Forside » Handicap » Mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser » Udredning og planlægning af ASK-løsninger

Udredning og planlægning af ASK-løsninger

For at kunne planlægge og fastlægge en kommunikationsindsats til en person med behov for komplekse kommunikationsindsatser er det nødvendigt med en systematisk og grundig udredning samt beskrivelse af borgerens funktionsevne. En sådan udredning danner grundlag for valg af ASK-løsning og for den videre planlægning af indsatsen.

Hvad er en udredning?

Udgangspunktet for en udredning af behovet for ASK (Alternativ og Supplerede Kommunikation) er en helhedsorienteret udredning af borgeren, som tager hensyn til både den enkeltes sociale og fysiske miljø. Formålet med udredningen er at identificere kommunikative færdigheder, styrker og begrænsninger hos mennesker med komplekse kommunikationsbehov.

Ifølge forsker i ASK Janice Light påvirkes en persons kommunikative kompetence af psykosociale faktorer såvel som kontekstuelle forhold. Det kan være hensigtsmæssigt at tage afsæt i denne opdeling i udredningsprocessen, hvor der både afdækkes styrker og svagheder på individniveau samt muligheder og barrierer i miljøet (Light al., 2003).

En udredning kan også have til formål at sikre, at personer, som allerede bruger ASK, får den rigtige hjælp ved at observere eventuelle ændringer og justere indsatsen med ASK, således at den til enhver tid er tilpasset brugerens behov (Næss, 2015).

Læs om kommunikative kompetencer

Fælles Problemløsning – metode til udredning

Fælles Problemløsning er en af mange metoder, der bl.a. kan bruges til at udrede borgerens kommunikative behov. Fælles Problemløsning giver en struktur, som understøtter gennemførelsen af en kommunikativ intervention ved at tage udgangspunkt i, at interventionen bør være:

  • Brugerindrettet. Det betyder, at tiltag udgår fra de behov, som brugeren, familien og andre i omgivelserne oplever.
  • Hverdagsindrettet. Det betyder, at tiltagene har effekt på hverdagslivet.
  • Målindrettet. Det betyder, at tiltagene udgår fra tydelige, målbare mål.
  • Miljøindrettet. Det betyder, at tiltagene retter sig mod brugerne og omgivelserne.
  • Cost-benefit-indrettet. Det betyder, at fordelene ved interventionen skal overstige ulemperne (Björck-Åkesson et al., 2013).

ICF som ramme for udredning jf. Fælles Problemløsning

Ifølge teorien bag Fælles Problemløsning udgør ICF (International Classification of Functioning) et godt fundament for udarbejdelsen af en helhedsorienteret og tværfaglig udredning af borgernes funktionsevne og funktionsnedsættelse. Dette gælder særligt i forhold til kropsfunktioner og kropsstrukturer, samt aktiviteter og deltagelse. Udredning efter ICF har også fokus på udredning af borgerens omgivelsesfaktorer og personlige faktorer, der hænger sammen og kan påvirke hinanden. ICF kan udgøre en ramme for at systematisere information om borgeren og behov for støtte, herunder ASK-løsninger. Der vil altid være behov for en individuel vurdering, der laves i samarbejde med de personer, der kender personen bedst, og med bistand fra personer med faglig kompetence inden for Alternativ og Supplerende Kommunikation (Björck-Åkesson et al., 2013).

Læs om ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation – en fællesbetegnelse for forskellige kommunikationsformer

Tværfaglig udredning styrker helhedsorienteringen

For at komme rundt om alle relevante parametre i en udredning er det hensigtsmæssigt at arbejde i et tværfagligt team med generelle udredningskompetencer, såvel som kompetencer inden for specifikke områder af udredningen (Næss, 2015).

Som en del af den tværfaglige udredning vil der ofte være behov for en tidlig identificering af diagnoser og deres indflydelse på personens kommunikationsmuligheder. Den tværfaglige udredning bør desuden indeholde en systematisk beskrivelse af borgerens somatiske, sansemæssige, motoriske, sproglige og kognitive forudsætninger samt miljøbetingelser (Næss, 2015).

Dette kan imødegås ved, at udredningen af kommunikationsmuligheder og behovet for ASK omfatter en konkret vurdering af:

  • borgerens naturlige kommunikative udtryksmåder (fx mimik, kropssprog, lyde, fagter, tegn, kommunikationsstrategier) og foretrukne kommunikationsformer i forskellige miljøer
  • personens forudsætninger for at kommunikere og anvende særlige teknikker og redskaber hertil, herunder personens forståelse for talt sprog
  • i hvilke situationer og sammen med hvilke samtalepartnere der er vanskeligheder
  • hvad personen ønsker at kunne sige til hvem, hvornår og hvordan
  • i hvilke situationer og sammen med hvilke samtalepartnere lykkes kommunikationen og hvorfor. Dette gælder både i interaktionen med nære og mere perifere kommunikationspartnere (Socialministeriet, 2013).

