Forside » Handicap » Børn med autisme » Indsatser » Nest-klasser

Nest-klasser

Nest-klasser er et skoleinklusionsprogram til børn med og uden autisme, som har fokus på at skabe udvikling hos børnene i klassen både fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt. Programmets vision er, at læring skal finde sted i en omsorgsfuld rede, deraf navnet Nest.

Anna Crawford Kromann, psykolog, & Lisbeth Kloppenborg Nielsen, projektleder, Aarhus Kommunes PPR.

Nest-klasser er et skoleinklusionsprogram, som kan bruges i skolen til børn med og uden autisme. Nest kan bruges i alle årgange i folkeskolen. Filosofien i Nest er, at børn er mere ens end forskellige. Pædagogikken tager afsæt i, at det, der er vigtigt for det enkelte barn, også er godt for andre.

Programmet består af nogle metoder og rutiner, som har til formål at skabe udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt hos alle børnene i en klasse.

Den første Nest-klasse i Danmark startede på Katrinebjergskolen i 2016 i et samarbejde mellem skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus Kommune, Nest-programudviklerne og Egmont Fonden. I skrivende stund, år 2020, er der 8 Nest-klasser med i alt lidt over 100 børn i klasserne i Aarhus.

Undersøgelser af den første gruppe af børn viser, at børnene med autisme udviser signifikant mindre adfærd, der forbindes med autisme, nu end fra start. Undersøgelsen viser også, at de andre børn lærer og udvikler sig. Nest-klasserne ligger generelt på niveau med andre klasser i forhold til trivsel og fravær og viser, at alle børnene har lige stor sandsynlighed for at lære og trives, uanset om de har autisme eller ej.

De gode erfaringer med Nest har medført, at Nest nu er permanentgjort på Katrinebjergskolen, og der arbejdes flere steder i landet med Nest-elementer i skolen og på dagtilbudsområdet. I Aarhus Kommune har man også etableret Nest-klasser med børn med og uden ADHD. Medarbejdere fra (PPR) i Aarhus og fra Katrinebjergskolen tilbyder kurser i Nest.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Nest-klasserNest-klasser er et skoleinklusionsprogram til børn med og uden autisme, som har fokus på at skabe udvikling hos børnene i klassen både fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt. Programmets vision er, at læring skal finde sted i en omsorgsfuld rede, deraf navnet Nest. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Nest-klasser etableres på en almindelig folkeskole og består både af børn med autisme og børn, der bor i skoledistriktet. 

En Nest-klasse består af fire børn med autisme og 12 børn, der bor i skoledistriktet. Nest retter sig mod alle folkeskolens årgange.

Børn med autisme kan have så store udfordringer ift. socialt samspil, følelsesregulering og læring, at de almindeligvis ville starte i en specialklasse. I Nest-klasserne er det vigtigt, at børnene er vurderet til, begavelses- og adfærdsmæssigt, at kunne følge klassens undervisning. Flere børn med autisme har også andre udfordringer, såsom fx opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (Leitner, 2014).

Læs mere om børn og unge med ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser på Vidensportalen

Børnene skal visiteres til en Nest-klasse. I Aarhus Kommune, hvor Nest-klasserne er implementeret i indskolingen på Katrinebjergskolen, vurderer Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) børn med autisme ift. at kunne starte i en Nest-klasse. Børnene med autisme opspores gennem PPR-indstillinger til specialklasse. Børn, der passer til målgruppen, observeres i deres børnehaver for at sikre et hensigtsmæssigt match (PPR, 2019).

De øvrige klassekammerater er børn, der bor i skoledistriktet. De er repræsentative for alle andre børn i den danske folkeskole og har som alle andre børn både ressourcer og vanskeligheder.

Læs om børn med autisme og skolevægring på Vidensportalen

Kilder

Leitner, Yael (2014). The Co-Occurrence of Autism and Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Children – What Do We Know? Frontiers in Human Neuroscience, Vol. 8, ArtID: 268.

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019 (pdf). Aarhus: PPR, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Metode

Nest-programmet handler om, at inklusion er for alle, og indeholder nogle metoder og rutiner, som skaber udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt hos alle børnene. Nest-programmet er tilpasset og udviklet til danske forhold. 

