Forside » Handicap » Medfødt døvblindhed og taktile strategier » Indsatser » Videoanalyse i netværksgrupper

Videoanalyse i netværksgrupper

’Videoanalyse i netværksgrupper’ er en beskrivelse af, hvordan man kan strukturere videoanalysesessioner, og med hvilke teoretiske holdepunkter man kan analysere kommunikation under vanskelige vilkår. ’Videoanalyse i netværksgrupper’ er resultatet af et dansk/norsk samarbejdsprojekt.

, Marianne Disch & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Mange socialfaglige og specialpædagogiske fagområder anvender videoanalyse i arbejdet med at forstå, hvad der sker i mellemmenneskelige relationer. Videoanalyse er et pædagogisk redskab og har den fordel, at den giver mulighed for at opfange små detaljer, som måske ikke blev lagt mærke til under en given situation. Desuden giver selve analyseværktøjet og den teori, det bygger på, en fælles metode at analysere ud fra. Inden for fagområdet medfødt døvblindhed er der gennem de sidste 25 år udviklet en tilgang til videoanalyse, hvor man har sat fokus på at analysere, hvordan dialog etableres og udvikles.

Den norske specialpsykolog Anne Varran Nafstad og den danske speciallærer Inger Bøgh Rødbroe har udviklet metoden ’Videoanalyse i netværksgrupper’ som består af:

  1. Et teoretisk analyseværktøj i form af de to modeller, Diamanten og Holdepunktsmodellen.
  2. En metodisk fremgangsmåde, der beskriver, hvordan videoanalysen foregår i praksis, hvordan netværksmøder afvikles, hvem der deltager, hvad trinene er i analyseprocessen m.v. (Nafstad & Rødbroe, 2013).

Mange nordiske udviklingsprojekter og et internationalt masterstudie ved universitetet i Groningen, Holland, bidrager med et empirisk grundlag til udviklingen af ’Videoanalyse i netværksgrupper’.

’Videoanalyse i netværksgrupper’ inddrager alle i netværket rundt om personen med medfødt døvblindhed i analyseprocessen. Nære personer og familiemedlemmer inviteres til netværkssamlinger, hvor et eller flere videoklip af borgeren og en kommunikationspartner anvendes som udgangspunkt for at udrede og prioritere detaljerede indsatsområder. Fordelen ved at inddrage alle i netværket er at sikre kontinuitet i indsatsen, og at alle borgerens kommunikationspartnere arbejder på en ensartet måde.

’Videoanalyse i netværksgrupper’ lever ikke op til evidenskrav, men skal ses som et eksempel på lovende praksis. En norsk evaluering af metoden konkluderer, at der er lovende resultater, og at deltagerne oplever det som en fordel at få kollegial sparring fra flere, frem for individuel konsulentbistand (Rødbroe et al, 2015).  

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Videoanalyse i netværksgrupper’Videoanalyse i netværksgrupper’ er en beskrivelse af, hvordan man kan strukturere videoanalysesessioner, og med hvilke teoretiske holdepunkter man kan analysere kommunikation under vanskelige vilkår. ’Videoanalyse i netværksgrupper’ er resultatet af et dansk/norsk samarbejdsprojekt.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for DIM er børn med medfødt døvblindhed, det vil sige børn som er født døvblinde eller har fået høre- og synsnedsættelse, inden de har udviklet sprog og begrebsverden.

’Videoanalyse i netværksgrupper’ kan anvendes af alle professionelle, der er ansvarlige for at planlægge individuelle indsatser for udvikling af kommunikation med børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed. Metoden kan desuden anvendes af professionelle, som arbejder med andre handicapgrupper, som er karakteriseret ved at have store kommunikationsproblemer.

’Videoanalyse i netværksgrupper’ bliver i dag anvendt i flere tilbud for børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed i Danmark, Norge og Sverige. Der er variationer i den metodiske fremgangsmåde for, hvordan man etablerer netværkene, men den metodiske model for intervention (Diamanten og Holdepunktsmodellen) anvendes som analyseværktøj og giver holdepunkter for selve analysen (Nafstad & Rødbroe, 2013). 

