Forside » Handicap » Børn med autisme » Indsatser » Intensive Interaction

Intensive Interaction

Intensive Interaction udvikler sociale og kommunikative kompetencer gennem meningsfuldt samspil og aktiviteter mellem barn og fagperson eller barn og forælder.

| Socialstyrelsen

Intensive Interaction er en indsats, der retter sig mod udvikling af kommunikative og sociale kompetencer hos bl.a. børn med autisme. Udviklingen af kommunikative og sociale kompetencer sker ved at skabe samspil og aktiviteter, hvor den voksnes input vedvarende bygger på de signaler, det enkelte barn udsender. Det målrettede samspil giver barnet mulighed for at bruge og udvikle det basale grundlag for kommunikation og samspil, herunder bl.a. blikkontakt, turtagning og fælles opmærksomhed.

Intensive Interaction er udviklet til børn og voksne med svære sociale eller kommunikative funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme både med og uden verbalt talesprog. Indsatsen kan udføres af forskellige fagfolk, fx pædagoger, lærere eller lignende samt forældre eller andre pårørende.

Aktiviteterne i Intensive Interaction bygger på signaler og input fra barnet selv. De konkrete aktiviteter vil derfor variere fra barn til barn og fra dag til dag, men følger altid samme grundlæggende principper for samspil med barnet. Indsatsen har en tydelig, dialogisk struktur, hvor barnet leder og fører.

Indsatsen er udviklet i Storbritannien i 1980’erne og er siden udbredt til en lang række lande. Indsatsen anvendes flere steder i Danmark og har potentiale for yderligere udbredelse.

Effekten af indsatsen er ofte dokumenteret via case-beretninger fra forældre eller fagfolk.

Der findes viden om omkostninger til uddannelse og kurser i Intensive Interaction samt anskaffelse af materialer på dansk, men ingen viden om eventuelle økonomiske gevinster ved metoden.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Intensive InteractionIntensive Interaction udvikler sociale og kommunikative kompetencer gennem meningsfuldt samspil og aktiviteter mellem barn og fagperson eller barn og forælder. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Intensive Interaction er målrettet børn og voksne med svære sociale og kommunikative funktionsnedsættelser. Indsatsen kan anvendes af forskellige fagfolk og pårørende. 

Intensive Interaction kan anvendes i arbejdet med en bred gruppe af mennesker, som har svære sociale eller kommunikative funktionsnedsættelser (Tee & Reed, 2017; Hewett et al., 2015).

Tilgangen kan ligeledes anvendes over for mennesker, som har udviklet nogen eller meget symbolsk tale og forståelse, men hvor de har sværere ved at forstå og udtrykke de mere uhåndgribelige dele af kommunikation (Tee & Reed, 2017; Hewett et al., 2015).

Intensive Interaction kan fx bruges til mennesker med:

  • Autisme
  • Udviklingshæmning
  • Medfødt eller erhvervet hjerneskade
  • Komplekse og multiple funktionsnedsættelser
  • Degenerative neurologiske tilstande, fx sene stadier af demens
  • Omsorgssvigt eller socialt svigt i spædbarnsalderen, fx når et barn har været udsat for en alvorlig grad af manglende social kontakt og samspil tidligt i livet (Hewett et al., 2015).

Intensive Interaction kan anvendes af forskellige fagfolk, fx pædagoger, lærere eller lignende samt forældre eller andre pårørende (Hewett et al., 2015).

Alt, hvad man skal bruge som udfører af Intensive Interaction, er sit ansigt, sin stemme, sit kropssprog og sit nærvær (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, u.å.).

Grundforståelse af kommunikation

En grundforståelse i Intensive Interaction er, at før barnet kan udvikle sine sociale og kommunikative kompetencer, er det nødvendigt, at barnet tilegner sig det basale grundlag for kommunikation. Hvis man har et handicap, der påvirker socialt samspil og kommunikation, vil man have brug for ofte at indgå i meningsfuldt samspil for at kunne danne sig erfaringer med kommunikation og gradvist kunne mestre det basale grundlag for kommunikation (Intensive Interaction Danmark, u.å.).

Intensive Interaction til børn med autisme

Denne artikel beskriver anvendelsen af Intensive Interaction med fokus på børn med autisme. Børn med autisme er karakteriseret ved en forsinket eller afvigende udvikling i forhold til kommunikation, adfærd og socialt samspil (WHO, 2017; WHO, 2018).