Nest-programmet er udviklet i USA og afspejler amerikansk kulturs læringsforståelse. Derfor er Nest i Danmark tilpasset den danske folkeskole. Som i USA tager Nest-pædagogikken i Danmark afsæt i evidensbaserede specialpædagogiske metoder, som understøtter børn med autisme (Cohen et al., 2013).

Nest er dog blevet både oversat og genfortolket i en dansk kontekst, hvor dansk teori og viden om alle børns læring og udvikling er inkorporeret (Clasen et al., 2018; Clasen, 2019; Kromann & Tanggaard, 2019; Kromann & Tanggaard, under udarbejdelse).

Nest arbejder med at ophæve skellet mellem specialområdet og normalområdet og med etablering af emotionelt trygge læringsrum som forudsætning for brede børnefællesskaber. Derudover arbejder Nest med behovet for og vigtigheden af samarbejdet mellem de professionelle i og uden for klassen (Dyssegaard & Larsen, 2013; Klinge, 2017; Mitchell, 2014; Molbæk, 2016; Forsberg et al., 2014).

I Nest arbejder man efter to modeller, nøddeskalsmodellen og trinmodellen. Modellerne er enkle, men alle, der arbejder i Nest, er fortrolige med dem og tænker dem ind i deres arbejde.

Nests ”nøddeskalsmodel”

Nest-programmets vision er, at læring skal finde sted i en omsorgsfuld rede, deraf navnet Nest, som betyder rede på engelsk. Nest er udviklet på baggrund af forskning om forudsætningerne for at skabe bæredygtige og vedvarende pædagogiske forandringer (Coburn, 2003).

Nest er en måde at arbejde med læring på flere niveauer:

  • børns læring
  • læreres og pædagogers læring
  • ledelsers og organisationers læring (PPR, 2019).

I Nest er det illustreret ved en ”nøddeskalsmodel”. Nøddeskalsmodellen beskriver den overordnede ramme for Nest i fire niveauer. I modellen er sammenhængskraften mellem niveauerne det bærende. Nest forudsætter en sammenhæng mellem de følgende fire niveauer: 

  1. Filosofisk fundament: Pædagogisk-psykologisk viden om børns udvikling og en filosofisk og værdimæssig holdning til børns læring og inklusion.
  2. Systemstrukturer: Skoleledelsens og det politiske, økonomiske og forvaltningsmæssige systems opbakning til og samarbejde omkring praksisudviklingen.
  3. Samarbejdsstrukturer: Professionel koordinering og læring gennem kompetenceudvikling og praksisfællesskab.
  4. Klasserumsmetode/pædagogisk metode: Konkrete pædagogiske metoder og praksisser i klassen (PPR, 2019).

Nøddeskalsmodel Nest-klasser
Figur 1: Nests nøddeskalsmodel, der viser de fire niveauer filosofisk fundament, systemstrukturer, samarbejdsstrukturer og klasserumsmetode/pædagogisk metode.

Nests trinmodel

En anden central model er trinmodellen. Denne bruges på det 4. niveau i Nøddeskalsmodellen, i klasserummet. Trinmodellen beskriver anvendelsen af pædagogiske metoder, som forebygger udvikling eller forværring af vanskeligheder, på hele klassen. En tjekliste over modellens pædagogiske metoder gør det nemmere for det pædagogiske personale, skolens ledelse og PPR at holde et spejl op for praksis. Ved hele tiden at referere til trinmodellen og dets metoder holdes pædagogikken i snor. Gennem modellen som spejl kan man planlægge nye interventioner og udføre nye handlinger, der har som mål at sikre alle børnenes trivsel og læring.

Nest-pædagogikken

Nest følger filosofien, at ”børn er mere ens end forskellige”, og at inklusion er for alle, fordi rutiner og metoder, som nogle børn med autisme er afhængige af, anvendes til alle børnene i klassen. Nest-programmet indeholder ikke en manual, men er en tilgang med en række metoder og modeller (PPR, 2019).

Metoderne bruges på hele klassen og handler om struktur, overskuelighed og forudsigelighed, der forebyggende giver børnene en oplevelse af tryghed, trivsel og læringsparathed. Der er tale om bevidst brug af indretning af klasselokalet, dagsprogrammer, visuel støtte, rolige overgange, nedbrydning af information, støtte til socialt samspil og fokus på de professionelles relationskompetencer. Metoderne rammesætter en klasses læringsmateriale, så børnenes ressourcer frigives til læring, ligesom de forebygger uro og stress, som kan opstå, når børnene ikke forstår, hvad der forventes af dem. Indsatser for enkeltelever er sjældne og udføres med det mål, at barnet hurtigt skal tilbage til fællesskabet (PPR, 2019).

