Forside » Handicap » Fritidsfællesskaber for børn og unge med handicap » Faktorer i miljøet med betydning for deltagelse i fritidsfællesskaber

Faktorer i miljøet med betydning for deltagelse i fritidsfællesskaber

Utilgængelige træningssteder, mangel på kompetencer og usikre holdninger kan gøre det svært for børn og unge med handicap at deltage i sociale fritidsfællesskaber. I artiklen er der inspiration til, hvordan man kan arbejde med disse faktorer.

Når børn og unge med handicap gerne vil deltage i fritidsfællesskaber, møder de oftere end deres kammerater hæmmende faktorer i omgivelserne, som gør det svært at være med. Det kan fx være problematisk tilgængelighed, uhensigtsmæssig tilrettelæggelse og en forbeholden og usikker holdning fra andre mennesker (Bergkvist et al., 2020; Kissow & Klasson, 2021).

Tilgængelighed som fremmende faktor

En barriere kan være, at der mangler tilbud, der kan tilpasses børn og unges funktionsnedsættelse og -niveau. Og at der mangler let tilgængelig informationer om de få tilbud og aktiviteter, der er i lokalområdet. Desuden er offentlige faciliteter ikke altid tilpasset børn og unge med handicaps behov, fx når det gælder elevatorer i bygninger (Steinhardt et al., 2021; Andersen, 2020).

En fremmende faktor er, at omgivelserne er tilpasset børn og unge med handicaps behov, og at de fornødne aktivitetshjælpemidler er til rådighed (Steinhardt et al., 2021; Kissow & Klasson, 2021).

For nogle børn eller unge kan det også have en positiv betydning for deres deltagelsesmuligheder, at de kan indtage en rolle i fritidsfællesskabets aktivitet, der passer til deres færdigheder, eller hvor handicappet ikke har en umiddelbar betydning for deres mulighed for at indgå i fællesskabet (Steinhardt et al., 2021).

Vigtigt med kompetencer og erfaring blandt de voksne

Trænere, frivillige og andre voksne, som står for aktiviteterne i de organiserede fritidsfællesskaber, spiller også en væsentlig rolle i arbejdet med at inkludere børn og unge med handicap. De skal skabe et trygt, inkluderende miljø og give barnet eller den unge mod og lyst til at indgå i fællesskabet (Andersen, 2020).

Mangler de voksne viden om handicap og kompetencer ift. at inkludere børn og unge med handicap, kan det hæmme dem i at deltage. For få voksne på aktiviteterne kan desuden føre til, at børn og unge med handicap bliver overladt til sig selv. Forældrene bliver i det tilfælde en væsentlig ressource for, at barnet eller den unge bliver inkluderet (Steinhardt et al., 2021).

Det har derfor positiv betydning, hvis de voksne i fritidsfællesskaberne har specialpædagogiske kompetencer og evner til at inkludere børnene og de unge med handicap i fællesskabet (Andersen, 2020; Steinhardt et al., 2021).

Derudover kan trænere, frivillige og andre voksne med et handicap ses som rollemodeller og motivere barnet eller den unge til at prøve nye aktiviteter og fællesskaber (Lauruschkus et al., 2017).

Holdningen til børn og unge med handicap har betydning

Negative og stigmatiserende holdninger fra venner og jævnaldrende kan være med til at holde børn og unge med handicap uden for fællesskabet. Modsat kan jævnaldrendes støtte og positive holdninger have en positiv betydning for deltagelsen (Steinhardt et al., 2021; Kissow & Klasson, 2021; Andersen, 2020).

I en rapport af Red Barnet i Norge pointeres det, at voksnes forsøg på at skærme børn og unge med handicap for negative oplevelser kan hæmme deres muligheder for at deltage i fritidsfællesskaber (Redd Barna, 2021).

Dette har Red Barnet Norge også skildret gennem tre videoer. 

Se videoerne på Redd Barnas hjemmeside

Det er dog muligt, at ændre omgivelsernes holdning til børn og unge med handicap gennem information. Et eksperimentelt studie viser, at børns generelle holdning til deres venner med et handicap blev ændret i en positiv retning, da de blev undervist i temaer om funktionsnedsættelser (Kissow & Klasson, 2021).

