Forside » Handicap » Mennesker med komplekse kommunikationsbehov » Aktører - ansvar og roller

Aktører - ansvar og roller

Mennesker med handicap har en konventionssikret ret til kommunikation. Flere offentlige og private institutioner, instanser og organisationer træffer foranstaltninger til denne ret gennem udredning af behov, undervisning, rådgivning og støtte for mennesker med komplekse kommunikationsbehov.

| Socialstyrelsen 

Det er slået fast i Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og i FN’s handicapkonvention artikel 21, at alle – også mennesker med handicap – har en grundlæggende ret til at ytre sig.

For at efterleve Handicapkonventionen påhviler det underskriverlandene (heriblandt Danmark) at træffe alle passende foranstaltninger for, at mennesker med handicap uanset arten og graden af deres funktionsnedsættelse har mulighed for at kunne ytre sig og kommunikere. Dansk lovgivning indeholder en række bestemmelser, som tager sigte på at yde mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser støtte til kommunikation (Bjarnø et al., 2013).

Mennesker med komplekse kommunikationsbehov er en meget heterogen gruppe af borgere. Deres behov for hjælp og støtte er forskellige og kan omfatte forskellige sundhedsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger.

Dansk lovgivning

Lovgivningen bag de forskellige hjælpe- og støtteforanstaltninger er i Danmark forankret i sundheds-, social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Både i Lov om social service og en række andre lovgivninger på henholdsvis undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet findes der bestemmelser, som åbner mulighed for, at der kan bevilges støtte til kommunikation og kommunikationshjælpemidler. Lovgivningen giver mulighed for at yde specialundervisning, specialrådgivning og hjælp til en person, der mangler at udvikle talesprog (Tværfaglig arbejdsgruppe, 2013).

Find Lov om social service her. §112 omhandler hjælpemidler.

Kommunale og regionale aktører

Det er kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR) og kommunale/regionale kommunikationscentre, der er den typiske indgang til hjælp til mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Men flere specialinstitutioner er også ofte involveret, især hvis der er tale om meget komplekse kommunikationsbehov, hvor der er behov for specialistviden og -erfaringer.

Det er oftest logopæder i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, psykologer, pædagoger og lærere samt andre fagprofessionelle, der udreder den enkelte borger og vurderer hans eller hendes behov og mulighed for kommunikationsform/hjælpemiddel. Det er de samme faggrupper, der tilbyder undervisning til borgeren og pårørende og andre potentielle kommunikationspartnere og arbejder med implementering af den valgte kommunikationsform/det valgte hjælpemiddel.

Læs mere om udredning i artiklen om Udredning og planlægning af ASK-løsninger

Institutioner for mennesker med komplekse kommunikationsbehov

Udover kommunikationscentre med viden på området er der flere specialinstitutioner, der yder hjælp og støtte til både børn og voksne mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Det er bl.a. kommunale og regionale specialbørnehaver, specialskoler, bo-, dag- og fritidstilbud og døgnbaserede rehabiliteringstilbud.

Organisationer for mennesker med komplekse kommunikationsbehov

Dyspraksiforeningen er en landsforening, der bl.a. har til formål at udbrede kendskab til børn og unge med verbal dyspraksi og arbejder for bedre behandlingsmuligheder (Dyspraksiforeningens hjemmeside).

IAKM er en international forening for ’Karlstadmodellen’ med afdelinger i flere lande, herunder Danmark. Foreningen arbejder for alle menneskers ret til at lære, udvikle og anvende sprog, uanset diagnose, handicaps, alder og forudsætninger (International Association of the Karlstadmodellen Danmark – hjemmeside).

ISAAC er en international forening med afdelinger i 14 lande, herunder Danmark, som arbejder for at fremme kendskabet til alternativ og supplerende kommunikation (International Society for Augmentative and Alternative Communications hjemmeside).

Landsforeningen Autisme har bl.a. til formål at udbrede kendskab til og forståelse for de vanskeligheder, som autisme medfører (Landsforeningen Autismes hjemmeside).

Landsforeningen LEV er en landsdækkende forening, der arbejder for forbedring af livsbetingelserne for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende (Landsforeningen LEVs hjemmeside).

Spastikerforeningen er en landsforening, der overordnet set har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (Spastikerforeningens hjemmeside).

TAVS-gruppen er et tværfagligt forum, der gennem gensidig information og erfaringsudveksling har til formål at komme med ideer og forslag til fremtidige initiativer inden for området alternativ og støttende kommunikation (TAVSgruppens hjemmeside).

Kilder

Tværfaglig arbejdsgruppe(2013): Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området, Socialministeriet

Landsforeningen Autisme (2016): Landsforeningen Autismes hjemmeside, den 16. november 2016

Dyspraksiforeningen (2016): Dyspraksiforeningens hjemmeside, den 7. september 2016

IAKM (2016): International Association of the Karlstadmodellen Danmark – hjemmeside, den 16. november 2016

ISAAC Danmark (2016): International Society for Augmentative and Alternative Communications hjemmeside, den 16. november 2016

Landsforeningen LEV (2016): Landsforeningen LEVs hjemmeside, den 16. november 2016

Spastikerforeningen (2016): Spastikerforeningens hjemmeside, den 31. august 2016

TAVSgruppen (2016): TAVSgruppens hjemmeside, den 7. september 2016

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 10.10.2017