Igangværende dansk forskning

Hvilken rolle spiller digitale fællesskaber og ligeværdige bevægelsesfællesskaber for børn og unge handicap? Og hvordan kan kommuner og foreninger understøtte inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber?

 | Socialstyrelsen

Denne artikel beskriver følgende igangværende danske forskningsprojekter

  • DiGi – Digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap
  • Når bevægelse bevæger – Team Tvilling og Cykling uden alder
  • Inklusion af børn og unge med særlige behov gennem idræt – Casestudie af LykkeLiga
  • SALFA:KIDS – Supportive Active Living for all Kids.

Forskningsprojektet Digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap undersøger i en inddragende og samskabende proces, hvorvidt og hvordan digitale teknologier spiller en rolle blandt unge med kognitive handicap. Med afsæt i den viden udvikles digitale strategier, der kan understøtte målgruppen i at udvikle og fastholde sociale relationer og fællesskaber digitalt. De foreløbige resultater er offentliggjort.

Forskningsprojektet Når bevægelse bevæger undersøger, om det kan bevæge den fysiske, mentale og sociale udvikling hos mennesker med svære bevægelseshandicap at blive bevæget af andre gennem et ligeværdigt bevægelsesfællesskab.

Med afsæt i et casestudie af Lykkeliga undersøges det, hvordan børn og unge med særlige behov inkluderes i foreningsbaseret idræt, og hvilken betydning idrætsdeltagelsen har for de involverede børn og familier. Projektet forventes at bidrage med viden, som kan inspirere til nye idrætstiltag, rekruttering, inklusion og fastholdelse af børn og unge med særlige behov.

SALFA:KIDS undersøger, hvordan danske kommuner kan skabe og understøtte mulighederne for meningsfuld deltagelse for børn og unge med bevægelseshandicap i fx fysisk aktivitet, leg og bevægelse.
Det sker i et samarbejde mellem forskere og Fredericia og Svendborg kommune. Erfaringerne fra projektet kan danne udgangspunktet for lignende udviklingsprocesser i andre danske kommuner.

Læs hele artiklen

DiGi – Digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap

Baggrund

Unge med kognitive handicap kan have nogle særlige udfordringer, der gør det svært for dem at skabe og fastholde sociale relationer. Fx kan det være svært at indgå i og tolke socialt samspil særligt i komplekse sociale og kommunikative situationer, ligesom målgruppen kan være begrænsede i deres sociale interaktion (Andreasen & Kanstrup, 2019).

Ensomhed er også et vilkår for mange unge med kognitive handicap og ligesom alle andre ønsker målgruppen at indgå i sociale fællesskaber, og ligesom alle andre udvikler de sig ved at indgå i sociale fælleskaber (Andreasen & Kanstrup, 2019).

Digitale teknologier er en stigende del af de unges liv og den virtuelle verden udgør en arena, hvor unge med kognitive handicap kan indgå i, udvikle og fastholde sociale fællesskaber. Der er dog begrænset viden om, hvordan unge med kognitive handicap forstår og oplever digitale fællesskaber, og hvordan forældre og fagprofessionelle kan støtte de unge i deres digitale liv (Andreasen & Kanstrup, 2019).

Formål

Formålet er projektet er derfor at undersøge, hvordan digitale teknologier kan hjælpe til at udvikle og fastholde sociale relationer og fællesskaber blandt unge med kognitive handicap. Fokus er på at forstå, hvordan de unge forstår og oplever digitale fælleskaber, hvad der karakteriserer digitale fællesskaber blandt de unge og på den baggrund udvikle strategier, som kan inspirere og støtte unge med kognitive handicap i at forme og fastholde sociale fællesskaber via digital teknologi (Andreasen & Kanstrup, 2019).

