Aktører – ansvar og roller

Mennesker med handicap har en konventionssikret ret til kommunikation. Flere offentlige og private institutioner, instanser og organisationer træffer foranstaltninger til denne ret gennem udredning af behov, undervisning, rådgivning og støtte for mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser.

| Socialstyrelsen

Det er slået fast i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og i FN’s handicapkonvention artikel 21, at alle – også mennesker med handicap – har en grundlæggende ret til at ytre sig.

For at efterleve Handicapkonventionen påhviler det underskriverlandene (heriblandt Danmark) at træffe alle passende foranstaltninger for, at mennesker med handicap uanset arten og graden af deres funktionsnedsættelse har mulighed for at kunne ytre sig og kommunikere. Dansk lovgivning indeholder en række bestemmelser, som tager sigte på at yde mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser støtte til kommunikation (Socialministeriet, 2013).

Mennesker med behov for komplekse kommunikationsløsninger er en meget heterogen gruppe af borgere. Deres behov for hjælp og støtte er forskellige og kan omfatte forskellige sundhedsmæssige, sociale, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger.

Læs mere om mennesker med komplekse kommunikationsbehov som målgruppe her

Dansk lovgivning

Lovgivningen bag de forskellige hjælpe- og støtteforanstaltninger er i Danmark forankret i sundheds-, social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Både i lov om social service og en række andre lovgivninger på henholdsvis undervisnings-, beskæftigelses- og sundhedsområdet findes der bestemmelser, som åbner mulighed for, at der kan bevilges støtte til kommunikation og kommunikationshjælpemidler. Lovgivningen giver mulighed for at yde specialundervisning, specialrådgivning og hjælp til en person, der mangler at udvikle talesprog (Socialministeriet, 2013).

Find Lov om social service her. §112 omhandler hjælpemidler

Kommunale og regionale aktører

Det er kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR) og kommunale/regionale kommunikationscentre, der er den typiske indgang til hjælp til mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Men flere specialinstitutioner kan være involveret, hvis der er behov for anden specialistviden og -erfaringer fx samarbejde mellem specialbørnehave, specialskoler eller STU.

Det er oftest logopæder i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, psykologer, pædagoger og lærere samt andre fagprofessionelle, der sammen med borger og evt. pårørende udreder den enkelte og vurderer hans eller hendes kommunikative behov og mulighed for kommunikationsform/hjælpemiddel. Det er de samme faggrupper, der tilbyder undervisning og vejledning til borgeren og pårørende og andre potentielle kommunikationspartnere og arbejder med implementering af de valgte kommunikationsformer eller hjælpemidler (Socialstyrelsen, 2017).

Læs mere om udredning i artiklen om Udredning og planlægning af ASK-løsninger

Institutioner for mennesker med komplekse kommunikationsbehov

Ud over kommunikationscentre med viden på området er der flere specialinstitutioner, der yder hjælp og støtte til både børn og voksne mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Det er bl.a. kommunale og regionale specialbørnehaver, specialskoler, bo-, dag- og fritidstilbud og døgnbaserede rehabiliteringstilbud (Socialstyrelsen, 2017).

Organisationer for mennesker med komplekse kommunikationsbehov

ALS-foreningen

ALS-foreningen til bekæmpelse af Amyotrofisk Lateral Sklerose er en selvstændig forening, hvis formål er at forbedre livsvilkårene for mennesker med Amyotrofisk Lateral Sklerose.

Læs mere på ALS-foreningens hjemmeside

CP Danmark

CP Danmark er en landsforening, der overordnet set har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese.

Læs mere på CP Danmarks hjemmeside

Dyspraksiforeningen

Dyspraksiforeningen er en landsforening, der bl.a. har til formål at udbrede kendskabet til børn og unge med verbal dyspraksi. Foreningen arbejder desuden for bedre behandlingsmuligheder.

Læs mere på Dyspraksiforeningens hjemmeside

Hjernesagen

Hjernesagen er en privat, landsdækkende forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen og deres pårørende. Hjernesagen arbejder for at forebygge, at mennesker bliver ramt af blødning eller blodprop i hjernen, og for at sikre at mennesker, der rammes af blodprop eller blødning i hjernen, får den bedst mulige behandling, genoptræning og rehabilitering. Samtidig arbejder foreningen for at sikre bedst mulig støtte til de ramte og pårørende.

Læs mere på Hjernesagens hjemmeside

Hjerneskadeforeningen

Hjerneskadeforeningen er en landsforening, der har til formål at forebygge og bekæmpe følgerne af erhvervede hjerneskader samt at yde støtte til skadede og deres pårørende.

Læs mere på Hjerneskadeforeningens hjemmeside

IAKM

IAKM (International Association of the Karlstadmodel) er en international forening for Karlstadmodellen med afdelinger i flere lande, herunder Danmark. Foreningen arbejder for alle menneskers ret til at lære, udvikle og anvende sprog, uanset diagnose, handicap, alder og forudsætninger.

Læs mere på IAKM's hjemmeside

ISAAC

ISAAC (International Society for Augmentative and Alternative Communication) er en international forening med afdelinger i 14 lande, herunder Danmark, som arbejder for at fremme kendskabet til alternativ og supplerende kommunikation.

Læs mere på ISAAC’s hjemmeside hjemmeside

Landsforeningen Autisme

Landsforeningen Autisme har bl.a. til formål at udbrede kendskab til og forståelse for de vanskeligheder, som autisme medfører.

Læs mere på Landsforeningen Autismes hjemmeside

Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede

Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede er en landsforening, der henvender sig til borgere efter operation ifm. kræftbehandling mm. Foreningen har bl.a. til formål at vejlede og rådgive i forbindelse med operation, revalidering og tvivlsspørgsmål ift. offentlige myndigheder samt at udbrede kendskabet til de påførte handicap og følgerne heraf, herunder behandlingsformer og formidle kontakten mellem opererede, sådan at de ikke mister forbindelsen til den daglige tilværelse.

Læs mere på Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopereredes hjemmeside

Landsforeningen LEV

Landsforeningen LEV er en landsdækkende forening, der arbejder for forbedring af livsbetingelserne for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende.

Læs mere på Landsforeningen LEV’s hjemmeside

Landsforeningen Rett Syndrom

Landsforeningen Rett Syndrom en forening for forældre og andre med tilknytning til RS. Foreningens primære formål er at udbrede kendskab til RS ved hjælp af pjecer, artikler og kurser samt ikke mindst at give mulighed for udveksling af erfaringer og oplevelser forældre imellem.

Læs mere på Landsforeningen Rett Syndroms hjemmeside

Muskelsvindfonden

Muskelsvindfonden er en forening, der arbejder for, at mennesker med muskelsvind og deres familier skal kunne leve et aktivt liv som en del af samfundet, og at samfundet på sin side værdsætter mangfoldigheden.

Læs mere på Muskelsvindfondens hjemmeside

TAVSgruppen

TAVSgruppen er et tværfagligt forum, der gennem gensidig information og erfaringsudveksling har til formål at komme med ideer og forslag til fremtidige initiativer inden for området alternativ og støttende kommunikation.

Læs mere på TAVSgruppens hjemmeside

Kilder

Socialministeriet (2013). Mennesker med komplekse kommunikations behov – en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området. Kbh.: Socialministeriet.

Socialstyrelsen (2017). Kortlægning af målgruppe, tilbud og metoder til borgere med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Odense: Socialstyrelsen.

Publiceret: 27.01.2017. Sidst opdateret: 11.03.2021