Forside » Handicap » Medfødt døvblindhed og taktile strategier » Indsatser » Trepartssamtaler: taktile samtaler mellem flere end to personer

Trepartssamtaler: taktile samtaler mellem flere end to personer

At overhøre andre menneskers samtaler er en naturlig hverdagssituation, som for mennesker med døvblindhed udgør en særlig udfordring. Ved tilrettelæggelse af såkaldte trepartssamtaler, viser praksiseksempler lovende tendenser i forhold til støtte af sproglig udvikling hos mennesker med medfødt døvblindhed.

, Marianne Disch & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

I arbejdet med udvikling af kommunikation hos personer med medfødt døvblindhed, findes der kun forskning i begrænset omfang, som hovedsageligt fokuserer på interaktioner i én-til-én situationer. Når man i det nordiske praksisfelt er begyndt at fokusere på trepartssamtaler, er formålet ikke et alternativ til én-til-én kommunikation, men et supplement til den sproglige udvikling. Både to- og trepartssamtaler er gængse måder at kommunikere på, men for målgruppen af medfødt døvblinde er det vigtigt at fokusere på den kropslige/taktile sans i samtalerne.

Syn og hørelse er blandt de vigtigste sanser for den menneskelige livsudfoldelse. Børn med medfødt døvblindheds sociale udvikling kræver en vedvarende og omfattende pædagogisk indsats (Dammeyer, 2010). Hvis der ikke kompenseres for syns- og hørenedsættelsen ved hjælp af den taktile sans (følesansen), er barnet i vid udstrækning isoleret fra social kontakt fra fødslen. Hos døvblinde børn ses der i nogle tilfælde autismelignende tilstande, så som at lukke sig ind i sig selv, have svært ved at indgå i sociale relationer mv. (Dammeyer 2013). Dette behøver ikke være et medfødt tillægshandicap, men kan være en konsekvens af sansehandicappet. Hvis der kompenseres for syns- og høretabet blandt andet ved hjælp af taktile strategier, forsvinder de autistiske træk ofte helt (Mogensen & Dammeyer, 2010;Dammeyer, 2013).

Når mennesker med døvblindhed udforsker objekter og omgivelser, opfatter følelser, handler og kommunikerer, bruger de aktiv berøring på en helt anderledes måde end seende/hørende mennesker.  Mennesker med medfødt døvblindhed bruger desuden ofte deres egne unikke taktile udtryk, så som bevægelse, muskelspænding, positionering og gestus (Nicholas, 2010;  Janssen et al., 2007). Gestus skal her forstås som de kropslige udtryk, som en person med medfødt døvblindhed bruger for spontant at udtrykke en fysisk og/eller følelsesmæssig erfaring.

I en trepartssamtale vil der typisk være én person med døvblindhed til stede, samt to kommunikationspartnere, der forstår at kommunikere ved hjælp af den taktile sans. Ofte vil de to kommunikationspartnere på forhånd have aftalt, hvilket tema eller hvilken hændelse, som danner rammen for samtalen. I nogle tilfælde vil personen med døvblindhed vælge at være lytter mere end aktiv deltager i samtalen (se eksemplet om Eskil nedenfor). I andre tilfælde, kan det være, at personen med døvblindhed og en anden person sammen fortæller noget til en tredje person (se eksemplet om Felix nedenfor).

Der er endnu ikke forsket i effekten af trepartssamtaler eller andre kommunikationsformer for døvblinde (Lundquist, 2012a). Nordiske casestudier, som samler op og analyserer på praksiserfaringer, peger på indikationer for, at trepartssamtaler kan bidrage til, at personer med medfødt døvblindhed kan ”lytte” til andres samtaler og derigennem få et rigere begrebsapparat.

På trods af et begrænset vidensgrundlag om brugen af trepartssamtaler som kommunikationsform for mennesker med medfødt døvblindhed, så præsenterer denne artikel den viden, der er på området på nuværende tidspunkt (sommeren 2016).

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Trepartssamtaler: taktile samtaler mellem flere end to personerAt overhøre andre menneskers samtaler er en naturlig hverdagssituation, som for mennesker med døvblindhed udgør en særlig udfordring. Ved tilrettelæggelse af såkaldte trepartssamtaler, viser praksiseksempler lovende tendenser i forhold til støtte af sproglig udvikling hos mennesker med medfødt døvblindhed. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for taktile trepartssamtaler er børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og deres kommunikationspartnere.

Deltagerne kan have forskellige grader af syns- og/eller hørerest, forskelligt kognitivt udgangspunkt og anvende forskellige udtryksformer. Nogle har også andre funktionsevnenedsættelser, ligesom døvblindheden kan skyldes forskellige diagnoser (Dammeyer, 2014; Dammeyer, 2010c).