De professionelle, der arbejder med Nest-pædagogikken, arbejder positivt, anerkendende og ressourcefokuseret, fordi stærke relationer mellem de professionelle og børnene giver stærkere fællesskaber og skaber de bedste betingelser for alle børns trivsel og læreprocesser (Klinge, 2017; Kromann & Tanggaard, 2019).

Den ønskede adfærd hos børnene styrkes ved, at de professionelle italesætter og roser den ønskede adfærd og ved at spejle og anerkende børnenes oplevelser og intentioner (PPR, 2019).

Der er altid 16 børn og to professionelle i Nest-klassen. Børnene med autisme er sammen med hinanden tre timer om ugen i faget Social Læring. Her lærer børnene om menneskers sociale liv gennem leg og udforskning. En pædagog og en klasselærer sikrer, at dét, som børnene laver, kan overføres til andre sammenhænge også (PPR, 2019). Fx kan et tema om ”samarbejde og fairplay” i Social Læring blive overført til klassens undervisning i idræt eller historieundervisning. Her kan børnene, der har haft Social Læring, spille en rolle i at forklare deres klassekammerater om begreber eller aktiviteter.

Kilder

Clasen, S. (red.) et al. (2018). Nest programmet i Danmark: En tredje vej til inkluderende fællesskaber. Frederikshavn: Dafolo.

Clasen, S. (red.) et al. (2019). Nest metoder: Inspiration til inkluderende fællesskaber. Frederikshavn: Dafolo.

Coburn, C. E. (2003). Rethinking scale: Moving beyond numbers to deep and lasting change. Educational Researcher, Vol. 32(6): 3-12.

Cohen, S. et al. (2013). The ASD Nest Model: A Framework for Inclusive Education for Higher Functioning Children with Autism Spectrum Disorders. Shawnee Mission, Kansas: AAPC Publishing.

Dyssegaard, C. B. & Larsen, M. S. (2013). Viden om inklusion. Kbh.: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning; Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Forsberg, H. et al. (2014). Afdækning af viden og forskning om særlige undervisningsmæssige behov. Kbh.: Undervisningsministeriet.

Klinge, L. (2017). Lærerens relationskompetence: Kendetegn, betingelser og perspektiver. Frederikshavn: Dafolo.

Kromann, A. C. & Tanggaard, L. (2019). Som ringe i vandet: PPR’s bidrag til folkeskoleudvikling gennem Nest. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Vol. 56(05/06).

Kromann, A.C. & Tanggaard, L. (under udarbejdelse). Når Nest møder Grundtvig: Hvordan koblingen af et amerikansk inklusionskoncept og dansk velfærdsideologi puster liv i folkeskolens demokratiske læringsprocesser.

Mitchell, D. (2014). Hvad der virker i inkluderende undervisning: Evidensbaserede undervisningsstrategier. Frederikshavn: Dafolo.

Molbæk, M. (2016). Inkluderende klasse- og læringsledelse. Ph.d-afhandling. Aarhus: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – DPU, Aarhus Universitet.

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune; Børn og unge, Aarhus Kommune.

Implementering

Nest-klasserne er afprøvet og implementeret på Katrinebjergskolen i et samarbejde med PPR, Aarhus. I Danmark arbejdes der flere steder med Nest-elementer i skolen.

I samarbejde med PPR i Aarhus Kommune var Katrinebjergskolen den første i Danmark til at implementere og afprøve Nest-skoleprogrammet. De første Nest-klasser blev oprettet på skolen i 2016.

Der findes ikke en indsatsmanual til Nest, men der er ved artiklens udarbejdelse i april 2021 skrevet to bøger på dansk om metoderne og pædagogikken.

En kvalitativ undersøgelse, lavet i et samarbejde mellem PPR Aarhus og Aalborg Universitet, har undersøgt, hvad der er virksomt i implementeringen af Nest-klasser (Kromann & Tanggaard, 2019; Kromann & Tanggaard, til udgivelse). Undersøgelsen fremhæver en række hovedpointer, som præsenteres i det følgende. 

