Fritidsvejledning og inklusion i fritidsfællesskaber

Gennem fritidsvejledning og brobygning kan man understøtte børn og unges deltagelse i fritidsfællesskaber. Erfaringer med implementering viser, at det bl.a. er væsentligt at sikre et godt samarbejde på tværs af kommune og civilsamfund.

Line Gadegaard Hansen | Socialstyrelsen

Børn og unge med handicap har nogle særlige forudsætninger og udfordringer, der kan påvirke deres mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber, hvor der er indlejret nogle krav og forventninger til barnets kognitive, sociale og motoriske funktionsniveau.

For at børn og unge med handicap får mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber, kan der derfor være behov for at understøtte barnets inklusion i fællesskabet.

Fritid med Bistand og Fritidspas er to indsatser, der sætter fokus på at understøtte deltagelse og inklusion i organiserede fritidsfællesskaber for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Indsatsen består af fritidsvejledning af barnet med afsæt i barnets interesser, ønsker og drømme, at finde et fritidsfællesskab, der matcher barnet, samt brobygning mellem barn og fritidsfællesskab.

Med udgangspunkt i de to indsatser beskrives viden ift. følgende parametre:

  • Målgruppe
  • Metode
  • Implementering
  • Effekt
  • Økonomi.
  Fritid med Bistand Fritidspas
Målgruppe Mennesker, der har behov for støtte ift. at kunne deltage i selvvalgte ordinære fritidsfællesskaber. Primært implementeret ift. udsatte børn og unge.
Implementering Udviklet og implementeret i Norge. Implementeret i Danmark med udgangspunkt i den norske indsats Fritid med Bistand.
Udvikler Anders Mitsundstad og National kompetencetjeneste for børn og unge med funktionsnedsættelser i Norge står bag indsatsen. Implementering af indsatsen i Danmark er støttet af Socialstyrelsen.
I Danmark er Fritidspas primært implementeret ift. udsatte børn og unge, men kommunerne kan vælge, at børn og unge med handicap også er en del af målgruppen.

Målgruppen for Fritid med Bistand er bredt defineret som mennesker, der har behov for støtte ift. at kunne deltage i selvvalgte ordinære fritidsfællesskaber. Fritidspas, som metodisk bygger på Fritid med Bistand, er implementeret i en dansk kontekst. Fritidspas har primært været implementeret med fokus på udsatte børn og unge, men kommunerne kan også vælge, at børn og unge med handicap er en del af målgruppen (Mitsundstad, 2013; Socialstyrelsen, 2021).

Kilder 

Mitsundstad, Anders (2013). Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering. Bergen: Fagbokforlaget.

Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.

Fritidspas bygger på den norskudviklede model Fritid med Bistand. Metoden består af syv trin.

Fritid med Bistand er udviklet af Anders Mitsundstad, lektor ved universitetet i Agder og leder af National kompetencetjeneste for børn og unge med funktionsnedsættelser i Norge. I en dansk kontekst er Fritidspas introduceret for første gang i 2006, og indsatsen bygger metodisk på modellen fra Fritid med Bistand (Socialstyrelsen, 2021). 

Metoden har afsæt i teorier om normalisering og empowerment. Desuden bygger den på en forståelse af, at mennesket bliver til i det relationelle samspil med omgivelserne, og at inklusionsprocesser er påvirket af det samspil. I relation hertil tager metoden teoretisk afsæt i at tillid, mestring og selvopfattelse er væsentlige elementer i arbejdet med at understøtte inklusion i fritidsfællesskaber (Mitsundstad, 2013).

Metodens syv trin

Metoden består af følgende syv trin:

Trin 1: Informationsmøde

Fritidsvejlederen afholder et møde med barnet. Det primære formål med mødet er, at barnet uden at forpligte sig informeres om tilbuddet og kan stille afklarende spørgsmål.

Trin 2: Kortlægning af barnets interesser, ønsker og drømme

Fritidsvejlederen bruger sammen med barnet god tid på at afdække barnets optagethed og forudsætninger for at deltage, hvis barnet takker ja til tilbuddet. Et værktøj, der kan anvendes i processen er Fritidsprofilen.

