Forside » Handicap » Børn og unge med følger efter hjernerystelse » Indsatser » Informationspjecen – En metode til tidlig intervention

Informationspjecen – En metode til tidlig intervention

Selvom det at stille information til rådighed ikke alene forebygger vedvarende følger af en hjernerystelse, så ser det dog ud til, at en informationspjece kan minimere stress hos børn og deres forældre, optimere tidlig behandling samt reducere at tidligere eksisterende problemer forklares med relation til hjernerystelsen.

 | Socialstyrelsen

Den australske informationspjece er målrettet børn og unge i alderen seks til 15 år med hjernerystelse samt deres forældre. Et effektstudie viser, at interventionen kan mindske børns angst og dermed også risikoen for at udvikle vedvarende problemer.

Forskning viser, at tidlig information og beroligelse til forældre og børn kan sikre, at de er tilstrækkeligt informeret omkring, hvad de kan forvente, og hvordan de bedst minimerer den stress, som barnet med hjernerystelse kan opleve. Ligeledes kan tilstrækkelig information sørge for, at tidligere eksisterende problemer som fx kognitive og adfærdsmæssige problemstillinger ikke tilskrives eventuelle følgevirkninger, som opstår efter traumet.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Informationspjecen – En metode til tidlig interventionSelvom det at stille information til rådighed ikke alene forebygger vedvarende følger af en hjernerystelse, så ser det dog ud til, at en informationspjece kan minimere stress hos børn og deres forældre, optimere tidlig behandling samt reducere at tidligere eksisterende problemer forklares med relation til hjernerystelsen. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Informationspjecen henvender sig til børn og unge i alderen 6-15 år med en hjernerystelse samt deres forældre.

Hvor børn og unge med svære hovedskader oftest følges tæt og færdes i et rehabiliterings set up, så står børn og unge med hjernerystelse ofte mere alene. Det kan være vanskeligt for såvel fagfolk som forældre at genkende og reagere på de kognitive, adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer, som børn med hjernerystelse kan opleve, efter skaden er sket. Der er derfor en risiko for, at omfanget af følgevirkningerne undervurderes og underdiagnosticeres, og som følge heraf ikke behandles i tilstrækkelig grad. En forsinket opdagelse og eventuel anerkendelse af eventuelle følgevirkninger kan føre til unødvendige, vedvarende og forstyrrende aktivitets- og deltagelsesproblemer for børnene (Heugten et al., 2017).

Målgruppen for informationspjecen

I et australsk effektstudie af Ponsford et al. (2001), hvor interventionen informationspjece afprøves, er målgruppen børn, hvis hovedskade ikke anses for at være så alvorlig, at den berettiger til yderligere undersøgelser. Børn med tidligere hovedskade eller andre psykiske/neurologiske problemer eller indlæringsvanskeligheder er også inkluderet i målgruppen for interventionen.
Børnene i effektstudiet blev rekrutteret fra skadestuer på to store hospitaler i Australien, og følgende inklusionskriterier gjorde sig gældende:

  • Børnene kunne tale engelsk
  • Børnene havde en fortid med traume eller acceleration/deceleration bevægelse påført hovedet resulterende i bevidsthedstab (under 30 minutter), en periode med postraumatisk amnesi (under 24 timer) og en score på Glasgow Coma Scale (GCS) på mellem 13-15 ved præsentation på skadestuen (Ponsford et al., 2001).

En (GCS) score på mellem 13-15 betyder, at barnet har haft spontan øjenåbning, adlyder ordre og responderede verbalt, men muligvis på en desorienteret, forvirret eller upassende måde eller med en manglende evne til at huske igangværende begivenheder (Ponsford et al., 2001).

