Forside » Handicap » Mennesker med komplekse kommunikationsbehov » Indsatser » PECS - The Picture Exchange Communication System

PECS - The Picture Exchange Communication System

PECS er et billedbaseret kommunikationssystem, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Metoden er et selvinitierende, funktionelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.

 &  | Socialstyrelsen 

Formålet med The Picture Exchange Communication System (PECS) er at give børn med autisme uden sprog mulighed for at udvikle et aktivt kommunikativt samspil med deres omgivelser. Studier af PECS har dog vist, at PECS er anvendelig for en bredere målgruppe af både børn, unge og voksne med ingen eller begrænset tale. PECS bør være en ud af flere metoder, der indgår i en helhedsorienteret indsats overfor borgeren med komplekse kommunikationsbehov.

Grundprincippet i PECS er, at  hvis personen med kommunikationsvanskeligheder fx vil give  udtryk for et ønske eller et behov, skal vedkommende bede kommunikationspartneren om at få opfyldt dette. I praksis sker det ved, at personen med kommunikationsvanskeligheder tager et billede af den ønskede genstand /aktivitet og giver det til kommunikationspartneren, hvorefter kommunikationspartneren imødekommer dette ønske.

Læs mere om Kommunikationspartneren på Vidensportalen

PECS indlæres ved at træne seks faser.  Faserne skal trænes og læres i kronologisk rækkefølge, dvs. fra et til seks. Det er således først muligt at gå til næste trin, når kompetencerne på ét trin er indlært, da det efterfølgende trin bygger videre på kompetencerne fra forrige trin. Efterhånden som personen lærer at kommunikere ved hjælp af PECS, nuanceres kommunikationen ved brug af flere billeder til at danne hele sætninger og herved udtrykke sig mere præcist og nuanceret (Lori, 2002).

Indlæring af PECS sker gennem træning af kommunikationen i  følgende seks faser:

  • PECS Fase 1: Hvordan man kommunikerer
  • PECS Fase 2: Distance og vedholdenhed 
  • PECS Fase 3: Skelnen mellem forskellige billeder/objekter, der er todelt i:
    • Fase 3a: Der har fokus på at skelne mellem et ønsket objekt og et uønsket objekt
    • Fase 3b: Der har fokus på at skelne mellem to attraktive eller ønskede objekter
  • PECS Fase 4: Sætningsstruktur
  • PECS Fase 5: Besvarelse af spørgsmål
  • PECS Fase 6: Kommentering (Frost & Bondy, 2002).

Forskningsstudier peger på, at PECS kan bidrage positivt til at udvikle kommunikationen generelt i forhold til børn og unge med autisme, der har kommunikationsvanskeligheder. På baggrund af træning og tillæring af PECS kan barnet eller den unge styrke sine kompetencer i at tage initiativ til at kommunikere, og udtrykke egne ønsker og behov overfor kommunikationspartneren gennem udveksling af billedkort. En af sidegevinsterne ved PECS er stimulering af et verbalt talesprog, der medfører større kompleksitet, nuance og længde i personens ytringer (Frost & Bondy, 2002).

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PECS - The Picture Exchange Communication SystemPECS er et billedbaseret kommunikationssystem, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Metoden er et selvinitierende, funktionelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Sådan har vi udarbejdet vurderingen

Læs hele artiklen

Målgruppe

PECS er udviklet til børn med autisme, men kan anvendes til en bredere målgruppe af børn og voksne med forskellige komplekse kommunikationsbehov.

PECS er oprindeligt udviklet og afprøvet i USA for børn med autisme og blev efterfølgende empirisk valideret i forhold til 0-5-årige førskolebørn  og 6-10-årige grundskolebørn med forskellige former for handicap. En markant del af forskningslitteraturen har derfor fokus på målgruppen af børn og unge med autisme, som ikke havde et ekspressivt verbalt sprog eller et meget begrænset verbalt sprog. Senere studier af PECS viser, at PECS også kan bruges til teenagere og voksne – også selvom de ikke er diagnosticeret med autisme (Park., 2011; Ganz, 2014; Ticani et al., 2011).