Kompetenceudvikling

Nest-programmet i New York uddannede ledelsen i PPR og Katrinebjergskolens ledelse samt de første Nest-klassers lærere og pædagoger. Efterfølgende har PPR i Aarhus og Katrinebjergskolen selv uddannet nyt personale til Nest-klasser, fx lærere og pædagoger (PPR, 2019).

PPR Aarhus tilbyder kompetenceudvikling, som i vidt omfang skræddersyes til den pågældende organisations ønske for implementeringen af Nest.
Kompetenceudviklingen indeholder teoretiske oplæg om specialpædagogik og inklusion. Den indeholder også en værktøjskasse med konkrete metoder, demonstration af praksis, besøg i det pædagogiske personales praksis samt sparring på baggrund af besøgene. På denne måde kobles de faglige input med praksisnære metoder og kropslige erfaringer med pædagogikken. Det pædagogiske personale er positive over for forløbenes praksisnære øvebaner, hvor de professionelle lærer det pædagogiske håndværk ved helt konkret at træne det. Tilbagemeldingerne går også på, at det pædagogiske personale kan genkende mange af de pædagogiske metoder fra deres egen praksis (PPR, 2019).

Kompetenceudviklingen finder sted i teams. Ideen er, at gruppen kan planlægge og udføre det pædagogiske arbejde sammen, men også lære af hinanden.

I kompetenceudviklingen lægges der vægt på Nest-programmets filosofi; selvom nogle børn har store udfordringer, kan de professionelle gøre en forskel gennem udviklende miljøer. Fællesskab er i højsædet, men forskellighed værdsættes, og børns udfordringer anerkendes, men der ses stadig på børnenes ressourcer. Derudover skal alle professionelle være parate til at se på egen praksis og lære mere.

Efter kompetenceforløbene fortsætter et tæt samarbejde blandt personalet. De fortæller, at det tætte kollegiale fællesskab er med til at sikre, at fælles sprog og fælles praksisser vedligeholdes. Endelig tilkendegiver personalet, at de oplever samarbejdet om Nest som et fællesskab, hvor man oplever tillid, tryghed og opbakning (Kromann & Tanggaard, 2019).

Hvordan opleves Nest af lærere og pædagoger?

I den kvalitative undersøgelse har man også set på, hvad lærere og pædagoger synes om den tydelige rammesætning, som Nest-programmet også er. Hvad siger de fx til, at deres praksis skal samstemmes resten af skolens, og at dørene til praksis nu åbnes med henblik på sparring og videndeling? De beskriver, at den tydelighed, der er omkring, hvad de skal, og hvilken ramme de skal arbejde i, gør deres arbejde mere overskueligt. De beskriver, at rammen sikrer, at mange ting er givet og ikke skal diskuteres, hvilket frisætter energi til at fokusere på indholdet, og dét, som børnene skal lære. Pædagogikken bliver en ramme, som de professionelle kan læne sig op ad i deres undervisning (PPR, 2019).

Nest er ikke et færdigt pædagogisk koncept med en manual, der skal kopieres til praksis, men en tilgang. Det pædagogiske personale beskriver, at de er enige med filosofien og pædagogikken i Nest og er glade for rammesætningen. De oplever, at de kan sætte deres præg på og være med til at udvikle det (PPR, 2019).

Opbakning og samarbejde på tværs er en forudsætning

På Katrinebjergskolen deltager PPR-psykologer i flere årgangsteammøder for Nest-klasserne. Her analyseres og planlægges arbejdet med alle børn. PPR bidrager med en særlig viden om autisme, men også den viden, som de har fra deres besøg i klassernes praksis. Psykologerne indgår som en del af teamet og kan sammen med pædagoger og lærere undersøge store og små forhold omkring børnene, klassen og de pædagogiske rammevilkår, der kan vedligeholde eller dæmme op for problemstillinger (PPR, 2019).

I Nest er der derfor også indlejret en struktureret samarbejdsramme mellem PPR og skolens ledelse. Der gives ledelsessparring med henblik på at skabe rammevilkår, der muliggør læring, praksisudvikling og vedligeholdelse af den ønskede praksis. Som sådan arbejder PPR praksisnært ift. udvikling af skolen som organisatorisk udviklingsbetingelse for børnenes læring og trivsel, men også for de professionelles praksis. Både det pædagogiske personale og skolens ledelse tilkendegiver vigtigheden af dette samarbejde for at lykkes (Kromann & Tanggaard, 2019).