Kilder

Nafstad, Anne V. & Inger B. Rødbroe (2013): Kommunikative Relationer, Materialecentret (kan lånes via bibliotek.dk), Aalborg.


Metode

’Videoanalyse i netværksgrupper’ foregår i en gruppe, som består både af pårørende og det professionelle netværk omkring personen med medfødt døvblindhed. Netværket anvender den tilhørende teoretiske ramme til at analysere videoklip af interaktionssituationer med borgeren. Netværket beslutter derefter i fællesskab, hvilke indsatser der skal igangsættes overfor borgeren.

’Videoanalyse i netværksgrupper’ samler både pårørende og professionelle omkring personen med medfødt døvblindhed. Formen indebærer, at alle kan bidrage, og at alles viden bliver gjort eksplicit og delt med de andre deltagere. Dermed bliver indsatsen, som borgeren modtager, drøftet og besluttet på et bredt grundlag. Samtidig bidrager formen til at sikre, at deltagerne i netværksgruppen efterfølgende har fokus på de samme indsatser. Tanken er, at de prioriterede indsatser dermed bliver gennemført med så stort et sammenfald i måden, de udføres på, at der bliver sammenhæng i den indsats, borgeren samlet set får.  Det bidrager til, at der skabes gode betingelser for, at kommunikative kompetencer hos borgeren bliver stabile og understøtter borgeren med døvblindheds kommunikative udvikling (Nafstad & Rødbroe, 2013).

Teoretisk baggrund for ’Videoanalyse i netværksgrupper’

Når man skal vurdere, hvor en døvblind person befinder sig i udviklingen af kommunikation, og hvad det næste han/hun har mulighed for at lære, kan det ifølge den norske specialpsykolog Anne Varran Nafstad og den danske speciallærer Inger Bøgh Rødbroe være vanskeligt at anvende skalaer udviklet for seende/hørende børn, fordi de baserer sig på brug af syn og hørelse.

Nafstad og Rødbroe har udviklet to udviklingsmodeller – Diamanten og Holdepunktsmodellen – som udgør den teoretiske ramme i ’Videoanalyse i netværksgrupper’. Begge modeller er baseret på teoretisk viden fra udviklingsteori, dialogisk teori og kognitiv teori. Modellerne fokuserer på de processer, der driver udviklingen i den grundlæggende kommunikation. Den kommunikative og personlige udvikling er ifølge Nafstad og Rødbroe (2013) i fare for ikke at blive udviklet, hvis ikke specielle indsatser sættes i værk for at kompensere for døvblindheden.

Diamanten – model over omverdensrelationer

Diamanten (figur 1) illustrerer de fire grundlæggende måder, mennesker kan forholde sig til omverdenen på, også kaldt de fire omverdensrelationer. Diamanten udpeger på den baggrund de indsatsområder, der prioriteres i interventionen med personer med medfødt døvblindhed.

Figur 1

 Diamanten - figur til indsatsartikel

 

Holdepunktsmodellen

Holdepunktsmodellen (figur 2) tager som Diamanten udgangspunkt i de fire omverdensrelationer og viser, hvordan udviklingen inden for hver af omverdensrelationerne udvikles fra simple til mere og mere avancerede funktioner.

Figur 2

Holdepunktsmodellen - figur til indsatsartikel

Den teori og de teoretiske begreber, som modellerne bygger på, er beskrevet i bøgerne Kommunikative Relationer (Nafstad & Rødbroe, 2013) og Communicative Relations (Nafstad & Rødbroe, 2015).

Metodisk analyse med anvendelse af de teoretiske principper

’Videoanalyse i netværksgrupper’ følger en fastlagt fremgangsmåde. Alle de personer, der optræder som kommunikationspartnere for personen med medfødt døvblindhed, inviteres som deltagere i netværksgruppen. Alle deltagere bliver gjort bekendt med, hvad deres egen og andres rolle er i gruppen. Det gælder også lederen af gruppen (Rødbroe et al., 2015).