PECS har været afprøvet med udgangspunkt i en række forskellige målgrupper, men primært i forhold til børn med autisme, der havde komplekse kommunikationsbehov (Ganz et al., 2012; Walker & Martha, 2013; Gordon et al., 2011). I andre afprøvningsstudier blev PECS også afprøvet overfor voksne med svære funktionsnedsættelser (Barnes et al, 2011; Park et al., 2011).

Forskningslitteraturen har især fokus på anvendelse af PECS i forhold til fx undervisnings- og skolemiljøer samt i hjemmet. Målgruppen for PECS omfatter derfor også forældre, pædagoger, lærere, talepædagoger, psykologer og andre, som arbejder med eller er i kontakt med børn, unge eller voksne, der har komplekse kommunikationsbehov. Denne gruppe er relativt bred, da metoden blevet udviklet til at kunne tillæres og anvendes af forskellige typer af fagpersoner og personer i barnets netværk, som ikke nødvendigvis har et forhåndskendskab til PECS eller andre lignende ASK-løsninger (Park et al., 2011; Ganz et al., 2012; Barnes et al., 2011).

Læs artiklen om Målgruppen – mennesker med komplekse kommunikationsbehov

Læs artiklen om ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation, en fælles betegnelse for forskellige kommunikationsformer 

Kilder

Barnes CS et al. (2011): ”An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system”, Research in Autism Spectrum Disorders, p. 1575-1583.

Ganz JB et al. (2012): ”A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders”, J Autism Dev Disord 42, p. 60-74.

Ganz JB et al. (2014): ”Interaction of Participant Characteristics and Type of AAC With Individuals With ASD: A Meta-Analysis”. American Journal on intellectural and developmental disabilities. Vol 119, 6, p. 516-535.

Gordon K et al. (2011): ”A Communication-Based Intervention for Nonverbal, Children With Autism: What Changes? Who benefits?”, Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol 79, 4, p. 447-457.

Park JH et al. (2011): ”Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders”, Hammill Institute on Disabilities, Sage, p. 39-47.

Tincani, M & Devis, K (2011): ”Quantitative Synthesis and Component Analysis of Single-Participant Studies on the Picture Exchange Communication System, Remedial and Special Education 32(6) p. 458-470.

Walker, VL & Martha ES (2013): ”Effects of Augmentative and Alternative Communication on Challenging Behavior: A Meta-Analysis”, Argumentative and Alternative Communication 29(2), p. 117-131.


Metode

Grundtanken med PECS er, at personen med komplekse kommunikationsbehov tillærer, træner og udvikler strategier til at kommunikere selvstændigt med omverdenen ved hjælpe af billeder.

Målet med PECS er at lære et funktionelt kommunikationssystem, som begynder med udveksling af simple ikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.

Teoretisk udgangspunkt

PECS er baseret på The Pyramid Approach to Education, der overordnet omfatter forskning og praksis indenfor Applied Behavior Analysis, ABA (anvendt adfærdsanalyse, især i forbindelse med autisme). Udvikling af kommunikation ved hjælp af PECS er også associeret med psykologen B.F. Skinners funktionelle analyse af verbal adfærd (Frost & Bondy, 2002; www.pecsusa.com).

Fremgangsmåde

PECS er opdelt i seks faser eller trin, hvor næste trin påbegyndes, når personen har erhvervet sig de kompetencer, der skal indlæres på det forrige trin. Herefter videreudvides de kommunikative kompetencer, der er opbygget i tidligere faser (Frost & Bondy, 2002; Barnes et al., 2011; Ticani et al., 2011).

I PECS lærer personen først grundprincippet bag PECS. Dette indebærer, at personen, der fx ønsker at udtrykke et ønske eller behov, selv skal bede om det ved at tage et billede og lægge det i hånden på kommunikationspartneren. En hjælper kan fysisk understøtte valg af  et yndlingsobjekt eller billede og give det til kommunikationspartneren. Hjælperen er særlig vigtig for personer, som har motoriske eller andre bevægelsesmæssige funktionsnedsættelser. Kommunikationspartneren giver herefter  personen objektet eller søger for at, der bliver igangsat den aktivitet, som personen har udtrykt ønske om.

