Stepping Stones Triple P (SSTP)

Stepping Stones Triple P (SSTP) kan anvendes til de fleste forældre, der har børn i alderen to til tolv år med moderate til alvorlige adfærds- og følelsesmæssige problemer, herunder cerebral parese. SSTP kan anvendes uanset forældrenes kulturelle, religiøse eller sproglige baggrund (Whittingham, 2014).

SSTP lægger op til, at forældre vælger deres egne mål på baggrund af de problemstillinger, de oplever i hverdagen, og deres værdier. Ud fra det udarbejder SSTP-praktikeren og forældrene sammen strategier til, hvordan forældrene kan nå målene.

SSTP er bygget op af fem trin, der drejer sig om positivt forældreskab. Hvert trin er målrettet forskellige behov hos forældrene og stiger i intensitet fra trin ét til fem:

• SSTP trin ét er en generel informationsindsats omkring positivt forældreskab i familier med handicap.
• SSTP trin to og tre er brede indsatser målrettet forældre, der oplever moderate problemer hos deres børn.
• Trin fire og fem er mere intensive indsatser, der er målrettet forældre til børn med alvorlige adfærds- og følelsesmæssige problemer, hvor forældrene også har problemer af forskellig karakter (Whittingham et al., 2014).

I Danmark har man foreløbigt (januar, 2020) valgt at oversætte og implementere trin to, fire og fem. 

Kilder

Whittingham, et al. (2014). Interventions to Reduce Behavioral Problems in Children With Cerebral Palsy: An RCT. Pediatrics, Vol. 133(5): 1249-1257.

Formålet med Stepping Stones Triple P (SSTP) er at styrke forældrenes evne til at mestre hverdagen med et barn med funktionsnedsættelse samt at gøre forældrene i stand til selv at løse de problemstillinger, de oplever i deres hverdag.
Metoden bygger på:

• social læringsteori
• kognitiv adfærdsteori
• udviklingspsykologi
• forskning om risikofaktorer forbundet med udvikling af sociale problemer og adfærdsproblemer hos børn.

Opbygning af SSTP-indsatsen

SSTP består af fem trin. Inden for hvert trin er der forskellige moduler, alt afhængig af hvad forældrene er interesserede i og har behov for. Modulerne i hvert trin er præcist beskrevet i forhold til indhold, form, tidsforbrug, og hvad der kræves af kvalifikationer hos underviseren (Triple P International, 2017a, 2017b, 2017c, 2017d, 2017e, 2017f).

For hvert modul er der udarbejdet materialer i form af arbejdsark, pjecer og arbejdsbøger.

Inden kurserne starter, interviewer den akkrediterede SSTP-træner familierne for at få viden om de bekymringer, forældrene har for deres barn (Triple P International, 2017c, 2017e).

Det bliver også afklaret, hvad familien ønsker at opnå med forløbet. Familien kan desuden udfylde et spørgeskema om deres barns adfærd og følelser samt beskrive egne forældreroller og opdragelsesstil (Triple P International, 2017a, 2017b, 2017c, 2017d, 2017e, 2017f).

Efter afslutningen af et SSTP-kursus kan SSTP-træneren bede familierne om at udfylde spørgeskemaet igen for at identificere forandringer. Derudover vil SSTP-træneren interviewe familien for at identificere, om mål og ønskede resultater, der blev sat før kursusstart, er blevet opnået (Triple P International, 2017e).

Trin i SSTP-indsatsen

Trin ét: Generel informationsstrategi

Trin ét arbejder med generelle samfundsoplysende tiltag vedrørende positivt forældreskab i familier med børn med handicap (Triple P International, u.å.).

Dette trin er endnu ikke implementeret og afprøvet i dansk kontekst.

Trin to: Selected Stepping Stones Triple P-seminar

Trin to Selected Seminar er et modul for 20-200 deltagere bestående af tre seminarer af hver 90 minutter (Triple P International, 2017e).

Modulet er udformet for at give forældrene en kort introduktion til principperne for at

• udvise en positiv forældrerolle
• lære barnet nye færdigheder
• ændre adfærdsproblemer hos barnet (Triple P International, 2017e).

Modulet retter sig mod forældre med specifikke bekymringer for deres barns adfærd og udvikling. Derudover henvender det sig til forældre, som er interesserede i generel information om, hvordan man støtter sit barns udvikling. Forældre, som har yderligere og mere vidtgående problemer i form af stress, depression eller et barn med komplekse adfærdsproblemer, vil typisk have behov for deltagelse på andre niveauer af SSTP (Triple P International, 2017e). 