Den person, som leder en netværksgruppe, skal have en tilstrækkelig teoretisk viden, ligesom han/hun skal kunne forklare de teoretiske principper, så de kan danne grundlag for pædagogisk praksis specifikt på døvblindeområdet. Gruppelederen skal være i stand til at skabe en så tryg ramme, at deltagerne både får lyst til at lytte til hinanden og til at dele egne synspunkter og erfaringer. Gruppelederen skal desuden balancere sin rolle som både facilitator af processen og pædagogisk ansvarlig for resultatet. Gruppelederen vil i begyndelsen styre selve videoanalysen. Når deltagerne får mere viden og flere erfaringer, vil de blive mere og mere aktive i videoanalysen. På samme måde vil flere og flere relevante teoretiske begreber blive inddraget i analysen (Nafstad & Rødbroe, 2013).

Nedenstående fremgangsmåde er dels beskrevet i bogen Kommunikative Relationer (Nafstad & Rødbroe, 2013) og dels i projektrapporten, ”Videoanalyse i fokusgrupper”(Rødbroe et al., 2015).

  1. Gruppen udvælger det videoklip, som de skal se på. Det er vigtigt at vælge det klip, som ifølge nærpersonerne bedst viser, hvad den døvblinde kan. Når gruppen er i et forløb, vælges de bedste klip fra afprøvningen af indsatserne.
  2. Kommunikationspartneren, som medvirker i videoklippet, præsenterer klippet for de andre med nødvendige baggrundsinformationer om personen med medfødt døvblindhed og om kommunikationssituationen.
  3. Herefter analyserer gruppen videoklippet ved at inddrage den teoretiske ramme. Teorien beskrives i bogen Kommunikative relationer (Nafstad & Rødbroe 2013). Det er afgørende, at gruppelederen har omfattende relevant teoretisk viden, viden om medfødt døvblindhed og om de pædagogiske strategier, der er nyttige for døvblindes partnere. Gruppelederen skal kunne bruge og formidle denne viden fleksibelt for at kunne guide gruppen gennem videoanalysesessionen.
  4. Efter analysen af videoklippet laver gruppen et sammendrag af de vigtigste observationer, som derefter danner baggrund for en prioritering af indsatser over for borgeren (Rødbroe et al., 2015).
  5. Den sidste fase er afprøvning af de prioriterede indsatser i praksis. I denne periode har det vist sig at være centralt, at alle partnere får støtte fra kollegaer, leder og eventuelt døvblindekonsulent (Rødbroe et al., 2015). Under afprøvningen optages videosekvenser og deltagerne udvælger derefter, hvilke videosekvenser de vil præsentere på det efterfølgende netværksmøde. 

Nafstad og Rødbroe skriver i deres retningslinjer for opfølgende analyse og intervention:

”Intervention i forhold til personer med medfødt døvblindhed og deres partnere kræver fortløbende analyse, som fører til ny intervention. Den nye analyse, som følger efter interventionen, evaluere nytten og effekten af de indsatser, som blev gjort ved foregående analyse. Samtidig med at den nye analyse evaluerer den foregående indsats, peger den fremover mod nye indsatsområder(Nafstad og Rødbroe, 2013).

Kilder

Nafstad, Anne V. & Inger B. Rødbroe (2013): Kommunikative Relationer, Materialecentret (kan lånes via bibliotek.dk), Aalborg.

Nafstad, Anne V. & Inger B. Rødbroe (2015): Communicative Relations. Materialecentret (kan lånes via bibliotek.dk), Aalborg.

Implementering

’Videoanalyse i netværksgrupper’ anvendes af flere døvblindekonsulenter i Danmark, på både børne- og voksenområdet. 

Nafstad og Rødbroes bog har de seneste år dannet baggrund for uddannelse af nordiske konsulenter og lærere på døvblindeområdet, ligesom bogens indhold indgår som en del af pensum på masteruddannelsen ”Communication and Deafblindness” ved University of Groningen i Holland.

I forbindelse med anvendelse af videoanalyse i netværksgrupper er det beskrevet, hvordan man ud fra videoanalyse kan tilrettelægge planlægning af indsatserne. Det er beskrevet at anvendelsen af metoden kræver til analyseværktøjernes teoretiske rammes centrale begreber om de grundlæggende processer i udvikling af kommunikative relationer og kommunikationspartnerens agens. Interventionen planlægges sammen med konsulent med specialviden om medfødt døvblindhed (Nafstad & Rødbroe, 2013).  

