Forside » Handicap » Medfødt døvblindhed og taktile strategier » Indsatser » Den diagnostiske interventionsmodel (DIM)

Den diagnostiske interventionsmodel (DIM)

Den diagnostiske interventionsmodel er en metode, hvor kommunikations-partnerens adfærd ændres ved hjælp af partnertræning og vejledning med det formål at styrke interaktionen med personer med medfødt døvblindhed.

, Marianne Disch & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Den diagnostiske interventionsmodel (DIM) er udviklet i Holland af forskeren Marleen Janssen. Janssen udviklede DIM som en del af sin ph.d. afhandling, og den bygger på et empirisk grundlag (Janssen et al., 2003a).

Teoretisk set er metoden baseret på den grundantagelse, at harmoniske interaktioner mellem barn og omsorgsgiver bidrager til positiv socioemotionel udvikling hos børn. Modsat kan disharmoniske interaktioner medføre alvorlige konsekvenser for børns evne til at udvikle sunde relationer. Ifølge forfatterne bag metoden oplever børn med medfødt døvblindhed oftere disharmoniske interaktioner, hvilket kan medføre at de oplever usikkerhed, følelsen af at være utilstrækkelig, problemer med at regulere følelser, depression eller udøver selvskadende adfærd som kompensation for manglende stimulering (Janssen et al., 2003a).

Formålet med DIM er derfor at tilrettelægge flere harmoniske interaktioner hos børn med medfødt døvblindhed. Det sker ved, at en certificeret coach træner de personer, der indgår i interaktion med barnet (kommunikationspartnere) i at være mere opmærksomme på barnets signaler og tilpasse egen adfærd. Denne partnertræning finder sted i individuelle eller gruppebaserede vejledningssessioner.

Coachen opstiller i fællesskab med pædagoger, lærere og pårørende en række mål for barnet og for partneren. For eksempel kunne et mål være, at barnet skal tage flere initiativer, eller at partneren skal være bedre til at give tid til, at barnet kan respondere. Interaktioner mellem barn og partner filmes og analyseres efterfølgende i vejledningssessioner ved hjælp af videoanalyse.

DIM er afprøvet i hollandske single-case studier, på i alt 6 børn med medfødt døvblindhed. Disse studier og to systematiske reviews peger på, at DIM har lovende resultater, men at der er behov for langt flere afprøvninger for at drage endelige konklusioner om evidens. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Den diagnostiske interventionsmodel (DIM)Den diagnostiske interventionsmodel er en metode, hvor kommunikations-partnerens adfærd ændres ved hjælp af partnertræning og vejledning med det formål at styrke interaktionen med personer med medfødt døvblindhed.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for DIM er børn med medfødt døvblindhed, det vil sige børn som er født døvblinde eller har fået høre- og synsnedsættelse, inden de har udviklet sprog og begrebsverden.

Metoden er afprøvet på børn i alderen 3-19 år i 5 hollandske afprøvningsstudier af Janssen et al. (2003a, 2006, 2007, 2011, 2012). Disse børn har forskellige grader af høre- og/eller synsrest, og døvblindheden skyldes forskellige diagnoser (blandt andet medfødt Rubella syndrom, Zellweger syndrom, Cornelia de Lange syndrom og Leber medfødt amaurose). Målgruppen anvender varierende kommunikationsformer på forskellige niveauer. Det er ikke opgivet i studierne, om deltagerne har andre fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser ud over døvblindheden (Janssen et al., 2003a; Janssen et al., 2006; Janssen et al., 2007; Janssen et al., 2011; Janssen et al., 2012).

Kilder 

Janssen, Marleen J., et al. (2003a): Toward a diagnostic intervention model for fostering harmonious interactions between deaf-blind children and their educators, Journal of Visual Impairment & Blindness, 97(4), pp. 197 – 214.

Janssen, Marleen J., et al. (2006): Applying the Diagnostic Intervention Model for Fostering Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and Their Educators: A Case Study (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 100(2), pp. 91 – 105.

Janssen, Marleen J., et al. (2007): Team Interaction Coaching with Educators of Adolescents Who Are Deaf-Blind: Applying the Diagnostic Intervention Model (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment and Blindness (kan lånes via bibliotek.dk), 101(11) pp. 677 – 689.

Janssen, Marleen J., et al. (2011): Fostering Harmonious Interactions in a Boy with Congenital Deaf-Blindness: A Single-Case Study (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 105 (9), pp. 560 – 572.

