Forside » Handicap » Fritidsfællesskaber for børn og unge med handicap » Definition: Deltagelse og oplevelsen af at høre til

Definition: Deltagelse og oplevelsen af at høre til

Deltagelse er mere end at være til stede. Deltagelse kræver, at barnet eller den unge med handicap oplever medbestemmelse, handlemuligheder og tilknytning.

 | Socialstyrelsen

Deltagelse er et fælles anliggende

Deltagelse er ikke en absolut størrelse, men kan gradbøjes. Hvis man ser deltagelse som en persons engagement i livssituationer, afhænger deltagelsen af

  • personens evner og kompetencer
  • det miljø, som deltagelsen skal udspille sig i
  • personlige faktorer, som ønsker og interesser (Sundhed.dk, 2019).

Denne forståelse af deltagelse findes fx i International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) fra WHO (Sundhed.dk, 2019).

Et barn eller en ung med et handicap har nogle livsbetingelser, som spiller ind på både evner kunne understøtte deltagelse i højere eller lavere grad (Michelsen et al., 2010).

Miljøet kan understøtte deltagelse gennem fleksibilitet og vilje til mangfoldighed. Fritidstilbuddet kan påvirke barnet eller den unges handleevne og -muligheder positivt, så der kan opstå en oplevelse af fuldværdig deltagelse, ved at fokusere på ressourcer og på at understøtte den enkeltes kontrol over egen deltagelse. Fritidstilbuddet kan bruge konkrete redskaber eller kompenserende hjælpemidler, men kan også tilpasse aktiviteter eller måder at gøre ting på (Bergkvist et al., 2020; Bendix-Olsen, 2019; Nyquist et al., 2020).

Læs mere om hvilke miljøfaktorer, der kan hæmme eller fremme barnets muligheder for at deltage

At være til stede versus at være involveret

Det er væsentligt at skelne mellem

  • deltagelse, forstået som at være til stede
  • og deltagelse, forstået som at være involveret i aktiviteter, fællesskab og beslutninger på lige fod med de andre deltagere (Bergkvist et al. 2020; Nyquist et al., 2020; Kissow & Klasson, 2021).

At deltage involveret er en oplevelse af engagement, motivation, vedholdenhed, følelsesmæssig tilknytning og social forbundethed. I et fritidstilbud vil det variere, hvad der er vigtigt for et barn eller en ung med handicap at være involveret i, for at få oplevelsen af meningsfuld deltagelse. Dette må man udforske sammen med barnet eller den unge (Bergkvist et al. 2020; Nyquist et al., 2020; Kissow & Klasson, 2021).

Indflydelse og frihed til at vælge

Involveret deltagelse bygger på, at barnet eller den unges ønsker høres og tages alvorligt. Det vil ikke skabe involveret deltagelse at presse et barn til at deltage i noget mod deres interesser og ønsker. Der kan være nogle, som har brug for at blive introduceret til mulige fritidsfællesskaber, før de kan vælge. Da er det vigtigt at give barnet eller den unge mulighed for også at afbryde deltagelsen, hvis de ikke opnår følelsen af at blive involveret (Bergkvist et al., 2020; Hallberg & Hallberg, 2018).

Gennem barnet eller den unges egne valg og involveret deltagelse kan fritidsaktiviteter øge barnet eller den unges fysiske og sociale færdigheder og give den sociale tilknytning, som skaber et tillidsbaseret rum for at spejle sig i andre og udvikle sit selvbillede og sin identitet (Bergkvist et al., 2020; Hallberg & Hallberg, 2018; Nyquist et al., 2020).

Læs mere om betydningen af at være del af et socialt fællesskab her

Oplevelsen af at høre til

Deltagelse i et fællesskab bygger på en oplevelse af et tilhørsforhold til en gruppe. Først når barnet eller den unge oplever tilknytning, deltager vedkommende i fællesskabet. Oplevelsen af at høre til er svær at definere og vil konkret kunne tage forskellige former for den enkelte.

Det at høre til handler om:

  • at barnet eller den unge har udbytte af sin deltagelse.
  • at der er fokus på fællesskabets dynamikker.
  • at den enkelte har mulighed for at deltage ved både at kunne modtage og bidrage.
  • at det er muligt for barnet eller den unge at medvirke og påvirke det pågældende fællesskab (Bergkvist et al., 2020; Nyquist et al., 2020).

Barnet eller den unges rolle

Barnet eller den unges rolle i fællesskabet udspiller sig i et samspil med de forventninger, situationen stiller, og de andres roller. Når barnet oplever at indtage en værdsat social rolle ift. fællesskabets øvrige aktører, er han eller hun inkluderet i fællesskabet (Bergkvist et al., 2020; Bendix-Olsen, 2019).

Inklusion i fællesskabet vil sige, at barnet eller den unge skal:

  • mødes af samme forventninger til sin deltagelse som de andre deltagere
  • opleve at kunne spejle sin egen rolle i de andre deltageres roller
  • ligestilles ift. indflydelse på fælles beslutninger (hverken mere eller mindre indflydelse end andre deltagere)
  • have en tydelig fornemmelse af egen plads i fællesskabet (Bergkvist et al., 2020).

Det enkelte barn eller unges rolle i fællesskabet er således rundet af en kombination af værdsættelse, bidrag og medbestemmelse, hvor barnet eller den unge kan udvikle sig som socialt væsen (Bergkvist et al., 2020).

Kilder

Bendix-Olsen, K. (2019). Små børns perspektiver på inklusion: Et bidrag til forståelsen af ’børn med handicaps’ betingelser for udvikling af rådighed i ressourcebørnehuse. Nordiske udkast, Vol. 1: 19-37.

Bergkvist, T. P. et al. (red.) (2020). Barn og unge med funksjonsnedsettelser: Aktivitet og deltakelse i fellesskap. Bergen: Fagbokforlaget.

Hallberg, U. & Hallberg, L. (2018). Delaktighet för personer med funktionsnedsättningar. Lund: Studentlitteratur.

Kissow, A. M. & Klasson, L. (2021). Deltakelse for barn og unge med funksjonsnedsettelser, med særskilt vekt på deltakelse i fysisk aktivitet: En systematisert kunnskapsoversikt: Forskningslitteratur fra 1995-2019. (Rapport nr. 1-2021). Valnesfjord: Nasjonal kompetansetjeneste for barn og unge med funksjonsnedsettelser/Aktiv Ung.

Kissow, A. M. og Pallesen, H. (2016). Mennesket i bevægelse: Krop, læring, aktivitet og deltagelse. Kbh.: Munksgaard.

Michelsen, S.I. et al. (2010). Børn med cerebral parese i Danmark. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Nyquist, A. et al. (2020). The coolest I know – a qualitative study exploring the participation experiences of children with disabilities in an adapted physical activities program. Disability and Rehabilitation, Vol. 42(17): 2501-2509.

Skytte, E. & Einfeldt, M. (2019). Ud i naturen ind i fællesskabet: Natursocialt arbejde med børn, unge og familier. Kbh.: Akademisk Forlag.

Sundhed.dk (2019, 17. september). Funktionsevne vurdering og ICF – en bio-psyko-social model. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/funktionsevne/funktionsevne-vurdering-og-icf/ [lokaliseret 17-09-2021]

Publiceret: 03.02.2022. Sidst opdateret: 03.02.2022