Forside » Handicap » Børn med autisme » Velfærdsteknologi og børn med autisme

Velfærdsteknologi og børn med autisme

Velfærdsteknologi kan gøre livet med autisme nemmere og samtidig øge livskvaliteten for både barnet med autisme, familien og omgivelserne.

 | Socialstyrelsen

Velfærdsteknologi kan være en god støtte og hjælp for børn med autisme med en udviklingsforstyrrelse i kommunikation og social adfærd. Med velfærdsteknologi kan de blive hjulpet til en bedre mestring af (udfordringer i) hverdagen, til at danne og fastholde relationer og til at indgå i et socialt samspil.  I den sammenhæng er velfærdsteknologi forstået som kommunikationshjælpemidler og computerbaseret teknologi med eller uden specialdesignet software eller målrettede apps. Computerbaserede teknologier er fx computere, PDA’er, tablets, smartphones og robotter.

Læs mere om definition af autisme på Vidensportalen

Effekten af computerbaserede teknologier

En stor del af forskningslitteraturen, der handler om brugen af velfærdsteknologi til at reducere autismesymptomerne og yde støtte til udvikling og læring for børn med autisme, ser på effekten af computerbaserede teknologier som støttende eller kompenserende hjælpemidler. Det fremgår bl.a. i et litteraturreview af 67 videnskabelige artikler, der ser på effekten i forhold til indlæring af skolerelaterede færdigheder, kommunikative færdigheder og sociale færdigheder. I dette review konkluderes, at computerbaserede teknologier har en generel større positiv effekt på alle områder i forhold til mere traditionelle teknologier som papir og blyant eller papirbilleder (Elicin & Kaya, 2017).

Velfærdsteknologi til børn uden eller med mangelfuldt talesprog

Når børn med autisme ikke kan bruge talesproget eller den sproglige udvikling er forsinket eller mangelfuld, er det vigtigt at se på andre måder at stimulere barnets kommunikative udvikling. De kommunikative kompetencer og udvikling af disse har stor indflydelse på udviklingen af barnets sociale og relationelle kompetencer (Brynskov & Eigsti, 2010). Til at støtte kommunikationen anvendes der ofte en form for alternativ og supplerende kommunikation (ASK). ASK er en fællesbetegnelse for de mange måder, man kan kommunikere på, hvis talen ikke er tilstrækkelig, det kan fx være kropsbaseret, partnerbaseret og hjælpemiddelbaseret.

Læs mere om ASK på Vidensportalen

Effekt ved ASK baseret på billeder eller et talegenererende hjælpemiddel

Den tidlige kommunikationsudvikling hos barnet starter ofte med billedstøttet kommunikation, som fx Picture Exchange Communication System (PECS), der betegnes som en virksom ASK-løsning. PECS er en velafprøvet metode med dokumenteret effekt og er oprindeligt baseret på de mere traditionelle teknologier, da det ofte er papirbilleder og fotos, der anvendes (Knudsen, 2017).

Læs mere om PECS på Vidensportalen

Valg af teknologi – papirbaseret og computerbaseret

I et systematisk review sammenlignes effekten af traditionelt PECS baseret på papirbilleder med andre ASK-løsninger, der anvender talegenererende teknologier. Resultatet viste, at der ikke var signifikant forskel på PECS og de andre ASK-løsninger i forhold til barnets præcision og sikkerhed i kommunikationen, men efter indlæring var de talegenererende teknologier hurtigere at bruge. Både PECS og de øvrige ASK-løsninger i de gennemgåede studier ses i dette review som værende effektive. Samme review gennemgik enkelte studier, der så på effekten ved PECS, der blev understøttet af talegenerende teknologi. Navnlig i PECS første fire faser ses talegenererende teknologi som effektiv støtte. Konklusionen er, at der med fordel kan kombineres mellem de forskellige ASK-løsninger, og at barnet kan navigere og indlære flere typer af teknologi (Mahoney et al., 2018). I et systematisk review fra 2014 konkluderes tilsvarende. Det viste samtidig, at talegenererende teknologi havde et tidsbesparende potentiale for kommunikationspartneren efter indlæring i brugen af denne løsning. Dette gjaldt for både forældre og fagpersonale (Still et al., 2014).