Intensive Interaction kan både anvendes til børn med autisme, der ikke har udviklet verbalt talesprog, og til børn med talesprog (Hewett et al., 2015).

Læs mere om målgruppen børn med autisme her

Kilder

Hewett, D. et al. (2015). Håndbog i Intensive Interaction. Aarhus: CDR Forlag.

Intensive Interaction Danmark (2015). Miniguide til Intensive Interaction: Udvikling gennem glæde og nærvær: En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med intensive interaction (pdf). Kbh.: Intensive Interaction Danmark.

Intensive Interaction Danmark (u.å.). Hvad er Intensive Interaction? Tilgængelig fra https://intensiveinteraction.dk/hvad-er-intensive-interaction/ [lokaliseret 02-09-2020].

Tee, A. & Reed, P. (2017). Controlled study of the impact on child behaviour problems of intensive interaction for children with ASD. Journal of Research in Special Educational Needs, Vol. 17(3): 179-186.

WHO – World Health Organisation (2017). Autism spectrum disorders. WHO – World Health Organisation. Tilgængelig fra: http://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/autism-spectrum-disorders [Lokaliseret 17-12-2018].

WHO – World Health Organisation (2018). ICD-11: International Classification of Diseases 11th Revision – The global standard for diagnostic health information. WHO – World Health Organisation. Tilgængelig fra: https://icd.who.int/ [lokaliseret 17-12-2018].

Metode

Intensive Interaction skaber grundlag for udvikling af barnets kommunikative og sociale kompetencer. Det sker ved at skabe meningsfulde samspil, hvori barnet kan lære om det basale grundlag for kommunikation. 

Intensive Interaction er udviklet af en gruppe lærere, heriblandt Dave Hewett og Melanie Nind, i Storbritannien i 1980’erne. Siden er metoden videreudviklet og udbredt rundt i verden. I Danmark varetages uddannelse, kursus og rådgivning mv. af Intensive Interaction Danmark, der er stiftet af psykolog Ditte Rose Andersen (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction, u.å.; Defactum, 2019).

Læs mere på Intensive Interaction Danmarks hjemmeside

Indsatsen bygger på viden fra udviklingspsykologi og spædbarnsforskning. Det betyder, at læring af samspil og kommunikation sker gennem meningsfulde samspil. Et eksempel kan være, at den mindre erfarne kommunikationspartner (barnet med autisme) får mulighed for at lede og føre interaktionen, mens den mere erfarne kommunikationspartner (den voksne) er opmærksom på de input, barnet kommer med, og afstemt besvarer disse (Intensive Interaction Danmark, 2015).

Intensive Interaction kan anvendes sideløbende med andre indsatser, som fx PECS eller andre adfærdsbaserede tilgange (Hewett et al., 2015).

Læs om indsatsen PECS – Picture Exchange Communication System her

Formålet med Intensive Interaction

Formålet med Intensive Interaction er at styrke og udvikle det basale grundlag for kommunikation hos mennesker med kommunikationshandicap (Intensive Interaction Danmark, u.å.; Intensive Interaction Danmark, 2015; Hewett et al., 2015).

I en typisk udvikling af kommunikation vil barnet tilegne sig det basale grundlag gennem de samspil, som barnet helt fra fødslen får mulighed for at deltage i. Ved at indgå i disse samspil tidligt, hyppigt og jævnligt lærer barnet gradvist at kunne lægge mærke til andre, indgå i dialog, dele opmærksomhed og kommunikere nonverbalt. For børn med autisme kræver udviklingen af disse kompetencer dog en bevidst indsats, da de udviklingsfremmende samspil ofte ikke opstår af sig selv (Intensive Interaction Danmark, 2015). 

