Forside » Handicap » Børn med autisme » Social Tænkning

Social Tænkning

Social Tænkning er en tilgang, der styrker sociale kompetencer hos børn med socialkognitive vanskeligheder. Der er gode praksiserfaringer med at benytte tilgangen til børn med autisme.

| Socialstyrelsen

Social Tænkning, også kendt som Social Thinking, er en amerikansk tilgang, der bruges til at undervise i og træne sociale kompetencer. Social Tænkning er udviklet af audiologopæden Michelle Garcia Winner (Winner, 2013).

Formålet med Social Tænkning

I arbejdet med Social Tænkning træner fagprofessionelle, fx lærere, barnet i at dele det sociale rum med andre og i at udvikle relationer med familie, venner, klassekammerater og andre. Målet er at styrke barnets sociale kompetencer (Social Thinking, u.å.).

Social Tænkning handler om at støtte udviklingen af blandt andet:

  • selvregulering, fx vredes- og adfærdsregulering
  • eksekutive funktioner, fx evnen til at planlægge opgaver
  • social-emotionel forståelse, fx forståelse af andres intentioner og perspektiver
  • læseforståelse og evnen til at argumentere i skriftlig fremstilling
  • social selvbevidsthed, fx forståelsen af egne følelser (Social Thinking, u.å.; Winner, 2013).

Redskaber i Social Tænkning

Social Tænkning arbejder med øvelser, lege og redskaber til at udvikle social forståelse. Den fagprofessionelle arbejder ud fra en kombination af enkeltøvelser og læringstiltag, der tilrettelægges efter det enkelte barns behov. Redskaberne i Social Tænkning er en videreudvikling af forskellige læringselementer, der i mange tilfælde er forskningsmæssigt underbyggede, som fx teorien bag brug af tankebobler, der styrker barnets forståelse af egne og andres tanker (Crooke og Winner, 2016).

En vigtig del af Social Tækning er, at barnet lærer at bruge sine sociale færdigheder i skolen. Social Tækning styrker barnets færdigheder i skolearbejdet ved at arbejde med læringsformer, der hviler på en række kompetencer som

  • perspektivtagning
  • evnen til at lytte aktivt
  • evnen til at formulere egne tanker og synspunkter (Winner, 2013).

Social Tænkning hjælper på den måde barnet til fx at kunne analysere og forstå tanker, følelser og intentioner, eksempelvis i forbindelse med gruppearbejde. Barnet støttes også i at kunne argumentere ud fra egne tanker og følelser gennem fx skriftligt arbejde (Winner, 2013).

Målgruppen for Social Tænkning

Målgruppen for Social Tænkning er mennesker med socialkognitive vanskeligheder og problematikker, herunder børn og unge med autisme. Social Tænkning anvendes typisk til børn og unge op til 18 år, men kan også målrettes voksne. Målgruppen for Social Tænkning kan have nogle af de samme socialkognitive vanskeligheder, selv om de har forskellige diagnoser (Winner, 2013).

En anden del af målgruppen er er fagfolk, forældre, skolelærere, pædagoger og andre, der skal støtte børn og unge med socialkognitive vanskeligheder (Social Thinking, u.å.).

Formålet med Social Tænkning

Det helt centrale formål med Social Tænkning er, at barnet skal lære at se tingene fra andres perspektiv og kunne forstå sin tænkning om egen og andres adfærd (Social Thinking, u.å.).

Social Tænkning er et samarbejde mellem barnet og den fagprofessionelle. Samarbejdet har barnets individuelle behov i fokus, og udgangspunktet for indsatsen er positivt og anerkendende. Når den fagprofessionelle vurderer barnets udfordringer, er fokus ikke på, om barnet har en rigtig eller forkert adfærd, men på, at barnet lærer at spejle sin adfærd i andre. Det gør, at barnet intuitivt lærer, hvordan dets adfærd indvirker på andre. På den måde får barnet en større selvforståelse og forståelse for andre (Winner, 2013).