Kilder

Dammeyer Jesper. (2014): Deafblindness: A review of Literature (kan lånes via bibliotek.dk). Scandinavian Journal of Public Health, 42

Dammeyer, Jesper. H. (2010 a): Tema: Døvblindhed og kommunikation, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 1 & 2


Metode

Flerpartskommunikation er ikke en metode, men en måde at tænke udvikling af kommunikation og sprog hos personer med døvblindhed.

Udviklingen af socialt samspil og kommunikation gennem den taktile udtryksform er vigtigt for den kognitive udvikling hos børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed. Kommunikationen er dog oftest begrænset til én-til-én situationer, fordi taktile kommunikationssituationer er karakteriseret af kontakt mellem to personer.

Hvordan etablerer man en taktil trepartssamtale?

Ofte kan det være en udfordring at placere hænderne på en måde, så det bidrager til, at en person med medfødt døvblindhed kan følge med i det, der samtales om. De norske praktikere Klefstad, et al. har på baggrund af et afprøvningsprojekt udgivet en bog, med flere casebeskrivelser. Casebeskrivelserne er illustreret med videoklip. Klippene viser forskellige måder at organisere trepartssamtalen på (Klefstad et al., 2012).

En case handler om Eskil. Forløbet er dokumenteret på video og er offentligt tilgængeligt på den DVD, der følger med bogen:

Eskil har været på weekendbesøg hjemme ved sin familie og er kommet tilbage til sin egen bolig. For at personalet i boligen kan få bedst mulig oversigt over, hvad han har oplevet i weekenden, bliver der arrangeret en situation, hvor Eskil får mulighed for at lytte og overhøre en samtale mellem mor og en af pædagogerne. De bruger tale og taktile tegn i kommunikationen, og mor fortæller pædagogen om weekenden. Eskil følger med taktilt. Pædagogen gentager det, mor siger, og Eskil følger dels med på hænderne i samtalerummet, dels mærker han på pædagogens krop og på mors mund, når hun snakker (Klefstad et al., 2012).

I beskrivelsen af klippet pointerer forfatterne af bogen ”Føl mitt språk”, at selv om Eskil ikke nødvendigvis får hele indholdet i samtalen med, så sker der noget væsentligt. Han er motiveret, og han oplever, at flere nærpersoner har den samme viden om en oplevet hændelse. Inden samtalen vidste pædagogen intet om Eskils weekendoplevelser. Nu ved Eskil, at pædagogen har hørt om oplevelserne i weekenden. For Eskil kan dette bidrage til en senere samtale, fordi pædagogen kender til hans oplevelser og har forståelse og viden om noget, Eskil og Eskils mor har delt med ham.  Fordi pædagogen nu har denne viden, øger det muligheden for, at han kan opfatte de gestuelle udtryk, som Eskil måske vil komme med, når han tænker på weekendens oplevelser.

Denne måde at tilrettelægge en naturlig social situation på, kan have flere funktioner for Eskil. Han kan have oplevet sin mor som en, der hjælper ham med at fortælle om weekendens oplevelser, eller han kan have oplevet sig selv som en, der lytter til en samtale. Uanset, så har pædagogen og Eskil nu en delt social erfaring, som de kan bygge videre på i senere samtaler (Klefstad et al., 2012).

De svenske praktikere Jägryd & Malmgren beskriver i en artikel en drengs kommunikationsudvikling gennem trepartssamtaler (Jägryd & Malmgren, 2013). Artiklen beskriver, hvordan ønsket om at afprøve denne form for kommunikationssituation opstod, og hvordan de tilrettelagde for trepartssamtaler i arbejdet med barnet.

I en af historierne fortæller de, om da Felix havde købt nye sko sammen med et par pædagoger. Han ville gerne fortælle sin morfar om de nye sko (eller om dengang han købte skoene) og starter med at strække sin fod frem mod morfar og sige sko på tegnsprog. Derefter rækker han ud efter pædagogens hånd, gentager tegnet for sko og strækker foden frem. Pædagogen tolkede dette som, at Felix ønskede hjælp til at fortælle om de nye sko. Felix og pædagogen kunne i den spontant opståede trepartssamtale fortælle morfar om de nye sko. Felix viste stor glæde ved situationen og der var basis for videre samtale mellem Felix og morfar på et senere tidspunkt (Jägryd & Malmgren, 2013).

Disse to praksiseksempler illustrerer enkeltstående erfaringer med trepartssamtaler. De indikerer, at trepartssamtaler er et godt supplement til én-til-én kommunikation.

Kilder

Klefstad, Livchristin et al. (2012): Føl mitt språk, Regionssenteret for Døvblinde, Tromsø, Norge: UNN

Jägryd, Jessica & Sofi Malmgren (2013): Taktil språklighet. Tre-partskommunikation med Felix. I Dammeyer, J. & Nielsen, A. (Red.): Kropslig og taktil sprogudvikling (s. 189-209). Aalborg: Materialecentret


Implementering

Der er ikke dokumenterede erfaringer med trepartssamtaler i Danmark, og dermed er der heller ikke nedskrevne erfaringer med, hvordan man implementerer dem.