Udredningsmetoder og -værktøjer

Der findes forskellige typer af metoder og værktøjer, som kan hjælpe til at afdække kommunikationen hos mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser. Ofte bruges et mix af metoder, tests, observation og samtale med personen selv eller pårørende/omgivelser. Standardiserede test kan benyttes, hvis dette er muligt, eller man kan tilpasse tests til individets svarforudsætninger, fx

  • TROG (Test for reception of Grammar) (Bishop, 2009)
  • Reynell-testen (New Reynell Developmental Scales) (Edwards et al., 2015).

Det er en fordel at indhente information om borgeren gennem personen selv, dennes samtalepartnere og pårørende, ligesom det giver god mening at observere borgeren i kommunikation og samspil, gerne ved flere tilfælde (Loncke, 2014).

Socialstyrelsens kortlægning af målgruppe, tilbud og metoder for borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

I 2017 udkom Socialstyrelsen med en kortlægning af målgruppe, tilbud og metoder til borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Kortlægningen afdækker bl.a., hvilke udredningsmetoder og -værktøjer der anvendes i forskellige tilbud til børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov (Socialstyrelsen, 2017).

Kortlægningen er gennemført blandt kommuner (på myndighedsniveau) og tilbud (på udførerniveau). Respondenter fra tilbuddene har angivet mange forskellige metoder og redskaber, som anvendes i tilbuddenes specialpædagogiske arbejde med udredning af børn og voksne med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Nogle af de angivne udredningsmetoder og -værktøjer omfatter:

  • Canadian Occupational Performance Measure (COPM).
  • Fælles Problemløsning.
  • International Classification of Functioning (ICF).
  • Pediatric Evaluation of Disability Inventory (PEDI).
  • Pragmatisk profil.
  • Social Networks.
  • Videoanalyse, herunder videoanalyse efter VIKOM-principper og Marte Meo (Socialstyrelsen, 2017).

Se flere redskaber til børn og unge med handicap

De listede metoder og værktøjer repræsenterer forskellige indgangsvinkler til at afdække kommunikationen hos bl.a. mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Metoder som fx videoanalyse har især fokus på analyse af videooptagelser af borgerens interaktion og samspil. På baggrund af denne analyse udvikles idéer til nye tiltag for, hvordan borgeren kan udvikle sig positivt i samspil med andre (Sollied et al., 2016). 

Andre metoder som fx Pragmatisk profil har fokus på personens kommunikative funktioner, så bl.a. nærpersoner og behandlere kan få et billede af personen som kommunikationspartner med udgangspunkt i dagligdagen (Dewart & Summers, 1995).

Metoder som fx Social Networks har et særligt fokus på borgernes sociale netværk, og hvordan vedkommende kommunikerer med forskellige personer i dette. I Social Networks har kommunikations- og samspilspartnere således en nøglerolle i kortlægningen af borgerens kommunikation og behov for fx ASK (Blackstone & Berg, 2006; Socialstyrelsen, 2020).

Læs om kommunikationspartneren

Socialstyrelsens kortlægning fra 2016 identificerer flere udredningsmetoder og -værktøjer, men kun en mindre andel af disse er valideret. Det er i kortlægningen ikke belyst, hvordan de identificerede metoder bliver anvendt konkret i tilbuddenes praksis (Socialstyrelsen, 2017).

Planlægning af indsatsen efter en udredning

Når borgerens funktionsniveau og behov for støtte er identificeret igennem en udredning, kan denne med fordel danne grundlag for at vælge, hvilke(n) metode(r) der skal indgå i indsatsen for at imødekomme borgerens behov. I forlængelse af dette vil det ofte være relevant at foretage udredningen kontinuerligt i forbindelse med, at borgerens handleplaner skal revideres for at afklare, om borgerens funktionsniveau og behov for støtte udvikler sig (Björck-Åkesson et al., 2013).

De valgte metoder planlægges og dokumenteres systematisk for at sikre gennemsigtighed og sammenhæng i indsatsen. Samlet set giver dette et godt grundlag for at opnå de ønskede resultater for borgeren (Rambøll et al., 2016).

Læs mere om Socialstyrelsens håndbog i resultatdokumentation på Socialstyrelsens hjemmeside

Inspiration til det systematiske arbejde med at planlægge og dokumentere en indsats

Der er forskellige måder og tilgange til at arbejde systematisk med planlægning og dokumentation af indsatsen. Følgende metoder og modeller for planlægning og vidensbasering i sociale tilbud kan bidrage med råd, værktøjer og inspiration til, hvordan dette arbejde kan tilrettelægges.

