Forside » Handicap » Børn med autisme » Målgruppe

Målgruppe

Børn med autismespektrumforstyrrelser er særligt udfordrede inden for sproglige, kognitive og sociale færdigheder. Det varierer fra barn til barn, i hvilken grad udfordringerne kommer til udtryk i hverdagen. Udfordringerne kan også ændre karakter og sværhedsgrad igennem livet.

 | Socialstyrelsen

Børn med autisme

Børn med autisme har typisk svært ved socialt samspil, sprog- og kommunikationsvanskeligheder og gentagelsesprægede mønstre og særinteresser (Christensen, 2016).

Læs mere om definition på autisme på Vidensportalen

Socialt samspil

I sociale situationer har børn med autisme svært ved intuitivt at opfange og aflæse sociale koder og andre menneskers verbale og nonverbale signaler, fordi deres forestillingsevne fungerer anderledes. Med intuition menes, at både tanker og følelser er involverede, når man forestiller sig noget, og at man let kan trække på egne og andres erfaringer (Rothenborg & Rothenborg, 2012).

Derfor kan det ske, at børn med autisme misforstår udsagn og brug af ironi, da de kan forstå budskaber bogstaveligt (Bjåstad et al., 2016). Denne intuitive forestillingsevne hænger sammen med, hvor meget man kan registrere af, hvad der sker i én selv, og om man kan bygge videre på den viden. Det kan derfor være sværere for et barn med autisme at registrere egne tanker, følelser og kropstilstande og sammenkoble dem til en helhedsoplevelse (Rothenborg & Rothenborg, 2012).

Hvis et barn ikke forstår den sociale situation eller kontekst, han eller hun befinder sig i, fordi de verbale og nonverbale signaler er svære at afkode, kan barnet virke ængsteligt. Barnet ved ikke, hvad der forventes af ham eller hende. Barnet kan også virke uopmærksomt eller uhøflig, fordi de kan have svært ved at koncentrere sig om noget, de ikke forstår, eller at de ikke altid forstår de uskrevne regler i samtaler (Kutscher, 2015).

Børn med autisme kan opleve en mindre grad af stress og have det bedre, når de tilbringer tid alene og beskæftiger sig med noget, der særligt interesserer dem. Ofte bruger børn med autisme meget tid på særlige interesser (Bjåstad et al., 2016 & Petersen & Christensen, 2013).

Sproglig og motorisk udvikling

Den sproglige og motoriske udvikling kan foregå anderledes hos en del børn med autisme, end det ses hos andre børn. Sprogligt ses mange variationer, hvor nogle børn med autisme hurtigt udvikler et ekspressivt sprog, mens andre har en forsinket sprogudvikling eller et anderledes sprogbrug. Motorisk kan udviklingen være forstyrret af vanskeligheder med at fornemme egen krop og bevægelser i rummet (Rothenborg & Rothenborg, 2013).

Sanseforstyrrelser

Nogle børn oplever også, at sanserne fungerer anderledes, fx at de sanser mere eller mindre end andre, når det gælder berøring, lyde, lugte og lys. Det vil sige, at et barn med autisme fx kan opleve ubehag ved nogle bestemte lyde, mens andre lyde kan være overordentlige behagelige. Det kunne fx være en dørklokkes metalliske lyd, som et barn med autisme finder behagelig (Attwood, 2008).

Ofte kan sanseoplevelserne forårsage ”nedsmeltninger” hos det enkelte barn med efterfølgende eksplosive reaktioner, eller modsat at barnet trækker sig tilbage og isolerer sig. Disse situationer kan for omgivelserne være uforståelige og opleves at komme ud af det blå. Det hænger sammen med, at personer med autisme har anderledes neurobiologiske processer i hjernen (Rothenborg & Rothenborg, 2012). Det kan også komme sig af, at børn med autisme kan være belastede af udfordringer med opmærksomhed og dermed har svært ved at sortere i sanseindtryk og lukke sanseindtryk ude (Bjåstad et al., 2016).

Et socialt perspektiv på autisme

Anskues autisme ud fra et socialt perspektiv, er selve diagnosen autisme ikke det primære udgangspunkt for at igangsætte relevante indsatser. Fokus er at afdække det enkelte barns funktionsniveau og opnå et nuanceret og helhedsorienteret billede af barnets udfordringer og behov for støtte for at fremme udvikling og trivsel. Det overordnede mål med sociale indsatser er at udvikle barnets muligheder inden for de givne rammer, så forberedelsen til voksenlivet sker i overensstemmelse med barnets evner og forudsætninger (Peeters, 2010).

Autisme er et spektrum, og udfordringerne hos personer med autisme kan ændre karakter og sværhedsgrad, afhængigt af hvor i livet man befinder sig, hvordan ens livssituation ser ud, og hvilke konkrete situationer man indgår i (Attwood, 2008).

I tilrettelæggelsen af sociale indsatser er det derfor helt afgørende at anlægge et dynamisk udviklingsperspektiv, hvor barnets ressourcer og udfordringer her og nu er i centrum. Samtidig er det afgørende at se barnets udfordringer i en kontekst. I et kontekstorienteret perspektiv er barnets vanskeligheder ikke bundet til barnet selv, men til samspillet med omgivelserne og fokus er på at forstå, hvordan ændringer i omgivelserne kan bidrage til at mindske barnets udfordringer og fremme udvikling og trivsel (Socialstyrelsen, 2018a).

