Forside » Handicap » Mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser » ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation

ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation

Mennesker, der på grund af en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved eller slet ikke har mulighed for at bruge tale som kommunikationsform, må anvende andre kommunikationsformer for at kommunikere. Det kan være kommunikationsformer, som kræver hjælpemidler, men det kan også være kommunikationsformer uden hjælpemidler.

 | Socialstyrelsen 

De forskellige kommunikationsformer, der kan anvendes, går under den fælles betegnelse ASK, der betyder Alternativ og Supplerende Kommunikation eller Alternativ og Støttende Kommunikation. Det er en oversættelse fra det engelske begreb AAC – Alternative and Augmentative Communication (Wriedt, 2004).

Hvad er ASK?

Ifølge ASHA (American Speech-Language-Hearing Association), den amerikanske logopædorganisation, er ASK ”først og fremmest et sæt af procedurer og processer, med hvilket en persons kommunikative færdigheder (frembringelse af tale/eget udtryk såvel som forståelse af det sagte) kan maksimeres med henblik på en funktionel og effektiv kommunikation” (Næss, 2015).

Denne definition omfatter alle de forskellige kommunikationsformer, der kan tages i brug, når talen ikke er tilstrækkelig. Det kan være kommunikationsformer uden hjælpemidler, fx

  • Tegn.
  • Gestik.
  • Mimik.
  • Berøring (Baxter et al., 2012).

Og det kan være kommunikationsformer med hjælpemidler, der kan være elektroniske (high-tech/talemaskiner), fx i form af talemaskiner og apps, eller ikkeelektroniske (low-tech), fx i form af

  • Kommunikationsbøger.
  • Billedkort.
  • Fotos.
  • Piktogrammer (Baxter et al., 2012).

Læs mere om det elektroniske hjælpemiddel talemaskiner 

Kommunikationsformerne kan dog aldrig stå alene, da ASK altid involverer både hjælpemidlet (eller kommunikation uden hjælpemidler), omgivelserne og ASK-brugeren. Disse tre faktorer skal spille sammen, før det kan give mening at tale om en samlet velfungerende ASK-løsning (Isaac Danmark, 2016).

Omgivelsernes rolle

Omgivelserne har en særlig rolle i forhold til ASK-brugeren: de skal have viden om ASK-brugerens ønsker, behov og funktionsevne, og de skal have kendskab til forskellige kommunikationsformer for at kunne rådgive og vejlede bedst muligt. De skal også oplæres i ASK-brugerens kommunikationsform(er) for at kommunikationen kan lykkes og dermed fremme reel social deltagelse og inklusion for den enkelte (Karlsen et al., 2015).

Forskning har fundet, at samtalepartneren ofte er involveret i at artikulere det, som ASK-brugeren ytrer, og tilføjer også ord for at tilpasse ytringen til en mere korrekt grammatisk talt version (Pilesjö & Rasmussen, 2011). De er også ofte involverede i at vælge samtaleemne og at rette misforståelser (Bloch & Wilkinson, 2013; Noren, et al., 2013). Kommunikationspartneren kommer dermed ofte til at dominere samtalen, hvilket bør være et opmærksomhedspunkt (Light et al., 1985).

For ASK-brugere er autonomi vigtigt i forhold til kommunikationen. Det at være i stand til at sige præcis dét, de ønsker, til hvem de ønsker samt at kunne være i stand til at sige det så hurtigt som muligt (Isaac Danmark, 2016). De kommunikationsformer, man sammen finder ud af at anvende, må imødekomme disse målsætninger.

Læs mere om omgivelsernes rolle i temaets artikel om Kommunikationspartneren

Målsætninger for ASK

Hovedformålet med ASK er at bidrage til effektiv kommunikation og deltagelse i samfundet. Det er i dag en selvfølge, at mennesker med kommunikationsvanskeligheder også har brug for at kommunikere og være i kontakt med andre og være en del af samfundslivet – kommunikation er et basalt behov for alle mennesker. Her tilbyder ASK et væsentligt bidrag, da de forskellige kommunikationsformer, teknikker og hjælpemidler, der findes inden for ASK, kan tilpasses og løbende justeres til den enkeltes aktuelle behov.

