Om kommunikationsformer

Personer med medfødt døvblindhed tilegner sig ikke sprog og kommunikation ens, og der kan være meget store variationer i kommunikationsform, ordforråd og sprogniveau. Forskning peger på, at det er afgørende at understøtte målgruppens kommunikationsudvikling.

, Marianne Disch & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Personer med medfødt døvblindhed har andre betingelser for at erhverve sig et sprog, end seende og hørende (Dammeyer et., al., 2015). Selv om nogle har syns- og eller hørerester, vil deres brug af fjernsanserne ofte veksle fra situation til situation, fx ved at sanserne enten fungerer meget langsomt eller kun sporadisk og en ad gangen. De er derfor afhængige af den taktile sans for at få sammenhæng og helhed i oplevelser og for at opretholde kommunikation over tid (Videnscenter for Døvblindfødte, 2007). Den taktile modalitet er den primære kommunikative adgang til verden. På trods af støtte til social interaktion og kommunikation er den sproglige udvikling ofte forsinket i alvorlig grad (Dammeyer et al., 2015).

Når seende og hørende personer kommunikerer, spiller syn og hørelse en helt afgørende rolle. Der ligger meget kommunikation og betydning i fx øjenkontakt, nik ved bekræftelse, mimik, kropsholdning, intonation i talesproget m.v. Her er personer med medfødt døvblindhed udfordret, fordi de ikke på samme måde kan opfatte den andens kommunikation. Personer med medfødt døvblindhed udfører, helt eller delvist, nonverbal kommunikation ved hjælp af berøring eller bevægelse. Dette er udfordrende både for personen med medfødt døvblindhed og for kommunikationspartneren. En kompetent seende/hørende kommunikationspartner forstår at tilrettelægge dialogen på døvblindhedens og individets præmisser (Videnscenter for døvblindfødte, 2007).

Indtryk bliver til udtryk

Kropslige udtryk ses på som den naturlige kommunikationsform hos mennesker med medfødt døvblindhed. Disse udtryk, også kaldet gester, refererer til væsentlige aspekter ved personens oplevelser (Souriau et al., 2008). Gester er handlinger, der produceres med det formål at kommunikere. De kan udtrykkes med hænder, hoved eller med hele kroppen (Bruce et al., 2007). Mennesker med medfødt døvblindhed skaber deres egne personlige gester, når de dvæler ved indtryk eller ved kropslige spor af indtryk fra samspil med omgivelserne. Fx gester som leder personens egen opmærksomhed hen mod det sted på hans egen krop, hvor et indtryk har sat spor. Eller gester, som leder opmærksomheden hen mod måden, hvorpå noget er blevet oplevet, fx en bevægelse (Nafstad & Rødbroe 2015).

I 2001 indførte Deafblind Internationals kommunikationsnetværk begrebet BETs, som står for Bodily Emotional Traces. De fastslog, at børn anvender gestus, der stammer fra de kropslige og følelsesmæssige billeder, der er tilbage i hukommelsen, når de har haft en oplevelse (Souriau, et. al., 2008). Der er i artiklens litteratursøgning ikke fundet nogen videnskabelige studier af BET’s.

Behov for individuelt tilrettelagte indsatser

Et dansk studie konkluderer, at børn med medfødt døvblindhed ikke tilegner sig sprog ens. Indsatser bør derfor tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i det enkelte barns syn, hørelse, andre funktionsevnenedsættelser og barnets egne umiddelbare kommunikationsudtryk (Ask Larsen & Dammeyer, 2015). Børnene bør tilbydes både tale, visuelt og taktilt tegnsprog, også på et før-symbolsk niveau (Ask Larsen & Dammeyer, 2015).

Stor variation i kommunikationsformer

Afhængigt af eventuelle restfunktioner på syn og/eller hørelse anvender målgruppen tre sansemodaliteter, når de vil udtrykke sig: det auditive, det visuelle og det taktile (Ask Larsen & Dammeyer, 2015). Der findes forskellige konventionelle systemer og teknikker inden for hver modalitet:

  • Tegnsprog: visuelt/gestuelt sprog udført med hænderne, kroppen og ansigtet – opfattes visuelt.
  • Taktilt tegnsprog eller hånd over hånd: taktilt/gestuelt sprog, hvor modtagerens hænder placeres forsigtigt ovenpå talerens hænder for at aflæse tegnene gennem berøring og bevægelse. Taktilt tegnsprog er oftest en modificeret version af visuelt tegnsprog. 
  • Tadomametoden: personen med døvblindhed placerer sin tommelfinger på talerens læber og spreder de andre fingre ud over talerens ansigt og hals. Kommunikationen bliver transformeret via vibrationer, kæbebevægelser og mimik.
  • Braillestavning i hånden: seks punkter i hånden repræsenterer de seks punkter i en punktskriftscelle.
  • Taktil fingerstavning: hvert ord staves ved hjælp af håndalfabetet inde i hånden.
  • Derudover findes forskellige støttende kommunikationssystemer som fx billeder, piktogrammer og referenceobjekter (Ask Larsen & Dammeyer, 2015).

Udover disse konventionelle teknikker og systemer vil børn med medfødt døvblindhed ofte udvikle ikke-konventionelle og idiosynkratiske (selv-lavede) tegn i kommunikationen med deres kommunikationspartnere (Souriau et al., 2008).

Det danske studie fra Københavns Universitet bygger på data om kommunikationsformer og sprogtilegnelsesniveau hos 71 børn med medfødt døvblindhed. Resultaterne bekræfter, at der er meget stor heterogenitet i kommunikationsform, ordforråd og sprogniveau blandt børn med medfødt døvblindhed (Ask Larsen & Dammeyer, 2015).

Forfatterne konkluderer, at:

  • 39 % af børnene anvendte visuelt tegnsprog
  • 32 % var talesprogsbrugere
  • 23 % anvendte taktile sprog
  • 18 % kommunikerede med hjemmelavede/ikke-konventionelle tegn
  • 17 % anvendte alternative kommunikationsformer
  • 41 % anvendte før-sproglig kommunikation (Ask Larsen & Dammeyer, 2015).

En del børn i undersøgelsen anvendte mere end en kommunikationsform.

Kilder

Ask Larsen, Flemming & Jesper Dammeyer (2015): Communication and Language Profiles of Children with Congenital Deafblindness. In progress
Bruce SM, et al. (2007): Gestures expressed by children who are congenitally deaf-blind: Topography rate, and function, Journal of Visual Impairment & Blindness

Dammeyer, Jesper (2010): Mental and behavioral disorders among people with congenital deafblindness. Research in Developmental Disabilities 32

Dammeyer Jesper., et al.(2015): A Case Study of Tactile Language and its Possible Structure: A Tentative Outline to Study Tactile Language Systems among Children with Congenital Deafblindness, Communication Disorders Deaf Studies & Hearing Aids

Nafstad, A. V. & I.B. Rødbroe. (2013): Kommunikative Relationer. Materialecentret, Aalborg
Souriau, Jet al. (2008): Kommunikation og medfødt døvblindhed – At skabe mening. Materialecentret, Aalborg
Videnscenter for Døvblindfødt (2007): Nordisk definition & nordisk vejleder (2007). En beskrivelse af medfødt døvblindhed. Anbefalinger i forhold til identifikation, udvikling af tilbud samt uddannelse af professionelle

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 02.06.2016