At arbejde med videoanalyse handler om at være i en proces. For at blive støttet i denne proces, er det en fordel for både en selv og for selve arbejdet med analysen, at man samarbejder med kolleger i fx fokusgrupper, teamgrupper eller i andre konstellationer. Når man er flere sammen, ser man mere.. Udover videoanalyse og netværksgrupper (Nafstad & Rødbroe, 2013), er støtte fra døvblindekonsulenter (Janssen et al., 2006) og uddannelse (Videnscenter for Døvblindfødte, 2007) med til at støtte op om implementeringen af indsatser for mennesker med medfødt døvblindhed.  

Kilder

Nafstad, Anne V. & Inger B. Rødbroe (2013): Kommunikative Relationer, Materialecentret (kan lånes via bibliotek.dk), Aalborg.

Janssen, Marleen J., et al. (2006): Applying the Diagnostic Intervention Model for Fostering Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and Their Educators: A Case Study (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 100(2), pp. 91 – 105.

Effekt

Der er ikke udarbejdet effektmålinger eller andre former for evalueringer af anvendelsen af Nafstad og Rødbroes ’Videoanalyse i netværksgrupper’ i Danmark, som belyser effekten på borgerniveau. I Norge er metoden evalueret i et projekt, som har vist, at 9 ud af 10 medarbejdere fandt det fagligt udviklende at arbejde med Videoanalyse i netværksgrupper og ønskede at fortsætte at arbejde i netværksgrupper. Der blev dog ikke sammenlignet med andre typer af intervention.

I det norske projekt (Rødbroe et al., 2015), som har beskrevet og evalueret ’Videoanalyse i netværksgrupper’, har 6 konsulenter, 2 afdelingsledere og 23 miljøarbejdere (frontpersonale) deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsformen. Projektet er udført på institutionen Signo i Andebu med døvblindekonsulenter og personalet fra 3 boliger for voksne med medfødt døvblindhed. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af en ekstern konsulent, efter at deltagerne har arbejdet med ’Videoanalyse i netværksgrupper’ i to år (Rødbroe et al., 2015).

Evalueringen viste, at:

  • 21 ud af 23 miljøarbejdere ønsker at fortsætte med netværksgrupper, blandt andet fordi de føler, at det fremmer faglig udvikling hos dem selv som kommunikationspartnere.
  • 20 miljøarbejdere finder det værdifuldt at bruge videoanalyse.
  • 14 oplever større faglighed, når netværksgrupper anvendes.
  • Alle 23 føler ansvar for at afprøve de valgte fokusområder, og de samarbejder mere om gennemførelsen.
  • De 6 døvblindekonsulenter, som har besvaret spørgeskemaet, ønsker at fortsætte med ’Videoanalyse i netværksgrupper’ både internt i boligerne og i ekstern vejledning. De begrunder det med, at det har styrket deres rolle som konsulent og deres døvblindekompetencer.

I evalueringen tilkendegiver medarbejderne, at det er meget krævende at arbejde med videoanalyse i netværksgrupper, og at de kontinuerligt har behov for videreuddannelse, samarbejde i relevante netværk og ekstern konsulentbistand for at kunne arbejde med modellen. Samtidig tilkendegiver medarbejderne entydigt, at de foretrækker at arbejde med modellen, og derved få vejledning og sparring fra en bred gruppe af kolleger i forhold til indsatsen overfor den enkelte borger, frem for ”blot” at få vejledning og sparring fra en døvblindekonsulent. Dette begrundes med, at de har oplevet det inspirerende at samarbejde om fælles indsatsområder, som de har fået ejerskab til og derved følt sig forpligtet til at følge. De vurderer endvidere, at den faglige viden og det fælles fagmiljø, som er skabt, har resulteret i, at alle i personalegruppen vurderede egne og den døvblinde partners kommunikative kompetencer som forbedret.

To afdelingsledere har også medvirket i evalueringen. De vurderer ligeledes, at ’Videoanalyse i netværksgrupper’ er krævende, men meget givende. De udtrykker begge behov for konsulentsparring og videreuddannelse for at kunne arbejde med modellen (Rødbroe et al., 2015). Evalueringen er ikke kontrolleret og er udgivet af forfatterne selv.