I de efterfølgende faser lærer personen at bruge to og senere flere kort til at vælge imellem flere forskellige objekter eller handlinger. Senere tilføjes udsagnsord, tillægsord, osv., så personen efterhånden kan bygge hele sætninger og herved udtrykke sig mere præcist og nuanceret ved hjælp af PECS (Frost & Bondy, 2002; Barnes et al., 2011; Park et al., 2011).

Træning med PECS er opdelt i følgende seks faser:  

PECS Fase 1: Hvordan man kommunikerer
Personen lærer at udveksle enkelte billeder med kommunikationspartereren.  
PECS Fase 2: Distance og vedholdenhed
Personen lærer at generalisere denne nye færdighed ved at bruge det i forskelig situationer med forskellige mennesker og på tværs af afstande. I denne fase bruges stadig enkelte billeder, og personen lærer at være en vedholdende kommunikator.
PECS Fase 3: Skelnen mellem forskellige billeder/objekter
Personen lærer at vælge mellem to eller flere billeder for at udtrykke, hvilket objekt eller hvilken aktivitet han eller hun fortrækker. Denne fase er opdelt i to faser: Fase 3a og fase 3b. I fase 3a skal personen lære at skelne mellem et ønsket objekt og et andet uønsket objekt. I fase 3b skal personen lære at vælge samt skelne mellem to attraktive eller ønskede objekter. 
PECS Fase 4: Sætningsstruktur
På baggrund af de tillærte færdigheder i fase 1 til 3b, skal personen lære at konstruere enkle sætninger ved hjælp af billeder, som kan tilføjes og fjernes fra en sætningsstribe af billeder.
PECS Fase 5: Besvarelse af spørgsmål
Personen skal lære at bruge PECS til at besvare spørgsmålet: "Hvad vil du have?"
PECS Fase 6: Kommentering
Personen skal afslutningsvist lære at kommentere og svare på spørgsmål som, ”hvad ser du?”, ”hvad hører du?” og ”hvad er det?” ved at anvende sætninger, der starter med fx ”jeg ser”, ”jeg hører”, ”jeg føler”, ”det er en …” osv. (Frost & Bondy, 2002)

Faserne i PECS er beskrevet i manualen: The Picture Exchange Communication System Training Manual (Frost & Bondy, 2002).

En af forudsætningerne for PECS er, at personen kan læse billeder og har en forståelse for give-tage-systemet. Fordelene for børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov, der har lært at bruge PECS er bl.a., at de har mulighed for selv at indlede kommunikationen. De er dermed ikke afhængig af, at kommunikationspartneren skal indlede med at spørge. Personen med komplekse kommunikationsbehov er således ikke henvist til en passiv rolle (Frost & Bondy, 2002).

Kommunikationspartnerens rolle

Kommunikationspartneren er den person, som skal modtage billedet fra personen med komplekse kommunikationsbehov. Kommunikationspartnerens opgave er at gøre personen opmærksom på de objekter, der indgår i træningen og som motiverer personen til at lære PECS. Kommunikationspartneren skal vente på, at personen selv tager initiativ. Når personen afleverer billedet til kommunikationspartneren skal kommunikationspartneren straks efterkomme personens ønske om fx et objekt og forstærke verbalt med ros (Frost & Bondy, 2002).

Hjælperens rolle

Hjælperen sidder bag ved personen med komplekse kommunikationsbehov og sørger for fysisk at hjælpe personen med at samle billedet op og aflevere dem i hånden på kommunikationspartneren. Dette skal ske så diskret og ”usynligt” som muligt. Det er hjælperen, der vurderer, hvornår det er på tide at hjælpe i interaktionen med kommunikationspartneren i brugen af PECS. De første gange gøres dette hurtigt, men efterhånden som personen lærer PECS-systemet at kende, skal hjælperen trække sig og kun støtte personen, når han eller hun går i stå (Frost & Bondy, 2002).

Varighed og antal sessioner

I de forskningsstudier som er fundet i Socialstyrelsens litteratursøgning, er der formentlig ikke konkrete anvisninger på varighed af indsatsen eller hvor mange sessioner, der skal afholdes. Dette vil afhænge af den enkeltes udgangspunkt og indlæringshastighed. De enkelte faser i PECS gentages eller trænes, indtil personen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer til at kunne fortsætte til næste fase (Frost & Bondy, 2002).