Intensive Interaction retter sig således mod at udvikle:

  • Nærhed: At lære betydningen af nærhed og at kunne dele sit personlige rum.
  • Opmærksomhed: At kunne give først kortvarig, siden længerevarende opmærksomhed til en anden person; at have fælles opmærksomhed og siden udvikle denne fælles opmærksomhed til fælles sociale aktiviteter.
  • Færdigheder i leg: At have det sjovt med andre mennesker; at lære at lege.
  • Turtagning: At lære om turtagning i sociale udvekslinger.
  • Ansigtsmimik: At lære at forstå og bruge blikkontakt og ansigtsudtryk som en del af sin sociale kommunikation.
  • Fysisk kontakt: At kunne forstå og bruge fysisk kontakt i socialt samspil.
  • Kropssprog: At forstå ikkeverbal kommunikation, som fx gestus og kropssprog.
  • Stemmebrug: At lære at bruge og forstå vokaliseringer, at udvikle mere varierende og langvarige vokaliseringer, der gradvist bliver mere præcise og meningsfulde (pludren, ord, sætninger).
  • Følelsesregulering: At lære at regulere og kontrollere følelsesmæssige responser og sit arousal-niveau (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015; Intensive Interaction Danmark, u.å.).

Intensive Interaction arbejder med udvikling af kommunikation ved hele tiden at skabe aktiviteter og samspil, der bygger på de signaler, barnet udsender. Formålet med aktiviteterne er at give barnet mulighed for at bruge og udvikle sine basale kommunikationsfærdigheder (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Dansk håndbog til Intensive Interaction

I praksis er Intensive Interaction en række simple, gentagne aktiviteter, hvor samspil og barnets initiativer er i fokus og styrer interaktionen (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, u.å.; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Der findes en dansk håndbog om Intensive Interaction, der giver råd og vejledning til, hvordan aktiviteterne kan udføres med det enkelte barn. I begyndelsen vil det formentlig være hensigtsmæssigt at sætte tid af til én til én-samspil, men løbende vil samspillet ske som en naturlig del af barnets sociale verden.

Intensive Interaction anvender ikke manualer for samspil og aktiviteter, fordi det er altafgørende, at samspillet organiseres gennem afstemt besvarelse af det, der sker i øjeblikket. Tilgangen består i stedet af en række gennemgående principper, som skal sikre, at samspillene får en tydelig struktur, hvori barnet leder og fører, og hvori alt den voksne gør, er svar på signaler, input og udspil fra barnet.

Centrale principper i Intensive Interaction

De centrale principper i Intensive Interaction er de følgende.

Fokuseret tid (én til én)

Uanset samspillets længde skal praktikeren have mulighed for fuldt ud at kunne fokusere på barnet og dets handlinger, i den tid han/hun har sat af til Intensive Interaction. Barnet skal ikke gøre noget særligt i denne tid, men praktikeren skal kunne fokusere sin fulde opmærksomhed på barnet (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Afstemning (at tune ind)

Praktikeren skal (som den mere erfarne kommunikationspartner i samspillet) fokuseret afstemme sig til barnets input, udspil og feedback:

  • Lyd.
  • Ansigtsudtryk.
  • Bevægelser.
  • Blikke.
  • Gestus
  • Berøring (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Tempo/hastighed

Praktikeren skal vente, gå langsomt frem og holde sine egne udspil tilbage, så barnet får maksimal indflydelse på tempo og rytme og skift i disse. Det er ligeledes vigtigt at lade pauser opstå og ikke hele tiden gøre noget. På den måde kan barnet bearbejde, forstå og genoptage samspillet, når det er parat til det (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Responsivitet

Praktikeren baserer alt, hvad han/hun gør, på input og signaler fra barnet. Det giver en klar, dynamisk og dialogisk struktur, hvor barnet leder og fører (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Gentage/være med/imitere

Gentagelse og imitation er hyppigt brugte responser i Intensive Interaction, der kan bidrage til, at udvikle samspillet mellem barn og praktiker (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Brug simpel adfærd

Praktikeren skal som den erfarne kommunikationspartner holde sin adfærd meget simpel og ukompliceret, så input til barnets udspil ikke bliver for komplekse (Hewett et.al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Pauser

Det er vigtigt, at give barnet pauser undervejs i samspillet og være så tålmodig i interaktionen, at barnet får tid til at tænke og kunne svare tilbage (Hewett et.al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Fornøjelse og gensidig glæde

Fælles glæde er et resultat af processen, men beror på en aktiv indsats hos praktikeren, som øver sig i at bemærke de aspekter af barnets handlinger, interesser og udtryksformer, som praktikeren kan glæde sig over. Motivation ved aktiviteterne for både barn og praktiker er derfor en glæde over at kommunikere med hinanden i det tætte samspil (Hewett et al., 2015; Intensive Interaction Danmark, 2015).

