Målgruppe

Børn og unge med handicap er ofte i risiko for at blive ekskluderet fra sociale fritidsfælleskaber. Særligt har graden af barnets funktionsniveau og typen af handicap betydning for mulighederne for at deltage i fritidsfællesskaber.

 | Socialstyrelsen

Undersøgelser indikerer, at børn og unge med handicap ofte oplever en højere grad af ensomhed og problemer med at deltage i sociale fællesskaber. De er også i større risiko for at blive mobbet og ekskluderet fra sociale fællesskaber i skole og fritid sammenlignet med andre (Kissow & Klasson, 2021; Amilon et al., 2017; Bengtsson et al., 2011; Servicestyrelsen, 2010; Danske Handicaporganisationer, 2019). Det kan risikere at påvirke målgruppens livserfaring og evnen til at begå sig i sociale situationer (Kissow & Klasson, 2021).

Børn og unge med handicap i alderen 6-18 år er en bred og forskelligartet målgruppe. På tværs af målgruppen er der høj grad af variation ift. bl.a.:

  • type af handicap
  • grad af funktionsniveau
  • alder
  • køn (Kissow & Klasson, 2021).

Type af handicap og handicappets betydning

Børn og unge med handicap dækker over mange slags handicaps, som fx:

  • fysiske handicap fx cerebral parese, erhvervet hjerneskade.
  • kommunikative handicap fx høre- og synsnedsættelse.
  • kognitive handicap fx udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelse, udviklingshæmning.

Nogle børn og unge i målgruppen kan have flere samtidige vanskeligheder, som det er væsentligt at være opmærksom på i forståelsen af barnets forudsætninger for at indgå og deltage i et fællesskab.

Børn og unge med fysiske og kommunikative handicap

Forskningen indikerer, at typen af børn og unges handicap har betydning for barnets deltagelse og mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber. Bl.a. viser flere studier, at begrænsninger i fysisk funktionsniveau er forbundet med begrænset adgang til alle former for fritidsaktiviteter, ligesom målgruppen er mere afhængig af voksne til at understøtte deres deltagelse (Kissow & Klasson, 2021).

Et andet studie indikerer, at typen af funktionsnedsættelse har betydning for børn og unges fysiske aktivitetsniveau. Børn og unge med fysiske funktionsnedsættelser, herunder synshandicap, er mindre tilbøjelige til at deltage i bevægelsesfællesskaber (Kissow & Klasson, 2021).

Læs mere om børn med fysiske handicap

Børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder

Det ser ud til, at sociale vanskeligheder og vanskeligheder med følelsesmæssig regulering har betydning for graden af børn og unge med handicaps deltagelse i sociale aktiviteter i fritiden. Det viser en kortlægning af forskning på området (Kissow & Klasson, 2021).

Det understøttes af et studie af børn med udviklingshæmning, som konkluderer, at børn og unges sociale færdigheder og sociale tilpasningsevne er de vigtigste faktorer i relation til social deltagelse. Studiet viser samtidig, at faktorer relateret til familie og omgivelser også har stor betydning (Kissow & Klasson, 2021).

Denne type af vanskeligheder kendetegner flere inden for den samlede målgruppe af børn og unge med handicap herunder bl.a. børn, der har udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Læs mere om børn og unge med udviklingsforstyrrelser

Læs mere om børn og unge med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser

 

Grad af funktionsniveau

Målgruppen kan have forskellige typer af handicap. Samtidig kan det variere, om handicappet påvirker målgruppens funktionsniveau fra påvirkning i lav grad påvirkning i høj grad. Fx påvirker det fysiske funktionsniveau i særlig grad børn og unge, der sidder i kørestol og er afhængige af voksne hjælpere (Kissow & Klasson, 2021).

Et systematisk review peger på, at børn og unges funktionsniveau har betydning for niveauet af succesfuld deltagelse (Tonkin et al., 2014).

Det understøttes af en prospektiv tværsnitsundersøgelse af karakteristika ved deltagelsen blandt børn og unge med varierende grad af cerebral parese. Resultaterne af undersøgelsen indikerer, at børn og unge med lav grad af funktionsnedsættelse deltager mere i fritidsfællesskaber end børn og unge med højere grad af funktionsnedsættelse (Palisano et al., 2009).