Certificering

Der findes 6 forskellige certificeringer indenfor PECS, der alle udbydes af Pyramid Educational Consultants Inc. (PECS hjemmeside, 2016).

Læs om certificeringer og hvor i verden, der findes personer med certificeringer i PECS på programmets hjemmeside. Ifølge hjemmesiden findes der p.t. ikke personer med en certificering i PECS i Danmark.

Kilder

Barnes CS et al. (2011): ”An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system”, Research in Autism Spectrum Disorders, p. 1575-1583.

Frost L & Bondy A (2002): The Picture Exchange Communication System Training Manual, (kan lånes gennem bibliotek.dk), Pyramid Educational Products, Inc.

Park JH et al. (2011): ”Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders”, Hammill Institute on Disabilities, Sage, p. 39-47.

Skinner, B. F. (1957): Verbal Behavior (kan lånes gennem bibliotek.dk), Prentice-Hall, Inc.

Tincani, M & Devis, K (2011): ”Quantitative Synthesis and Component Analysis of Single-Participant Studies on the Picture Exchange Communication System, Remedial and Special Education 32(6) p. 458-470.

PECS hjemmeside (2016a): Certification

PECS hjemmeside (2016b): Pyramid Educational Consultants – PECS 

Implementering

PECS er beskrevet i en manual, der også er en guideline til anvendelse af metoden. Der er desuden udviklet en række certificeringer i brugen af PECS. Der er ikke nogen dokumenterede implementeringserfaringer med PECS i Danmark.

Implementering af PECS i dansk kontekst

Implementeringen af PECS i dansk kontekst er ikke belyst i forskningslitteraturen, men da de kulturelle og organisatoriske kontekster, som studierne belyser, ikke adskiller sig markant fra den danske kontekst, er det Socialstyrelsens vurdering, at der er potentiale for at anvende PECS i Danmark. Socialstyrelsen er desuden vidende om, at PECS bliver anvendt i Danmark, og særligt i tilbud og miljøer for børn med autisme. Det er dog usikkert, hvorvidt PECS bliver anvendt som beskrevet i manualen til PECS og hvor udbredt PECS er i Danmark.

Specialbørnehaven Bjerget i Roskilde er et eksempel på et sted, hvor PECS bliver anvendt. Ifølge Bjergets hjemmeside er deres erfaringer med PECS kortfattet beskrevet (se link nedenfor). Bjerget fremhæver PECS som en enestående metode til at give mennesker med autisme mulighed for at tage selvstændigt og spontant initiativ til kommunikation med en kommunikationspartner. Det fremgår også på tilbuddets hjemmeside, at det ikke forudsætter dyrt udstyr eller kostbare hjælpemidler at bruge PECS. For at komme i gang med PECS er det centralt, at kommunikationspartneren indledningsvist undersøger, hvad (fx objekter, mad, aktiviteter) personen bedst kan lide og hvilke ting personen slet ikke kan lide.

Kommunikationspartneren skal herefter tage billeder af disse ting og kan dernæst gå i gang med første fase i at anvende PECS. Bjerget beskriver PECS som en let og forholdsvis enkel metode at anvende i praksis, men det er dog uklart i hvor høj grad implementeringen af metoden udføres som beskrevet i manualen til PECS (Frost & Bondy, 2002). Fideliteten, dvs. gaden af nøjagtighed hvormed PECS er anvendes i praksis, er således uklar.

Læs mere om Specialbørnehaven Bjergets erfaringer med PECS på deres hjemmeside

Viden om implementering af PECS

Forskningen omkring implementeringen af PECS udgør primært amerikanske studier og behandler anvendelsen af PECS i forskellige kontekster, herunder skole- og undervisningsmiljøer samt i hjemmet (Cihak et al., 2012; Gordon et al., 2011; Park et al., 2011). I nogle af de tilfælde, hvor implementeringen er beskrevet, tages der typisk udgangspunkt i træning af PECS fase 1 til og med fase 4, som beskrevet i manualen til PECS (Frost & Bondy, 2002; Lerna et al., 2014).