Metode

Forskningen finder sted i et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem forskere og unge, deres forældre og ansatte tilknyttet tre typer af specialtilbud i Aalborg Kommune: En specialskole for børn og unge i alderen 6-18 år, en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov og et botilbud for unge mellem 17-30 år. De repræsenterer på tværs unge med forskellige typer af kognitive handicap og unge, der er i forskellige stadier af ungdomslivet. Undersøgelsen er baseret på forskellige kvalitative metoder, der er udvalgt for at understøtte en deltagende og samskabende proces (Veluxfonden, 2018; Andreasen & Kanstrup, 2019).

Foreløbige resultater fra projektet

I en arbejdsrapport fra 2019 præsenteres de første resultater fra projektet. Følgende overordnede fund i undersøgelsen er, at unge med kognitive handicap:

  • deltager og har en omfattende og dynamisk brug af digitale teknologier, som følger den konstante teknologiske udvikling og udvikling i deres sociale liv.
  • oplever mange former for fællesskaber via og omkring digitale teknologier.
  • oplever hovedsageligt deltagelsen positivt, men også negative ting koblet til det at indgå i sociale relationer digitalt. Fx handler det om misforståelser, forstyrrelser, en hård tone og ensomhed.
  • ønsker at forbedre deres digitale kompetencer og udvikle deres sociale relationer digitalt (Andreasen & Kanstrup, 2019).

Med afsæt i ovenstående resultater konkluderes det:

  • at digital interaktion kræver digital kompetence, og udvikling af strategier bør fokusere på at støtte de unge i at mestre det digitale.
  • at digitale fællesskaber har mange former, og udvikling af digitale strategier skal afspejle den mangfoldighed, så der udvikles et repertoire af strategier for, hvordan man kan etablere, deltage i og udvikle sociale relationer digitalt.
  • at digital interaktion indeholder udfordringer, og digitale strategier bør også inkludere disse (Andreasen & Kanstrup, 2019).

På baggrund af ovenstående konklusioner sætter projektet fokus på at udvikle og afprøve digitale strategier, der kan støtte unge med kognitive handicap (Andreasen & Kanstrup, 2019).

Læs mere om de foreløbige resultater af projektet på Aalborg Universitets hjemmeside 

Resultater fra projektet

Projektet løber fra 2018.

Resultaterne vil være tilgængelige på Aalborg Universitets hjemmeside

Når bevægelse bevæger – Team Tvilling og Cykling uden alder

Baggrund

I en forundersøgelse har Videnscenter om Handicap i samarbejde med Københavns Universitet undersøgt betydningen af Team Tvilling, et løbefællesskab, hvor mennesker med meget forskellige bevægelsesforudsætninger deltager sammen. Et løbefællesskab består af en frivillig løber og en handi-atlet, som kan være børn, unge eller voksne med svære bevægelseshandicap. De deltager sammen i aktiviteten, ved at den frivillige løber skubber en kørestol med handi-atlet, så de løber sammen (Winther et al., 2018).

Læs mere om Team Tvilling her

Forundersøgelsen bygger på observationer og semistrukturerede interviews med tre unge handi-atleter, relevante fagpersoner og pårørende samt fysiologiske målinger og observationer af de tre handi-atleter under CPH Half 2017 og to gange almindelig træning (Winther et al., 2018).

Resultatet af forundersøgelsen indikerer, at deltagelse i et ligeværdigt bevægelsesfællesskab bl.a. har en positiv fysiologisk effekt for handi-atleten. Desuden peger undersøgelsen på, at handi-atleterne oplever en øget kropsbevidsthed, bevægelsesglæde og stolthed og påvirker selvforståelse og livskvalitet positivt, ligesom det skaber en følelse af at deltage på lige fod med andre og indgå som en synlig, anerkendt og naturlig del af samfundet (Winther et al., 2018).