En anden målsætning for anvendelse af ASK er, at den enkelte bør have mulighed for at opnå en så høj grad af selvstændig kommunikation som mulig. For nogle vil det være muligheden for at kunne udpege, hvad man vil sige blandt et overskueligt antal valgmuligheder, som bliver stillet til rådighed af omgivelserne. For andre vil det være at kunne udtrykke sig med ord eller hele sætninger i forskellige sociale omgivelser (Isaac Danmark, 2016). Ydermere er det at kunne udvikle et sprog vigtigt for læring og uddannelse.

Den internationale forening for ASK, International Society for Augmentative and Alternative Communication (Isaac), skriver på deres hjemmeside:

”Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at et menneske får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget ”selv” – et ”selv” der er anderledes og adskilt fra andres, og netop det at blive set som et selvstændigt tænkende og handlende væsen må betragtes som værende et grundlæggende menneskeligt behov og dermed også en grundlæggende menneskeret” (Isaac Danmark, 2016). 

ASK kan udvide muligheder/nuancer i kommunikationen, men det er væsentligt at bygge oven på den enkeltes kropsbaserede, oprindelige kommunikation. Omgivelserne må udvikle viden om barnets eller den voksnes brug af kropssprog, mimik, gestik og lyde. Den kropsbaserede kommunikation vil altid være en del af kommunikationen og må respekteres – også når ASK-løsninger inddrages.

Læs om kommunikative kompetencer i temaets artikel om Kommunikative kompetencer

Læs mere om indsatser og teknologiske hjælpemidler i temaets tre indsatsartikler

Kilder

Baxter, S. et al. (2012). Interventions Using High-Technology Communication Devices: A State of the Art Review. Folia Phoniatrica et Logopaedica: International Journal of Phoniatrics, Speech Therapy and Communication Pathology, Vol. 64 (3): 137-144.

Bloch, S., & Wilkinson, R. (2013). The accomplishment of nonserious talk in severe speech disability: An examination of recipient uptake and delayed other-initiated repair. Journal of Interactional Research in Communication Disorders, Vol. 4(1): 45-70.

Isaac Danmark (2016). Hvad er AAC? International Society for Argumentative and Alternative Communication. Tilgængelig fra: http://www.isaac.dk/hvad-er-aac/ [lokaliseret 09-08-2016].

Karlsen, A. V. et al. (2015). Kommunikationspartnere og kommunikationsstrategier. I: Næss, K. B. & Karlsen, A. V. (Red.), God kommunikasjon med ASK-brukere. Bergen: Fagbokforlaget.

Light, J. et al. (1985). Communicative interaction between young nonspeaking physically disabled children and their primary caregivers: Part III  Modes of communication. AAC – Augmentative and Alternative Communication, Vol. 1(4): 125-133.

Næss, K. B. (2015). God kommunikasjon med ASK-brukere. I: Næss, K. B. & Karlsen, A.V. (Red.), God kommunikasjon med ASK-brukere (s. 15-40). Bergen: Fagbokforlaget.

Norén, N. et al. (2013). Participants’ Dynamic Orientation to Folder Navigation when Using a VOCA with a Touch Screen in Talk-in-Interaction. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 29(1): 20-36.

Pilesjö, M.S. & Rasmussen, G. (2011). Exploring interaction between a non-speaking boy using aided augmentative and alternative communication and his every-day communication partners: features of turn organization and turn design. Journal of Interactional Research in Communication Disorders, Vol. 2(2): 183-213.

Wriedt, O. (2004). Kommunikationshjælpemidler: En introduktion. Taastrup: Hjælpemiddelinstituttet.

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 08.03.2021