Forskningen peger bl.a. på vigtigheden af, at kommunikationspartneren får respons fra en instruktør, en supervisor eller lignende i brugen af PECS for at sikre, at trinene i manualen til PECS er korrekt gennemført og dermed sikre høj fideltet i anvendelsen af PECS (Barnes et al., 2011). Derudover viser forskningslitteraturen, at PECS kan anvendes og implementeres i mange forskellige miljøer og kontekster, hvorfor tillært kommunikation med PECS kan generaliseres til flere forskellige miljøer og kommunikationspartnere. Resultaterne af Park og kollegers studie, hvor implementeringen af PECS er foregået i hjemmet med mødre som kommunikationspartnere viste, at børnene, der skulle tillære sig kommunikation med PECS, kunne generalisere deres tillærte færdigheder i brugen af PECS til andre kommunikationspartnere end moren (Park et al., 2011).

Certificering og kvalitetssikring 

PECS er succesfuldt implementeret, når manualen til PECS bliver fulgt (Frost & Bondy, 2002). For at sikre implementering af høj kvalitet tilbyder Pyramid Educational Consultants forskellige certificeringer i brugen af PECS. De tre niveauer i PECS certificeringen bygger alle ovenpå viden og evner, der er opnået fra et tidligere eller lavere certificeringsniveau. Der findes følgende tre typer af certificeringer, hvor PECS Level 1 Certified Implementer er det laveste niveau, mens PECS Certified Manager er det højeste:

  1. PECS Level 1 Certified Implementer
  2. PECS Level 2 Certified Implementer
  3. PECS Certified Manager

Certificeringsprogrammet for PECS er designet, så enkeltpersoner kan validere deres viden, færdigheder og praksis med henblik på at opnå en vellykket gennemførelse af PECS metoden. Formålene med certificeringerne er desuden:

  • At tilbyde og vedligeholde kvalitetssikring af implementeringen af PECS
  • At øge effektiviteten af PECS-programmer
  • At anerkende færdigheder på forskellige niveauer i forhold til hvert af de tre certificeringsniveauer
  • At give viden om implementering, der kan danne grundlaget for en hensigtsmæssig vurdering af fidelteten.
  • At give arbejdsgivere et værktøj til at identificere personer, der er kvalificerede til at implementere PECS (Frost & Bondy, 2011).

Certificeringerne er primært målrettet fagfolk og forældre, der anvender PECS i arbejdet med børn eller voksne, som har autisme, udviklingsforstyrrelser og/eller begrænset kommunikation.  Ifølge programmets hjemmeside, som udbyder certificeringerne, findes der som nævnt pt. ikke personer i Danmark, som har en certificering i implementering af PECS. Dette medfører en usikkerhed omkring, hvorvidt anvendelse af PECS i Danmark følger manualen i PECS.

Pyramid Educational Consultants tilbyder udover certificeringer også en række workshops i PECS, en træningsmanual, instruktions DVD’er, skemaer og programmer til at skabe symboler (PECS hjemmeside, 2016).

Kilder

Barnes CS et al. (2011): ”An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system”, Research in Autism Spectrum Disorders, p. 1575-1583.

Cihak D. et al. (2012): ”The Use of Video Modeling With the Picture Exchange Communication System to Increse Independent Communicative Initiations in Preschoolers With Autism and Development Delays, Hammill Institute on Disabilities 27(1) p. 3-11.

Conklin CG & Mayer GR (2011): ”Effects of Implementing the Picture Echange Communication System (PECS) With Adults With Developmental Disabilities and Severe Communication Deficits, Remedial and Special Education 32(2) p. 155-166.

Frost L & Bondy A (2002): The Picture Exchange Communication System Training Manual, (kan lånes gennem bibliotek.dk), Pyramid Educational Products, Inc.

Gordon K et al. (2011): ”A Communication-Based Intervention for Nonverbal, Children With Autism: What Changes? Who benefits?”, Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol 79, 4, p. 447-457.

Lerna A et al. (2014): ”Long-tern effects of PECS on social-communicative skills of children with autism spectrum disorders: a follow-up study. Internation Journal of Language & Communication Disorders. Vol 49, p. 478-485.

Park JH et al. (2011): ”Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders”, Hammill Institute on Disabilities, Sage, p. 39-47.

