Forside » Handicap » Mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser » Indsatser » PECS – The Picture Exchange Communication System

PECS – The Picture Exchange Communication System

PECS er en billedbaseret kommunikationsmetode, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Metoden er et visuelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.

| Socialstyrelsen 

Formålet med The Picture Exchange Communication System (PECS) er at give børn og unge med autisme uden talesprog mulighed for at udvikle et aktivt og mere nuanceret kommunikativt samspil med deres omgivelser, som rækker ud over den konkrete situation. Studier af PECS har dog vist, at PECS er anvendelig for en bredere målgruppe af både børn, unge og voksne med ingen eller begrænset tale. PECS bør være en ud af flere metoder, der indgår i en helhedsorienteret indsats over for borgeren med komplekse kommunikationsbehov.

Grundprincippet i PECS er at lære barnet og den unge at tage initiativ til kommunikativ udveksling i sociale sammenhænge ved hjælp af billeder, fotografier, stregtegninger, konkreter og symboler. Gennem udveksling af billeder kan barnet give udtryk for et ønske eller et behov. I praksis sker det ved, at personen med kommunikationsvanskeligheder tager et billede af den ønskede genstand/aktivitet og giver det til kommunikationspartneren, hvorefter kommunikationspartneren imødekommer dette ønske.

Forskningsstudier peger på, at PECS kan bidrage positivt til at udvikle kommunikationen generelt ift. børn og unge med autisme, der har kommunikationsvanskeligheder.

PECS har, som alle andre kommunikationssystemer, også sine begrænsninger ift. at kunne kommunikere med andre, som nødvendigvis ikke er fortrolige med kommunikationsformen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PECS – The Picture Exchange Communication SystemPECS er en billedbaseret kommunikationsmetode, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Metoden er et visuelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Sådan har vi udarbejdet vurderingen

Læs hele artiklen

Målgruppe

PECS er udviklet til børn med autisme, men kan anvendes til en bredere målgruppe af børn og voksne med omfattende kommunikationsvanskeligheder.

Når PECS (The Picture Exchange Communication System) anvendes til mennesker med fx cerebral parese, foretrækkes i praksis en mere samspilsorienteret tilgang.

Læs artiklen om mennesker med komplekse kommunikationsbehov som målgruppe

PECS er oprindeligt udviklet og afprøvet i USA for børn med autisme. En markant del af forskningslitteraturen har derfor fokus på målgruppen af børn og unge med autisme, som havde et begrænset eller intet ekspressivt verbalt sprog. Senere studier af PECS viser, at PECS også kan bruges til teenagere og voksne – også selvom de ikke er diagnosticeret med autisme (Park et al., 2011; Ganz et al., 2014; Tincani et al., 2011; Flippin et al., 2010; Agius & Vance, 2016).

Læs mere om børn med autisme på Vidensportalen

PECS har været afprøvet med udgangspunkt i en række forskellige målgrupper, men primært ift. børn med autisme, der havde komplekse kommunikationsbehov (Ganz et al., 2011; Walker & Snell, 2013; Gordon et al., 2011). I andre afprøvningsstudier blev PECS også afprøvet overfor voksne med svære funktionsnedsættelser (Barnes et al., 2011; Park et al., 2011).

Læs fx om voksne med udviklingshæmning på Vidensportalen

Forskningslitteraturen har især fokus på anvendelse af PECS i fx undervisnings- og skolemiljøer samt i hjemmet. Målgruppen for PECS omfatter derfor også forældre, pædagoger, lærere, talepædagoger, psykologer og andre, som arbejder med eller er i kontakt med børn, unge eller voksne, der har komplekse kommunikationsbehov. Denne gruppe er relativt bred, da metoden blev udviklet til at kunne tillæres og anvendes af forskellige typer af fagpersoner og personer i barnets netværk, som ikke nødvendigvis har et forhåndskendskab til PECS eller andre lignende ASK-løsninger (Park et al., 2011; Ganz et al., 2011; Barnes et al., 2011).