Janssen, Marleen et al.(2012): Enhancing Sustained Interaction between Children with Congenital Deaf-Blindness and Their Educators (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 106 (3), pp. 177 – 183

Metode

DIM bygger på teori om spædbørns udvikling og tilknytningsteori og består af coaching-interventioner, der øver fagpersonen i at genkende barnets signaler, tilpasse egen adfærd til barnets samt tilpasse interaktionskonteksten. Alt sammen for at fremme harmoniske interaktioner.

Det centrale i DIM er, at kommunikationspartnere bliver trænet i at læse barnets signaler, tilpasse deres adfærd til barnets samt tilpasse interaktionskonteksten for at fremme harmoniske interaktioner. Interventionen gennemføres af en coach efter en fastlagt procedure, som følger nedenstående model.

DIM model - til indsatsartikel om DIM            

Harmoniske interaktioner

DIM tager udgangspunkt i, at kommunikationspartneren kan trænes i at skabe flere harmoniske og færre disharmoniske interaktioner med barnet. En harmonisk interaktion indeholder ifølge forskerne følgende tre elementer: gensidig opmærksomhed, gensidig tilpasning og følelsesmæssig regulering (Janssen et al., 2003a). De hollandske forskere definerer ”interaktion” som den proces, hvor to individer påvirker hinandens adfærd, mens kommunikation er defineret som en form for interaktion, hvor mening overføres gennem tegn eller signaler, der opfattes og tolkes af partneren (Janssen et al., 2003a).

Teoretisk udgangspunkt

DIM bygger på teori om spædbørns udvikling og tilknytningsteori af blandt andet Trevaarthen (1993) og Stern (1985), hvor de tidlige førsproglige interaktioner mellem barn og omsorgsperson ses som afgørende for barnets udvikling (Janssen et al., 2003a). Forfatterne henter derudover inspiration fra neurobiologien, som peger på, at tidlige harmoniske interaktioner påvirker udviklingen af de dele af hjernen, der påvirker regulering af følelser, tilpasningsevne og stresshåndtering. Mens harmoniske interaktioner mellem barn og omsorgsgiver er antaget at have sammenhæng med senere positiv socioemotionel udvikling, vil børn med medfødt døvblindhed ifølge forfatterne ofte opleve disharmoniske interaktioner, som kan medføre øget risiko for at opleve usikkerhed, følelsen af at være utilstrækkelig, problemer med at regulere følelser, depression eller selvskadende adfærd som kompensation for manglende stimulering (Janssen et al., 2003a).

Fremgangsmåde

En uddannet coach står for at planlægge og gennemføre DIM. Først skal teamet omkring personen med døvblindhed (forældre, lærere, pædagoger mv.) identificere en problemstilling. For at bruge et eksempel kan problemet være, at drengen Morten ikke føler sig forstået. Efter identifikationen af problemet indsamler coachen supplerende information om Morten og udarbejder en vejledningsstrategi. Coachen opstiller interventionsmål inden for modellens 8 kategorier (se model 1). I eksemplet med Morten kunne interventionsmålene være, at Morten oftere tager initiativ, og at Morten og partneren oftere oplever følelsesmæssig involvering (Janssen et al., 2003a).

Herefter følger en række vejledningssessioner, hvor coachen vejleder kommunikationspartneren. Dette kan foregå som individuel og/eller gruppebaseret vejledning, afhængig af behovet i den specifikke case, og hvorvidt det er en eller flere kommunikationspartnere, som skal indgå i interventionen (Janssen et al., 2003a). I vejledningen er videoanalyse coachens vigtigste værktøj. Videoanalyse anvendes for at træne partneren i at genkende barnets signaler, tilpasse sin adfærd til barnet og afstemme interaktionen for at tilrettelægge harmoniske interaktioner med barnet. Ud over videoanalyse kan coachen anvende andre former for vejledning som videndeling og sidemandsoplæring (Janssen et al., 2003a).

Afslutningsvis afholder coachen en evalueringssession, hvor coach og kommunikationspartner på baggrund af de opstillede interventionsmål evaluerer, om interventionen har haft de ønskede resultater. Konkret sammenligner de barnets interaktioner før og efter interventionen inden for de opstillede kategorier i modellen. På grundlag af evalueringsresultaterne og i samarbejde med kommunikationspartneren beslutter coachen om coachingforløbet skal afsluttes eller fortsætte, eventuelt med justerede mål. DIM metoden skal anskues som en cirkulær proces (Janssen et al., 2003a).