Seminarernes indhold og fokus

Seminarerne har følgende indhold og fokus:

• Seminar ét: Positivt forældreskab i forhold til børn med handicap: fokuserer på at få skabt en positiv forældrerolle i forhold til børn med funktionsnedsættelse.
• Seminar to: Hjælp dit barn til at udnytte dets fulde potentiale: fokuserer på at styrke forældrenes muligheder for at hjælpe deres barn med at nå sit potentiale.
• Seminar tre: Gør problemskabende adfærd til positiv adfærd: fokuserer på at ændre problematisk adfærd til positiv adfærd (Triple P International, 2017e).

Trin tre: Primary Care Stepping Stones Triple P

Dette trin er endnu ikke implementeret i dansk kontekst. Dog ses delelementer fra niveauet også på de andre niveauer, blandt andet kontaktformer mellem SSTP-træner og familie. Trin tre er et individuelt forløb, der omfatter en kortvarig en-til-en-forældreintervention, der er målrettet enkle problemer relateret til barnets adfærd eller udviklingsmæssige færdigheder (Triple P International, 2017d).

Trin tre består af fire sessioner. De to første sessioner er med personligt fremmøde. De to andre sessioner kan udføres personligt eller via telefon. Den akkrediterede SSTP-træner kan mødes med familien over en seksugers periode, hvor han/hun kan hjælpe forældrene med at udvikle planer for, hvordan de forebygger problematisk adfærd, og hvor de lærer nødvendige færdigheder til at håndtere uhensigtsmæssig adfærd (Triple P International, 2017d).

Sessionerne fokuserer på:

• Session ét: Vurdering af det præsenterede problem
• Session to: Udvikling af en forældreplan
• Session tre: Bedømmelse af implementeringen
• Session fire: Opfølgning (Triple P International, 2017d).

Trin fire: Group Stepping Stones Triple P: Gruppeforløb 

Gruppeforløbet består af seks sessioner, der afholdes hver uge (ca.). Sessionerne afvikles ideelt i grupper på 10-12 forældre med fokus på uddannelse og aktiv træning af forældrenes færdigheder. Derudover har kurset tre individuelle telefonkonsultationer, der har til formål at videreudvikle forældrenes færdigheder og udvikle uafhængige problemløsningsfærdigheder. Kurset retter sig derfor mod at støtte forældre i at forebygge udviklingen af adfærdsproblemer eller at ændre på en problematisk adfærd, som allerede finder sted (Triple P International, 2017c).

Gruppesessionerne fokuserer på:

• Gruppesession ét: Positivt forældreskab
• Gruppesession to: At støtte barnets udvikling
• Gruppesession tre: At lære nye færdigheder og adfærd
• Gruppesession fire: At håndtere uhensigtsmæssig adfærd og forældrefærdigheder
• Gruppesession fem: At planlægge forud
• Individuel session seks-otte: At anvende og implementere strategier for positivt forældreskab
• Gruppesession ni: Afslutning af programmet (Triple P International, 2017c).

Trin fire: Standard Stepping Stones Triple P

Trin fire standard SSTP er en intensiv og bredt fokuseret individuel intervention. Kurset indeholder 10 ugentlige sessioner, hvor der er fokus på, at forældrene lærer en række færdigheder til, hvordan de kan støtte deres barns udvikling og potentialer (Triple P International, 2017f).

Interventionen omhandler en grundig udredning af forældre-barn-interaktionen. Derudover indeholder interventionen en beskrivelse af forældrenes færdigheder på en lang række af adfærdsdimensioner og af generelle strategier for at fremme forældrenes mestringsevner (Triple P International, 2017f). 

Forløbet består af i alt 10 sessioner, der omfatter

• to evalueringssessioner
• to sessioner om positive forældrefærdigheder
• tre øvelsessessioner
• to sessioner med træning i at planlægge aktiviteter
• én afslutningssession (Triple P International, 2017f).

På disse 10 sessioner lærer forældrene følgende færdigheder inden for fire hovedkategorier:

• Færdigheder til styrkelse af forholdet imellem forældre og barn
• Færdigheder i at fremme passende adfærd
• Færdigheder i at lære børn nye adfærdsmønstre og færdigheder
• Færdigheder i håndtering af problemskabende adfærd (Triple P International, 2017f).