Som supplement hertil viser et andet studie, at graden af børn og unges funktionsniveau har større betydning for deltagelsen end typen af barnets handicap (Kissow & Klasson, 2021).

Alder

Målgruppen i temaet spænder over børn og unge med handicap i alderen 6-18 år. Forskningen peger i forskellige retninger, ift. hvordan alder spiller ind på deltagelsen i fritiden hos børn og unge med handicap.

Nogle studier indikerer, at deltagelsesniveauet hos børn og unge med handicap falder, i takt med at barnet bliver ældre (Kissow & Klasson, 2021; Züll, 2019).

Til sammenligning viser en prospektiv tværsnitsundersøgelse med afsæt i data fra børn og unge med varierende grad af cerebral parese, at særligt unge med cerebral parese og lav grad af funktionsnedsættelse i højere grad deltager i aktiviteter sammen med venner og andre uden for hjemmet sammenlignet med børn med cerebral parese (Palisano et al., 2009).

Køn

Nogle studier viser, at køn kan have betydning for valg af aktivitet. Studier indikerer, at piger deltager mere i færdighedsbaserede og sociale aktiviteter herunder kunst, kunsthåndværk og musik sammenlignet med drenge, der ofte deltager mere i gruppeaktiviteter som fysisk aktivitet og sport (Kissow & Klasson, 2021; Andersen, 2020; Züll, 2019).

Hvad kendetegner også målgruppen?

Andre individuelle faktorer kan også kendetegne børn og unge i målgruppen. Det kan fx handle om identitet, selvforståelse, motivation og mestringsstrategier ift. fx at indgå i sociale sammenhænge, hvilket har betydning for børn og unge med handicaps mulighed for inklusion og deltagelse i fritidsfællesskaber (Kissow & Klasson, 2021).

Læs mere om øvrige faktorer hos barnet

Øvrige faktorer i familien og det omgivende miljø er også relevante at sætte fokus på, når man vil forstå målgruppen og deres muligheder og begrænsninger ift. at deltage i fritidsfællesskaber samlet set.

Du kan læse mere om faktorer i familien her

Eller læs mere om faktorer i omgivelserne her

Kilder

Amilon, A. et al. (2017). Personer med handicap: Hverdagsliv og levevilkår 2016. Kbh: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Andersen, M. M. (2020). Bevægelsesdeltagelse blandt mennesker med svære funktionsnedsættelser. Høje Taastrup: Videnscenter om handicap.

Bengtsson, Steen et al. (2011). Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier: Den første kortlægning i Norden. Kbh: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Danske Handicaporganisationer (2019, 26. november). Ny undersøgelse: Børn med handicap mangler sociale fællesskaber. Lokaliseret: https://handicap.dk/nyheder/ny-undersoegelse-boern-med-handicap-mangler-sociale-faellesskaber [lokaliseret 20-01-2022, men er ikke længere tilgængelig]

Kissow, A. M. & Klasson, L. (2021). Deltakelse for barn og unge med funksjonsnedsettelser, med særskilt vekt på deltakelse i fysisk aktivitet: En systematisert kunnskapsoversikt: Forskningslitteratur fra 1995-2019. (Rapport nr. 1-2021). Valnesfjord: Nasjonal kompetansetjeneste for barn og unge med funksjonsnedsettelser/Aktiv Ung.

Palisano, R. J. et al. (2009). Social and Community Participation of Children and Youth With Cerebral Palsy Is Associated With Age and Gross Motor Function Classification. Physical Therapy, Vol. 89(12): 1304-1314.

Servicestyrelsen (2010). Handicap og sociale problemer. Odense: Servicestyrelsen.

Tonkin, Brenna L. et al. (2014). The participation of children and youth with disabilities in activities outside of school: A scoping review: Étude de délimitation de l’étendue de la participation des enfants et des jeunes handicapés à des activités en dehors du contexte scolaire. Canadian Journal of Occupational Therapy / Revue Canadienne D'Ergothérapie, Vol 81(4): 226-236.

Züll, A. et al. (2019). Physical activity of children and youth with disabilities and the effect on participation in meaningful leisure-time activities. Cogent Social Sciences, Vol. 5(1): 1-20.

Publiceret: 03.02.2022. Sidst opdateret: 18.02.2022