Forside » Handicap » Børn og unge med cerebral parese » Aktører – ansvar og roller

Aktører – ansvar og roller

Indsatser for børn og unge med cerebral parese er forankret på både socialområdet, sundhedsområdet og på specialundervisningsområdet.

| Socialstyrelsen

Børn og unge med cerebral parese har oftest brug for en række forskellige indsatser i løbet af deres opvækst. Udover de relevante indsatser er det væsentligt også at have for øje, at de har behov for et almindeligt hverdagsliv med skole, fritidsaktiviteter, venner og familie (Sundhedsstyrelsen, 2014).

Indsatser til børn og unge med cerebral parese er forankret på social-, sundheds- og specialundervisningsområdet. Hermed bliver både kommune og region centrale aktører.

Socialområdet

Indsatser på socialområdet ydes efter bekendtgørelse af lov om social service og har til formål at fremme den enkeltes muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatserne kan fx omhandle

  • rådgivning
  • behandling
  • genoptræning og undersøgelse
  • personlig og praktisk hjælp
  • særlige dagtilbud
  • hjælpemidler mm. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011; Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1114 af 30/08/2018).

Undervisningsområdet

Indsatser på undervisningsområdet ydes efter bekendtgørelse af lov om folkeskolen (herefter: folkeskoleloven). Ifølge folkeskoleloven skal folkeskolen tilbyde specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter blandt andet undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der retter sig mod at afhjælpe eller begrænse følgerne af psykisk, fysisk, sproglig eller sensorisk funktionsnedsættelse (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011; Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 1510 af 14/12/2017).

Sundhedsområdet

Indsatser på sundhedsområdet ydes efter bekendtgørelse af sundhedsloven og har til formål at forebygge og behandle sygdom og funktionsnedsættelse. Indsatser kan foregå på sygehuset, i kommunalt eller privat regi (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011; Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr. 1286 af 02/11/2018).

På sundhedsområdet anvendes CPOP, som oprindeligt er et svensk opfølgningsprogram for børn med cerebral parese og cerebral parese-lignende symptomer. CPOP er nu en National Klinisk Kvalitetsdatabase i Danmark. Dette betyder, at når et barn får diagnosen cerebral parese, eller hvis der er mistanke om cerebral parese, skal barnet oprettes i CPOP. Det er neuropædiaterens ansvar at oprette barnet i CPOP (CPOP, u.å.).

I forbindelse med opfølgningsprogrammet skal børn og unge undersøges og testes systematisk af ergo- og fysioterapeut hvert år, indtil de fylder 15 år.

Kilder

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 1510 af 14/12/2017. Tilgængelig fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196651 [lokaliseret 20-05-2019].

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1114 af 30/08/2018. Tilgængelig fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202239 [lokaliseret 20-05-2019].

Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr. 1286 af 02/11/2018. Tilgængelig fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203757 [lokaliseret 20-05-2019].

CPOP (u.å.a) Hvad er CPOP? CPOP Danmark. Tilgængelig fra http://www.cpop.dk/om-cpop/hvad-er-cpop [lokaliseret 17-12-2019].

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2011). Vejledning om kommunal rehabilitering. Kbh.: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsstyrelsen. (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese: 9 udvalgte indsatser. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 26.02.2020