Bjerget Roskilde (2016): PECS – et kommunikationssystem med udveksling af billeder

PECS hjemmeside (2016a): Certification

PECS hjemmeside (2016b): Pyramid Educational Consultants – PECS 

Pyramid Online Learning (2016): Pyramid Online Learning – Pyramid Educational Consultants

Effekt

En række forskningsstudier viser, at PECS har en positiv effekt i forhold til at styrke kommunikationen og sprogudvikling hos særligt børn og unge med autisme indenfor en relativt kort tidsperiode. Forskningen viser også, at PECS medvirker til udvikling af spontan, sproglig imitation og bevirker en større kompleksitet og længde i barnets ytringer. Udvikling af tale har vist sig at være en sidegevinst ved brug af PECS.

En række forskningsstudier beskriver effekterne af PECS, i forhold til den forskningsmæssige sammenhæng metoden er undersøgt i.

Effektstudierne af PECS viser, at metoden særligt har en positiv effekt på børn og unge med autisme i forhold til at udvikle kommunikation generelt. Særligt i forhold til at få barnet eller den unge til at tage initiativ til kommunikation, og i forhold til generalisering af de tillærte kompetencer efter PECS’s systematik i andre situationer og sammen med andre kommunikationspartnere end den kontekst, hvor barnet eller den unge har tillært PECS. En sidegevinst ved indlæring og brug af PECS er, at metoden medvirker til at understøtte barnets sprogudvikling. Disse resultater opnås, når faserne (typisk fase 1 til og med 3b) i PECS-manualen følges og implementeres med høj fidelitet (Frost & Bondy, 2002).

I det følgende beskrives forskellige typer af studier, hvor resultaterne bidrager til at dokumentere effekterne af PECS.

Meta-analyser viser at PECS er en effektiv metode

I Socialstyrelsens litteratursøgning blev der fundet tre meta-analyser:

To af meta-analyserne behandler effekterne af forskellige ASK-løsninger [link til temaets artikel om ASK], herunder bl.a. PECS for mennesker med autisme. Resultaterne fra  Ganz et al.’s meta-analyse fra 2014 viste bl.a., at PECS er mest effektiv for mennesker med autisme, der har en udviklingsforstyrrelse, særligt for 0-5-årige førskolebørn og i mindre grad for 6-10-årige skolebørn (Ganz et al., 2014). Resultaterne fra den anden meta-analyse, som også blev foretaget af Ganz med kolleger i 2012,  viste overordnet, at de undersøgte ASK-løsninger har en positiv effekt på alle former for målrettet adfærd hos deltagerne, men ASK-strategierne Speech Generated Device (talemaskiner) og PECS havde større positiv effekt end andre ASK strategier med billedunderstøttet kommunikation, i forhold til at udvikle deltagernes kommunikationsevner (Ganz et al., 2012).

Den tredje meta-analyse undersøger, hvor effektfuld PECS er til at etablere funktionel kommunikation og tale hos mennesker, der er diagnosticeret med autisme og andre funktionsnedsættelser som fx Downs Syndrom og Cerebral parese (CP). Meta-analysen er baseret på kvantitive data fra 16 single case studier. Studiets analyse bakkede op om, at PECS er  en effektiv metode til at udvikle funktionel kommunikation for mennesker med autisme  og andre funktionsnedsættelser. Uanset deltagernes køn, diagnose og alder, gav træning med PECS i gennemsnit forbedret kommunikationsevne (Tincani & Devis, 2011).

Læs artiklen om ASK her 

Læs artiklen om talemaskiner her 

RCT-studie om effekten af PECS-træning

Et engelsk RCT-studie fra 2011 belyser effekten af PECS træning i forhold til at opnå spontan kommunikation hos 84 børn i alderen 4 til 10 år med autisme, som går i grundskole og som ikke  har brugt PECS før. 15 skoler deltog i studiet og de klasser der deltog i studiet var sammenlignelige og med ens personalebemanding. I studiet blev der foretaget en klasserumbaseret intervention med træning af PECS, hvor børnene var tilfældigt inddelt i 3 grupper: 2 interventionsgrupper og 1 kontrolgruppe. Resultaterne fra studiet viste, at børnene udviklede spontan kommunikation ved brug af billeder og tale. Begge dele forbedrede sig signifikant i takt med træningen af PECS. Eftermålingen viste også, at den kommunikationsform der blev bevaret længst hos børnene var instrumental kommunikation, der er målrettet et bestemt formål frem for social kommunikation. Resultaterne viste desuden, at børn med sværere grad af autisme i højere grad udviste spontan kommunikation end børn med en lettere grad af autisme (Gordon et al., 2011).