Fælles problemløsning: En metode til implementering af kommunikationshjælpemidler 

Håndbogen kommer bl.a. med bud på, hvordan man bliver en god katalysator og får struktur i hele processen. Den tager udgangspunkt i hverdagslivet, ligesom alt sker i tæt samarbejde med omgivelserne. Fælles problemløsning er dermed et redskab til at sikre samarbejdet mellem de mange instanser, der til tider indgår i tiltag omkring alternativ og støttende kommunikation (Björck-Åkesson et al., 2013).

Resultatdokumentation og evaluering – Håndbog for sociale tilbud

Håndbogen er tænkt som en hjælp til arbejdet med at dokumentere og evaluere de resultater, som tilbuddene opnår for borgerne. Håndbogen tager derfor udgangspunkt i, hvordan tilbuddene kan anvende dokumentationen til faglig refleksion og læring, og den inddrager konkrete erfaringer fra en række tilbud til udsatte borgere og borgere med handicap (Rambøll et al., 2016).

Vidensbasering af socialt arbejde

Vidensbasering af socialt arbejder indeholder syv punkter, som er vigtige at have fokus på forhold til at styrke vidensbasering af det sociale arbejde. De syv punkter omhandler:

  1. Opstil en forandringsteori.
  2. Dokumenter det vigtigste.
  3. Følg systematisk op.
  4. Lad den faglige refleksion være drivende.
  5. Vær skarp på rollefordelingen.
  6. Stil krav til videnskvalitet.
  7. Opsøg og del viden (KL & SFI, 2016).

I iværksættelsen og varetagelsen af indsatser med ASK stilles bl.a. et særligt krav til personalet og deres udvikling af en god professionsfaglighed. Det kræver, at personalet er åbent for at reflektere over sin egen rolle i samspillet med borgeren med komplekse kommunikationsbehov for løbende at undersøge, analysere og diskutere denne i samarbejde med kolleger. Dette er vigtigt, da personalet løbende vil kunne forvente at blive mødt med nye typer af kommunikationsvanskeligheder, ASK-løsninger og ikke mindst nye teknologiske muligheder (Dammeyer & Bøttcher, 2015).  

Kilder

Bishop, D. (2009). Test for reception of grammar. (2. udg., norsk version). Bromma, Sverige: Pearson Assessment.

Björck-Åkesson, E. et al. (2013). Fælles problemløsning: En metode til implementering af kommunikationshjælpemidler. Nakskov: Nota.

Blackstone, S. W. & Berg, M. H. (2006). Social Networks: En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere. Virum: VIKOM.

Dammeyer, J. & Bøttcher, L. (2015). Kommunikationshandicap – I et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Dewart, H. & Summers, S. (1995). The Pragmatics Profile of Everyday Communication Skills in Children. Revised Edition. Windsor: NFER-Nelson.

Edwards, Susan et al. (2011). The New Reynell Developmental Language Scales. London: GL Assessment Limited.

KL & SFI (2016). Vidensbasering af socialt arbejde. Kbh.: KL & SFI.

Light, J. et al. (red.) (2003). “Shattering the silence”: The development of communicative competence by individuals who require augmentative and alternative communication. I: Light, J. et al., Communicative competence for individuals who use AAC: From research to effective practice (s. 3-38). Baltimore: Paul H. Brookes Publishing Co.

Loncke, F. (2014). Augmentative and Alternative Communication. Models and Applications for Educators, Speech-Language Pathologists, Psychologists, Caregivers, and Users. San Diego, US: Plurals Publishing.

Næss, K. B. (2015). God kommunikasjon med ASK-brukere. I: Næss, K. B. og Karlsen, A. V.(red.), God kommunikasjon med ASK-brukere (s. 15-40). Bergen: Fagbokforlaget.

Rambøll et al. (2016). Resultatdokumentation og evaluering: Håndbog for sociale tilbud. Odense: Socialstyrelsen.

Socialministeriet (2013). Mennesker med komplekse kommunikations behov: En analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området. Kbh.: Socialministeriet.

Socialstyrelsen (2017). Kortlægning af målgruppe, metoder og tilbud til borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2020, 20. januar). Social Networks. Tilgængelig fra https://socialstyrelsen.dk/handicap/multiple-funktionsnedsaettelser/metoder/social-networks [lokaliseret 11-02-2021].

Sollied, S.et al. (2016). Videoanalyse i team: At skabe og dele viden i udviklingsstøttende netværk. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 08.03.2021