Trin fem: Family Transitions Triple P

Dette trin er endnu ikke implementeret og afprøvet i dansk kontekst. Trin fem, Family Transitions Triple P, henvender sig til forældre, som oplever vanskeligheder efter en separation eller skilsmisse (Triple P International, 2017b).

Family Transitions Triple P er en familiebaseret intervention baseret på kognitiv adfærdsterapi. Kurset består af fem gruppesessioner til forældrene, hvoraf der indgår et todages træningsprogram (Triple P International, 2017b).

Der følges op på træningsprogrammet nogle uger senere, hvor forældrenes tillærte kompetencer og færdigheder evalueres. Modulet sigter mod at give redskaber til at håndtere konflikter med den tidligere ægtefælle, rumme svære følelser og håndtere overgangen fra at være en to-forældre-familie til en single-forælder-familie (Triple P International, 2017b). 

Trin fem: Enhanced Triple P – udvidet SSTP

Udvidet SSTP retter sig mod forældre, der har gennemført gruppeforløb eller standard SSTP, men som stadig oplever nogle vanskeligheder i forhold til forældrerollen fx på grund af

• barnets fortsatte problemadfærd
• egen affektregulering
• konflikter med partneren/ægtefællen og lignende (Triple P International, 2017a).

Trinnet retter sig ligeledes mod forældre, hvis barn har meget komplekse adfærdsudfordringer, der udfordrer hele familielivet (Triple P International, 2017a).

Modulet består af

• et interview, som indeholder en kort vurdering af fremskidt indtil nu
• tre enkeltstående moduler, der hver består af op til tre sessioner
• et afsluttende modul (Triple P International, 2017a).

De tre enkeltstående moduler består af

• øvelse. Her rådgives forældrene om implementering af nye færdigheder.
• mestringsfærdigheder. Modulet retter sig mod forældre, der oplever, at de har følelsesmæssige udfordringer, og hvor disse udfordringer påvirker deres forældrerolle. Her lærer forældrene en række af kognitive og adfærdsmæssige strategier til at håndtere sindsstemninger og rumme hverdagens stress.
• partnerstøtte. Modulet retter sig mod forældre, der har svært ved at afstemme deres relation eller svært ved at kommunikere med både barnet, omgivelserne og den anden forælder. Forældrene introduceres til flere forskellige færdigheder, der kan styrke deres samarbejde som forældre, inklusive færdigheder i kommunikation og problemløsning (Triple P International, 2017a).

På det afsluttende modul har forældrene mulighed for at øve sig og sammen med den akkrediterede SSTP-træner lægge en plan for fremtiden (Triple P International, 2017a).

Målet med kurset er, at forældrene får viden og færdigheder i forhold til:

• vurdering af forældrenes personlige og relationelle tilpasning
• specifikke strategier til at styrke personlige færdigheder og reducere forældrenes stress, angst og depression
• at reducere forældrekonflikter, styrke forældrenes kommunikative færdigheder og fremme forældrestøtte
• at hjælpe forældrene med at udvikle færdigheder til uafhængig problemløsning
• strategier til at fremme generelle og vedligeholdende ændringer af adfærd (Triple P International, 2017a).

Læs mere om indsatsens indhold på Triple P’s hjemmeside 

Kilder

Triple P International (2017a). Enhanced Triple P. Brisbane, Australia: Triple P International Pty Ltd.

Triple P International (2017b). Family Transitions Triple P. Brisbane, Australia: Triple P International Pty Ltd.

Triple P International (2017c). Group Stepping Stones Triple P. Brisbane, Australia: Triple P International Pty Ltd.

Triple P International (2017d). Primary care Stepping Stones Triple P. Brisbane, Australia: Triple P International Pty Ltd.

Triple P International (2017e). Selected Stepping Stones Triple P. Brisbane, Australia: Triple P International Pty Ltd.

Triple P International (2017f). Standard Stepping Stones Triple P. Brisbane, Australia: Triple P International Pty Ltd.

Triple P International (u.å.). LEVEL 1. Triple P. Tilgængelig fra https://www.triplep.net/glo-en/the-triple-p-system-at-work/the-system-explained/level-1/ [lokaliseret 08-01-2020].

Som akkrediteret SSTP-praktiker skal man have gennemgået et kursus, som både indeholder teori og praktisk læring i forhold til at bruge programmet. Forberedelsen af akkrediteringen består af workshops og individuel supervision, og selve akkrediteringen foregår som en eksamen med individuel feedback (Triple P UK, 2015). Uddannelsen til SSTP-praktiker ledes af en SSTP-træner. SSTP-træneren er en akkrediteret praktiker, som efterfølgende er videreuddannet til SSTP-træner. 