Tidlig intervention er afgørende

Ifølge et review af Heugten et al. om tidlige interventioner, kan flere interventionsstrategier i den forbindelse overvejes. Først og fremmest kan alle børn og deres forældre gives information om mulige konsekvenser af en hjernerystelse med henblik på at forhindre langsigtede problemer. For det andet kan børn og unge, som er i risiko for at udvikle vedvarende problemer, identificeres på et tidligt stadium, hvormed information og uddannelse kan rettes mere specifikt mod denne gruppe. Tidlig anerkendelse og intervention er afgørende for de børn og unge, som er i risiko for at udvikle vedvarende problemer. Det er imidlertid ikke nemt at identificere risici, idet de prognostiske faktorer endnu ikke er fuldt ud afdækket. For det tredje kan dét, at man stiller information til rådighed, kombineres med rutinemæssig opfølgning med det formål at opdage mulige konsekvenser af hjernerystelsen (Heugten et al., 2017).

Læs mere om børn og unge med fysiske og kognitive følgevirkninger efter hjernerystelse på Vidensportalen

Læs mere om børn og unge med psykologiske og sociale konsekvenser efter hjernerystelse på Vidensportalen

Kilder

Heugten, C. et al. (2017). The role of early intervention in improving the level of activities and participation in youths after mild traumatic brain injury: a scoping review. Concussion, Vol. 2(3).

Ponsford, J. et al. (2001). Impact of Early Intervention on Outcome After Mild Traumatic Brain Injury in Children. Pediatrics, Vol. 108(6): 1297-1303.

Metode

Informationspjecen er en tidlig intervention omhandlende symptomer, der kan forventes efter en hjernerystelse, hvordan man bedst forholder sig til de symptomer, der kan opstå som følge af hjernerystelsen, samt hvad man gør for at få det bedre (copingstrategier).

Et væsentligt fokuspunkt for interventionen informationspjece er, at information om hjernerystelse og uddannelse i hvilke tegn og symptomer, der kan opstå, gives med det formål at forbedre udfaldet hos:

  • Børn og unge med hjernerystelse
  • Forældre og nære pårørende (Ponsford et al., 2001).

Studier på området indikerer, at interventioner vedrørende information og uddannelse er brugbare, når det handler om at mindske postconcussion syndrome (PCS) hos børn med hjernerystelse. Denne type intervention har også vist sig anvendelig til at bedre niveauet for aktivitet og deltagelse hos de børn, som rapporterer om eller er i risiko for at udvikle aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger (fx i forhold til at forebygge unødvendig fravær fra skolen) (Heugten et al., 2017).

Informationspjecen

Informationspjecen beskriver de mest almindelige symptomer forbundet med hjernerystelse, deres forventede tidslinje og forslag til, hvordan de bedst kan mestres. Pjecen er tilpasset specifikt til børn og er skrevet af to fagpersoner fra Auckland Hospital på New Zealand. Det betyder, at beskrivelserne af hjernerystelse og dens virkning gives i et simpelt sprog og understøttes af tegneserieillustrationer. Pjecen har udsagn som fx ”jeg kan ikke koncentrere mig så godt”, hvilket i pjecen forklares med: ”Efter en hjernerystelse kan man have problemer med at lytte til læreren i klassen, se TV eller spille spil som fx PlayStation og Nintendo. Dette er fordi, den ’søvnige’ hjerne ikke kan koncentrere sig så godt. Hvis du ikke kan koncentrere dig, så tag en pause eller skift til en anden aktivitet.” (Ponsford et al., 2001).

Pjecen omfatter også beskrivelser af problemer som:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Problemer med at huske ting
  • Vrede
  • Støjproblemer
  • Øjenproblemer (Ponsford et al., 2001).

Der gives i pjecen råd om tilbagevenden til sport og skole. Børnene (og deres forældre) bliver forsikret om, at problemerne gerne skulle løse sig og rådes til at bede om hjælp fra lægen, hvis problemerne varer ved (Ponsford et al., 2001).

Kilder

Heugten, C. et al. (2017). The role of early intervention in improving the level of activities and participation in youths after mild traumatic brain injury: a scoping reviewConcussion, Vol. 2(3).

Ponsford, J. et al. (2001). Impact of Early Intervention on Outcome After Mild Traumatic Brain Injury in ChildrenPediatrics, Vol. 108(6): 1297-1303.