Varighed og antal sessioner

DIM angiver ikke konkrete anvisninger på varighed af indsatsen eller hvor mange vejledningssessioner, der skal afholdes. I de afprøvninger, som er gennemført af de hollandske forskere, varierer indsatsens varighed fra 3-15 uger (Janssen et al., 2003b). Antallet af vejledningssessioner varierer endvidere fra 2 sessioner i en case til 10 i en anden. Forskerne påpeger, at antal sessioner afhænger af partnerens ekspertise og kompleksiteten af de opstillede mål (Janssen et al., 2003b). De pointerer også, at variationerne i varighed og frekvens af sessioner afspejler de store forskelle, der er på personer med medfødt døvblindhed, og at der er behov for skræddersyede løsninger tilpasset barnets særlige behov (Janssen et al., 2003b).

Certificering af coach

Coachen certificeres ved at tage et grundkursusforløb udviklet af Institute for Deaf in Sint-Michielsgestel (nu Royal Dutch Kentalis) og efterfølgende oplæring af en certificeret lærer (Janssen et al., 2003a; Janssen et al., 2003b).

Kilder

Janssen, Marleen J., et al. (2003a): Toward a diagnostic intervention model for fostering harmonious interactions between deaf-blind children and their educators, Journal of Visual Impairment & Blindness, 97(4), pp. 197 – 214.

Janssen, Marleen J., et al. (2003b): Contact : Effects of an Intervention Program to Foster Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and Their Educators, Journal of Visual Impairment and Blindness, 97 (4) pp. 215 – 29.



Implementering

DIM er ikke implementeret i dansk kontekst, og der er ikke udarbejdet en implementeringsvejledning til DIM. Metoden er afprøvet i en række single-case studier, som indkredser nogle af de elementer, der kan fremme eller hæmme implementering. En egentlig validering og evidensbasering af metoden eksisterer ikke.

DIM er afprøvet på i alt 6 børn med medfødt døvblindhed. Der er tale om single-casestudier udført i Holland af de forskere, som har været involveret i at udvikle DIM. Flere af afprøvningsstudierne bygger på de samme data og skal ses som replikationer med forskellige forskningsspørgsmål.

Opbakning fra ledelsen

De hollandske studier påpeger blandt andet, at det er afgørende for en vellykket implementering af DIM, at indsats og vejledning foregår som en del af organisationens pædagogiske kultur, og at der er opbakning fra ledelsen til at igangsætte DIM (Janssen et al., 2006).

Tid til vejledning

Et andet opmærksomhedspunkt som angives er, at det er afgørende, at der afsættes god tid til at gennemføre vejledningssessionerne (Janssen et al., 2003b).

Teamkoordinator spiller en vigtig rolle

Et betydningsfuldt element er teamkoordinatoren, som er ansvarlig for teamet omkring barnet med medfødt døvblindhed. Teamkoordinatoren evaluerer barnets behov for interaktion og vejledning og udvælger relevante vejledningsområder. Janssen et al. påpeger, at det er vigtigt, at teamkoordinatoren indgår i et samarbejde med coachen om at planlægge og tilrettelægge vejledningsprocessen, evaluere effekten og eventuelt justere undervejs, samt at tage endelig stilling til om målene er opnået (Janssen et al., 2006).

Fordele ved at vejlede hele teamet

I det ene afprøvningsstudie har de hollandske forskere set nærmere på en personalegruppe, hvor én af pædagogerne har fået vejledning, mens de andre pædagoger har gjort, som de plejer. Tanken var, at den pædagog, som blev vejledt, senere kunne dele sine erfaringer med de andre. Forskerne påpeger dog, at de med denne tilgang ikke opnåede den kontinuitet i indsatsen, som de kunne have gjort, hvis alle, som arbejdede med barnet, var inddraget fra starten. Forfatterne påpeger, at dette ville have givet bedre effekt for barnet. I et senere studie blev gruppebaseret vejledning afprøvet med god effekt (Janssen et al. 2006).

Kilder

Janssen, Marleen J., et al. (2003a): Toward a diagnostic intervention model for fostering harmonious interactions between deaf-blind children and their educators, Journal of Visual Impairment & Blindness, 97(4), pp. 197 – 214.

Janssen, Marleen J., et al. (2006): Applying the Diagnostic Intervention Model for Fostering Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and Their Educators: A Case Study (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 100(2), pp. 91 – 105.

Effekt

I Holland er DIM er afprøvet i en række single-case studier. Studierne og systematiske reviews peger på, at DIM giver lovende resultater, men at der er behov for flere afprøvninger for at drage endelige konklusioner om evidens.