Den akkrediterede SSTP-praktiker har som udgangspunkt en uddannelse inden for sundhedsområdet, det pædagogiske eller det sociale område. Det forventes, at SSTP-praktikeren har viden om børn og unges udvikling og/eller har erfaring med at arbejde med familier samt har adgang til regelmæssig supervision og støtte (Triple P UK, 2015).

I de SSTP-trin, som er implementeret i Danmark, har SSTP-uddannelsen et omfang på otte dages uddannelse og to dages akkreditering samt én dag til præakkreditering. Derudover skal påregnes tid til forberedelse inden akkreditering (Triple P UK, 2015).

Uddannelse til SSTP-praktiker

Det er Triple P International i samarbejde med University of Queensland, som ejer Triple P og SSTP, og uddannelsen af kommende SSTP-praktikere sker ved henvendelse til Triple P. Socialstyrelsen kan udbyde støtte til uddannelse og implementering af Stepping Stones i samarbejde med Triple P International.

Ved interesse for uddannelsen kan der rettes henvendelse til Socialstyrelsen (Socialstyrelsen, 2019). 

SSTP er udviklet i Australien og anvendes ved udgangen af 2019 i 22 forskellige lande verden over, bl.a. i USA, Canada, Tyskland, Schweiz og Danmark. Programmet blev afprøvet i fem kommuner i Danmark og evalueret af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i 2018. Flere af kommunerne anvender stadig SSTP som indsats. Programmet implementeres i yderligere 10-18 danske kommuner fra 2019.  

Evaluering af afprøvning af SSTP i fem danske kommuner

En evaluering foretaget af VIVE i 2018 har blandt andet undersøgt fem danske kommuners erfaring med at implementere SSTP (VIVE, 2018).

Evalueringen viser, at kommunerne valgte, at SSTP skulle være tilknyttet handicapenheden, vel vidende at indsatsen også er afhængig af andre enheder i kommunen. SSTP har været organiseret omkring medarbejdere, som typisk arbejder som

• familievejledere
• psykologer i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
• pædagogisk uddannede kontaktpersoner
• rådgivere (VIVE, 2018).

Det varierer, om medarbejdergrupperne er sammensat af medarbejdere fra samme enhed eller på tværs af enheder. To kommuner har haft fokus på at sammensætte en tværfaglig gruppe med medarbejdere fra enheder med myndighedsfunktion og enheder med udførerfunktion (VIVE, 2018).

Alle fem kommunerne har rekrutteret forældre gennem kommunale medarbejdere med myndighedsfunktion og blandt forældre, som medarbejderne eller deres nærmeste kollegaer har kendt i forvejen. To kommuner har også rekrutteret forældre gennem opslag på specialskoler og i specialdaginstitutioner. Her har erfaringerne vist sig både positive og knap så positive (VIVE, 2018).

To kommuner har desuden haft fokus på at informere sundhedspleje og skoleledere, så de kunne videregive information og motivere forældre til at deltage i SSTP. Denne strategi har indtil videre ikke været effektiv, men den afprøves fortsat (VIVE, 2018).

Kommunernes erfaringer med at afholde SSTP-seminarer er, at afholdelse af aftenhold i stedet for eftermiddagshold kan sikre et højt fremmøde blandt forældrene. Derved kan forældrene nå at hente og få passet deres børn inden seminaret og har derfor ro, når de kommer til undervisning (VIVE, 2018).

Fremmere og hæmmere i implementeringen

De fem udvalgte kommuner, som har afprøvet SSTP, peger på faktorer, der har medvirket til at fremme eller hæmme implementering af SSTP (VIVE, 2018).

Fremmende faktorer for implementering

Ledelsesopbakning

SSTP kræver økonomiske ressourcer og en stor indsats fra medarbejdere i kommunerne. Fra et organisatorisk perspektiv kan ledelsesopbakningen sikres ved at placere et formelt ledelsesansvar for SSTP blandt centrale ledere. Implementeringen af SSTP er afhængig af SSTP-praktikernes prioritering af SSTP. Yderligere er implementeringen afhængig af de øvrige medarbejderes prioritering af SSTP, da de skal medvirke til at rekruttere forældre til indsatsen (VIVE, 2018).

Stepping Stones’ meningsfuldhed

Overensstemmelse mellem SSTP og danske principper for professionelt socialt arbejde medvirker til, at SSTP opleves som meningsfuldt, og det er dermed en styrke for implementeringen (VIVE, 2018).