Som forberedelse til brug af Intensive Interaction er det vigtigt at overveje, hvilket barn man som praktiker gerne vil lave Intensive Interaction sammen med. Som forberedelse kan praktikeren lave observationer eller videooptagelser af det enkelte barn for at kunne tage udgangspunkt i barnet. Ved at arbejde videre med noget, der allerede optager barnet, er grundlaget skabt for at arbejde med barnet i en verden, der allerede giver mening for barnet (Intensive Interaction Danmark, 2015; Intensive Interaction Danmark, u.å.).

Det er vigtigt, at samspil bliver øvet, og at samspillet mellem den voksne og barnet gentages. På den måde vil der ske en gradvis udvikling i varighed, indhold og kompleksitet i samspillet, samt barnets basale kommunikative og sociale forudsætninger udvikles (Hewett et al., 2015).

Kilder

Defactum (2019). Skolemistrivsel og social isolation hos børn og unge med autisme: Kommunale erfaringer og forebyggende indsatser. Aarhus: Defactum, Region Midtjylland.

Hewett, D. et al. (2015). Håndbog i Intensive Interaction. Aarhus: CDR Forlag.

Intensive Interaction Danmark (2015). Miniguide til Intensive Interaction: Udvikling gennem glæde og nærvær: En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med intensive interaction (pdf). Kbh.: Intensive Interaction Danmark.

Intensive Interaction Danmark (u.å.). Hvad er Intensive Interaction? Tilgængelig fra https://intensiveinteraction.dk/hvad-er-intensive-interaction/ [lokaliseret 02-09-2020].

Implementering

Intensive Interaction er implementeret og anvendes i Danmark i både private hjem, på specialinstitutioner og i kommuner.

I Håndbog i Intensive Interaction findes en række generelle råd og overvejelser, i forhold til hvordan Intensive Interaction bedst kan understøttes og implementeres på arbejdspladsen eller i hjemmet. Det anbefales af Intensive Interaction Danmark at anskaffe håndbogen, når man vil arbejde med Intensive Interaction, samt orientere sig i materialer, som fx videoer og lignende på Intensive Interaction Danmarks hjemmeside (Intensive Interaction Danmark, 2015). Håndbogen er oversat til dansk. 

Læs mere om håndbogen på Intensive Interaction Danmarks hjemmeside

Fysiske rammer

Intensive Interaction kan foregå, der hvor samspillet med barnet naturligt foregår, fx i skolen eller i hjemmet. Implementeringsrådene skal derfor tilpasses til den kontekst, man ønsker at anvende Intensive Interaction i (Hewett et al., 2015).

Det er vigtigt, at udføreren af Intensive Interaction er opmærksom på miljøets betydning for samspillet og planlægger efter dette (Hewett et al., 2015).

Intensive Interaction anvendes i Danmark på specialinstitutioner og i private hjem (Intensive Interaction Danmark, 2020).

Intensive Interaction-praktikeren

Intensive Interaction stiller krav til, at praktikeren kan sætte sig selv og sine egne kommunikative kompetencer i spil. Derudover beskrives det i håndbogen for Intensive Interaction, at praktikeren både indledningsvist og løbende øver sig på:

  • at tage sig god tid
  • at være afslappet
  • at være tilgængelig for barnets udspil og initiativer (Hewett et al., 2015).

Det er også vigtigt at praktikeren og teamet omkring praktikeren kan:

  • arbejde på en formålsbestemt måde
  • arbejde metodisk og velorganiseret
  • arbejde fokuseret med dokumentation af processen og dens resultater
  • samarbejde godt (Hewett et al., 2015).

Intensive Interactive-praktikeren skal prioritere at betragte, bemærke og afstemme sig selv i forhold til de signaler, barnet giver. Dette sikrer, at barnet oplever at have indflydelse på og kontrol over, hvad der sker i samspillet (Intensive Interaction Danmark, 2015; Hewett et al., 2015).