Implementering

Rehabiliteringstilbuddet Center for Hjerneskade har i regi af deres hjernerystelsesteam udgivet både en pjece og håndbog, hvor information om målgruppen stilles til rådighed for børn og deres forældre. Der er ikke viden om, hvorvidt interventionen informationspjece er benyttet i Danmark.

Der er ikke viden om, hvorvidt interventionen Informations Pjece, udarbejdet af Ponsfords et al., benyttes i Danmark (januar 2019).

Dansk center for hjernerystelse

Rehabiliteringscentret Center for Hjerneskade har fra 1. januar 2019 modtaget en bevilling på 8,5 millioner fire år frem fra partierne bag satspuljen til at oprette et dansk Center for Hjernerystelse. En af hovedopgaverne for det nye center bliver at samle den seneste evidensbaserede forskning, så de ramte selv og deres pårørende får adgang til den bedst tænkelige hjælp (Center for Hjerneskade, 2018).

Læs mere på Center for Hjerneskades hjemmeside

Dansk pjece og håndbog

Center for Hjerneskade har udarbejdet en pjece, som fx kan udleveres ved almen praktiserende læge og/eller skadestuen. Der er ikke tale om den specifikt samme pjece, som anvendt i Ponsford et al.’s studie, men en lignende pjece. Centrets pjece bygger på de virkningsfulde elementer, der ligger i, at personer med hjernerystelse og deres pårørende får information og beroligelse. Center for Hjerneskades pjece orienterer bl.a. om, hvad en hjernerystelse er, hvordan forløbet normalt er hos børn og unge, og de giver et bud på en håndbog for forældre og børn. Herigennem fås en indblik i, hvordan et dansk rehabiliteringscenter har arbejdet med at stille information til rådighed (Center for Hjerneskade, u.å.a & Center for Hjerneskade, u.å.b).

Hvorvidt Center for Hjernerystelse på har planer om at måle effekt på et sådan tiltag er uvist.

Kilder

Center for Hjerneskade (u.å.a). Hjernerystelse – og hvad så? En håndbog for forældre og børn. København: Center for Hjerneskade.

Center for Hjerneskade (u.å.b). Børn med hjernerystelser. København: Center for Hjerneskade.

Center for Hjerneskade (5. november 2018). Pressemeddelelse: Danmark får nyt center for hjernerystelse. Center for Hjerneskade. Tilgængelig fra: https://cfh.ku.dk/dokumenter/PM__Danmark_f_r_nyt_center_for_hjernerystelse-5nov.pdf [Lokaliseret 22-01-2019].

Effekt

Et effektstudie har set på virkningen af at stille en informationspjece til rådighed for børn, unge og deres forældre. Studiet viser, at tidlig information og beroligelse kan reducere angst hos børnene og dermed mindske risikoen for at udvikle vedvarende problemer.

Den australske professor i neuropsykologi Jennie Ponsford har gennemført et effektstudie med henblik på at evaluere virkningen af at stille information til rådighed målt på outcome og rapporterede symptomer, kognitiv ydeevne og psykologisk tilpasning hos børn tre måneder efter skaden (Ponsford et al., 2001).

Virkning af informationspjece

At stille information til rådighed om forventede symptomer, deres forventede varighed og gode råd til, hvordan man bedst håndterer dem resulterede, jf. Ponsford et al., i en signifikant reducering i rapporteringen af symptomer og adfærdsændringer tre måneder efter hjernerystelsen (Ponsford et al., 2001).

For at evaluere på interventionens virkning blev alle målingsresultater opnået ved tre måneder hos interventionsgrupperne sammenlignet med ikke-interventionsgrupperne, som sås første gang ved tre måneder. Ingen specifik virkning af interventionen var dog tydelig på de neuropsykologiske mål, ligesom børn med hjernerystelse i både interventionsgruppen og ikke-interventionsgruppen opnåede højere score på The Child Behavior Checklist (CBCL) tre måneder efter hjernerystelsen. På trods heraf var der nogle interessante forskelle mellem de to grupper af børn med hjernerystelse set på resultater opnået ved tre-måneders vurderingen. Forældre til børn med hjernerystelse i ikke-interventions gruppen rapporterede samlet set om en signifikant højere hyppighed af postconcussion symptomer ved tre måneder end forældre til børn med hjernerystelse i interventionsgruppen. Særligt i forhold til hovedpine, irritabilitet, søvnvanskeligheder og problemer med vurderingsevnen (Ponsford et al., 2001).