Forældreopbakning

Undersøgelsen af forældrenes oplevelse af Nest peger på, at forældrene, både til børn med og uden autisme, er positive over for Nest. Forældrene til børnene uden autisme oplyser, at de valgte en Nest-klasse, fordi klasserne er mindre og har to voksne. De oplever, at de professionelle gennem kompetenceudvikling er blevet klædt på til opgaven. Endelig tilkendegiver disse forældre, at de kan tilslutte sig værdierne om inklusion og fællesskab i Nest. Forældrene til børnene med autisme oplever, at de professionelle fremstår kompetente med en særlig ekspertise. Samtidig oplever de, at det pædagogiske personale inddrager forældrenes viden om deres børn (PPR, 2019).

Udbredelse i Danmark

”Nest-programmet” er ikke en beskyttet titel, og derfor arbejdes der flere steder i landet med programmet. I Aarhus etableres Nest-klasser på Beder Skole med fokus på børn med ADHD. Derudover arbejdes der med Nest-elementer på flere skoler i kommunen, og Nest afprøves desuden i en tilpasset version på dagtilbudsområdet for almindeligt udviklede børn og børn visiteret med handicap. Uden for Aarhus er der desuden oprettet den første Nest-klasse i Slagelse i 2018. I flere kommuner arbejder skoler med Nest-elementer.

PPR i Aarhus og Katrinebjergskolen uddanner personale og udbyder også tilpassede kompetenceudviklingsforløb til fx dagtilbudsområdet.

I august 2020 startede de første Nest-klassers børn på mellemtrinnet. Derfor tilpasses Nest-pædagogikken børnene, så klassernes pædagogik matcher børnene og deres behov og udvikling helt frem til 9. klasse (PPR, 2019).

Kilder

Kromann, A.C & Tanggaard, L. (2019). Som ringe i vandet: PPR’s bidrag til folkeskoleudvikling gennem Nest. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Vol. 56(05/06).

Kromann, A.C. & Tanggaard, L. (under udarbejdelse). Når Nest møder Grundtvig: Hvordan koblingen af et amerikansk inklusionskoncept og dansk velfærdsideologi puster liv i folkeskolens demokratiske læringsprocesser.

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune; Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Effekt

TrygFondens Børneforskningscenter har fulgt børnene fra de to første Nest-klasser gennem følgeforskning, og resultaterne viser, at alle elever udvikler sig positivt. Dette fund går igen i de kvalitative undersøgelser.  

Kvantitative undersøgelser af børnenes udvikling

Der er foretaget både kvantitative og kvalitative undersøgelser af børnene i Nest-klassens faglige, sociale og personlige udvikling i Aarhus Kommune.

De kvantitative undersøgelser er lavet i et samarbejde mellem TrygFondens Børneforskningscenter og PPR Aarhus. Der blev lavet to evalueringer med det mål at følge udviklingen for børnene i de to første Nest-klasser over en årrække (fra skolestart i 0. klasse i 2016 og frem til slutningen af 2. klasse i 2019) (Mikkelsen, 2019; Nielsen et al., 2017). De foreliggende kvantitative evalueringsresultater skal vurderes ift. et forholdsvis lille datagrundlag, dvs. få børn, med de begrænsninger, som dette giver evalueringsmæssigt.

Tre almene 0. klasser og tre 0. specialklasser blev udvalgt som sammenligningsgrundlag. Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at der var en positiv udvikling i Nest-klasserne, særligt for børnene med autisme. Samtidig var der også grund til at være opmærksom på den fortsatte udvikling og implementering af Nest (Nielsen et al., 2017; PPR, 2019).

Afsluttende evaluering: Nest-klasser lykkes med at skabe inklusion

Formålet med den afsluttende evaluering var at undersøge, hvordan 1. årgang af Nest-klasse-børnene havde udviklet sig fra projektets start i 0. klasse til den sidste halvdel af 2. klasse. Børnenes sociale og kliniske udvikling samt generelle trivsel blev sammenlignet med jævnaldrende i kommunens øvrige skoletilbud (PPR, 2019).