Læs artiklen om ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation – en fællesbetegnelse for forskellige kommunikationsformer

Kilder

Agius, M.M & Vance, M. (2016). A comparison of PECS and IPad to teach requesting to preschoolers with autistic spectrum disorders. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 32(1): 58-68.

Barnes, C. S. et al. (2011). An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 5(4): 1574-1583.

Flippin, M. et al. (2010). Effectiveness of the picture exchange communication system (PECS) on communication and speech for children with autism spectrum disorders: A meta-analysis. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 19: 178-195.

Ganz, J. B. et al. (2012). A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(1): 60-74.

Ganz, J. B. et al. (2014). Interaction of Participant Characteristics and Type of AAC With Individuals With ASD: A Meta-Analysis. American Journal on Intellectual and Developmental Disabilities, Vol. 119(6): 516-535.

Gordon, K. et al. (2011). A Communication-Based Intervention for Nonverbal Children With Autism: What Changes? Who benefits? Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 79(4): 447-457.

Park, J. H. et al. (2011). Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders. Topics in Early Childhood Special Education, Vol. 31(1): 37-47.

Tincani, M. & Devis, K. (2011). Quantitative Synthesis and Component Analysis of Single-Participant Studies on the Picture Exchange Communication System. Remedial and Special Education, Vol. 32(6): 458-470.

Walker, V. L. & Snell, M. E. (2013). Effects of Augmentative and Alternative Communication on Challenging Behavior: A Meta-Analysis. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 29(2): 117-131.

Metode

Grundtanken med PECS er, at personen med komplekse kommunikationsbehov tillærer, træner og udvikler strategier til at kommunikere selvstændigt med omverdenen ved hjælp af billeder eller fotografier, stregtegninger, konkreter og symboler.

Målet med PECS (The Picture Exchange Communication System) er at lære et funktionelt kommunikationssystem, som begynder med udveksling af simple ikoner, der senere bruges til at opbygge hele sætninger.

Fremgangsmåde for PECS og de seks faser

PECS er opdelt i seks faser eller trin, hvor næste trin påbegyndes, når personen har erhvervet sig de kompetencer, der skal indlæres på det forrige trin. Herefter videreudvikles de kommunikative kompetencer, der er opbygget i tidligere faser (Frost & Bondy, 2002; Barnes et al., 2011; Tincani & Devis, 2011).

I PECS lærer personen først grundprincippet bag PECS. Dette indebærer, at personen, der fx ønsker at udtrykke et ønske eller behov, selv skal bede om det ved at tage et billede og lægge det i hånden på kommunikationspartneren. En hjælper kan fysisk understøtte valg af et yndlingsobjekt eller billede og give det til kommunikationspartneren. Hjælperen er særlig vigtig for personer, som har motoriske eller andre bevægelsesmæssige funktionsnedsættelser. Kommunikationspartneren giver herefter personen objektet eller sørger for at, der bliver igangsat den aktivitet, som personen har udtrykt ønske om (Frost & Bondy, 2002).

I de efterfølgende faser lærer personen at bruge to og senere flere kort til at vælge imellem flere forskellige objekter eller handlinger. Senere tilføjes udsagnsord, tillægsord osv., så personen efterhånden kan bygge hele sætninger og herved udtrykke sig mere præcist og nuanceret ved hjælp af PECS (Frost & Bondy, 2002; Barnes et al., 2011; Park et al., 2011).

De seks faser i PECS

Træning med PECS er opdelt i følgende seks faser:

  1. Hvordan man kommunikerer: Personen lærer at udveksle enkelte billeder med kommunikationspartneren.
  2. Distance og vedholdenhed: Personen lærer at generalisere den nye færdighed ved at bruge den i forskellige situationer med forskellige mennesker og på tværs af afstande. I denne fase bruges stadig enkelte billeder, og personen lærer at være en vedholdende kommunikator.
  3. Skelnen mellem forskellige billeder/objekter: Personen lærer at vælge mellem to eller flere billeder for at udtrykke, hvilket objekt eller hvilken aktivitet han eller hun fortrækker. Denne fase er opdelt i to faser: Fase 3a og fase 3b. I fase 3a skal personen lære at skelne mellem et ønsket objekt og et andet uønsket objekt. I fase 3b skal personen lære at vælge samt skelne mellem to attraktive eller ønskede objekter.
  4. Sætningsstruktur: På baggrund af de tillærte færdigheder i fase 1 til 3b skal personen lære at konstruere enkle sætninger ved hjælp af billeder, som kan tilføjes og fjernes fra en sætningsstribe af billeder.
  5. Besvarelse af spørgsmål: Personen skal lære at bruge PECS til at besvare spørgsmålet: "Hvad vil du have?"
  6. Kommentering: Personen skal afslutningsvist lære at kommentere og svare på spørgsmål som ”Hvad ser du?”, ”Hvad hører du?” og ”Hvad er det?” ved at anvende sætninger, der starter med fx ”Jeg ser”, ”Jeg hører”, ”Jeg føler”, ”Det er en…” osv. (Frost & Bondy, 2002).

Faserne i PECS er beskrevet i manualen The Picture Exchange Communication System Training Manual (Frost & Bondy, 2002).

En af forudsætningerne for PECS er, at personen kan læse billeder og har en forståelse for give-tage-systemet. Fordelene for børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov, der har lært at bruge PECS er bl.a., at de har mulighed for selv at indlede kommunikationen. De er dermed ikke afhængige af, at kommunikationspartneren skal indlede med at spørge. Personen med komplekse kommunikationsbehov er således ikke henvist til en passiv rolle (Frost & Bondy, 2002).

Kommunikationspartnerens rolle

Kommunikationspartneren er den person, som skal modtage billedet fra personen med komplekse kommunikationsbehov. Kommunikationspartnerens opgave er at gøre personen opmærksom på de objekter, der indgår i træningen, og som motiverer personen til at lære PECS. Kommunikationspartneren skal vente på, at personen selv tager initiativ. Når personen afleverer billedet til kommunikationspartneren, skal kommunikationspartneren straks efterkomme personens ønske om fx et objekt og forstærke verbalt med ros (Frost & Bondy, 2002).

Læs mere om at være kommunikationspartner

Hjælperens rolle

I de situationer, hvor der er behov for en hjælper, er hjælperens rolle at understøtte valg af fx yndlingsobjekt eller billede og give det til kommunikationspartneren. Dette gøres ved, at hjælperen sidder bag ved personen, og når det er nødvendigt hjælper personen med at samle billedet op og aflevere det i hånden på kommunikationspartneren. Dette skal ske så diskret og ”usynligt” som muligt. De første gange gøres dette hurtigt, men efterhånden som personen lærer PECS-systemet at kende, skal hjælperen trække sig og kun støtte personen, når han eller hun går i stå (Frost & Bondy, 2002).

Varighed og antal sessioner

I de forskningsstudier som er fundet i Socialstyrelsens litteratursøgning i foråret 2016, er der formentlig ikke konkrete anvisninger på varighed af indsatsen eller hvor mange sessioner, der skal afholdes. Dette vil afhænge af den enkeltes udgangspunkt og indlæringshastighed. De enkelte faser i PECS gentages eller trænes, indtil personen har tilegnet sig de nødvendige kompetencer til at kunne fortsætte til næste fase (Frost & Bondy, 2002).

Teoretisk udgangspunkt for PECS

PECS er baseret på The Pyramid Approach to Education, der overordnet omfatter forskning og praksis inden for Applied Behavior Analysis, ABA (anvendt adfærdsanalyse, især ifm. med autisme). Udvikling af kommunikation ved hjælp af PECS er også associeret med psykologen B.F. Skinners funktionelle analyse af verbal adfærd (Frost & Bondy, 2002).

Certificering

Der findes tre forskellige certificeringer indenfor PECS, der alle udbydes af Pyramid Educational Consultants Inc. (Pyramid Educational Consultants, u.å.).

På hjemmesiden kan man læse om certificeringer, og hvor i verden, der findes personer med certificeringer i PECS på programmets hjemmeside. Ifølge hjemmesiden findes der p.t. ikke personer med en certificering i PECS i Danmark.

Kilder

Barnes, C. S. et al. (2011). An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 5(4): 1574-1583.