Ejerskab

Uddannelsen i SSTP har givet praktikerne et stærkt fagligt fundament for arbejdet med indsatsen. Derudover har uddannelsen af flere SSTP-praktikere samtidig skabt oplevelsen af at være et team med mulighed for at udvikle sig sammen og løbende sparre om SSTP. Begge faktorer er fremmende for implementering og efterfølgende brug af SSTP i kommunerne. Erfaringen er også, at det er vigtigt at gøre sig erfaringer som SSTP-praktiker, lige efter man har været på uddannelsen (VIVE, 2018).

Hæmmende faktorer for implementering

Der er imidlertid også faktorer, der har hæmmet implementeringen af elementer i indsatsen. SSTP giver ikke SSTP-praktikerne mulighed for at give forældrene råd og vejledning i, hvad deres barns specifikke handicap indebærer, og hvordan de bedst kan håndtere problemstillinger, der er relateret til det (VIVE, 2018).

Erfaringen er, at forældre skal have viden om deres barns specifikke handicap for at drage nytte af SSTP. Det kan derfor være relevant også at tilbyde indsatser, der giver viden om barnets handicap samt terapeutiske eller rådgivende forløb (VIVE, 2018).

Rekruttering af forældre

Rekrutteringen afhænger i større eller mindre grad af et samarbejde med andre enheder – ofte med myndighedsfunktion – der skal henvise forældre til SSTP. Medarbejdere i myndighedsfunktioner skal dermed have tilstrækkelig indsigt i SSTP for at kunne afgøre, hvornår det er relevant at henvise forældre til indsatsen. Det er ligeledes en styrke for rekruttering af forældre, hvis der er et bredt ejerskab for SSTP gennem tværgående samarbejde, der rækker ud over SSTP-praktikerne (VIVE, 2018).

Rekruttering af forældre kan være en hæmmende faktor, hvis samarbejdet på tværs er udfordret og der ikke er nok viden om SSTP i organisationen. Denne faktor har flere af de danske kommuner løst uden problemer. Samtidig har kommunerne oplevet, at det er fremmende for implementering og interesse i SSTP med det brede ejerskab (VIVE, 2018).

På baggrund af resultaterne fra afprøvning af SSTP i fem danske kommuner udbredes SSTP fra 2019 til flere danske kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen. 

Læs evalueringsrapporten af SSTP på VIVEs hjemmeside (pdf) 

Kilder

VIVE (2018). Mestring blandt forældre til børn med handicap: Evaluering af effekt, økonomi og implementering af mestringsprogrammet. Kbh.: VIVE.

Triple P UK (2015). Triple P: Positive Parenting Program: Stepping Stones Triple P (pdf). UK: Triple P UK Ltd.

Socialstyrelsen (2019, 2. juli). Udbredelse af Stepping Stones – til forældre, der har et barn med handicap. Socialstyrelsen. Lokaliseret https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/udbredelse-af-stepping-stones [lokaliseret 08-01-2020, men er ikke længere tilgængelig].

En evaluering fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har undersøgt effekten af Stepping Stones Triple P (SSTP) hos danske forældre, der har et barn med handicap, og deres mestring af hverdagen (VIVE, 2018).

Evalueringen er baseret på spørgeskemaundersøgelser, som består af en kombination af primært internationalt validerede redskaber, en række baggrundsspørgsmål og spørgsmål, der belyser de specifikke forventede resultater (VIVE, 2018).

Effekten af SSTP er evalueret af en række undersøgelser før og efter forældrenes deltagelse, samt via opfølgende undersøgelser foretaget tre og seks måneder efter endt indsats (VIVE, 2018).

Her fandt man på følgende parametre:

• reduceret stressniveau (signifikant for både mor og far, men mest far)
• øget trivsel (signifikant for både mor og far, men mest far)
• øget tilfredshed med forældrerollen (signifikant for både mor og far, men mest far)
• øget mestring af forældrerollen (signifikant for både mor og far, men mest far)
• forbedring af den generelle situation for familien (VIVE, 2018).

Læs hele evalueringen på VIVEs hjemmeside (pdf) 

Internationale studier af SSTP og cerebral parese

Ud over den danske evaluering af SSTP er der en række internationale studier af SSTP, hvori børn med cerebral parese indgår.

SSTP som evidensbaseret intervention

Et systematisk review af systematiske reviews havde til formål at beskrive de bedste tilgængelige interventioner til børn med cerebral parese. Reviewet nævner interventioner rettet mod udvikling af sociale og adfærdsmæssige færdigheder hos børn med cerebral parese, som har bedst mulig evidens. Heri indgår SSTP (Novak et al., 2013).