Derudover blev det undersøgt, hvordan eleverne klarede sig fagligt i dansk og matematik, sammenlignet med hvad der forventes af børn på samme klassetrin. Hovedresultaterne var:

  • at børnene med autisme udviste signifikant mindre adfærd, der forbindes med autisme, på undersøgelsens tidspunkt end fra start. Børnene med autisme havde oplevet en positiv udvikling, i så høj grad at halvdelen af børnene både af deres forældre og lærere blev vurderet til, at de samlet set ikke udviste symptomer associeret med autisme
  • at børnene i Nest-klasserne ligger på niveau med deres jævnaldrende i sammenligningsklasserne ift. trivsel og fravær, og at der ikke er nogen forskel på børnene med og uden autisme
  • at børnene i Nest-klasserne fagligt klarede sig forventeligt eller bedre end referencenormen for deres klassetrin (PPR, 2019).

Samlet set peger resultaterne i retning af, at alle børnene i Nest-klasserne udvikler sig positivt på flere områder, og at de generelt trives i deres klasser (Mikkelsen, 2019).

Kvalitative undersøgelser af børnenes udvikling

Selvom den kvalitative følgeforskning overvejende har undersøgt implementeringen af Nest i Aarhus, har der også været fokus på de professionelles og forældrenes oplevelse af effekten af Nest på børnenes faglige og sociale læring samt trivsel. Disse perspektiver er blevet undersøgt gennem interview med pædagogisk personale og forældre. Endelig har to akademiske projekter brugt observationer og en sociogramundersøgelse (Mikkelsen, 2019; Nielsen et al., 2017).

Undersøgelserne her viser:

  • at alle børn er optaget af og ønsker at indgå i fællesskaber – uanset om de har autisme eller ej
  • at det pædagogiske personale oplever generelt, at udbredelsen af Nest-pædagogikken til hele klassen gør det lettere for alle børn at forstå og deltage i undervisningen. De udvidede deltagelsesmuligheder ser også ud til at forebygge stress og konflikter hos alle børn
  • at det pædagogiske personale og skoleledelsen vurderer, at Nest lykkes med at skabe inkluderende læringsfællesskaber
  • at det pædagogiske personale oplever Nest som en meningsfuld pædagogisk tilgang til at skabe læring og trivsel hos alle børn (Mikkelsen, 2019; Nielsen et al., 2017).

Kilder

Mikkelsen, M. (2019). Effekten af inklusion af børn med specielle behov i den danske folkeskole: Evidens fra Nest-projektet i Aarhus Kommune. Speciale. Økonomi, Aarhus Universitet.

Nielsen, H. S. et al. (2017). Evaluering af Nest på Katrinebjergskolen – år 1: Rapport til Aarhus Kommune og Egmont Fonden (pdf). Aarhus: Aarhus BSS, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Økonomi

Nest-klasser har et investeringspotentiale. På sigt vil oprettelsen af en Nest-klasse blive omkostningsneutral.

Udover at have fokus på børnenes trivsel og læring blev Nest etableret med en investeringstankegang for øje. Et økonomisk delmål med Nest var og er således at skabe en bæredygtig samfundsøkonomisk inklusionsmodel, hvor ressourcerne fra de specialpædagogiske og almenpædagogiske områder sammenbringes til alle børns fordel (PPR, 2019).

Med udgangspunkt i erfaringerne fra de første tre år med Nest-klasser i Aarhus er der opstillet en business case for et fuldt Nest-skoletilbud fra 0. til 9. (10.) klasse med 20 Nest-klasser (420 elever), hvoraf 112 børn alternativt ville gå i et specialtilbud. Denne business case viser, at der kan etableres et fuldt Nest skoletilbud for en merudgift på 6.700 kr. årligt pr. elev med autisme. Dette estimat er baseret på erfaringerne hidtil – under en tredjedel inde i børnenes skoleforløb – og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Dette skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige udgift til et barn med autisme i målgruppen for Nest medfører en årlig udgift på ca. 191.000 kr. (PPR, 2019).

Nest i Aarhus er etableret med udgangspunkt i de ressourcer, der tilgår en Nest-klasse i New York. Der er afsat 2,4 lærerstillinger og 0,4 pædagog til en 0. klasse, svarende til 2 lærere i 30 timer og en pædagog i pauserne. Timetallet stiger til 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen (PPR, 2019).