Handlemuligheder

Overblik over fritidstilbud

Der findes ikke på nuværende tidspunkt ét samlet nationalt overblik over de forskellige fritidstilbud til børn og unge med handicap. Organisationen Specialsport.dk er dog i gang med at udarbejde onlinekataloger over fritidsaktiviteter, der specifikt er målrettet børn og unge med handicap, og almene fritidsaktiviteter med plads til forskellighed. Der er udarbejdet kataloger for Aarhus, Fyn & Øerne, Region Hovedstaden og Hvidovre.

Tilgå katalogerne på specialsports hjemmeside

Vil du som kommune eller frivilligcenter arbejde med at skabe en lokal oversigt over fritidstilbud til børn og unge med handicap, kan du finde inspiration hos Ringkøbing-Skjern Kommune og Socialkompasset i Aarhus. 

Find inspiration til fællesskaber i Vestjylland på Handicapfritids hjemmeside

Find inspiration på Socialkompassets hjemmeside

Det kan også være relevant at kontakte dit lokale frivilligcenter, som har et lokalt overblik over aktiviteter og tilbud i de frivillige foreninger. Frivilligcentrene kan også hjælpe med at brobygge til foreningslivet.

Find dit frivilligcenter på frivilligcentrenes hjemmeside

Opbygning af kompetencer og brobygning

Hvis I som kommune eller frivillige forening ønsker at udvikle jeres arbejde med at inkludere børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber, er der inspiration at hente hos SUMH. De har udarbejdet forskellige redskaber målrettet kommunale medarbejdere, frivillige foreninger og frivilligcentre, der er rettet mod at opkvalificere arbejdet med at inkludere børn og unge med handicap. Materialet, der er målrettet kommunerne, indeholder også en guide til brobygning til foreningslivet.

Du finder de forskellige materialer på Fælles om Fritidens hjemmeside

Derudover er Parasport Danmarks projekt Superledere også rettet mod at understøtte børn og unge med handicaps inklusion i fritidsfællesskaber. Med et todelt fokus hjælper Parasport Danmark

  1. børn og unge med handicap i gang med en sportsgren i en almen idrætsforening
  2. idrætsforeninger med at starte nye hold op for børn og unge med handicap.

Du kan læse mere om tilbuddet på Parasport Danmarks hjemmeside

Du kan også finde inspiration til, hvordan man kan arbejde med fritidsvejledning og brobygning til foreningslivet i indsatserne Fritid med bistand og Fritidspas.

Læs mere om indsatserne her

Kilder 

Andersen, M. M. (2020). Bevægelsesdeltagelse blandt mennesker med svære funktionsnedsættelser. Høje Taastrup: Videnscenter om handicap.

Bergkvist, T. P. et al. (red.) (2020). Barn og unge med funksjonsnedsettelser: Aktivitet og deltakelse i fellesskap. Bergen: Fagbokforlaget.

Kissow, A. M. & Klasson, L. (2021). Deltakelse for barn og unge med funksjonsnedsettelser , med særskilt vekt på deltakelse i fysisk aktivitet: En systematisert kunnskapsoversikt: Forskningslitteratur fra 1995-2019. (Rapport nr. 1-2021). Valnesfjord: Nasjonal kompetansetjeneste for barn og unge med funksjonsnedsettelser/Aktiv Ung.

Lauruschkus, K. et al. (2017). Parents’ experiences of participation in physical activities for children with cerebral palsy – protecting and pushing towards independence. Disability and Rehabilitation, Vol. 39(8): 771-778.

Redd barna (2021). Fritid for alle – uten fordommer: Fortellinger om fritid fra barn og unge med funksjonsnedsettelser. Oslo: Redd barna.

Steinhardt, F. et al. (2021). Perceived facilitators and barriers for participation in leisure activities in children with disabilities: Perspectives of children, parents and professionals. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, Vol. 28(2): 121-135.

Publiceret: 03.02.2022. Sidst opdateret: 18.02.2022