Formål

På baggrund af forundersøgelsen er der igangsat et opfølgende dansk forskningsprojekt. Det har til formål at belyse, hvorvidt og hvordan bevægelsesfællesskaber kan bidrage til at øge livskvaliteten. Undersøgelsen vil også belyse, hvad det betyder fysiologisk, mentalt og socialt for mennesker, der ikke kan bevæge sig selv, at blive bevæget gennem andre.

Det undersøges med udgangspunkt i bevægelsesfællesskaberne, Team Tvilling og Cykling uden alder, hvor frivillige cykler med ældre mennesker med funktionsnedsættelser. Bevægelsesfællesskaberne arbejder ud fra et fælles formål om at skabe livskvalitet, fællesskab og glæde for personer, der bevæges gennem andre. (SDU, 2021).

Metode

Undersøgelsens formål vil blive belyst gennem kvalitative før- og eftermålinger af bl.a. livskvalitet og den fysiologiske udvikling. Supplerende anvendes kvalitative metoder til at opnå ny viden om betydningen af at blive bevæget gennem andre (SDU, 2021).

Kommende resultater

Forskningsprojektet forløber fra 2020.

Du kan læse mere om forskningsprojektet på SDU’s hjemmeside 

Du kan læse mere om Team Tvilling på Vidensportalen 

Casestudie af Lykke Liga – inklusion af børn og unge med særlige behov gennem idræt

Baggrund

Børn og unge med særlige behov er særligt sundhedsmæssigt udsatte både fysisk, psykisk og socialt. De er mindre fysisk aktive, i mindre grad medlemmer i idrætsforeninger og sjældnere en del af sociale fællesskaber end deres jævnaldrende. Da der ikke findes danske undersøgelser, der har undersøgt foreningsbaseret idrætsdeltagelse hos børn og unge med særlige behov, er det uklart, hvilken betydning foreningsdeltagelsen har for målgruppen, og hvordan man succesfuldt rekrutterer og fastholder børn og unge med særlige behov i foreningsidræt (Helsefonden, 2019).

Lykkeliga har siden 2017 har inkluderet børn og unge med særlige behov i foreningsbaseret håndbold.
Konceptet tager afsæt i nogle fælles overordnede principper, er udbredt til ca. 75 klubber og har mere end 1000 medlemmer på tværs af Danmark. Omdrejningspunktet for konceptet er det sociale fællesskab omkring idrætten og ikke et særskilt fokus på barnet eller den unges handicap. Medlemmerne af LykkeLiga repræsenterer et bredt udsnit af børn og unge i alderen 5-18 år på tværs af køn, niveau og typer af handicap og diagnoser (Helsefonden, u.å.).

Formål

Med afsæt i et casestudie af Lykkeliga er formålet med projektets at undersøge, hvordan børn og unge med særlige behov inkluderes i foreningsbaseret idræt, og hvilken betydning idrætsdeltagelsen har for de
involverede børn og familier (Helsefonden, u.å.).

Metode

Forskningsprojektet er et kvalitativt casestudie baseret på LykkeLiga og indeholder tre delprojekter.

  1. Første del af projektet belyser, hvilke barrierer og grunde til idrætsdeltagelse der kan være. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema rettet mod forældre til børn og unge med særlige behov.
  2. Anden del af projektet belyser, hvad der organisatorisk og metodisk kendetegner Lykkeliga. Denne del af undersøgelsen er baseret på deltagende observationer af udvalgte træninger, stævner og trænerworkshops og suppleres af interviews med initiativtagerne bag Lykkeliga.
  3. Tredje del af belyser Lykkeligas betydning for spillere og deres familier gennem interviews med spillere og forældre i 10 forskellige LykkeLiga-klubber (Helsefonden, u.å.).