Social Tænkning har et anerkendende udgangspunkt

Social Tænkning har et anerkendende udgangspunkt, der er i tråd med det syn på autisme, hvor adfærden hos mennesker med autisme ikke ses som patologisk, ”autistisk” eller afvigende. I stedet for ses adfærden som barnets forsøg på at kommunikere med omverdenen (Reacroft, 2020).

Det er ifølge Prizant (2016) fejlagtigt at forsøge at reducere og fjerne adfærdsmønstre. I stedet for kan man som fagprofessionel støtte barnet i at opøve evner og færdigheder samt tilbyde hjælpeforanstaltninger. Denne støtte vil bidrage til at forebygge bekymrende adfærdsmønstre og medføre en mere ønsket adfærd (Prizant, 2016).

Social Tænkning i praksis

Social Tænkning anvender en række pædagogiske redskaber, herunder øvelser og opgaver, der bruges til at gøre sociale koder og relationer mere forståelige for børnene (Winner, 2013).

Du kan læse mere om enkeltøvelser og værktøjer på Social Thinkings hjemmeside

Social Tænkning lægger op til, at den fagprofessionelle løbende evaluerer af barnets læringsmål og udvikling. Den fagprofessionelle kan bruge udvalgte værktøjer til at vurdere og evaluere barnets sociale tænkning. Den fagprofessionelle kan følge op på børnenes udvikling i forbindelse med indsatsen ved at indhente viden og erfaringer fra praksis, fx fra lærere, om, hvordan børnene udvikler deres socialkognitive kompetencer i forbindelse med undervisningen (Winner, 2013).  

Social Tænkning er systematisk beskrevet i en række bøger, hvoraf mange er oversat til dansk, og der angives meget præcise beskrivelser af øvelser og undervisningsmetoder, som let kan omsættes til praksis. Social Tænkning lægger også op til, at undervisningen tilrettelægges ud fra barnets individuelle behov, udfordringer og styrker (Winner, 2013).

Elementer i Social Tænkning

Social Tænkning består af fire centrale elementer, der danner ramme for de øvelser og den undervisning, der udgør kernen i Social Tænkning. Det drejer sig om:

  • den sociale, emotionelle kædereaktion
  • ILAUGH-modellen
  • de fire kommunikationstrin
  • de seks kommunikationsprofiler (Winner, 2013)

Den sociale, emotionelle kædereaktion

Et grundlæggende element i Social Tænkning er den sociale, emotionelle kædereaktion. Ideen bag kædereaktionen er:

  • Den måde, vi opfører os over for andre på, påvirker det, andre føler.
  • Det, andre føler, påvirker deres måde at behandle os på.
  • Den måde, vi bliver behandlet på, påvirker den måde, vi har det med andre på – og i sidste ende den måde, vi har det med os selv på (Social Thinking, u.å.).

I Social Tænkning er der altså et grundsyn om, at vi hver især har magten til at påvirke andres tanker, følelser og liv, og at vi har ansvaret for at behandle andre, der ikke udgør en fare for os, med venlighed og respekt (Social Thinking, u.å.).

ILAUGH-modellen

Centralt i Social Tænkning står ILAUGH-modellen. ILAUGH-modellen er en rammemodel, der skal hjælpe til at definere barnets vanskeligheder ud fra

  • typer af vanskeligheder
  • vanskelighedernes indflydelse på sociale interaktion
  • indflydelse på undervisningen i klasseværelset
  • undervisningsforslag.

ILAUGH-modellen består af seks indsatsområder ud fra seks typer af vanskeligheder, som undervisning og træning er rettet mod (Winner, 2013). 