Trin 3: Kortlægning af fritidsaktiviteters indhold

Fritidsvejlederen afsøger og indhenter information om de fritidsaktiviteter, som barnets ønsker at deltage i.

Trin 4: Valg af aktivitet

Efter at fritidsvejlederen har præsenteret viden om de forskellige fritidsaktiviteter, vælger barnet den aktivitet, som det gerne vil indgå i.

Trin 5: Find en brobygger

Fritidsvejlederen kontakter efterfølgende den konkrete organisation og fortæller, at barnet gerne vil starte i en aktivitet hos dem. Fritidsvejlederen indgår en aftale med organisationen om, at der udvælges en brobygger og kontaktperson for barnet. Brobyggerens opgave er at fungere som bindeled mellem barnet og aktiviteten og at understøtte barnets deltagelse i fritidsaktiviteten.

Trin 6: Lav en plan for deltagelsen

Med afsæt i barnets ønsker udarbejder fritidsvejlederen en handleplan, der understøtter inklusionsprocessen. Planen skal indeholde mål, delmål, tidsplan og en plan for, hvordan forskellige aktører skal understøtte barnets bevægelse mod de opsatte mål.

Trin 7: Følger op og evaluere indsatsen

Fritidsvejlederen sørger for, at der løbende evalueres og følges op på tiltaget. Det sker med afsæt i handleplanen og skal finde sted i mindst et år efter opstart i fritidsaktiviteten (Mitsundstad, 2013).

I en dansk kontekst har der ved implementering af indsatsen været mest fokus på indsatsens trin 1-4 og i lidt mindre grad trin 5-7. Flere fritidspasordninger er dog i stigende grad begyndt at evaluere indsatsen og i særdeleshed at evaluere fastholdelsesgraden (Socialstyrelsen, 2021).

Du kan læse mere om Fritid med Bistand på organisationens hjemmeside 

Læs mere om Fritidspas på Socialstyrelsens hjemmeside 

Kilder

Mitsundstad, Anders (2013). Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering. Bergen: Fagbokforlaget.

Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.

Fritid med Bistand er udviklet og implementeret i Norge. I den fremsøgte litteratur findes der begrænset systematiseret viden relateret til erfaringer med implementering af indsatsen. 

Kompetencer, tid, ressourcer

Af metodebogen Fritid med Bistand fremgår det, at de fagprofessionelle, der skal varetage indsatsen, skal have viden om, arbejde og følge op på indsatsen med udgangspunkt i og respekt for det teoretiske afsæt for metoden. Det fremgår også, at det kræver, at der afsættes tid og ressourcer til arbejdet. Det er dermed væsentligt, at ledelsen understøtter og prioriterer indsatsen (Mitsundstad, 2013; Mitsundstad & Bliksvær, 2015).

Samarbejde mellem kommune og civilsamfund

I relation til Fritid med Bistand understreges det også, at det er væsentligt at sikre et godt og gensidigt samarbejde på tværs af kommune og civilsamfund. I samarbejdet skal man have et blik for de særlige betingelser, der kendetegner civilsamfundet, bl.a. frivillighed, bestemte værdier og begrænsede ressourcer. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet tager udgangspunkt i, hvordan forskellige kompetencer og ressourcer kan komplementere hinanden. Relateret hertil er erfaringen, at det ikke er hensigtsmæssigt at inkludere mange børn i samme organisation på en gang, da erfaringen har været, at det skaber segregerede tilbud, frem for at barnet indgår som del af de almene aktiviteter i foreningen (Mitsundstad, 2013).

Læs mere om samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund her 

Erfaringer med implementering af Fritidspas

Fritidspas er implementeret i en dansk kommunal kontekst med særligt fokus på udsatte børn og unge. Der er udarbejdet et inspirationskatalog, der indeholder anbefalinger til, hvordan en kommune kan understøtte implementering af en fritidspasordning.

Inspirationskataloget er bygget op omkring de forskellige faser i en implementeringsproces. På baggrund af øvrige erfaringer med implementering af Fritidspas i Danmark skitseres i det følgende en række opmærksomhedspunkter, som relaterer sig til de forskellige faser i implementeringsprocessen (DEFACTUM, 2017).