Derudover er der i hver Nest-klasse et supportteam (der laver Social Læring), hvilket udløser 0,25 stilling samt yderligere ressourcer til materialer, uddannelse, supervision, udvidet PPR-betjening mv. Det er forudsat, at der i en Nest-klasse på 0. årgang starter 4 elever med autisme sammen med 12 børn fra skoledistriktet. Over et skoleforløb er forudsætningen, at antallet af børn i Nest-klasserne udvides gradvist, så der i henholdsvis 3. og 7. klasse udvides med et barn med autisme ekstra i hver klasse. Ligeledes stiger antallet af børn fra skoledistriktet løbende igennem skoleforløbet. Antallet af børn, både med og uden autisme, bidrager til finansieringen af Nest-klasserne via de alternative udgifter, som de ville have udløst, hvis de var visiteret til specialklasse-/skole eller en almen klasse (PPR, 2019).

Yderligere erfaringer vil dermed kvalificere den samlede økonomi. Set over 10 år er der stadig muligheder ift. skaleringer af fx antallet af timer til Social Læring i de ældre klasser eller ved at udvide antallet af elever med autisme tidligere end i hhv. 3. og 7. klasse. Ved eksempelvis blot at fremrykke optaget af elev med autisme en enkelt årgang fra 3. til 2. klasse vil business-casen gå i nul og således være omkostningsneutral (PPR, 2019).

Kilder

PPR (2019). Evaluering af Nest i Aarhus 2015-2019. Aarhus: PPR, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Nest-klasserNest-klasser er et skoleinklusionsprogram til børn med og uden autisme, som har fokus på at skabe udvikling hos børnene i klassen både fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt. Programmets vision er, at læring skal finde sted i en omsorgsfuld rede, deraf navnet Nest. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for en Nest-klasse er børn i folkeskolealderen fra 0.-9. klasse. I en klasse går fire elever med autisme og 12 børn fra skoledistriktet, som er repræsentative for børn i den danske folkeskole. Børn med autisme har udfordringer med bl.a. socialt samspil, struktur og vil som oftest blive henvist til en specialskole. Målet er at inkludere børnene i folkeskoleklassen. Tilgangen beskriver ikke yderligere inklusionskriterier. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for målgruppen scoren B.
Metode
Nest er en inkluderende tilgang til læring i folkeskolen. Formålet er at skabe et trygt læringsrum for eleverne. Et centralt element i tilgangen er, at der et tæt samarbejde mellem fagprofessionelle i og uden for klassen. Nest præsenterer rutiner, metoder og modeller, som anvendes til hele klassen. Nest bygger på forskning og anerkendte metoder. Der findes både danske og amerikanske bøger og artikler, som udfolder tilgangen samt metoderne. Tilgangen sigter efter at udvikle eleverne på nogle udvalgte områder, bl.a. ift. kommunikation og socialt samspil, men der er ikke en egentlig forandringsteori for tilgangen. Derudover er der ikke et fast forløb for anvendelsen af tilgangen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for metoden scoren B.
Implementering
Organisering på tværs af fagområder og det administrative setup spiller en væsentlig rolle i at skabe et inkluderende læringsrum i Nest-klassen. I vidensgrundlaget for tilgangen er det beskrevet, hvordan dette foregår, samt aktørernes funktioner i en dansk kontekst. Det er desuden også muligt at deltage i et kompetenceudviklingsforløb i tilgangen i Danmark. Der er dog endnu ikke en egentlig dansk implementeringsmanual. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for implementering af Nest-klasser scoren B.
Effekt
Der er foretaget to evalueringer af Nest i Danmark baseret på følgeforskning. De undersøger børnenes udvikling bl.a. socialt og fagligt og har fundet en positiv udvikling både for eleverne med autisme og eleverne, der ikke har autisme. Der er anvendt sammenligningsgrupper til at belyse børnenes udvikling. Det er desuden undersøgt, hvordan de fagprofessionelle oplever tilgangen. De danske studier er dog baseret på et lille elevtal, og det er uvist, hvorvidt der også findes evalueringer af programmet i New York, USA. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget scoren C.
Økonomi
Ifm. evalueringen af en oprettet Nest-klasse i Aarhus er der lavet en opgørelse af kommunens udgifter til Nest samt sparede udgifter. Viden herfra kan ikke generaliseres til andre kommuner. Derudover er der ikke fundet viden, som beskriver en cost-benefit-analyse af Nest. Af denne grund tildeles vidensgrundlaget for tilgangens økonomi scoren D.