De seks typer af vanskeligheder og indsatsområder for barnets træning er

  1. at kunne indlede en samtale og kunne bede om hjælp, samt at kunne lytte med hele kroppen. Det vil sige, at barnet skal vise interesse med sit kropssprog og fx vende sig mod den, der taler, i stedet for blot at registrere, når andre taler.
  2. aktiv lytning. Det vil sige, at barnet lærer at lytte ”mellem linjerne” og lærer at lytte til hele konteksten i det, andre siger, og ikke kun lytte til, hvad andre helt bogstaveligt siger.
  3. at lære at forstå abstrakte budskaber, fra budskaber og koder i reklamer til tolkning af karakterer i skønlitteratur.
  4. at lære at tage andres perspektiv.
  5. at se det store billede og forene mange detaljer til en meningsfuld helhed.
  6. at forstå og anvende humor og styrke barnets sociale relationer og samspil. Mange børn med socialkognitive vanskeligheder kan have vanskeligt ved at forstå små, subtile signaler i samspillet med andre. (Winner, 2013).

ILAUGH-modellen er udviklet til skolen, men kan anvendes til træning i alle de sociale sammenhænge, barnet indgår i (Winner, 2013).

Du kan læse mere om ILAUGH-modellen på Social Thinkings hjemmeside 

De fire kommunikationstrin

Et andet element i Social Tænkning er de fire kommunikationstrin, som skal gøre børn, fagprofessionelle og omsorgspersoner bevidst om, hvordan kommunikation foregår. De fire kommunikationstrin er de trin, man gennemgår i sociale sammenhænge, når man møder et andet menneske. Hvis man ikke sørger for at få alle trinnene med, kan kommunikationen blive misforstået og fejltolket, og det kan være svært for børn med socialkognitive vanskeligheder. De fire kommunikationstrin omhandler

  1. perspektivtagning og evnen til at tænke på den, man kommunikerer med. Konkret træner man her børnenes fornemmelse for empati og evne til at vise interesse for andre og andres intentioner, tanker og motiver.
  2. fysisk tilstedeværelse. Her er formålet at træne barnet i at vise interesse og nærvær med kroppen, fx ved at vende sig mod den, der taler.
  3. evnen til at vise interesse for andre med øjnene. Her arbejder den fagprofessionelle med evnen til at vise interesse for andre med at kommunikere via øjenkontakt, ”at tænke med øjnene”, fx ved at følge andres blikretning.
  4. brug af sproget til kommunikationen med andre. Her trænes børnenes i at bruge sproget til at udvikle og vedligeholde sociale relationer, fx ved at øve sig i at udtrykke følelser verbalt. Her trænes børnene også i at opretholde og bygge videre på de første tre trin (Winner, 2013).

Inden for arbejdet med hvert trin findes en række lærings- og undervisningsredskaber. Du kan læse mere om kommunikationstrinnene og lærings- og undervisningsredskaberne her (Winner, 2013).

De seks kommunikationsprofiler

Social Tænkning anvender seks kommunikationsprofiler. Hver profil repræsenterer en særlig kommunikationsstil og beskriver barnets specifikke socialkognitive styrker og vanskeligheder (Winner, 2013).

De seks profiler er udviklet med to formål:

  1. For at udforske hvordan de socialkognitive vanskeligheder kommer til udtryk hos det enkelte barn.
  2. For at kunne indrette støtte og træning til den kommunikationsprofil, barnet har (Winner, 2013).

De seks profiler ligger på et spektrum af kognitive kommunikationsvanskeligheder: fra de børn, der har mange og sværere vanskeligheder, til dem, der har lette vanskeligheder, og hvis funktionsniveau ligger tæt på det funktionsniveau, som børn uden socialkognitive vanskeligheder har (Winner, 2013).

Praksiserfaringer med Social Tænkning og implementering

Social Tænkning er et eksempel på lovende praksis. En tilgang eller en indsats kan betegnes som lovende praksis, hvis den ikke er evidensbaseret, men der er særlig god sandsynlighed for, at den kan skabe udvikling og velfærd for borgerne og samfundet (Amilon et al., 2016).

På baggrund af de indhentede praksiserfaringer tyder det på, at Social Tænkning er virksom over for børn med autisme.  Formålet med at benytte Social Tænkning til forskellige målgrupper, herunder børn med autisme er, at Social Tænkning er funderet på forskningsviden, samt at praksiserfaringer i ind- og udland har vist en positiv virkning med hensyn til udvikling af børnenes sociale og kommunikative forståelse i sociale relationer (Social Thinking, u.å.; Beyer, 2019). 