Frost, L. & Bondy, A. (2002). The Picture Exchange Communication System Training Manual. Newark, DE: Pyramid Educational Products.

Park, J. H. et al. (2011). Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders. Topics in Early Childhood Special Education, Vol. 31(1): 37-47.

Pyramid Educational Consultants (u.å.). PECS Certification Programs. Tilgængelig fra https://pecsusa.com/certification/ [lokaliseret 11-03-2021].

Tincani, M. & Devis, K. (2011). Quantitative Synthesis and Component Analysis of Single-Participant Studies on the Picture Exchange Communication System. Remedial and Special Education, Vol. 32(6): 458-470.

Implementering

PECS (The Picture Exchange Communication System) er beskrevet i en manual, der også er en guideline til anvendelse af metoden. Der er desuden udviklet en række certificeringer i brugen af PECS. Der er ingen dokumenterede implementeringserfaringer med PECS i Danmark, men PECS er an blandt flere metoder som anvendes i fx særlige dagtilbud (Bengtsson, 2009).

Implementering af PECS i dansk kontekst

Implementeringen af PECS i dansk kontekst er ikke belyst i forskningslitteraturen, men da de kulturelle og organisatoriske kontekster, som studierne belyser, ikke adskiller sig markant fra den danske kontekst, er det Socialstyrelsens vurdering, at der er potentiale for at anvende PECS i Danmark. Socialstyrelsen er desuden vidende om, at PECS bliver anvendt i Danmark, særligt i tilbud og miljøer for børn med autisme. Det er dog usikkert, hvorvidt PECS bliver anvendt som beskrevet i manualen til PECS, og hvor udbredt PECS er i Danmark.

PECS i specialbørnehaven Bjerget i Roskilde

Specialbørnehaven Bjerget i Roskilde er et eksempel på et sted, hvor PECS bliver anvendt. Bjerget fremhæver PECS som en enestående metode til at give mennesker med autisme mulighed for at tage selvstændigt og spontant initiativ til kommunikation med en kommunikationspartner (Specialbørnehaven Bjerget, u.å.).

Det fremgår også på tilbuddets hjemmeside, at det ikke forudsætter dyrt udstyr eller kostbare hjælpemidler at bruge PECS. For at komme i gang med PECS er det centralt, at kommunikationspartneren indledningsvist undersøger, hvad (fx objekter, mad, aktiviteter) personen bedst kan lide, og hvilke ting personen slet ikke kan lide (Specialbørnehaven Bjerget, u.å.).

Kommunikationspartneren skal herefter tage billeder af disse ting og kan dernæst gå i gang med første fase i at anvende PECS. Bjerget beskriver PECS som en let og forholdsvis enkel metode at anvende i praksis (Specialbørnehaven Bjerget, u.å.). Det er dog uklart, i hvor høj grad implementeringen af metoden udføres som beskrevet i manualen til PECS. Fideliteten, dvs. graden af nøjagtighed, hvormed PECS er anvendes i praksis, er således uklar.

Læs mere om Specialbørnehaven Bjergets erfaringer med PECS på deres hjemmeside (pdf)

Viden om implementering af PECS

Forskningen i implementeringen af PECS udgør primært amerikanske studier og behandler anvendelsen af PECS i forskellige kontekster, herunder skole- og undervisningsmiljøer samt i hjemmet (Cihak et al., 2012; Gordon et al., 2011; Park et al., 2011).

I nogle af de tilfælde, hvor implementeringen er beskrevet, tages der typisk udgangspunkt i træning af PECS fase 1 til og med fase 4, som beskrevet i manualen til PECS (Frost & Bondy, 2002; Lerna et al., 2014).

Forskningen peger bl.a. på vigtigheden af, at kommunikationspartneren får respons fra en instruktør, en supervisor eller lignende i brugen af PECS for at sikre, at trinene i manualen til PECS er korrekt gennemført, og dermed sikre høj fidelitet i anvendelsen af PECS (Barnes et al., 2011).