I indsatsartiklen om brug af videoanalyse i netværksgrupper beskrives det, hvordan man ud fra videoanalyse kan tilrettelægge planlægning af indsatserne. At arbejde med videoanalyse handler om at være i en proces. For at blive støttet i denne proces, er det en fordel for både en selv og for selve arbejdet med analysen, at man samarbejder med kolleger i fx fokusgrupper, teamgrupper eller i andre konstellationer. Når man er flere sammen, ser man mere. Dette gælder også for planlægning, tilrettelæggelse og analyse af trepartssamtaler. Udover videoanalyse og netværksgrupper (Nafstad & Rødbroe, 2013), er støtte fra døvblindekonsulenter (Janssen et al., 2006) og uddannelse (Videnscenter for Døvblindfødte, 2007) med til at støtte op om implementeringen af indsatser for mennesker med medfødt døvblindhed, herunder trepartssamtaler. 

For at trepartssamtaler skal kunne implementeres, er der i miljøet omkring personen med medfødt døvblindhed behov for faglig viden om, hvad medfødt døvblindhed indebærer samt viden og erfaringer med taktil kommunikation, tegnsprog samt kendskab til personens livsverden.

Kilder

Janssen, Marleen J., et al. (2006): Applying the Diagnostic Intervention Model for Fostering Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and their Educators: A Case Study (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 100 (2)

Nafstad, Anne V. & Inger B. Rødbroe. (2013): Kommunikative Relationer. Materialecentret, Aalborg

Videnscenter for døvblindfødte (2007): Nordisk definition & nordisk vejleder, Videnscenter for Døvblindfødte, Aalborg


Effekt

Der er ikke foretaget effektmåling af tilrettelæggelse for trepartskommunikation med mennesker med medfødt døvblindhed. Viden om trepartssamtaler er foreløbig kun på casestudieniveau.

Trepartssamtaler kan give personer med døvblindhed en helt ny mulighed for at ”høre” andre, der taler sammen, hvilket er et nybrud for målgruppen, da én-til-én interaktion indtil videre har været den gældende praksis. Potentielt kan det give målgruppen mulighed for at opfatte, hvordan andre mennesker deler tanker, følelser og erfaringer samt, hvordan man skaber fælles mening.

Der findes endnu ikke forskning, der kan sige noget sikkert om effekten af trepartssamtaler (Lundqvist, 2012). Her spiller det ind, at målgruppens heterogenitet gør det kompliceret at udføre effektstudier af forskellige taktile kommunikationsformer for at vurdere, hvilke tilgange der er de mest effektive. Hvad der virker for den ene, virker af forskellige grunde ikke nødvendigvis for den anden (Ask Larsen, 2013; Kølgaard, 2013). Samtidig er målgruppen så lille, at det vil være svært at sammensætte indsatsgruppe og kontrolgruppe med de samme karakteristika. Viden om trepartsamtaler er derfor stadig på casestudieniveau.

Flere nordiske casestudier, som samler op på og analyserer praksiserfaringer peger i retning af, at trepartssamtaler viser lovende tendenser.

Mulighed for at snakke med flere på én gang

Den norske specialpædagog Eija K. Lundqvist (Lundqvist, 2012) har undersøgt og analyseret tre personer med medfødt døvblindheds deltagelse i trepartssamtaler. Casestudiet viser, at trepartssamtalerne tilfører et rigere begrebsapparat end samtaler alene mellem den døvblinde og en anden part, og giver personen med døvblindhed flere muligheder for at ”overhøre” eller ”lytte til” sproget. Lundqvist konkluderer, at trepartssamtaler bidrager til, at de kommunikationspartnere, der taler med personen med døvblindhed, får flere muligheder for at videndele om, hvad borgerens gester og tegn betyder. Ofte har den ene kommunikationspartner været sammen med personen med døvblindhed i den situation, samtalen drejer sig om, og har derfor mulighed for at genkende gesten eller tegnet. Desuden giver trepartssamtalen personen med døvblindhed mulighed for at forstå, at den anden kommunikationspartner nu ved noget ”om mig”, som de to kan samtale om senere.

En trepartssamtale giver mulighed for, at personen med døvblindhed ikke er ”på” lige så meget som i én-til-én situationer. Personen får mulighed for at tage refleksionspauser og kan gå mere ind og ud af samtalen, samtidigt med at han/hun lytter til de andre. Ifølge Lundqvist indikerer nyere forskning, at børn (efter, at de har tilegnet sig grundlæggende kommunikative kompetencer) er i stand til at opfange nye ord i situationer, hvor budskabet ikke er direkte rettet mod dem, men hvor de snarere overhører dem som en tredje part (Lundqvist, 2012; Linell, 2009).