Du finder inspirationskataloget på Socialstyrelsens hjemmeside

Opbakning til indsatsen

Det er væsentligt at sikre opbakning til indsatsen. Da indsatsen går på tværs af kommune og civilsamfund, skal der sikres opbakning fra relevante kommunale ledelsesniveauer, eksterne samarbejdsparter herunder relevante repræsentanter fra civilsamfundet og de fagprofessionelle, som skal varetage indsatsen. Erfaringer viser også, at det er væsentligt at forventningsafstemme og samskabe på tværs. I relation hertil valgte Viborg Kommune eksempelvis at etablere en tværgående styregruppe (Socialstyrelsen, 2021).

I samarbejdet mellem kommune og civilsamfund er det vigtigt at skabe et godt og ligeværdigt samarbejde, hvor parterne har fælles ejerskab og deler ansvaret mellem dem. Her er det bl.a. afgørende tidligt i processen at forventningsafstemme og kommunikere tydeligt omkring målet for samarbejdet og at sikre en klar og tydelig rollefordeling i relation til det fælles mål for projektet (Socialstyrelsen, 2021).

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på i samarbejder mellem civilsamfund og kommuner 

Afgrænsning af målgruppen og tilpasning af indsatsen

I opstartsfasen er det vigtigt at afgrænse målgruppen og at tilpasse indsatsen til målgruppen og til den kommunale kontekst, som indsatsen skal forankres i, herunder fx at koble indsatsen til kommunens strategi og øvrige indsatsvifte. En definition og tydelig afgrænsning af målgruppen kan tydeliggøre, hvor indsatsen passer ind i kommunens samlede tilbudsvifte, ligesom det kan have betydning for den organisatoriske og økonomiske forankring af indsatsen (Socialstyrelsen, 2021).

Kompetencer samt tid og ressourcer til en koordinerende fritidsvejleder

Erfaringen fra implementering af fritidspasordninger er, at det er nødvendigt at afsætte tid og ressourcer til en koordinerende fritidsvejleder, der kan samle trådene og holde kontakt til alle involverede aktører, sikre procesevaluering samt holde opmærksomhed på fremdrift i implementeringsforløbet.

Desuden er det ved rekruttering af en koordinerende fritidsvejleder væsentligt at være opmærksom på, at opgaveporteføljen er meget bred og varieret. Den spænder fra at skulle kunne indgå i samspil med barn og forældre, varetage administrative og koordinerende opgaver samt have politisk tæft ift. at sikre fremtidig forankring til at arbejde ind i brobygning til civilsamfundet (Socialstyrelsen, 2021).

Kompetencer, tid og ressourcer i civilsamfund

Erfaringer fra afprøvning af Fritidspas i en dansk kontekst indikerer, at det er sværere at inkludere børn og unge med høj grad af adfærdsmæssige vanskeligheder i de frivillige foreninger gennem en fritidspasordning, der indeholder økonomisk støtte og støtte ved opstart i aktiviteten af en fritidsvejleder (Socialstyrelsen, 2021).

Mangel på tid, ressourcer og kompetencer i frivillige foreninger og organisationer kan også forstås som en barriere ift. at understøtte inklusion af børn og unge med særlige udfordringer i fritidsfællesskaber (Kristiansen et al., 2018).

For at understøtte inklusionsarbejdet i foreningerne ift. nogle målgrupper kan det være relevant at overveje en udvidet fritidsvejlederindsats og kapacitetsopbygning i foreningerne herunder opkvalificering af dem, der skal understøtte barnets inklusion (Socialstyrelsen, 2021; Kristiansen et al., 2018).

Rekruttering til indsatsen

En plan for rekruttering af børn og unge til indsatsen er relevant. Her er det relevant at forholde sig til, at erfaringer fra praksis viser, at flest børn og unge henvises til en fritidspasordning gennem:

  • fagpersoner i kommunen (65-85 pct. af henvisningerne).
  • foreninger eller barnets forældre (15-35 pct af henvisningerne) (Socialstyrelsen, 2021).