Review og metaanalyse viser signifikant positiv effekt

Et systematisk review og en metaanalyse, som havde til formål at evaluere effekten af SSTP til børn med funktionsnedsættelse, herunder børn med cerebral parese, viste en signifikant positiv effekt i forhold til blandt andet

• forældrerollen
• forældrenes tilfredshed
• forældrenes tilpasning
• forældrenes relation
• barnets adfærd (Tellegen & Sanders, 2013).

Reviewet indeholder blandt andet to RCT-studier:

1. Et RCT-studie, som havde til formål at undersøge effekten af gruppebaseret SSTP hos børn med forskellige funktionsnedsættelser, herunder cerebral parese, viste en signifikant forbedring i forældrenes oplevelse af barnets adfærd, forældrerollen, forældres tilfredshed samt i forhold til konflikter mellem forældrene (Roux et al., 2013).
2. Et RCT-studie, som havde til formål at undersøge effekten af et kort gruppebaseret SSTP-forløb hos børn med forskellige funktionsnedsættelser, herunder cerebral parese, viste en signifikant positiv effekt på barnets adfærdsproblemer, forældrerollen samt i forhold til konflikter mellem forældrene (Sofronoff et al., 2011).

RCT-studie undersøger SSTP og ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

Et RCT-studie havde til formål at undersøge effekten af SSTP og SSTP kombineret med Acceptance and Commitment Therapy (ACT) på familier med børn med cerebral parese. ACT er en adfærdsterapi, som fokuserer på mindfulness og accept af livets forskellige udfordringer og omstændigheder, og på at leve livet i overensstemmelse med sine personlige værdier. Resultaterne viste, at SSTP er en effektiv indsats rettet mod adfærd og følelsesmæssige problemer hos børn med cerebral parese, samt at ACT kan tilføre yderligere fordele (Whittingham K. et al., 2016).

Sammenligning af SSTP og PCTP (Primary Care Triple P)

Et RCT-studie, som havde til formål at sammenligne Primary Care Triple P (PCTP) med den sædvanlige indsats til forældre til børn med lette psykosociale problemer, viste ingen signifikante forskelle mellem SSTP og den sædvanlige indsats til forældre. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da studiet ikke fik så mange deltagere som planlagt (Spijkers et al., 2013).

Kilder

Novak, I. et al. (2013). A systematic review of interventions for children with cerebral palsy: State of the evidence. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 55(10): 885-910.

Roux, G. et al. (2013). A randomized controlled trial of Group Stepping Stones Triple P: A mixed-disability trial. Family Process, Vol. 52(3): 411-424.

Sofronoff, K. et al. (2011). Stepping Stones Triple P seminars for parents of a child with a disability: A randomized controlled trial. Research in Developmental Disabilities, Vol. 32(6): 2253-2262.

Spijkers, W. et al. (2013). Effectiveness of Primary Care Triple P on child psychosocial problems in preventive child healthcare: A randomized controlled trial. BMC Medicine, Vol. 11(1): 240.

Tellegen, C. L. & Sanders, M. R. (2013). Stepping Stones Triple P-Positive Parenting Program for children with disability: A systematic review and meta-analysis. Research in Developmental Disabilities, Vol. 34(5): 1556-1571.

Whittingham, K. et al. (2016). Parenting intervention combined with acceptance and commitment therapy: A trial with families of children with cerebral palsy. Journal of Pediatric Psychology, Vol. 41(5): 531-542.

Implementering af SSTP er forbundet med udgifter til uddannelse af fagpersoner, der kan varetage kurserne. Ligeledes er der omkostninger forbundet med at afvikle kurserne både i forhold til medarbejdertimer, materialer lokale m.m. (VIVE, 2018).

Analysen, der er foretaget af VIVE i 2018, viser, at etableringsomkostningerne og uddannelsen af SSTP-praktikere i metoden for fire medarbejdere i gennemsnit er 325.000 kr. pr. kommune, mens driftsomkostningerne varierer mellem 1.344 kr. og 10.328 kr. afhængig af moduler (VIVE, 2018).

Læs mere om omkostningsvurderingen af SSTP på VIVEs hjemmeside (pdf)

Kilder

VIVE (2018). Mestring blandt forældre til børn med handicap: Evaluering af effekt, økonomi og implementering af mestringsprogrammet. Kbh.: VIVE.