Fokuspunkter for implementering af Intensive Interaction

For at Intensive Interaction kan blive en del af hverdagen i barnets familie eller dag-, skole- eller døgntilbud, er tålmodighed og uddannelse vigtige elementer:

  1. Tålmodighed og tid: At de mennesker, der skal udføre Intensive Interaction, har den fornødne tid til at bruge Intensive Interaction med barnet. Fordi en stor del af indsatsen handler om bare at vente, betragte og holde sig parat, er det en betingelse, at der ikke hviler et pres på praktikeren for at ”der skal ske noget”.
  2. Uddannelse og træning i Intensive Interaction: For at få fornemmelsen af den kompleksitet, der er i indsatsen, anbefales uddannelse og træning, for at fagpersonen metodisk og systematisk kan forstå, lære og indøve tilgangens principper og teknikker. Ud over uddannelse og træning er DVD’er, bøger og artikler brugbare for mange (Intensive Interaction Danmark, 2015).

Organisatorisk opbakning til Intensive Interaction

Implementering af Intensive Interaction kræver, at der er opbakning og vedholdende støtte til arbejdet med metoden på tværs af organisering (Defactum, 2019; Hewett et al., 2015).

Planlægning af Intensive Interaction skal derfor understøtte, at der er behov for tid til indsatsen i forhold til både organisation og hverdagsdrift (Defactum, 2019; Hewett et al., 2015).

I Intensive Interaction-håndbogen beskrives, hvordan der kan sættes organisatorisk fokus på at arbejde med kommunikation, herunder

  • kommunikation bl.a. gennem tilbuddets nedskrevne retningslinjer
  • kommunikation afspejlet i det pædagogiske grundlag
  • planlægning af medarbejdernes arbejdstid, hvor en stor del af arbejdstiden bør sættes af til at arbejde med kommunikation (Hewett et al., 2015).

Erfaring med implementering af Intensive Interaction i dagtilbud

Frederiksberg Kommune har arbejdet med implementering og afprøvning af Intensive Interaction i udvalgte dagtilbud som et forebyggende tiltag i forhold til mistrivsel hos børn med autisme, først som et pilotprojekt og efterfølgende som et satspuljeprojekt med start januar 2018 (Defactum, 2019).

Aktiviteterne i øvelsesforløbet for pædagogerne bestod af fire elementer, som gjorde pædagogerne fortrolige med Intensive Interaction:

  1. Sikre forældresamtykke til at igangsætte et Intensive Interaction-øvelsesforløb, herunder tilladelse til at bruge videooptagelser af børnene i forløbene.
  2. Pædagogerne (fem-seks pædagoger pr. øvelseshold) udførte observationer og foretog videooptagelser af samspilssekvenser med de deltagende børn.
  3. Deltagelse i et øvelsesforløb med seks mødegange á to timer med teori, video og feedback fra Intensive Interaction-vejlederne i PPR. På møderne medbragte hver pædagog mindst ét selvvalgt videoeksempel på to-tre minutter, som blev gennemgået med henblik på teknisk feedback ud fra principperne i Intensive Interaction.
  4. Fokus på forankring og fastholdelse af Intensive Interaction på det enkelte dagtilbud bl.a. gennem skærpelse af det kommunikative fokus i mål- og handleplanerne for det enkelte barn samt videreudvikling af den lokale Intensive Interaction-praksis, fx gennem etablering af en Intensive Interaction-gruppe på dagtilbuddet (Defactum, 2019).

Øvelsesforløbene strakte sig over i alt ca. seks måneder med omkring tre uger mellem møderne hos PPR (Defactum, 2019). 

Seks råd til implementering af Intensive Interaction

I rapporten fra Defactum peger informanterne fra Frederiksberg Kommune på seks ressourcer, som er essentielle for at kommunen skal lykkes med at implementere Intensive Interaction i dagtilbuddene:

  1. Der skal afsættes tid til at pædagogerne kan arbejde med at lære, afprøve og praktisere Intensive Interaction.
  2. Det pædagogiske personale har deltaget på kursus i Intensive Interaction ved Intensive Interaction Danmark som fælles fagligt afsæt.
  3. Der skal afsættes tid til, at medarbejdere i PPR kan udfylde en funktion som Intensive Interaction-tovholdere og vejledere. Det vurderes, at også andre faggrupper vil kunne udfylde denne funktion.
  4. PPR-tovholderne får forudsætninger for at kunne udfylde funktionen via en etårig Intensive Interaction-uddannelse ved Intensive Interaction Danmark.
  5. Kommunen og dagtilbuddene har haft adgang til og har anvendt Håndbog i Intensive Interaction på dansk.
  6. Kommunen har anvendt en referencegruppe med repræsentanter fra udvalgte dagtilbud og dagtilbudsforvaltningen samt af special- og handicapkonsulenter fra socialforvaltningens familieafdeling. Dette er gjort for at sikre forankring på tværs af tilbud og forvaltning (Defactum, 2019).