Læs mere om helhedsorienteret sagsbehandling i håndbogen om anvendelse af ICS og udredningsværktøjet på Socialstyrelsens hjemmeside

Forskelle mellem kønnene

Der er cirka tre gange så mange drenge som piger, der har en autismediagnose (Socialstyrelsen 2018b).

Piger med autisme med normalbegavelse adskiller sig væsentligt fra drenge med samme type udfordringer, i forhold til hvordan de reagerer på deres udfordringer. Pigerne er generelt bedre til at udvikle og benytte flere coping- og tilpasningsstrategier for effektivt at kamuflere og kompensere for deres udfordringer med den intuitive forestillingsevne. De har lettere ved at efterligne andre i sociale sammenhænge, men samtidig er det følelsesmæssigt udmattende og stressende at iagttage og analysere sociale situationer og optræde upåfaldende sammen med jævnaldrende. Denne psykiske belastning over en årrække kan udvikle sig til psykologiske vanskeligheder som fx spiseforstyrrelse (Attwood, 2008; Rothenborg & Rothenborg, 2012).

Pårørende til børn med autisme

Forældre til børn med autisme

Forældre til børn med autisme har en øget risiko for at opleve stress, sorg, depression, nedsat livskvalitet, og der er en højere forekomst af fysiske og psykiske problemer blandt forældrene. Familiens situation er også påvirket økonomisk i form af ekstraudgifter, eventuel nedgang i indtægt og færre muligheder for at tage krævende job. Familiens sociale liv kan blive påvirket, fx i form af mindre kontakt til andre mennesker, og familierne kan derfor også være i risiko for at blive socialt isolerede (Rothenborg & Rothenborg, 2012; Ganz, 2006; Hayes & Watson, 2012; Knapp et al., 2009).

Søskende til børn med autisme

Søskende beskriver generelt deres relation til en søskende med autisme mere positivt, end den måde forældrene opfatter søskenderelationen på. Søskende kan dog også være påvirkede af at have en søskende med autisme. Det kan komme til udtryk som psykosomatiske symptomer, fx ondt i maven. En del af forklaringen kan være, at de både skal forholde sig til en søskende, der er anderledes, og at de befinder sig i et asymmetrisk søskendeforhold, hvor lillesøster eksempelvis er den, der altid skal tage initiativ til leg (Rothenborg & Rothenborg, 2012).

Yngre søskende og sandsynligheden for autisme

Internationale og danske studier har forsket i sandsynligheden for, at forældre, der allerede har et barn med autisme, får et barn mere med autisme. Et dansk studie fra 2013 viser, at der er 4,5-10,5 pct.’s sandsynlighed for, at yngre søskende også bliver diagnosticeret med autisme (Grønborg et al., 2013). Et amerikansk forskningsprojekt fra 2010 konkluderede, at sandsynligheden for at få endnu et barn med autisme er ca. 11 pct. (Rothenborg & Rothenborg, 2012).

Der er således en større sandsynlighed for, at søskende med en ældre bror eller søster med autisme med de samme forældre bliver diagnosticeret med autisme sammenlignet med børn i familier, hvor ingen har autisme (Grønborg et al., 2013). 

Læs om indsatsen Stepping Stones Triple P på Vidensportalen, der er målrettet familier med børn med handicap

Kilder

Attwood, Tony (2008). Autismespektrumforstyrrelse, niveau 1 (Aspergers Syndrom) og behandling. I: Kutscher, Martin (Red.) (2015), Børn med blandingsdiagnoser: ADHD, indlæringsvanskeligheder, autisme, Tourettes syndrom, angst med mere. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Bjåstad, Jon Fauskanger et al. (2016). Autismespektertilstander. I: Edvin Bru et al. (Red.) (2016), Psykisk helse i skolen. Oslo: Universitetsforlaget.

Christensen, Anne Marie Råberg (2016, 16. august). Autisme: Oversigt. Patienthåndbogen, Sundhed.dk. 

Ganz, Michael (2006). The Costs of Autism. I: Moldin, Steven et al. (Red.) (2006). Understanding Autism: From Basic Neuroscience to Treatment. Boca Raton: Taylor & Francis.

Grønborg, Therese et al. (2013). Recurrence of Autism Spectrum Disorders in Full- and Half-Siblings and Trends over Time. A Population-based Cohort Study. JAMA Pediatrics, Vol. 167(10): 947-953.

Hayes, Stepanie & Watson, Shelley (2012). The Impact of Parenting Stress: A Meta-analysis of Studies Comparing the Experience of Parenting Stress in Parents of Children With and Without Autism Spectrum Disorder. Journal of autism and developmental disorders. Vol. 43 (3): 629-42.

Knapp, M. et al. (2009). Economic cost of autism in the UK. Autism. Vol. 13 (3): 317-336.

Kutscher, Martin (2015). Børn med blandingsdiagnoser: ADHD, indlæringsvanskeligheder, autisme, Tourettes syndrom, angst med mere. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag.

Peeters, Theo (2010). Autisme: Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis (2. udgave). Videnscenter for Autisme.

Petersen, Camilla Rau & Christensen, Elisabeth (2013). Kvinder og piger med asperger. 11 fortællinger om livet med en aspergerprofil. København: Pressto.

Rothenborg, Jeanette R. & Rothenborg, Michael (2012). Vejen videre – når dit barn har autisme. København: Pressto.

Socialstyrelsen (2018a). Kvalitet i sagsbehandlingen – en håndbog om anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018b). Registeranalyse af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Intern analyse. Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen.

Publiceret: 18.12.2018. Sidst opdateret: 06.03.2019