Forside » Handicap » Børn og unge med følger efter hjernerystelse » Fysiske og kognitive følgevirkninger af hjernerystelse

Fysiske og kognitive følgevirkninger af hjernerystelse

Børn og unge kan reagere forskelligt på hjernerystelse og dermed opleve forskellige følgevirkninger efter skaden. Ud over forskelle i følgevirkninger kan der også være forskel på, hvor lang tid det vil tage for barnet og den unge at komme sig efter skaden.

 | Socialstyrelsen

Følgerne af en hjernerystelse kan være både kognitive, fysiske og emotionelle. Der er her fokus på de kognitive og fysiske følgevirkninger. Når følgevirkningerne bliver længerevarende, kaldes det for postcommotionelt syndrom (PCS) (Jantz, 2015).

Læs mere om de sociale og psykologiske konsekvenser af hjernerystelse på Vidensportalen

Læs mere om definition af hjernerystelse og postcommotionelt syndrom (PCS) på Vidensportalen

Kognitive funktionsnedsættelser

Både enkelte og gentagne hjernerystelser forårsager funktionelle ændringer i hjernen. Dette kaldes også for patopsykologiske ændringer, som både kan være til stede i den akutte fase og i den kroniske fase efter skaden. Ændringerne kan potentielt vise sig allerede efter én hjernerystelse eller efter gentagne hjernerystelser (McInnes et al., 2017).

Der er en fremherskende opfattelse af, at de fleste kognitive funktionsnedsættelser efter hjernerystelse forsvinder inden for de første tre måneder efter skaden. Resultater fra et review viser dog, at ca. halvdelen af personerne med en enkeltstående hjernerystelse får langsigtede kognitive funktionsnedsættelser (McInnes et al., 2017). Reviewet støtter ikke tidligere konklusioner om, at en enkeltstående hjernerystelse kun fører til PCS i 15 pct. af tilfældene. Tværtimod viser det sig, at en større del af personerne med en enkeltstående hjernerystelse fortsætter med at udvise målbare funktionsnedsættelser inden for flere forskellige kognitive domæner længe efter hjernerystelse. Det kan være inden for domæner som fx eksekutive funktioner, indlæring/hukommelse, opmærksomhed, processeringshastighed og sprogfunktion (McInnes et al., 2017).

Synsproblemer

Synsproblemer kan komme som følgevirkning af en hjernerystelse. I et tværsnitsstudie ses, at 69 pct. af de 100 amerikanske børn i alderen 11 til 17 år, der deltog, havde mindst én synsproblematik. Synsproblemerne blandt de 69 pct. fordelte sig således:

  • 51 pct. havde svært ved at fokusere på et objekt
  • 49 pct. havde svært ved at bevæge øjnene ind mod midten af kroppen 
  • 29 pct. havde problemer med hurtige rykvise bevægelser med øjnene (Master et al., 2016). 

Tegn på disse problemer kan være dobbeltsyn, sløret syn, hovedpine og problemer med at læse (Master et al., 2016).

Svimmelhed og balance

Svimmelhed og balanceproblemer kan ses ved, at man fx har svært ved gentagelser af den samme bevægelse, har en anderledes gang eller ubalance ved gang. Vestibulære problemer kan være en af årsagerne til svimmelhed og balanceproblemer (Corwin et al., 2015). I en undersøgelse af amerikanske børn i alderen 5 til 18 år, der er henvist til en sportsklinik, ses det, at 81 pct. af de 247 deltagere viser tegn på vestibulære problemer. Da de børn, der indgik i undersøgelsen, alle har fået en hjernerystelse i forbindelse med sport, tages der forbehold for, at der generelt hos børn og unge med hjernerystelse ikke kan forventes, at så stor en andel vil vise tegn på vestibulære problemer. Sammenlignet med børn, der ikke har vestibulære problemer som følgevirkning af hjernerystelse, viste det sig:

  • at det tog længere tid for børn og unge med vestibulære problemer at blive klar til at komme tilbage i skole
  • at der var en sammenhæng mellem vestibulære problemer og kognitive funktionsnedsættelser
  • at der var en sammenhæng mellem vestibulære problemer, og den tid, det tog at genvinde kognitive færdigheder (Corwin et al., 2015). 

