Forside » Handicap » Mennesker med komplekse kommunikationsbehov » ASK - Alternativ og Supplerende Kommunikation

ASK - Alternativ og Supplerende Kommunikation

Mennesker, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved eller slet ikke har mulighed for at bruge tale som kommunikationsform, må anvende andre kommunikationsformer for at kommunikere. Det kan være kommunikationsformer, som kræver hjælpemidler, men det kan også være kommunikationsformer uden hjælpemidler.

 | Socialstyrelsen 

De forskellige kommunikationsformer, der kan anvendes, går under den fælles betegnelse ASK, der betyder Alternativ og Supplerende Kommunikation eller Alternativ og Støttende Kommunikation. Det er en oversættelse fra det engelske begreb AAC – Alternative and Augmentative Communication (Wriedt, 2004).

Ifølge ASHA (American Speech and Hearing Association), den amerikanske logopædorganisation, er ASK ”først og fremmest et sæt af procedurer og processer, med hvilket en persons kommunikative færdigheder (frembringelse såvel som forståelse) kan maksimeres med henblik på en funktionel og effektiv kommunikation” (Næss, 2015). Denne definition omfatter alle de forskellige kommunikationsformer, der kan tages i brug, når talen ikke er tilstrækkelig. Det kan være kommunikationsformer uden hjælpemidler, f.eks. tegn, gestik, mimik og berøring. Og det kan være kommunikationsformer med hjælpemidler, der kan være elektroniske (high-tech/talemaskiner) eller ikke-elektroniske (low-tech), f.eks. i form af kommunikationsbøger, billedkort, fotos og piktogrammer (Baxter et al., 2012).

Kommunikationsformerne kan dog aldrig stå alene, da ASK altid involverer både hjælpemidlet (eller kommunikation uden hjælpemidler), omgivelserne og ASK-brugeren. Disse tre faktorer skal spille sammen, før det kan give mening at tale om en samlet velfungerende ASK-løsning (Isaac Danmark, 2016).

Omgivelsernes rolle

Omgivelserne har en særlig rolle i forhold til ASK-brugeren: de skal have viden om ASK-brugerens ønsker, behov og funktionsevne, og de skal have kendskab til forskellige kommunikationsformer for at kunne rådgive og vejlede bedst muligt. De skal også oplæres i ASK-brugerens kommunikationsform(er) for at kommunikation kan lykkes og dermed fremme reel social deltagelse og inklusion for den enkelte (Karlsen et al., 2015).

For ASK-brugere er de to vigtigste ting i forhold til kommunikation at være i stand til at sige præcis det, de ønsker, og at være i stand til at sige det så hurtigt som muligt (isaac.dk). De kommunikationsformer, man sammen finder ud af at anvende, må imødekomme disse målsætninger.

Læs mere om omgivelsernes rolle i temaets artikel om Kommunikationspartneren

Målsætninger for ASK

Hovedformålet med ASK er at bidrage til effektiv kommunikation og deltagelse i samfundet. Det er i dag en selvfølge, at mennesker med kommunikationsvanskeligheder også har brug for at kommunikere og være i kontakt med andre og være en del af samfundslivet – kommunikation er et basalt behov for alle mennesker.  Her tilbyder ASK et væsentligt bidrag, da de forskellige kommunikationsformer, teknikker og hjælpemidler, der findes inden for ASK, kan tilpasses og løbende justeres til den enkeltes aktuelle behov.

En anden målsætning for anvendelse af ASK er, at den enkelte bør have mulighed for at opnå en så høj grad af selvstændig kommunikation som mulig. Dvs. med så lidt støtte fra andre i omgivelserne som muligt. For nogle vil det være muligheden for at kunne udpege, hvad man vil sige blandt et overskueligt antal valgmuligheder, som bliver stillet til rådighed af omgivelserne, for andre vil det være at kunne udtrykke sig med ord eller hele sætninger i forskellige sociale omgivelser (Isaac Danmark, 2016).

International Society for Augmentative and Alternative Communication (Isaac) skriver blandt at på deres hjemmeside at:

”Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at et menneske får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv” – et ”selv” der er anderledes og adskilt fra andres, og netop det at blive set som et selvstændigt tænkende og handlende væsen må betragtes som værende et grundlæggende menneskeligt behov og dermed også en grundlæggende menneskeret” (Isaac Danmark, 2016).

ASK kan udvide muligheder/nuancer i kommunikationen, men det er væsentligt at bygge oven på den enkeltes kropsbaserede, oprindelige kommunikation. Omgivelserne må udvikle viden om barnets eller den voksnes brug af kropssprog, mimik, gestik og lyde. Den kropsbaserede kommunikation vil altid være en del af kommunikationen og må respekteres - også når ASK løsninger inddrages.

Læs om kommunikative kompetencer i temaets artikel om Kommunikative kompetencer

Læs mere om indsatser og teknologiske hjælpemidler i temaets tre indsatsartikler

Kilder

Baxter S. et al. (2012): “Interventions Using High-Technology Communication Devices: A State of the Art Review”. Folia Phoniatrica Et Logopaedica; 64 (3): p. 137-144

Karlsen, AV el al. (2015): Kommunikationspartnere og kommunikationsstrategier, i Næss, KB & Karlsen, AV.: God kommunikasjon med ASK-brukere (kan lånes gennem bibliotek.dk), Fagbokforlaget.

Næss, KB. (2015): “God kommunikasjon med ASK-brukere" (kan lånes gennem bibliotek.dk), i  Næss, KB og Karlsen, AV. : God kommunikasjon med ASK-brukere, Fagbokforlaget.

Wriedt, O. (2004): Kommunikationshjælpemidler – en introduktion (kan lånes gennem bibliotek.dk), Hjælpemiddelinstituttet.

Isaac Danmark (2016): International Society for Argumentative and Alternative Communication, den 9. august 2016

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 27.02.2017