Computerbaseret teknologi med målrettet software eller apps i undervisningen

Flere studier viser, at computerbaserede ASK-løsninger hyppigere bliver brugt på førskoleinstitutioner, på skoler eller i andre undervisningssituationer, hvor barnet med autisme er sammen med andre ikke ASK-brugere. Barnet føler, at det er mindre stigmatiserende at anvende samme teknologi som alle andre, men for at teknologien bliver virksom, er der fem vigtige faktorer, der skal tænkes ind ved valget af teknologien. Disse faktorer er:

  1. Muligheden for individuel tilpasning
  2. Kravet til brugerens mobilitet for betjening af systemet
  3. Ressourcer og tid, der er nødvendige for interventionen
  4. Dokumentation for effekt. Hvor afprøvet er teknologien?
  5. Pris på udstyr og software samt økonomi i øvrigt ved overgang til drift (Boyd et al., 2015).


Der er i forskningslitteraturen flere eksempler på studier, der ser på effekten ved at anvende computerbaserede talegenererende teknologier med målrettet software eller apps i undervisningen.

  • Et studie fandt kommunikationsappen Proloque2Go effektiv. Poloque2go er en avanceret kommunikationsapp, der anvender billedstøttet kommunikation. Studiet viste, at børnene blev bedre til at kommunikere længere sætninger med mere avancerede forespørgsler (Alzrayer et al., 2017).
  • Et andet studie vurderede effekten ved brug af en iPad med kommunikationsappen AVAZ. Deltagerne skulle afprøve AVAZ 3x45 min. pr. uge over en periode på 10 uger. Underviseren sagde efterfølgende, at deltagerne var mere motiveret for at lære og for at kommunikere, nu hvor de anvendte AVAZ, fremfor tidligere hvor de oftest brugte blyant og papir (Sankardas & Rajanahally, 2017).
  • I et tredje studie undersøgte forskerne effekten ved brugen af talegenererende teknologi sammen med en Stay-Play-Talk Peer-medieret intervention (Socialstyrelsen, 2014). Studiet viste generelt positivt resultat i form af øget kommunikation mellem klassekammeraterne med eller uden autisme. Yderligere kunne det ses blandt børnene med autisme, at der var en øget interesse for aktivt at deltage i kommunikationen og være med i sociale sammenhænge (Thiemann-Bourque et al., 2017).

Velfærdsteknologi, der understøtter socialt samspil

Kommunikation er en vigtig del af det at være et socialt væsen. For barnet med autisme er det ikke umiddelbart ligetil at indgå i sociale sammenhænge eller danne nære interpersonelle relationer. Det stiller krav til pædagogen, læreren, forældrene og barnets øvrige primære kommunikationsnetværk om effektive interventioner, der støtter kommunikationen og derved støtter barnets sociale udvikling. Disse problematikker var udgangspunktet i et systematisk review, hvor forskerne identificerede fire lovende interventioner, der støttede sociale interaktioner. De fire metoder var Pivotal Response Treatment (PRT), Social Stories (SS), Peer-mediated strategies (PMS) og videomodellering (VM). I flere tilfælde blev der anvendt både traditionelle teknologier og computerbaserede mainstreamteknologier til at støtte interventionen (Ozuna et al., 2015).

I et studie blev effekten af de to metoder SS og VM sammenlignet. Begge metoder viste sig at være effektive og havde en positiv effekt på udviklingen af barnets sociale kompetencer. Afslutningsvis blev det vurderet, at begge metoder med fordel kunne anvende og integrere computerbaserede teknologi (Acar et al., 2017).

Velfærdsteknologi til reduktion af udfordrende adfærd

Et barn med autisme kan have svært ved at forstå omgivelserne, og omgivelserne kan omvendt have svært ved at afkode barnets behov. Det kan føre til udfordrende adfærd. Der er blevet gennemført flere amerikanske enkelt-case studier, der undersøgte, hvilke typer teknologi der fungerede bedst med hensyn til at reducere udfordrende adfærd hos børn med autisme. Det samlede billede var, at tablets med apps havde god effekt. Desuden var der indikationer, der tydede på bedre effekt af at bruge talegenererende teknologi frem for traditionelt papirbaseret teknologi.