Da svimmelhed og balanceproblemer både kan skyldes vestibulære og visuelle problemer, er det i praksis væsentligt at skelne mellem, hvad der er den bagvedliggende årsag. Dette har blandt andet betydning for, hvilken indsats der skal anbefales.

Søvnforstyrrelser og træthed

I litteraturen rapporteres om forskellige typer af søvnproblemer efter traumatisk hjerneskade (TBI), herunder også hjernerystelse. Søvnproblemerne hos børn, som i den internationale litteratur kaldes Sleep-Wake disturbances (SWD), manifesterede sig hyppigst ved

  • udtalt søvnighed om dagen 
  • fragmenteret søvn (hyppige opvågninger) 
  • svært ved at falde i søvn (Gagner et al., 2015).

De hyppigst rapporterede følgevirkninger er træthed sammen med bl.a. hovedpine. For førskolebørnene kan dette udgøre en særlig risiko (Gagner et al., 2015).

Læs mere om hjernerystelse hos småbørn på Vidensportalen

Hovedpine

Hovedpine er en af de mest almindelige følgevirkninger af hjernerystelse, og det er ofte til stede sammen med fx fysiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige følgevirkninger. Langt de fleste vil have hovedpine de første dage efter hjernerystelse, hvorefter hovedpinen forsvinder i løbet af ca. to uger.

En lille gruppe af børn og unge kan opleve en længerevarende og mere invaliderende hovedpine (Kacperski et al., 2016 & Choe & Blume, 2015). Der kan være flere årsager til hovedpine, herunder både fysiske og psykiske faktorer (Choe & Blume, 2015). I studierne af Kacperski et al. og Choe og Blume sås en større risiko for længerevarende hovedpine:

  • hvis de havde haft hovedpine før hjernerystelse
  • hvis andre i familien havde hovedpine
  • hvis de var unge
  • hvis de før hjernerystelse havde haft tendens til depression og angst
  • hos piger (Kacperski et al., 2016 & Choe & Blume, 2015).

Individuel vurdering af indsats og behandling

For børn og unge, som har pådraget sig en hjernerystelse og har følgevirkninger i forbindelse med skaden, vil det være en individuel vurdering, hvilken konkret indsats og behandling der vil være hensigtsmæssig at iværksætte.
Overordnet set er det vigtigste at lægge en plan for tilbagevenden til skole, som imødekommer, at barnet og den unge ikke oplever en forværring i følgerne af skaden.

Læs mere om tilbage til skole på Vidensportalen

Kilder

Choe, M. C., & Blume, H. K. (2015). Pediatric posttraumatic headache: A review. Journal of child neurology, Vol. (31)1:76-85.

Corwin, D. J. et al. (2015). Vestibular deficits following youth concussion. The Journal of Pediatrics, Vol. 166(5): 1221-1225.

Gagner, C. et al. (2015). Sleep-Wake Disturbances and Fatigue after Pediatric Traumatic Brain Injury: A systematic review of the literature. Journal of Neurotrauma, Vol. (32): 1539-1552.

Jantz, P. B. (2015). A primer on persistent postconcussion symptoms. National associations of school psychologist, Vol. 9 (3): 230-248.

Kacperski, J. et al. (2016). Pediatric posttraumatic headache. Seminar in pediatric neurology, Vol. (23)1: 27-34.

Master, C. L. et al. (2016). Vision diagnoses are common after concussion in adolescents. Clinical pediatrics, 55(3): 260-267.

McInnes, K. F et al. (2017). Mild Traumatic Brain injury (mTBI) and chronic cognitive impairment: A scoping review. PLOS One, Vol. (12).

Publiceret: 30.01.2019. Sidst opdateret: 30.01.2019