DIM er afprøvet i single-case studier, hvis resultater er afrapporteret i en række hollandske ph.d. afhandlinger, hvor Janssen, som har udviklet DIM, har været en del af forskerteamet (Damen et al., 2015). Flere af afhandlingerne bygger på de samme data og er replikationer med forskellige forskningsspørgsmål (Parker & Ivy, 2014). I det oprindelige studie fra 2003 er DIM afprøvet på seks børn i alderen 3-19 år. I studiet konkluderer forskerne, at DIM giver mærkbare resultater for både børn og kommunikationspartnere på flertallet af de 8 kategorier i modellen (se kategorierne i artiklens afsnit om Metode ovenfor (Janssen et al., 2003b).

For børnene peger studierne på, at der var forbedret interaktion inden for langt de fleste af de 8 kategorier i modellen. Disse effekter gjorde sig gældende på tværs af børnenes forskelligheder, og selv om de kommunikerede med forskellige kommunikationspartnere i forskellige situationer (Janssen et al. 2003b).

For kommunikationspartnerne resulterede coachingen i forbedret interaktion inden for 2 af de 8 kategorier: kommunikationspartnerne tog færre initiativer – og dermed blev der mere rum for initiativer fra barnets side, og de blev bedre til at regulere intensitet i forhold til barnet (Janssen et al., 2003b).

Viden om DIM fra systematiske reviews

Et systematisk review fra 2015 undersøger indsatser med et intersubjektivt udviklingsperspektiv rettet mod børn med høretab, synstab og døvblindhed. Reviewet er udarbejdet af de samme forskere, som har stået for at udvikle og afprøve DIM (Damen et al., 2015). Fire af de studier, der er med i reviewet, omhandler DIM, og er udarbejdet af metodeudviklerne (Janssen et al., 2003b; 2006; 2011; 2012). Reviewet konkluderer på tværs af studierne, at DIM viser lovende resultater i forhold til barnets ”primære intersubjektivitet”. Primær intersubjektivitet skal forstås som det første niveau af kommunikative interaktioner, som dækker over gensidig opmærksomhed, imitation og turtagning (Damen et al., 2015).

Et systematisk review fra 2014 udarbejdet af forskere, som ikke har været involveret i udviklingen af DIM (Parker & Ivy, 2014), opsummerer, at DIM kan føre til et øget relationelt engagement, både for børnene og kommunikationspartnerne. Reviewet indeholder 12 studier som omhandler indsatser rettet mod børn med medfødt døvblindhed, og de fire, som omhandler DIM, er udført af metodeudviklerne (Janssen et  al., 2002; 2003; 2004; 2006; 2007; 2010; 2011; 2012).

Forskerne bag sidstnævnte review påpeger, at den nuværende viden om DIM er lovende, men at der er behov for, at uafhængige forskere undersøger effekten på andre geografiske lokationer, før der kan drages endelige konklusioner om evidens for effekten (Parker & Ivy, 2014).

Kilder

Damen, Saskia et al. (2015): Communication between Children with Deafness, Blindness, and, Deafblindness and their Social Partners: An Intersubjective Developmental Perspective (kan lånes via bibliotek.dk), International Journal of Disability Development and Education, 62 (2), pp. 215 – 243.

Janssen, Marleen J., et al. (2003b): Contact : Effects of an Intervention Program to Foster Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and Their Educators, Journal of Visual Impairment and Blindness, 97 (4) pp. 215 – 29.

Janssen, Marleen J., et al. (2004): Enhancing the Interactive Competence of Deafblind Children: Do Intervention Effects Endure? (kan lånes via bibliotek.dk) Journal of Developmental and Physical Disabilities, 16 (1) pp. 73 – 94.

Janssen, Marleen J., et al. (2006): Applying the Diagnostic Intervention Model for Fostering Harmonious Interactions Between Deaf-Blind Children and Their Educators: A Case Study, (kan lånes via bibliotek.dk) Journal of Visual Impairment & Blindness, 100(2), pp. 91 – 105.

Janssen, Marleen J., et al. (2007): Team Interaction Coaching with Educators of Adolescents Who Are Deaf-Blind: Applying the Diagnostic Intervention Model (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment and Blindness, 101(11) pp. 677 – 689.

Janssen, Marleen J., et al. (2010): Home interaction coaching with mothers of children with congenital deaf-blindness – Applying the Diagnostic Intervention Model (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Visual Impairment & Blindness, 104, pp. 15 – 29.