Derudover viser forskningslitteraturen, at PECS kan anvendes og implementeres i mange forskellige miljøer og kontekster. Derfor kan tillært kommunikation med PECS kan generaliseres til flere forskellige miljøer og kommunikationspartnere. Resultaterne af Park et al.’s studie (2011), der undersøgte implementeringen af PECS i hjemmet med mødre som kommunikationspartnere, viste, at børnene, der skulle tillære sig kommunikation med PECS, kunne generalisere deres tillærte færdigheder i brugen af PECS til andre kommunikationspartnere end moren (Park et al., 2011).

Certificering og kvalitetssikring af PECS

PECS er succesfuldt implementeret, når manualen til PECS bliver fulgt (Frost & Bondy, 2002).

For at sikre implementering af høj kvalitet tilbyder udbyderen Pyramid Educational Consultants forskellige certificeringer i brugen af PECS. De tre niveauer i PECS-certificeringen bygger alle oven på viden og evner, der er opnået fra et tidligere eller lavere certificeringsniveau. Der findes følgende tre typer af certificeringer, hvor PECS Level 1 Certified Implementer er det laveste niveau, mens PECS Certified Manager er det højeste:

  1. PECS Level 1 Certified Implementer
  2. PECS Level 2 Certified Implementer
  3. PECS Certified Manager (Pyramid Educational Consultants, u.å.a).

Certificeringsprogrammet for PECS er designet, så enkeltpersoner kan validere deres viden, færdigheder og praksis med henblik på at opnå en vellykket gennemførelse af PECS-metoden. Formålene med certificeringerne er desuden

  • at tilbyde og vedligeholde kvalitetssikring af implementeringen af PECS
  • at øge effektiviteten af PECS-programmer
  • at anerkende færdigheder på forskellige niveauer ift. hvert af de tre certificeringsniveauer
  • at give viden om implementering, der kan danne grundlaget for en hensigtsmæssig vurdering af fideliteten.
  • at give arbejdsgivere et værktøj til at identificere personer, der er kvalificerede til at implementere PECS (Frost & Bondy, 2002).

Certificeringerne er primært målrettet fagfolk og forældre, der anvender PECS i arbejdet med børn eller voksne, som har autisme, udviklingsforstyrrelser og/eller begrænset kommunikation. Ifølge programmets hjemmeside, som udbyder certificeringerne, findes der som nævnt p.t. ikke personer i Danmark, som har en certificering i implementering af PECS.

Pyramid Educational Consultants tilbyder ud over certificeringer også en række workshops i PECS, en træningsmanual, instruktions-DVD’er, skemaer og programmer til at skabe symboler (Pyramid Educational Consultants, u.å.b).

Kilder

Barnes, C. S. et al. (2011). An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 5(4): 1574-1583.

Bengtsson, S. (2009). Særlige dagtilbud til børn efter § 32. Kbh.: SFI.

Cihak, D. F. et al. (2012). The Use of Video Modeling With the Picture Exchange Communication System to Increase Independent Communicative Initiations in Preschoolers With Autism and Development Delays. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, Vol. 27(1): 3-11.

Frost, L. & Bondy, A. (2002). The Picture Exchange Communication System Training Manual. Newark, DE: Pyramid Educational Products.

Gordon, K. et al. (2011). A Communication-Based Intervention for Nonverbal, Children With Autism: What Changes? Who benefits? Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 79(4): 447-457.

Lerna, A. et al. (2014). Long-term effects of PECS on social-communicative skills of children with autism spectrum disorders: A follow-up study. International Journal of Language & Communication Disorders, Vol. 49(4): 478-485.

Park, J. H. et al. (2011). Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders. Topics in Early Childhood Special Education, Vol. 31(1): 37-47.

Pyramid Educational Consultants (u.å.a). PECS® Certification Programs. Tilgængelig fra: https://pecs-unitedkingdom.com/certification/ [lokaliseret 08-03-2021].

Pyramid Educational Consultants (u.å.b). Training Offered. Tilgængelig fra: https://pecs-unitedkingdom.com/training-offered/ [lokaliseret 08-03-2021].