Studiets design

I studiet blev der set på en gruppe af børn med hjernerystelse (N=61), som modtog interventionen, og en gruppe af børn med hjernerystelse (N=58), som ikke modtog interventionen. Disse to grupper blev ligeledes sammenlignet med to kontrolgrupper (N= 45 og 47) af børn med mindre skader, som ikke involverede hovedet. De 61 børn med hjernerystelse i interventionsgruppen samt de 45 børn i interventions kontrolgruppen blev vurderet en uge og tre måneder efter hovedskaden, men kun børnene med hjernerystelse i interventionsgruppen fik informationspjecen udleveret. For de to interventionsgrupper blev der inden for en uge efter skaden indhentet en detaljeret anamnese via interview med forælder og barn, ligesom en neuropsykologisk udredning blev foretaget (Ponsford et al., 2001).

Tabel 1: Oversigt over effektmåling af Informationspjecen

Hjernerystelse

Mindre skader, som ikke involverer hovedet - kontrolgruppe

Intervention

(n=61)

Ingen intervention (n=58)

Intervention

(n=45)

Ingen intervention

(n=47)

Vurdering efter en uge

 

Vurdering efter en uge

 

Informationspjece

 

 

 

Re-vurdering efter tre måneder

Re-vurdering efter tre måneder

Re-vurdering efter tre måneder

Re-vurdering efter tre måneder

For at kontrollere for en påvirkning på kognition og adfærd, som enhver mindre skade kan forårsage, valgte Ponsford et al. at medtage to kontrolgrupper bestående af børn, som har pådraget sig skader, som ikke involverede hovedet. Børnene i kontrolgrupperne fordelte sig således, at 70 pct. af kontrollerne havde en blød vævskader og 30 pct. havde knogleskader. 

Outcome-mål

Deltagerne gennemførte målinger vedrørende:

  • Adfærd før pådragelsen af hjernerystelsen 
  • Psykologisk tilpasning
  • Symptomer efter hjernerystelsen 
  • Test af opmærksomhed, fart og informationsprocessering 
  • Test af hukommelse (Ponsford et al., 2001).

Børn med hjernerystelse, der indgik i studiet

Børnene i effektstudiet blev rekrutteret fra skadestuer på to store hospitaler i Australien, og følgende inklusionskriterier gjorde sig gældende:

  • Børnene kunne tale engelsk
  • Børnene havde en fortid med traume eller acceleration/deceleration bevægelse påført hovedet resulterende i bevidsthedstab (under 30 minutter), en periode med posttraumatisk amnesi (under 24 timer) og en score på Glasgow Coma Scale (GCS) på mellem 13-15 ved præsentation på skadestuen (Ponsford et al., 2001).

En GCS score på mellem 13-15 betyder, at barnet har haft spontan øjenåbning, adlyder ordre og responderede verbalt, men muligvis på en desorienteret, forvirret eller upassende måde eller med en manglende evne til at huske igangværende begivenheder (Ponsford et al., 2001).

En subgruppe i målgruppen

Børn med hjernerystelse rapporterede flere symptomer end kontrolgrupperne efter en uge, hvorimod de ikke havde nogle funktionsnedsættelser set i forhold til de neuropsykologiske målinger. De indledende symptomer var væk hos de fleste børn tre måneder efter hjernerystelsen, men en lille gruppe af børn rapporterede om vedvarende problemer. I subgruppen af børn med vedvarende problemer (24 børn) fandt man en signifikant højere forekomst af børn med præmorbide stressfaktorer såsom familiesammenbrud, præeksisterende psykiatriske/neurologiske problemer og indlæringsvanskeligheder (Ponsford et al., 2001).

Resultaterne fra evalueringen af interventionen viste overordnet set, at der i forhold til kontrolgrupperne var en højere procentdel af gruppen af børn med hjernerystelse (både interventionsgruppen og ikke-interventionsgruppen) som havde

  • tidligere hovedskader
  • andre psykologiske/neurologiske problemer
  • indlæringsvanskeligheder (Ponsford, 2001).