Eksperimentelle studier viser, at PECS er en virkningsfuld metode

Litteratursøgningen identificerer en række eksperimentelle studier med relativt få deltagere, primært amerikanske, hvor effekterne af PECS belyses. Resultaterne af studierne støtter samlet set op om, at PECS  er en virkningsfuld metode til udvikle kommunikation hos personer med komplekse kommunikationsbehov. Et at studierne viser eksempelvis, at indlæring af PECS efter PECS manualen har medvirket til, at voksne med udviklingshæmning og komplekse kommunikationsbehov har taget større initiativ til at spørge og derved højnet deres medbestemmelse gennem en styrket evne til at træffe valg. Disse færdigheder forventes at medvirke til at mindske problemfyldt adfærd som fx raserianfald. Studiets eftermåling viste tilmed, at deltagerne i høj grad byggede videre på og vedligeholdte deres tillærte færdigheder i forhold til PECS (Conklin & Mayer, 2011).

Et andet studie viser, at der er ingen eller meget begrænset effektforskelle på henholdsvis PECS og ProxTalker (en talemaskine) i forhold til at udvikle kommunikative evner hos grundskoleelever med svær autisme og ingen eller begrænset tale (Boesch et al., 2013).

Resultaterne af et tredje studie indikerer, at børn autisme, udviklingshæmning og begrænset eller ingen tale, lærte at kommunikere mere selvstændigt og hurtigere med PECS, når der blev suppleret med video modellering af PECS (VM) end ved brug af PECS manualen alene (Cihak et al., 2012).

Resultaterne fra et fjerde studie viser, at tillæring af PECS forstærker de langsigtede forbedringer af sociale og kommunikative evner hos børn med autisme og komplekse kommunikationsbehov  sammenlignet med Conventional Language Therapy (CLT) (Lerna et al., 2014).

Da studierne sammenligner effekterne af PECS med andre forskellige metoder, kan det være svært at sige noget om effekterne af PECS i sig selv, da resultaterne skal ses i forhold til den sammenligning forskerne bag studierne har belyst PECS i.

Usikkerhed i forskningen om PECS

Der er begrænsninger i forskningen omkring brugen af PECS på målgruppen af børn med autisme, hvor særligt to begrænsninger skal nævnes. For det første er det kun få studier som undersøger, hvorvidt træning med PECS følger de beskrevne strukturer i implementeringen af PECS. Dette skaber usikkerhed omkring i hvilken grad metoden er anvendt som beskrevet og dermed også i hvor høj grad børnenes forbedringer i kommunikationen skyldes systematikkerne, som er beskrevet i PECS. For det andet er der meget få personer eller observationer i studierne om PECS, hvilket skaber usikkerhed omkring, hvorvidt resultaterne kan generaliseres til en større gruppe (Parket et al., 2011).

Sammenfatning

Sammenfattende viser de omtalte forskningsstudier, at PECS har en positiv effekt på særligt børn og unge med autisme i forhold til at udvikle kommunikation generelt, herunder tage initiativ til kommunikation, generalisering af de tillærte kompetencer efter PECS’s systematiske og understøtte sprogudvikling. Disse resultater opnås, når faserne (typisk fase 1 til og med 3b) i PECS-manualen følges og implementeres med høj fidelitet (Frost & Bondy, 2002).

Kilder


Barnes CS et al. (2011): ”An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system”, Research in Autism Spectrum Disorders, p. 1575-1583.

Boesch MC et al. (2013): ”Comparative efficacy of the Picture Exchange Communication System (PECS) versus a speech-generation device: Effects on requesting skills, Research in Autism Spectrum Disorders, p. 480-493

Cihak D. et al. (2012): ”The Use of Video Modeling With the Picture Exchange Communication System to Increse Independent Communicative Initiations in Preschoolers With Autism and Development Delays, Hammill Institute on Disabilities 27(1) p. 3-11.