Danske implementeringserfaringer

Social Tænkning anvendes i Danmark på flere skoler for børn og unge med autisme (Beyer, 2019). Praksiserfaringerne indikerer, at Social Tænkning har en positiv virkning i daglig praksis på at fremme børns sociale udvikling og forståelse i de vuggestuer, børnehaver og skoler, fx i Københavns Kommune, der anvender tilgangen (Beyer, 2019; Lassen, 2018).

Fagfolk, fx lærere og pædagoger, der har anvendt Social Tænkning, har gode erfaringer med tilgangen i praksis i Danmark (Washuus, 2019; Lassen, 2018; Beyer, 2019).

Eksempler på Social Tænkning i Københavns Kommune

Vuggestuer og børnehaver i Københavns Kommune, der anvender Social Tænkning, har meget positive erfaringer, både med børn med og uden socialkognitive vanskeligheder (Obeid, Beyer & tre pædagogiske ledere, 2018).

Pædagogerne i institutionerne arbejder med Social Tænkning som et fælles pædagogisk udgangspunkt for alle pædagogerne. Det pædagogiske udgangspunkt udvikles også i samarbejde med forældrene for at skabe en fælles indsats. Samarbejdet drejer sig for det første om at kunne arbejde med børnenes mentale forståelse, selv før børnene har udviklet et talesprog. For det andet drejer samarbejdet sig om, at selv meget små børn er i stand til at forstå, at andre har tanker, tage højde for dem og indgå i en positiv social relation. (Områdeleder, tre pædagogiske ledere og konsulent, 2018).

Forstanderen for Skolen i Charlottegården og medarbejdere fra distrikt Valby-Vesterbro- Kongens Enghave i Københavns Kommune giver udtryk for, at personalet oplever, at børnene profiterer af Social Tænkning. Skolen i Charlottegården har oplevet, at eleverne efter relativ kort tid med Social Tænkning er begyndt at bruge begreber og forståelserne fra Social Tænkning i mange forskellige sammenhænge. Fx har bevidstheden om, at barnet selv har tanker, og at andre kan have andre tanker, været med til at sikre en fælles opmærksomhed i det sociale samspil (Lassen, 2018).

Kilder

Amilon, Anna et al. (2016). Lovende praksis på det specialiserede socialområde. Kbh.: SFI.

Beyer, Jannik, Senior Independent Consultant, u-guide, Kbh. (2019). Mailkorrespondance. u-guide. København. 28/10/2019.

Crooke, P. J. & Winner, M.G. (2016). Social Thinking® Methodology: Evidence-Based or Empirically Supported? A Response to Leaf et al. Behavior Analysis in Practice, Vol. 9 (4): 403-408.

Lassen, Andre, Skoleleder, Københavns Kommune (2018). Mailkorrespondance. Skolen i Charlottegården, København. 09/10/2018.

Obeid, Kate, områdeleder i Børne og Ungdomsforvaltningen, Lone Beyer, konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen & tre pædagogiske ledere, Københavns Kommune (2018). Interview. Børne- og Ungdomsforvaltningen. København. 18/12/2018.

Prizant, Barry M. (2016). Det unikke menneske: Et nyt syn på autisme. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.

Reacroft, Mette Kyung, Cand.Psych., specialist i klinisk psykologi og børneneuropsykologi (2020). Mailkorrespondance. Nexus ApS – Psykologerne Kyung & Parlar. København. 4/3/2020.

Social Thinking (u.å.). Methodology. Social Thinking. Tilgængelig fra: https://www.socialthinking.com/social-thinking-methodology [lokaliseret 10-03-2020].

Washuus, Marianne, Skoleleder, Fredensborg Kommune (2019). Mailkorrespondance. Autismecenter Fredensborg, Ullerødskolen. Kokkedal. 20/11/2019.

Winner, Michelle Garcia (2013). Social Tænkning: At lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at agere socialt. Kbh.: Pressto.

Publiceret: 01.04.2020. Sidst opdateret: 01.04.2020