Ingen af forskellene var dog signifikante. Ponsford et al.’s studie støtter dermed påstanden om, at disse børn med større sandsynlighed end andre pådrager sig sådanne skader. Det er et fund, som er i tråd med tidligere studier på området (Ponsford et al., 2001).

Kilder

Ponsford, J. et al. (2001). Impact of Early Intervention on Outcome After Mild Traumatic Brain Injury in ChildrenPediatrics, Vol. 108(6): 1297-1303.

Økonomi

Der foreligger ikke viden om de økonomiske fordele ved anvendelse af informationspjecen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Informationspjecen – En metode til tidlig interventionSelvom det at stille information til rådighed ikke alene forebygger vedvarende følger af en hjernerystelse, så ser det dog ud til, at en informationspjece kan minimere stress hos børn og deres forældre, optimere tidlig behandling samt reducere at tidligere eksisterende problemer forklares med relation til hjernerystelsen. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Informationspjecen er forældre og børn i alderen 6-15 år med en hjernerystelse, som henvender sig til akutmodtagelsen. Det betyder, at målgruppen kun inkluderer børn og unge, som efter slag mod hovedet bliver tilset af en læge på skadestuen, hvormed børn og unge, som søger hjælp hos egen læge ikke er inkluderet. Bredden i målgruppen afspejles dermed ikke i studiet. Målgruppen er afgrænset ud fra anerkendte parametre og kliniske vurderinger. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
I pjecen beskrives virksomme elementer, som omhandler information om forventede symptomer og deres forventede tidshorisont, samt hvordan børnene håndterer dem. Derudover indeholder pjecen råd om tilbagevenden til sport og skole. Børnene bliver forsikret om, at problemerne formodentlig vil forsvinde, og at de skal søge læge, hvis dette ikke sker. Pjecen er udarbejdet i et simpelt sprog med tegneserieillustrationer. Beskrivelsen af de virksomme elementer er overordnede, selvom der gives konkrete eksempler herpå. Det fremgår ikke, hvilket konkret indhold pjecen skal have for at opnå den effekt, som studiet viser. På denne baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren C.
Implementering
Informationspjecen er udviklet og afprøvet i en australsk kontekst på to store hospitalers akutmodtagelser, men der er ikke beskrevet implementeringserfaringer af indsatsen. Informationspjecen formodes at være enkel at implementere. Det danske rehabiliteringstilbud Center for Hjerneskade har oversat en lignende pjece fra Holland Bloorview i Canada til dansk og tilpasset en dansk kontekst. Denne pjece gør brug af nogle af de virksomme elementer fra den australske pjece. Pjecen er tilgængelig via centrets hjemmeside. Da Center for Hjerneskade ikke har oversat den australske pjece, ligesom de endnu ikke har erfaringer med anvendelse og implementering af deres pjece, tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Informationspjecen er afprøvet som et kontrolleret forsøg med to kontrolgrupper. I studiet har man valgt at inddrage kontrolgrupper bestående af børn og unge med mindre skader, der ikke inkluderer hovedet, som fx ortopædkirurgiske skader. Dette for at kontrollere for den indvirkning, som andre typer af skader kan have på kognition og adfærd samt for den virkning, som gentagen administration af test kan have. Der mangler en mere klar beskrivelse af, hvordan børn og forældre oplever effekten af pjecen med hensyn til stress og utryghed. I forbindelse med baseline er der foretaget neuropsykologiske test inden for en uge efter skaden samt indhentet en detaljeret anamnese på deltagerne i interventionsgruppen. Den manglende baseline for kontrolgrupperne, herunder særligt mTBI-kontrollerne, for så vidt angår de kognitive og adfærdsmæssige parametre, kan betyde, at der ikke kontrolleres for den effekt, som tid kan have, på at komme sig. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke fremkommet oplysninger om cost-benefit- eller cost-effectiveness-analyser af Informationspjecen i den systematiske litteratursøgning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.