Kilder 

Lundqvist, Eija K. (2012): Rethinking interactional practices in the tactile modality. A comparison between two-party and three-party interaction with persons with congenital defblindness. University of Groningen, Groningen, Holland

Ask Larsen, Flemming. (2013): Acquisition of a Bodily-Tactile Language as First Language. I Dammeyer J, Nielsen, A. (red.): Kropslig og taktil sprogudvikling, Materialecenteret, Aalborg

Linell, Per (2009): Rethinking language, mind and world dialogically. Interactional and contextual theories of human sense-making. Information Age Publishing Inc. USA

Kølgaard, Christoffer (2013)  Taktilsproglige perspektiver. I Dammeyer J, Nielsen, A. (red.): Kropslig og taktil sprogudvikling. Materialecentret, Aalborg


Økonomi

Der er ikke foretaget økonomiske beregninger på, hvilke omkostninger, der er forbundet med at arbejde med flerpartskommunikation med mennesker med medfødt døvblindhed.

Det må formodes at indebære højere omkostninger til lønudgifter, fordi en trepartssamtale indebærer, at der er to personer udover personen med medfødt døvblindhed til stede. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Trepartssamtaler: taktile samtaler mellem flere end to personerAt overhøre andre menneskers samtaler er en naturlig hverdagssituation, som for mennesker med døvblindhed udgør en særlig udfordring. Ved tilrettelæggelse af såkaldte trepartssamtaler, viser praksiseksempler lovende tendenser i forhold til støtte af sproglig udvikling hos mennesker med medfødt døvblindhed. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Den primære målgruppe er afgrænset til medfødt døvblindhed. Det fremgår klart hvilke behov hos målgruppen som indsatsen skal imødekomme. Målgruppen er tydeligt bekrevet i flere forskningsartikler, herunder de typiske vanskeligheder funktionsnedsættelsen giver og målgruppens heterogenitet. Funktionsnedsættelsen udredes i tværfagligt team med ekspertise i døvblindhed ud fra Den Nordiske definition af døvblindhed, som er udarbejdet af Nordisk Leder Formum. Grundlaget for definitionen er FN´s Standardregler om lige muligheder for handicappede samt WHO´s internationale klassifikationssystem - ICF - om funktionsevne, funktionshæmning og sundhed, som blev implementeret af WHO i 2001. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Trepartssamtaler præsenteres ikke som en egentlig metode, men tilgang eller forståelsesramme i forhold til udvikling af kommunikation og sprog hos personer med døvblindhed. Der forligger ingen forandringsteori, hverken eksplicit eller implicit. Fremgangsmåden for anvendelse af trepartssamtaler er beskrevet samt illustreret med case beskrivelser og videoklip. Disse eksempler skal betragtes som inspiration og ikke som den eneste måde at udføre trepartssamtaler på. Ved anvendelse af trepartsamtaler forudsættes det, at indsatsen overfor borgeren basseres på løbende situationsspecifikke valg på baggrund af en grundig faglig vurdering og tilpasning. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens metode scoren C.
Implementering
Der foreligger ingen dokumenterede erfaringer med implementeringen af trepartssamtaler. I indsatsartiklen om brug af videoanalyse i netværksgrupper beskrives det, at arbejdet med videoanalyse handler om at være i en proces og at det er en fordel at samarbejde med kolleger i fokusgrupper, teamgrupper eller i andre konstellationer. Dette gælder også for planlægning, tilrettelæggelse og analyse af trepartssamtaler. Ligesom støtte fra døvblindekonsulenter og uddannelse er med til at støtte op om implementeringen af indsatser for mennesker med medfødt døvblindhed, herunder trepartssamtaler. Der beskrives enkelte elementer som fremmer implementeringen af trepartsamtaler. Disse er 1) at der i miljøet omkring personen med medfødt døvblindhed behov for faglig viden om, hvad medfødt døvblindhed indebærer, 2) at der i miljøet omkring personen med medfødt døvblindhed behov for viden og erfaringer med taktil kommunikation, tegnsprog, 3) at der i miljøet omkring personen med medfødt døvblindhed behov for kendskab til personens livsverden. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der er ikke foretaget effektmåling af tilrettelæggelse for trepartskommunikation med mennesker med medfødt døvblindhed. Viden om trepartssamtaler er foreløbig kun på casestudieniveau. Flere nordiske casestudier, som samler op på og analyserer praksiserfaringer peger i retning af, at trepartssamtaler viser lovende tendenser. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der foreligger ikke studier der har undersøgt, hvilke faktiske økonomiske omkostninger, der knytter sig til indsatsen. Der er heller ikke foretaget en økonomisk evaluering af indsatsen. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 02.11.2017