Conklin CG & Mayer GR (2011): ”Effects of Implementing the Picture Echange Communication System (PECS) With Adults With Developmental Disabilities and Severe Communication Deficits, Remedial and Special Education 32(2) p. 155-166.

Frost L & Bondy A (2002): The Picture Exchange Communication System Training Manual, (kan lånes gennem bibliotek.dk), Pyramid Educational Products, Inc.

Ganz JB et al. (2012): ”A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders”, J Autism Dev Disord 42, p. 60-74.

Ganz JB et al. (2014): ”Interaction of Participant Characteristics and Type of AAC With Individuals With ASD: A Meta-Analysis”. American Journal on intellectural and developmental disabilities. Vol 119, 6, p. 516-535.

Gordon K et al. (2011): ”A Communication-Based Intervention for Nonverbal, Children With Autism: What Changes? Who benefits?”, Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol 79, 4, p. 447-457.

Lerna A et al. (2014): ”Long-tern effects of PECS on social-communicative skills of children with autism spectrum disorders: a follow-up study. Internation Journal of Language & Communication Disorders. Vol 49, p. 478-485.

Park JH et al. (2011): ”Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders”, Hammill Institute on Disabilities, Sage, p. 39-47.

Tincani, M & Devis, K (2011): ”Quantitative Synthesis and Component Analysis of Single-Participant Studies on the Picture Exchange Communication System, Remedial and Special Education 32(6) p. 458-470.

Økonomi

Økonomiske aspekter ved brugen af PECS er ikke fundet beskrevet i den anvendte forskningslitteratur, som danner baggrund denne artikel. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PECS - The Picture Exchange Communication SystemPECS er et billedbaseret kommunikationssystem, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Metoden er et selvinitierende, funktionelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det fremgår af forskningslitteraturen, at PECS er udviklet til børn autisme og primært er afprøvet på denne målgruppe, men også at metoden anvendes til en bredere gruppe af børn og voksne med komplekse kommunikationsbehov. Der er klare mål for, hvad målgruppen skal lære gennem træning af de forskellige faser i PECS, men der er ikke tydelige eksklusions- og inklusionskriterier for, hvilke personer inden for målgruppen, som PECS mere konkret henvender sig til. Et af kriterierne er, at personen skal have en forståelse for give-tage-systemet samt en vis fysisk mobilitet for at kunne give og tage billedkort. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for målgruppen scoren B.
Metode
I manualen til PECS findes en omfattende beskrivelse af metoden bag PECS, herunder de seks faser. Dette medvirker til at sikre høj fidelitet i forhold til implementering af metoden. Faserne i PECS illustrerer den trinvise udvikling og forandring som anvendelsen af PECS skal bidrage til. Der foreligger et eksplicit adfærdsteoretisk grundlag for PECS samt en række forskellige certificeringer bl.a. inden for anvendelse og implementering af PECS. S På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for metoden scoren B.
Implementering
Der er ikke fundet dokumenteret viden om implementering af PECS i dansk kontekst, men der findes en række internationale forskningsstudier, som har fokus på afprøvning og implementeringen af PECS. Erfaringerne med implementering af PECS vurderes derfor som relativt solide i forskellige kontekster. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget om implementering scoren C.
Effekt
Det findes dokumenteret viden om effekten af PECS fra bl.a. metaanalyser og et RTC-studie. Flere af studierne konkluderer, at PECS har en positiv effekt i forhold til at styrke kommunikation og sprogudvikling hos særligt børn med autisme. Der er desuden dokumenteret positive sideeffekter af PECS som fx udvikling af spontan tale for mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Viden om de negative effekter af PECS er ikke tilstrækkeligt belyst og dokumentet i studierne. Der er ikke identificeret danske studier, som bidrager til at dokumentere effekten af PECS. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for effekten af PECS scoren B.
Økonomi
Der foreligger ikke økonomiske analyser af PECS på nuværende tidspunkt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 25.01.2017. Sidst opdateret: 05.10.2017