Specialbørnehaven Bjerget (u.å.). PECS – et kommunikationssystem med udveksling af billeder. Roskilde: Specialbørnehaven Bjerget.

Effekt

En række forskningsstudier viser, at PECS (The Picture Exchange Communication System) har en positiv effekt ift. at styrke kommunikationen og sprogudvikling hos særligt børn og unge med autisme inden for en relativt kort tidsperiode. Forskningen viser også, at PECS medvirker til udvikling af spontan, sproglig imitation og bevirker en større kompleksitet og længde i barnets ytringer. Udvikling af tale har vist sig at være en sidegevinst ved brug af PECS.

En række forskningsstudier beskriver effekterne af PECS. Effektstudierne af PECS viser, at metoden særligt har en positiv effekt på børn og unge med autisme ift. at udvikle kommunikation generelt. Særligt ift. at få barnet eller den unge til at tage initiativ til kommunikation og ift. generalisering af de tillærte kompetencer efter PECS’s systematik i andre situationer og sammen med andre kommunikationspartnere, end den kontekst hvor barnet eller den unge har tillært PECS. En sidegevinst ved indlæring og brug af PECS er, at metoden medvirker til at understøtte barnets sprogudvikling. Disse resultater opnås, når faserne (typisk fase 1 til og med 3b) i PECS-manualen følges og implementeres med høj fidelitet (Frost & Bondy, 2002).

Sammenfattende viser de omtalte forskningsstudier, at PECS har en positiv effekt på særligt børn og unge med autisme ift. at udvikle kommunikation generelt, herunder tage initiativ til kommunikation, generalisering af de tillærte kompetencer efter PECS’s systematik og understøtte sprogudvikling. Disse resultater opnås, når faserne (typisk fase 1 til og med 3b) i PECS-manualen følges og implementeres med høj fidelitet (Frost & Bondy, 2002).

Metaanalyser viser, at PECS er en effektiv metode

I Socialstyrelsens litteratursøgning i foråret 2016 blev der fundet tre metaanalyser:

To af metaanalyserne behandler effekterne af forskellige Alternative og Supplerende kommunikationsløsninger (ASK-løsninger), herunder bl.a. PECS for mennesker med autisme. Resultaterne fra den ene metaanalyse, Ganz et al. (2014), viste bl.a., at PECS er mest effektiv for mennesker med autisme, der har en udviklingsforstyrrelse, særligt for 0-5-årige førskolebørn og i mindre grad for 6-10-årige skolebørn (Ganz et al., 2014).

Resultaterne fra den anden metaanalyse, som også blev foretaget af Ganz et al. (2012), viste overordnet, at de undersøgte ASK-løsninger har en positiv effekt på alle former for målrettet adfærd hos deltagerne, men ASK-løsningerne Speech Generated Device (talemaskiner) og PECS havde større positiv effekt end andre ASK løsninger med billedunderstøttet kommunikation, ift. at udvikle deltagernes kommunikationsevner (Ganz et al., 2012).

Læs artiklen om talemaskiner her

Den tredje metaanalyse af Tincani & Devis (2011) undersøger effekten af PECS ift. at etablere funktionel kommunikation og tale hos mennesker, der er diagnosticeret med autisme og andre funktionsnedsættelser som fx Downs syndrom og cerebral parese. Metaanalysen er baseret på kvantitative data fra 16 single case-studier. Studiets analyse bakkede op om, at PECS er en effektiv metode til at udvikle funktionel kommunikation for mennesker med autisme og andre funktionsnedsættelser. Uanset deltagernes køn, diagnose og alder gav træning med PECS i gennemsnit forbedret kommunikationsevne (Tincani & Devis, 2011).

Læs artiklen om ASK her

Engelsk RCT-studie undersøger effekten af PECS-træning

Et engelsk RCT-studie fra 2011 belyser effekten af PECS træning ift. at opnå spontan kommunikation hos 84 børn i alderen 4 til 10 år med autisme, som går i grundskole, og som ikke har brugt PECS før (Gordon et al., 2011).