Samarbejde og inddragelse af forældre

For at understøtte barnets fastholdelse i fritidsaktiviteten er det vigtigt fra starten at inddrage barnets forældre (Oxford Research, 2009). Det understøttes af et interview med den ansvarlige koordinator for Viborg Kommunes fritidspasordning, hvor det pointeres, at man med fordel kan have større fokus på forældrene og barnets netværk i den metodiske tilgang: ”Nogle gange tænker jeg, at det ville give mening at italesætte fritidspas som noget for familien, så man får familien integreret helt fra starten af. Tænk forældrene ind i forhold til hvad der er realistisk. Forældre er sindssygt vigtige, hvis der skal findes en holdbar løsning” (Socialstyrelsen, 2021).

Læs mere om, hvilken betydning forældrenes støtte og engagement har for barnets deltagelse i fritidsfællesskaber

Forankring af indsatsen

Når man i opstarten skal implementere en fritidspasordning, er det vigtigt at lægge en plan for fremadrettet forankring og drift af indsatsen. Som en del af den plan kan det være relevant løbende og systematisk at følge op på og informere om resultater af indsatsen til relevante beslutningstagere, så det kan danne afsæt for opbakning til en fremadrettet driftsmodel (Socialstyrelsen, 2021).

Organiseringsmodeller

I en dansk kontekst varierer det, hvordan kommunerne har valgt at organisere tilbuddet om Fritidspas. I nogle kommuner er indsatsen forankret i børne- og ungeforvaltningen og andre steder i kultur- og fritidsforvaltningen. Desuden er der forskellige grader af kommunal forankring af indsatsen. I nogle kommuner har man indgået samarbejdsaftaler med civilsamfundsorganisationer, og i andre kommuner varetages fritidsvejledningen af frivillige organisationer (Socialstyrelsen, 2021).

DGI har lavet en oversigt over forskellige organiseringsmodeller af Fritidspas.

Du kan læse mere om dem på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

DEFACTUM (2017). Kom godt i gang med en Fritidspas ordning: Inspiration til implementering. Udarbejdet af DEFACTUM for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Kristiansen, Kristjana et al. (2018). Fritid sammen med andre: Tilrettelagte fritidstjenester i endring. Bergen: Fagbokforlaget.

Mitsundstad, Anders & Bliksvær, Trond (2015). Deltakelse på fritiden: Perspektiver på fritidsdeltakelse for mennesker med utviklingshemming. Bergen: Fagbokforlaget.

Mitsundstad, Anders (2013). Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering. Bergen: Fagbokforlaget.

Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i foråret 2021, er der ikke fremkommet undersøgelser, der belyser en systematisk afprøvning af effekten af Fritid med Bistand. Det er også tilfældet for Fritidspas.

Der i henholdsvis 2009 og 2016 foretaget spørgeskemaundersøgelser i en dansk kontekst af Fritidspas. Lokalt i kommunerne er der også foretaget evalueringer. Undersøgelserne indikerer på tværs en tilfredshed med indsatsen set fra et fritidsvejleder-, børne-, forældre- og foreningsperspektiv. Målgruppen, som indsatsen har været implementeret ift., har dog primært været udsatte børn og unge (Socialstyrelsen, 2021; Socialstyrelsen, 2016; Oxford Research, 2009).

I en evaluering fra 2009 sammenlignede man

  • fritidsvejledning koblet med kontingentstøtte
  • med kontingentstøtte alene
  • eller fritidsvejledning alene (Oxford Research, 2009).

Undersøgelsen indikerer, at kombinationen af fritidsvejledning og kontingentstøtte i høj grad understøtter, at udsatte børn og unge efterfølgende starter op i en fritidsaktivitet (Oxford Research, 2009).

Der er meget begrænset viden om erfaringerne med at fastholde børn og unge i fritidsaktiviteter på den længere bane (Socialstyrelsen, 2021).

Kilder

Oxford Research (2009). Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge. Udarbejdet af Oxford Research for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2016). Udbredelse af erfaringer med fritidspas: Erfaringsopsamling. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.

