Fritid med Bistand er udviklet og implementeret i Norge. I den fremsøgte litteratur findes der begrænset systematiseret viden relateret til erfaringer med implementering af indsatsen.
Kompetencer, tid, ressourcer
Af metodebogen Fritid med Bistand fremgår det, at de fagprofessionelle, der skal varetage indsatsen, skal have viden om, arbejde og følge op på indsatsen med udgangspunkt i og respekt for det teoretiske afsæt for metoden. Det fremgår også, at det kræver, at der afsættes tid og ressourcer til arbejdet. Det er dermed væsentligt, at ledelsen understøtter og prioriterer indsatsen (Mitsundstad, 2013; Mitsundstad & Bliksvær, 2015).
Samarbejde mellem kommune og civilsamfund
I relation til Fritid med Bistand understreges det også, at det er væsentligt at sikre et godt og gensidigt samarbejde på tværs af kommune og civilsamfund. I samarbejdet skal man have et blik for de særlige betingelser, der kendetegner civilsamfundet, bl.a. frivillighed, bestemte værdier og begrænsede ressourcer. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet tager udgangspunkt i, hvordan forskellige kompetencer og ressourcer kan komplementere hinanden. Relateret hertil er erfaringen, at det ikke er hensigtsmæssigt at inkludere mange børn i samme organisation på en gang, da erfaringen har været, at det skaber segregerede tilbud, frem for at barnet indgår som del af de almene aktiviteter i foreningen (Mitsundstad, 2013).
Læs mere om samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund her
Erfaringer med implementering af Fritidspas
Fritidspas er implementeret i en dansk kommunal kontekst med særligt fokus på udsatte børn og unge. Der er udarbejdet et inspirationskatalog, der indeholder anbefalinger til, hvordan en kommune kan understøtte implementering af en fritidspasordning.
Inspirationskataloget er bygget op omkring de forskellige faser i en implementeringsproces. På baggrund af øvrige erfaringer med implementering af Fritidspas i Danmark skitseres i det følgende en række opmærksomhedspunkter, som relaterer sig til de forskellige faser i implementeringsprocessen (DEFACTUM, 2017).
Du finder inspirationskataloget på Socialstyrelsens hjemmeside
Opbakning til indsatsen
Det er væsentligt at sikre opbakning til indsatsen. Da indsatsen går på tværs af kommune og civilsamfund, skal der sikres opbakning fra relevante kommunale ledelsesniveauer, eksterne samarbejdsparter herunder relevante repræsentanter fra civilsamfundet og de fagprofessionelle, som skal varetage indsatsen. Erfaringer viser også, at det er væsentligt at forventningsafstemme og samskabe på tværs. I relation hertil valgte Viborg Kommune eksempelvis at etablere en tværgående styregruppe (Socialstyrelsen, 2021).
I samarbejdet mellem kommune og civilsamfund er det vigtigt at skabe et godt og ligeværdigt samarbejde, hvor parterne har fælles ejerskab og deler ansvaret mellem dem. Her er det bl.a. afgørende tidligt i processen at forventningsafstemme og kommunikere tydeligt omkring målet for samarbejdet og at sikre en klar og tydelig rollefordeling i relation til det fælles mål for projektet (Socialstyrelsen, 2021).
Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på i samarbejder mellem civilsamfund og kommuner
Afgrænsning af målgruppen og tilpasning af indsatsen
I opstartsfasen er det vigtigt at afgrænse målgruppen og at tilpasse indsatsen til målgruppen og til den kommunale kontekst, som indsatsen skal forankres i, herunder fx at koble indsatsen til kommunens strategi og øvrige indsatsvifte. En definition og tydelig afgrænsning af målgruppen kan tydeliggøre, hvor indsatsen passer ind i kommunens samlede tilbudsvifte, ligesom det kan have betydning for den organisatoriske og økonomiske forankring af indsatsen (Socialstyrelsen, 2021).
Kompetencer samt tid og ressourcer til en koordinerende fritidsvejleder
Erfaringen fra implementering af fritidspasordninger er, at det er nødvendigt at afsætte tid og ressourcer til en koordinerende fritidsvejleder, der kan samle trådene og holde kontakt til alle involverede aktører, sikre procesevaluering samt holde opmærksomhed på fremdrift i implementeringsforløbet.