Projektets resultater kan bl.a. følges på Aalborg Universitets hjemmeside 

SALFA:KIDS – Supportive Active Living for all Kids

Baggrund

Forskningsprojektet tager afsæt i, at deltagelse i fysisk aktivitet er et område, der kan udgøre et stort potentiale for børn og unge med bevægelseshandicaps udvikling af både fysisk, social og mental sundhed. Forskning på området indikerer, at interventioner, der fokuserer på at reducere barriere i det fysiske og sociale miljø er mest effektive og holdbare ift. at øge målgruppens mulighed for deltagelse i fysisk aktivitet. Landets kommuner rammesætter i høj grad det fysiske og sociale miljø omkring børn og unge med handicap og har derved stor betydning for målgruppens muligheder for at deltage i fysisk aktivitet (SALFA Kids, u.å.).

Forskningsprojektet har fokus på, at kommunerne kan være med til at reducere barrierer og øge muligheder for at styrke målgruppens deltagelse og dermed bidrage positivt til udviklingen af målgruppens fysiske, sociale og mentale sundhed (SALFA Kids, u.å.).

Formål

Formålet med projektet er at muliggøre meningsfuld deltagelse for børn og unge med bevægelseshandicap. Det sker gennem at skabe viden om, hvordan danske kommuner kan skabe og understøtte mulighederne for, at målgruppen kan deltage i fysisk aktivitet, leg og bevægelse (SALFA Kids, u.å.).

Metode

SALFA:KIDS bygger på en samskabelsesmetode, hvor forskere i samarbejde med Svendborg og Fredericia Kommuner og målgrupperepræsentanter afdækker lokale barrierer, muligheder og udviklingspotentialer af betydning for målgruppens muligheder for at deltage i fysisk aktivitet. På baggrund heraf udvikles der lokalt i kommunerne nye tilgange, arbejdsfordelinger, værktøjer, regler eller tilbud til målgruppen, der efterfølgende afprøves og tilpasses (SALFA Kids, u.å.).

Kommende resultater

Erfaringerne fra projektet omsættes til anbefalinger og til handleplaner, der kan danne udgangspunktet for lignende udviklingsprocesser i andre danske kommuner, og derved være med til at kvalificere kommunernes indsats på området (SALFA Kids, u.å.).

Forskningsprojektet løber fra 2019.

Man kan læse mere om projektet og på sigt finde projektets resultater SALFA:KIDS' hjemmeside

Kilder

Andreasen, D. & Kanstrup, A. M. (2019). Digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap: Arbejdsrapport 1. DaCHI Technical Report Bind 16 Nr. 5. Aalborg: DaCHI: Dansk Center for Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet.

Helsefonden (2019a, 18. september). Effekten af Team Tvilling og Cykling uden alder skal undersøges. Tilgængelig fra: https://helsefonden.dk/nyheder/effekten-team-tvilling-cykling-uden-alder-skal-undersoeges [lokaliseret 09-11-2021].

Helsefonden (u.å.). Inklusion af børn og unge med særlige behov gennem idræt – et casestudie af Lykkeliga. Tilgængelig fra: https://helsefonden.dk/projekter/inklusion-boern-unge-med-saerlige-behov-gennem-idraet-casestudie-lykkeliga?page=5 [lokaliseret den 09-11-2021].

SALFA Kids (u.å.). Aktivt liv for alle. Et aktionsforskningsprojekt i tre danske kommuner. Tilgængelig fra: http://salfakids.dk/ [lokaliseret 09-11-2021].

SDU (2021, 11. maj). Når bevægelse bevæger. Tilgængelig fra: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/naar_bevaegelse_bevaeger_cfi [lokaliseret 09-11-2021].

Veluxfonden (2018, 12. januar). Unge med kognitive handicap er også på nettet. Tilgængelig fra: https://veluxfoundations.dk/da/content/unge-med-kognitive-handicap-er-ogsaa-paa-nettet [lokaliseret 09-11-2021].

Winther, H. et al. (2018). Forundersøgelse om Team Tvilling: Når Bevægelse Bevæger: Om betydningen af positive kropsoplevelser, ligeværdige relationer og identitetsudviklende fællesskaber for mennesker med store bevægelsesbegrænsninger. Kbh.: Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.