Janssen, Marleen J., et al. (2011): Fostering Harmonious Interactions in a Boy with Congenital Deaf-Blindness: A Single-Case Study, Journal of Visual Impairment & Blindness, 105 (9), pp. 560 – 572.

Janssen, Marleen et al.(2012): Enhancing Sustained Interaction between Children with Congenital Deaf-Blindness and Their Educators, (kan lånes via bibliotek.dk) Journal of Visual Impairment & Blindness, 106 (3), pp. 177 – 183.

Parker, Amy T. & Sarah E. Ivy (2014): Communication Development of Children with Visual Impairment and Deafblindness: A Synthesis of Intervention Research, i Hatton, D. D. (red.): Special Issue: Current Issues in the Education of Students with Visual Impairments. International Review of Research in Developmental Disabilities (kan lånes via bibliotek.dk) (46), pp. 101 – 143.

Økonomi

Der er i den systematiske søgning til temaet om medfødt døvblindhed ikke fundet studier, der belyser udgifterne forbundet med DIM, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden.

Anvendelse af DIM vil til kompetenceudvikling indebære omkostninger til uddannelse af coach samt udgifter ved at have en coach tilknyttet i fx 10-20 timer. Det er dog individuelt, hvor mange timer, der vil være behov for.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Den diagnostiske interventionsmodel (DIM)Den diagnostiske interventionsmodel er en metode, hvor kommunikations-partnerens adfærd ændres ved hjælp af partnertræning og vejledning med det formål at styrke interaktionen med personer med medfødt døvblindhed.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Den primære målgruppe er afgrænset til medfødt døvblindhed. Det fremgår klart hvilke behov hos målgruppen som indsatsen skal imødekomme. Målgruppen er tydeligt bekrevet i flere forskningsartikler, herunder de typiske vanskeligheder funktionsnedsættelsen giver og målgruppens heterogenitet. I Danmark udredes funktionsnedsættelsen i et tværfagligt team med ekspertise i døvblindhed. der tages udgangspunkt i Den Nordiske definition af døvblindhed, som er udarbejdet af Nordisk Leder Formum. Grundlaget for definitionen er FN´s Standardregler om lige muligheder for handicappede samt WHO´s internationale klassifikationssystem - ICF - om funktionsevne, funktionshæmning og sundhed, som blev implementeret af WHO i 2001. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens målgruppe Scoren B.
Metode
Metoden indeholder ikke en forandringsteori. Metoden er basseret på flere forskningsartikler af samme forsker gruppe, der tager udgangspunkt i samme datamateriale i alle artiklerne. Det teoretiske grundlag som ligger til grund for udviklingen af metoden er beskrevet i datamaterialet. Metoden indeholder en tydelig beskrivelse af fremgangsmåden for anvendelse inklusiv fordeling af roller og opgaver blandt de involverede parter. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af metoden forudsætter brugen af en særligt uddannet coach og at beslutning om indsats overfor borgeren basseres på situationsspecifikke valg på baggrund af en grundig faglig vurdering. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens metode scoren C.
Implementering
DIM er ikke implementeret i dansk kontekst, og der er ikke udarbejdet en implementeringsvejledning til DIM. Metoden er afprøvet i en række single-case studier, som indkredser nogle af de elementer, der kan fremme eller hæmme implementering. En egentlig validering og evidensbasering af metoden eksisterer ikke. Dog beskrives flere elementer som har betydning for implementering såsom opbakning fra ledelsen, tid til vejledning, teamkoordinatorsrolle og fordele ved vejledning af hele teamet på én gang. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Holland er DIM er afprøvet i en række single-case studier på meget få deltagere. Studierne og to systematiske reviews peger på, at DIM giver lovende resultater, men at der er behov for flere afprøvninger på flere geografiske lokationer for at drage endelige konklusioner om evidensbasseret effekt. Single-case studierne og det ene systematiske review er foretaget af forskerne bag udviklingen af metoden. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Det fremgår i datamaterialet, at der vil være udgifter forbundet med uddannelse af coach. Uddannelsen af en coach foregår i Holland. Der vil ligeledes være udgifter i forbindelse med at have en coach tilknyttet under anvendelse af metoden. Der foreligger ikke studier, der har undersøgt, hvilke faktiske økonomiske omkostninger, der knytter sig til indsatsen. Der er heller ikke foretaget en økonomisk evaluering af indsatsen. På den baggrund tildeles videns grundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 31.05.2016. Sidst opdateret: 28.09.2017