Med afsæt i en dansk kontekst har Socialstyrelsen udarbejdet omkostningsvurderinger, der belyser omkostningerne ved implementering af en fritidspasordning. 

Socialstyrelsens omkostningsvurderinger relaterer sig til to forskellige måder at organisere og implementere Fritidspas på og bygger på oplysninger fra Viborg og Holstebro Kommune.

Nedenfor kan du se omkostningsvurderingerne for to modeller for indsatsen Fritidspas. 

Model 1: Fritidspas med kontingentstøtte og ansatte fritidsvejleder

Scenariet for omkostningsvurdering 1

Resultatet af omkostningsvurdering 1

  • En kommune igangsætter Fritidspas og drifter indsatsen i 3 år.
  • Tre fuldtidsansatte fritidsvejledere varetager fritidsvejledningen samt forberedelse og etablering af indsatsen (2 måneder).
  • Et barn kan én gang modtage op til 1000 kr. i kontingentstøtte.
  • Økonomimedarbejder varetager udbetaling og øvrig administration.
  • Udgifter til markedsføring (10.000 kr. pr. år) (Socialstyrelsen, 2021).
  • Samlede omkostninger ved indsatsen er ca. 5,7 mio. kr.
  • Omkostningerne pr. barn/ung er ca. 4.400 kr.
  • 94 pct. af omkostningerne vedrører drift af indsatsen.
  • Følsomhedsanalyser viser, at omkostningerne pr. gennemført familie kan variere med et spænd fra ca. 3.500 kr. til ca. 5.500 kr. (Socialstyrelsen, 2021).

Model 2: Fritidspas med kontingentstøtte og frivillige fritidsguider

Scenariet for omkostningsvurdering 2

Resultatet af omkostningsvurdering 2

  • En kommune igangsætter Fritidspas og drifter indsatsen i 3 år.
  • En deltidsansat fritidspaskoordinator (12-13 timer pr. uge) etablerer indsatsen (5 måneder)
  • En fritidspaskoordinator (12-13 timer pr. uge) og 8-10 frivillige fritidsguides varetager indsatsen.
  • Et barn kan én gang hvert år modtage op til 600 kr. i kontingentstøtte.
  • Økonomimedarbejder varetager udbetaling og øvrig administration.
  • Udgifter til markedsføring og fastholdelse af frivillige (40.000 kr. pr. år) (Socialstyrelsen, 2021).
  • Samlede omkostninger ved indsatsen er ca. 1,3 mio. kr.
  • Omkostningerne pr. barn/ung er ca. 1.900 kr.
  • 78 pct. af omkostningerne vedrører drift af indsatsen.
  • Følsomhedsanalyser viser, at omkostningerne pr. gennemført familie kan variere med et spænd fra ca. 1.500 kr. til ca. 2.329 kr. (Socialstyrelsen, 2021).

Der findes ingen data, der belyser effekten af de to forskellige måder at organisere og implementere Fritidspas på (Socialstyrelsen, 2021).

Begrænset viden om omkostninger ved implementering af Fritid med Bistand

På baggrund af en systematiske litteratursøgning foretaget i foråret 2021 er der fremkommet begrænset viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med implementering af Fritid med Bistand.

Det estimeres på baggrund af et tidsstudie, at fritidsvejlederen i gennemsnit anvender 25 effektive timer fra det første møde med barnet, frem til at barnet startede op i en fritidsaktivitet. Der skal også afsættes ressourcer til opfølgning på indsatsen, som forløber i mindst et år, og til løbende vejledning af foreningen. Omfanget heraf fremgår ikke (Mitsundstad, 2013).

Der skal desuden afsættes ressourcer til økonomisk støtte til barnet til herunder tilskud til udstyr mv. (Mitsundstad, 2013; Kristiansen et al., 2018).

Hvilke øvrige omkostninger der er forbundet med opstart og implementering af indsatsen, er uvist.

Kilder

Kristiansen, Kristjana et al. (2018). Fritid sammen med andre: Tilrettelagte fritidstjenester i endring. Bergen: Fagbokforlaget.

Mitsundstad, Anders (2013). Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering. Bergen: Fagbokforlaget.

Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.

Senest opdateret 18-02-2022