Desuden er det ved rekruttering af en koordinerende fritidsvejleder væsentligt at være opmærksom på, at opgaveporteføljen er meget bred og varieret. Den spænder fra at skulle kunne indgå i samspil med barn og forældre, varetage administrative og koordinerende opgaver samt have politisk tæft ift. at sikre fremtidig forankring til at arbejde ind i brobygning til civilsamfundet (Socialstyrelsen, 2021).
Kompetencer, tid og ressourcer i civilsamfund
Erfaringer fra afprøvning af Fritidspas i en dansk kontekst indikerer, at det er sværere at inkludere børn og unge med høj grad af adfærdsmæssige vanskeligheder i de frivillige foreninger gennem en fritidspasordning, der indeholder økonomisk støtte og støtte ved opstart i aktiviteten af en fritidsvejleder (Socialstyrelsen, 2021).
Mangel på tid, ressourcer og kompetencer i frivillige foreninger og organisationer kan også forstås som en barriere ift. at understøtte inklusion af børn og unge med særlige udfordringer i fritidsfællesskaber (Kristiansen et al., 2018).
For at understøtte inklusionsarbejdet i foreningerne ift. nogle målgrupper kan det være relevant at overveje en udvidet fritidsvejlederindsats og kapacitetsopbygning i foreningerne herunder opkvalificering af dem, der skal understøtte barnets inklusion (Socialstyrelsen, 2021; Kristiansen et al., 2018).
Rekruttering til indsatsen
En plan for rekruttering af børn og unge til indsatsen er relevant. Her er det relevant at forholde sig til, at erfaringer fra praksis viser, at flest børn og unge henvises til en fritidspasordning gennem:
- fagpersoner i kommunen (65-85 pct. af henvisningerne).
- foreninger eller barnets forældre (15-35 pct af henvisningerne) (Socialstyrelsen, 2021).
Samarbejde og inddragelse af forældre
For at understøtte barnets fastholdelse i fritidsaktiviteten er det vigtigt fra starten at inddrage barnets forældre (Oxford Research, 2009). Det understøttes af et interview med den ansvarlige koordinator for Viborg Kommunes fritidspasordning, hvor det pointeres, at man med fordel kan have større fokus på forældrene og barnets netværk i den metodiske tilgang: ”Nogle gange tænker jeg, at det ville give mening at italesætte fritidspas som noget for familien, så man får familien integreret helt fra starten af. Tænk forældrene ind i forhold til hvad der er realistisk. Forældre er sindssygt vigtige, hvis der skal findes en holdbar løsning” (Socialstyrelsen, 2021).
Læs mere om, hvilken betydning forældrenes støtte og engagement har for barnets deltagelse i fritidsfællesskaber
Forankring af indsatsen
Når man i opstarten skal implementere en fritidspasordning, er det vigtigt at lægge en plan for fremadrettet forankring og drift af indsatsen. Som en del af den plan kan det være relevant løbende og systematisk at følge op på og informere om resultater af indsatsen til relevante beslutningstagere, så det kan danne afsæt for opbakning til en fremadrettet driftsmodel (Socialstyrelsen, 2021).
Organiseringsmodeller
I en dansk kontekst varierer det, hvordan kommunerne har valgt at organisere tilbuddet om Fritidspas. I nogle kommuner er indsatsen forankret i børne- og ungeforvaltningen og andre steder i kultur- og fritidsforvaltningen. Desuden er der forskellige grader af kommunal forankring af indsatsen. I nogle kommuner har man indgået samarbejdsaftaler med civilsamfundsorganisationer, og i andre kommuner varetages fritidsvejledningen af frivillige organisationer (Socialstyrelsen, 2021).
DGI har lavet en oversigt over forskellige organiseringsmodeller af Fritidspas.
Du kan læse mere om dem på Socialstyrelsens hjemmeside
Kilder
DEFACTUM (2017). Kom godt i gang med en Fritidspas ordning: Inspiration til implementering. Udarbejdet af DEFACTUM for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
Kristiansen, Kristjana et al. (2018). Fritid sammen med andre: Tilrettelagte fritidstjenester i endring. Bergen: Fagbokforlaget.
Mitsundstad, Anders & Bliksvær, Trond (2015). Deltakelse på fritiden: Perspektiver på fritidsdeltakelse for mennesker med utviklingshemming. Bergen: Fagbokforlaget.
Mitsundstad, Anders (2013). Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering. Bergen: Fagbokforlaget.
Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.