  • Et studie har sammenlignet brug af iPod, hvor programmet ”Go talk” var installeret, med det talegenerende hjælpemiddel Dynavox og fandt, at iPod’en bedst kunne reducere udfordrende adfærd (Mancil et al., 2016).
  • Ligeledes fandt et studie, at brugen af iPad med installeret undervisningsmateriale var mere effektiv end brugen af undervisningsmateriale med blyant og papir (Neely et al., 2013).

Hverdagsmestring og selvstændighed

Mainstreamprodukter som smartphones og tablets opererer med apps og har ofte indbyggede kalenderfunktioner med mulighed for alarm og påmindelse. Flere apps kan hjælpe med at holde styr på aftaler og kan påminde om planlagte aktiviteter i løbet af dagen ved en visuel billedstøttet promptning. I et review viste resultatet, at videopromptning var effektiv for en bred vifte af målfærdigheder, og at børn med autisme kunne fastholde de tillærte færdigheder. Video viste sig også at være mere effektiv end både statiske billedpromptning og videomodelleringsteknikker. Barnet følte sig mere selvhjulpen i undervisningssituationen og oplevede samtidigt en øget selvstændighed i forhold opgaver generelt i hverdagen (Domire & Wolfe, 2014).

Samme typer af teknologi er afprøvet og i drift flere steder i Danmark. I en kortlægning af velfærdsteknologi på socialområdet foretaget i 2015 blev der identificeret flere computerbaserede teknologier, der støtter barnet i at klare opgaver i hverdagen(KL & Socialstyrelsen, 2015).

Nyere teknologi

Teknologier som mixed, augmented og virtual reality (MR, AR og VR), wearables, robotter, kunstig intelligens (AI) og Internet of Things (IoT) kommer til at påvirke os alle, og flere forskningsstudier undersøger, hvordan disse nyere teknologier kan være med til at give børn med autisme endnu flere muligheder for at træne sociale situationer, kommunikere og mestre hverdagen. I to reviews er studier omhandlende nyere teknologi blevet gennemgået.

  • I det første systematiske review fandt og gennemgik forskerne blandt andet studier med VR, robotter og målrettede apps. De konkluderede, at disse teknologier havde et potentiale i forhold til at understøtte behandling, træning og undervisning af børn og unge med autisme. Men teknologiernes manglende modenhed og manglende mulighed for individuel tilpasning gjorde det svært at anvende fuldt ud i praksisarbejdet. Både barnet og fagpersonalet havde svært ved at bruge teknologierne (Aresti-Bartolome & Garcia-Zapirain, 2014).
  • I det andet review gennemgik forskerne tilsvarende typer af studier, og her fandt de navnlig robottræning af sociale færdigheder som en lovende teknologi, der burde undersøges nærmere i fremtidige studier (Boucenna et al., 2014).
  • I Danmark er robotteknologi afprøvet i et feltstudie på Byhaveskolen i Svendborg. Her ses, at barnet ved brugen af robotten Zeno bliver bedre til at afkode ansigtsudtryk og forstå egne følelser (Rasmussen & Lemche, 2017).

Hos International Society for Autism Research ser flere studier på fremtidens teknologi som understøttende og kompenserende hjælpemidler for målgruppen med autisme. Blandt disse er der studier omhandlende træning og indlæring af emotionelle- og sociale færdighed vha. robotter og VR. Teknologien udvikler sig hele tiden og skal altid tilpasses den enkeltes behov (INSAR, 2017 & INSAR, 2018).

Kilder

Acar, C. et al. (2017). Effects of Mother-Delivered Social Stories and Video Modeling in Teaching Social Skills to Children with Autism Spectrum Disorders. Journal of Special Education, Vol. 50 (4): 215-226.

Alzrayer, N. et al. (2017). Teaching children with autism spectrum disorder and other developmental disabilities to perform multistep requesting using an iPad. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 33(2): 65-76.