15 skoler deltog i studiet, og de klasser, der deltog i studiet, var sammenlignelige og med ens personalebemanding. I studiet blev der foretaget en klasserumsbaseret intervention med træning af PECS, hvor børnene var tilfældigt inddelt i tre grupper: to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Resultaterne fra studiet viste, at børnene i interventionsgrupperne udviklede spontan kommunikation ved brug af billeder og tale. Begge interventionsgrupper forbedrede sig signifikant i takt med træningen af PECS. Eftermålingen viste også, at den kommunikationsform, der blev bevaret længst hos børnene, var den form for kommunikation, der har et målrettet og bestemt formål frem for en mere spontan kommunikation, der har et socialt sigte. Resultaterne viste desuden, at børn med en mindre sværhedsgrad af autisme, som kunne tale lidt i forvejen, viste større grad af spontan kommunikation (Gordon et al., 2011).

Eksperimentelle studier viser, at PECS er en virkningsfuld metode

Socialstyrelsens litteratursøgning, der er foretaget i foråret 2016, identificerer en række eksperimentelle studier med relativt få deltagere, primært amerikanske, hvor effekterne af PECS belyses. Resultaterne af studierne støtter samlet set op om, at PECS er en virkningsfuld metode til udvikle kommunikation hos personer med komplekse kommunikationsbehov. Et at studierne viste fx, at indlæring af PECS efter PECS-manualen har medvirket til, at voksne med udviklingshæmning og komplekse kommunikationsbehov har taget større initiativ til at spørge og derved højnet deres medbestemmelse gennem en styrket evne til at træffe valg. Disse færdigheder forventes at medvirke til at mindske problemfyldt adfærd som fx raserianfald. Studiets eftermåling viste tilmed, at deltagerne i høj grad byggede videre på og vedligeholdte deres tillærte færdigheder ift. PECS (Conklin & Mayer, 2011).

Læs mere om udviklingshæmning og udfordrende adfærd på Vidensportalen

Et andet studie viste, at der er ingen eller meget begrænset effektforskelle på henholdsvis PECS og ProxTalker (en talemaskine) ift. at udvikle kommunikative evner hos grundskoleelever med svær autisme og ingen eller begrænset tale (Boesch et al., 2013).

Resultaterne af et tredje studie indikerede, at børn med autisme, udviklingshæmning og begrænset eller ingen tale lærte at kommunikere mere selvstændigt og hurtigere med PECS, når der blev suppleret med video modellering af PECS (VM) end ved brug af PECS-manualen alene (Cihak et al., 2012).

Resultaterne fra et fjerde studie viste, at tillæring af PECS forstærker de langsigtede forbedringer af sociale og kommunikative evner hos børn med autisme og komplekse kommunikationsbehov sammenlignet med Conventional Language Therapy (CLT) (Lerna et al., 2014).

Læs mere om børn med autisme på Vidensportalen

Usikkerhed i forskningen om PECS

Der er begrænsninger i forskningen omkring brugen af PECS på målgruppen af børn med autisme, hvor særligt to begrænsninger skal nævnes. For det første er det kun få studier som undersøger, hvorvidt træning med PECS følger de beskrevne strukturer i implementeringen af PECS. Dette skaber usikkerhed omkring, i hvilken grad metoden er anvendt som beskrevet, og dermed også i hvor høj grad børnenes forbedringer i kommunikationen skyldes systematikkerne, som er beskrevet i PECS. For det andet er der meget få personer eller observationer i studierne om PECS, hvilket skaber usikkerhed omkring, hvorvidt resultaterne kan generaliseres til en større gruppe (Parker et al., 2011).

Kilder

Barnes, C.S. et al. (2011). An evaluation of strategies for training staff to implement the picture exchange communication system. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 5(4): 1574-1583.

Boesch, M. C. et al. (2013). Comparative efficacy of the Picture Exchange Communication System (PECS) versus a speech-generation device: Effects on requesting skills. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 7(3): 480-493.

Cihak, D. F. et al. (2012). The Use of Video Modeling With the Picture Exchange Communication System to Increase Independent Communicative Initiations in Preschoolers With Autism and Development Delays. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, Vol. 27(1): 3-11.

