Forside » Handicap » Medfødt døvblindhed og taktile strategier

Medfødt døvblindhed og taktile strategier

Medfødt døvblindhed og taktile strategier
Medfødt døvblindhed og taktile strategier

Mennesker med medfødt døvblindhed erfarer verden gennem den taktile sans, ofte støttet af eventuel syns- og/eller hørerest. Når verden opleves kropsligt, må indsatser og tiltag tilrettelægges med dette som udgangspunkt.

I dette tema får du opdateret viden om målgruppen og viden om udvalgte indsatser til målgruppen. Generelt set er den aktuelle viden om indsatser over for personer med medfødt døvblindhed kendetegnet ved, at evidensniveauet er lavt.

Den eksisterende forskning er overvejende baseret på casestudier. Nøje planlagte casebaserede studier af personer med medfødt døvblindhed kan give en dybdegående forståelse af personer med døvblindheds livssituationer, problemer og udfordringer. Der er de senere år udført enkelte kvalitative og kvantitative studier.

Indsatser

Den diagnostiske interventionsmodel (DIM)

Den diagnostiske interventionsmodel er en metode, hvor kommunikations-partnerens adfærd ændres ved hjælp af partnertræning og vejledning med det formål at styrke interaktionen med personer med medfødt døvblindhed.

Videoanalyse i netværksgrupper

’Videoanalyse i netværksgrupper’ er en beskrivelse af, hvordan man kan strukturere videoanalysesessioner, og med hvilke teoretiske holdepunkter man kan analysere kommunikation under vanskelige vilkår. ’Videoanalyse i netværksgrupper’ er resultatet af et dansk/norsk samarbejdsprojekt.

Trepartssamtaler: taktile samtaler mellem flere end to personer

At overhøre andre menneskers samtaler er en naturlig hverdagssituation, som for mennesker med døvblindhed udgør en særlig udfordring. Ved tilrettelæggelse af såkaldte trepartssamtaler, viser praksiseksempler lovende tendenser i forhold til støtte af sproglig udvikling hos mennesker med medfødt døvblindhed.
Baggrundsviden

Definition

Medfødt døvblindhed kan defineres som en kombineret syns- og hørenedsættelse.

Målgruppe

Mennesker med medfødt døvblindhed oplever verden på en mere kropslig måde end mennesker med syn og hørelse. Den taktile sans (følesansen) spiller derfor en væsentlig rolle i mange henseender.

Omfang

Der findes nogenlunde præcise tal for antallet af borgere med medfødt døvblindhed i Danmark. Når det gælder internationale studier er vidensgrundlaget begrænset.

Om kommunikationsformer

Forskning peger på, at det er afgørende at understøtte kommunikationsudvikling hos personer med medfødt døvblindhed.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra temaet medfødt døvblindhed og taktile strategier.