Aresti-Bartolome, N. & Garcia-Zapirain, B. (2014). Technologies as Support Tools for Persons with Autistic Spectrum Disorder: A Systematic Review. International Journal of Environmental Research and Public Health, Vol. 11 (8): 7767 -7802.

Boucenna, S. et al (2014). Interactive Technologies for Autistic Children: A Review. Cognitive Computation. Vol. 6 (4): 722-740.

Boyd, T. et al. (2015). Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic, Vol. 51(1): 19-27.

Brynskov, C. & Eigsti, I-M (2010). Det tidlige sprog hos børn med autisme – en afgørende udviklingsfaktor. Psyke & Logos, Vol. 31 (2): 443-460.

Domire S. & Wolfe, P. (2014). Effects of Video Prompting Techniques on Teaching Daily Living Skills to Children With Autism Spectrum Disorders: A Review. Research and Practice for Persons with Severe Disabilities, Vol. 39(3): 211-226.

Elicin, Ö. & Kaya, A. (2017). Determining Studies Conducted upon Individuals with Autism Spectrum Disorder Using High-Tech Devices. Educational Sciences: Theory and Practice, Vol. 17(1): 27-45

INSAR (2017, 12. maj). Technology Demonstration. INSAR – International Society for Autism Research. Tilgængelig fra: https://insar.confex.com/insar/2017/webprogram/Session3771.html [lokaliseret 18.12.2018]

INSAR (2018, 11. maj). Technology Demonstration. INSAR – International Society for Autism Research. https://insar.confex.com/insar/2018/webprogram/Session4130.html [lokaliseret 18.12.2018]

KL & Socialstyrelsen (2015). Afdækning af IKT-løsninger på det sociale område. København: KL, Odense: Socialstyrelsen.

Mahoney, B. et al. (2018). Systematic Review: Comparative Efficacy of the Picture Exchange Communication System (PECS) to Other Augmentative Communication Systems in Increasing Social Communication Skills in Children with Autism Spectrum Disorder. Communication Sciences and Disorders: Systematic Review Publications, 4. University of Vermont, College of Nursing and Health Science.

Mancil, G. et al. (2016). Effects of iPod Touch (TM) Technology as Communication Devices on Peer Social Interactions across Environments. Education and Training in Autism and Developmental Disabilities, Vol. 51(3): 252-264.

Neely, L. et al. (2013). The effect of instructional use of an iPad (R) on challenging behavior and academic engagement for two students with autism. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 7(4): 509-516.

Ozuna, J. et al. (2015). Interventions to Support Social Interaction in Children with Autism Spectrum Disorders: A Systematic Review of Single Case Studies. Exceptionality Education International, Vol. 25(2): 107-125.

Rasmussen, D. & Lemche, J. (2017). Min ven Robotten Zeno. Når underviseren og legekammeraten er en robot. En evalueringsrapport om anvendelsen af robotten Zeno på Byhaveskolen i Svendborg. Byhaveskolen.

Sankardas, S. & Rajanahally J. (2017). iPad: Efficacy of electronic devices to help children with autism spectrum disorder to communicate in the classroom. Support for Learning, Vol. 32 (2): 144-157.

Socialstyrelsen (2014). Mennesker med autisme - Sociale indsatser, der virker. Odense: Socialstyrelsen.

Knudsen, Per Fabæch (2017, 27. januar). ASK – Alternativ og supplerende kommunikation. Socialstyrelsen: Vidensportalen på det sociale område.

Still, K. et al. (2014). Facilitating requesting skills using high-tech augmentative and alternative communication devices with individuals with autism spectrum disorders: A systematic review. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 8 (9): 1184-1199.

Thiemann-Bourque, K. et al. (2017). Training Peer Partners to Use a Speech-Generating Device With Classmates With Autism Spectrum Disorder: Exploring Communication Outcomes Across Preschool Contexts. Journal of speech, language, and hearing research, Vol. 60 (9): 2648-2662.

Publiceret: 18.12.2018. Sidst opdateret: 06.03.2019