Conklin, C. G. & Mayer, G. R. (2011). Effects of Implementing the Picture Exchange Communication System (PECS) With Adults With Developmental Disabilities and Severe Communication Deficits. Remedial and Special Education, Vol. 32(2): 155-166.

Frost, L. & Bondy, A. (2002). The Picture Exchange Communication System Training Manual. Newark, DE: Pyramid Educational Products.

Ganz, J. B. et al. (2012). A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(1): 60-74.

Ganz, J. B. et al. (2014). Interaction of Participant Characteristics and Type of AAC With Individuals With ASD: A Meta-Analysis. American Journal on Intellectual and Developmental Disabilities, Vol. 119(6): 516-535.

Gordon, K. et al. (2011). A Communication-Based Intervention for Nonverbal, Children With Autism: What Changes? Who benefits? Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol. 79(4): 447-457.

Lerna, A. et al. (2014). Long-term effects of PECS on social-communicative skills of children with autism spectrum disorders: A follow-up study. International Journal of Language & Communication Disorders, Vol. 49(4): 478-485.

Park, J. H. et al. (2011). Effects of Mother-Implemented Picture Exchange Communication system (PECS) Training on Independent Communicative Behaviors of Young Children With Autism Spectrum Disorders. Topics in Early Childhood Special Education, Vol. 31(1): 37-47.

Tincani, M. & Devis, K. (2011). Quantitative Synthesis and Component Analysis of Single-Participant Studies on the Picture Exchange Communication System. Remedial and Special Education, Vol. 32(6): 458-470.

Økonomi

Der er ved opdateringen af denne artikel (februar, 2021) ikke fundet økonomiske aspekter ved brugen af PECS (The Picture Exchange Communication System) beskrevet i den anvendte forskningslitteratur, som danner baggrund for artiklen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PECS – The Picture Exchange Communication SystemPECS er en billedbaseret kommunikationsmetode, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Metoden er et visuelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det fremgår af forskningslitteraturen, at PECS er udviklet til børn autisme og primært er afprøvet på denne målgruppe, men også at metoden anvendes til en bredere gruppe af børn og voksne med komplekse kommunikationsbehov. Der er klare mål for, hvad målgruppen skal lære gennem træning af de forskellige faser i PECS, men der er ikke tydelige eksklusions- og inklusionskriterier for, hvilke personer inden for målgruppen, som PECS mere konkret henvender sig til. Et af kriterierne er, at personen skal have en forståelse for give-tage-systemet samt en vis fysisk mobilitet for at kunne give og tage billedkort. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for målgruppen scoren B.
Metode
I manualen til PECS findes en omfattende beskrivelse af metoden bag PECS, herunder de seks faser. Dette medvirker til at sikre høj fidelitet i forhold til implementering af metoden. Faserne i PECS illustrerer den trinvise udvikling og forandring som anvendelsen af PECS skal bidrage til. Der foreligger et eksplicit adfærdsteoretisk grundlag for PECS samt en række forskellige certificeringer bl.a. inden for anvendelse og implementering af PECS. S På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for metoden scoren B.
Implementering
Der er ikke fundet dokumenteret viden om implementering af PECS i dansk kontekst, men der findes en række internationale forskningsstudier, som har fokus på afprøvning og implementeringen af PECS. Erfaringerne med implementering af PECS vurderes derfor som relativt solide i forskellige kontekster. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget om implementering scoren C.
Effekt
Det findes dokumenteret viden om effekten af PECS fra bl.a. metaanalyser og et RTC-studie. Flere af studierne konkluderer, at PECS har en positiv effekt i forhold til at styrke kommunikation og sprogudvikling hos særligt børn med autisme. Der er desuden dokumenteret positive sideeffekter af PECS som fx udvikling af spontan tale for mennesker med autisme og komplekse kommunikationsbehov. Viden om de negative effekter af PECS er ikke tilstrækkeligt belyst og dokumentet i studierne. Der er ikke identificeret danske studier, som bidrager til at dokumentere effekten af PECS. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for effekten af PECS scoren B.
Økonomi
Der foreligger ikke økonomiske analyser af PECS på nuværende tidspunkt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.