Kilder

Rødbroe, Inger et al. (2015): Videoanalyse i fokusgrupper, Regionssenteret ved Signo Døvblindesen

Økonomi

Der er ikke udarbejdet økonomiske analyser af, hvilke omkostninger der er forbundet med at bruge ’Videoanalyse i netværksgrupper’. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Videoanalyse i netværksgrupper’Videoanalyse i netværksgrupper’ er en beskrivelse af, hvordan man kan strukturere videoanalysesessioner, og med hvilke teoretiske holdepunkter man kan analysere kommunikation under vanskelige vilkår. ’Videoanalyse i netværksgrupper’ er resultatet af et dansk/norsk samarbejdsprojekt.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Den primære målgruppe er afgrænset til medfødt døvblindhed. Det fremgår klart hvilke behov hos målgruppen som indsatsen skal imødekomme. Målgruppen er tydeligt bekrevet i flere forskningsartikler, herunder de typiske vanskeligheder funktionsnedsættelsen giver og målgruppens heterogenitet. Funktionsnedsættelsen udredes i tværfagligt team med ekspertise i døvblindhed ud fra Den Nordiske definition af døvblindhed, som er udarbejdet af Nordisk Leder Formum. Grundlaget for definitionen er FN´s Standardregler om lige muligheder for handicappede samt WHO´s internationale klassifikationssystem - ICF - om funktionsevne, funktionshæmning og sundhed, som blev implementeret af WHO i 2001. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Der er ikke lavet en egentlig forandringsteori for indsatsen. Den teoretiske baggrund for metoden er baseret på teoretisk viden fra udviklingsteori, dialogisk teori og kognitiv teori. Den er tydeligt beskrevet sammen med analyseværktøjet, som består af to velbeskrevne modeller. Selve fremgangsmåden for indsatsen er ligeledes klart beskrevet herunder videoanalysens anvendelse i praksis, selve trinene i analyseprocessen, afvikling af netværksmøder og hvem der deltager. Der foreligger ikke en systematisk beskrivelse af borgerens forventede opnåede effekt, men det fremgår, at formålet er at opnå større sammenhæng i den samlede indsats, som borgeren modtager. Det pointeres i øvrigt, at metoden kræver fortløbende analyse, som fører til ny intervention. Det fremgår, at beslutning om indsats overfor borgeren ved anvendelsen af metoden, løbende skal basseres på situationsspecifikke valg på baggrund af en grundig faglig vurdering. På baggrund af ovennævnte tildeles videns grundlaget for indsatsens metode scoren C.
Implementering
Der foreligger ikke dokumenterede erfaringer med, hvordan ’videoanalyse i netværksgrupper’ implementeres og hvad det helt konkret kræver. Dog er det tydeligt beskrevet, hvordan ’videoanalyse i netværksgrupper’ tilrettelægges. Der er fremhævet enkelte elementer som fremmer implementeringen af metoden. For eksempel forudsættes det, at deltagerne har kendskab til analyseværktøjernes teoretiske ramme og centrale begreber om de grundlæggende processer i udvikling af kommunikative relationer og kommunikationspartnerens agens. Der lægges vægt på at interventionen planlægges sammen med en konsulent med specialviden om medfødt døvblindhed. Det beskrives som værende en fordel, at man samarbejder med kolleger i fx fokusgrupper, teamgrupper eller i andre konstellationer og at uddannelse generelt er med til at støtte op om implementeringen af indsatser for mennesker med medfødt døvblindhed. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der er ikke udarbejdet effektmålinger eller andre former for evalueringer af anvendelsen af Nafstad og Rødbroes ’Videoanalyse i netværksgrupper’, som belyser effekten på borgerniveau. Der er udarbejdet en enkelt norsk kvalitativ evaluering af personalets oplevelse og faglige udbytte i forbindelse med et projekt om anvendelse af ’videoanalyse i netværksgrupper’ på et botilbud. Evalueringen er foretaget af en ekstern konsulent og er publiceret i projektrapporten, som blandt andet er forfattet af den ene metodeudvikler. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der foreligger ikke studier der har undersøgt, hvilke faktiske økonomiske omkostninger, der knytter sig til indsatsen. Der er heller ikke foretaget en økonomisk evaluering af indsatsen. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 14.06.2016