Kilder

Defactum (2019). Skolemistrivsel og social isolation hos børn og unge med autisme: Kommunale erfaringer og forebyggende indsatser. Aarhus: Defactum, Region Midtjylland.

Hewett, D. et al. (2015). Håndbog i Intensive Interaction. Aarhus: CDR Forlag.

Intensive Interaction Danmark (2015). Miniguide til Intensive Interaction: Udvikling gennem glæde og nærvær: En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med intensive interaction (pdf). Kbh.: Intensive Interaction Danmark.

Intensive Interaction Danmark, psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen (2020). Mailkorrespondance. Intensive Interaction Danmark. Kbh. 2020.

Effekt

Der er begrænset forskningsmæssig viden om effekten af Intensive Interaction for børn med autisme. Flere cases fortæller dog om meget positive erfaringer.

Der er begrænsninger i forskningen omkring effekten af Intensive Interaction, herunder forskning specifikt relateret til effekt for målgruppen af børn med autisme.

Litteraturstudier om Intensive Interaction og forskning i metoden viser, at studier ofte er baseret på casestudier eller andre mindre, kvalitative studier (Hutchinson & Bodicoat, 2015; Tee & Reed, 2017).

Effekten af Intensive Interaction portrætteres ofte gennem fortællinger, cases og erfaringer fra praksis fra både pårørende og fagpersoners perspektiv. Denne effekt er dog svær at måle forskningsmæssigt (Hutchinson & Bodicoat, 2015.).

Det kan være svært at effektmåle en indsats som Intensive Interaction, idet indsatsen er kompleks og ikke udføres ensartet, fordi den bygger på individuelle initiativer og samspil (Hutchinson & Bodicoat, 2015; Tee et al., 2017). Ligeledes er det ofte en indsats, der udføres over flere år, og flere casestudier er derfor længerevarende, fx hos Nind (1999).

Forventede resultater i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune har inddelt de forventede resultater af Intensive Interaction i flere tidshorisonter:

  • På kortere sigt ses særligt en styrkelse af de deltagende pædagogers kommunikative tilgang, samt deres forståelse og respekt for det kommunikativt svage barn som meningsfuldt menneske, samt hurtigt mere og mere kommunikation fra barnet (ny kommunikationscirkler).
  • På lidt længere sigt vil den faglige vækst i dagtilbuddet muliggøre en forbedring af børnenes kommunikative forudsætninger og af relationen mellem barn og voksen.
  • På lang sigt forventes bedre muligheder for skolegang og bedre overgang hertil (Defactum, 2019).

Det fremgår ikke, hvordan og om Frederiksberg kommune konkret har evalueret afprøvningen af Intensive Interaction. Defactum har i forbindelse med rapporten interviewet en forælder, der oplever

  • at samspillet med hendes barn er blevet bedre
  • at samspillet er mindre præget af uforudsigelige nedsmeltninger
  • at barnet har fået bedre mestring af sociale situationer gennem brug af Intensive Interaction (Defactum, 2019).

Denne oplevelse hos forældre og andre pårørende til børn med svære kommunikationshandicap bekræftes via casefortællinger på Intensive Interaction Danmarks hjemmeside (Intensive Interaction Danmark, u.å.).

I hjemmetræningsforløb med Intensive Interaction er der beskrevet udvikling inden for følgende områder: arousal-regulering og konflikthåndtering, sproglig udvikling (herunder særligt social brug af sprog), social deltagelse og samvær med andre børn (Intensive Interaction Danmark, 2020).

Kilder

Hutchinson, N. & Bodicoat, A. (2015). The Effectiveness of Intensive Interaction: A Systematic Literature Review. Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities, Vol. 28(6): 437-454.

Intensive Interaction Danmark (u.å.). Erfaringer med tilgangen. Intensive Interaction Danmark. Tilgængelig fra https://intensiveinteraction.dk/erfaringer-med-tilgangen/ [lokaliseret 17-09-2020].

Intensive Interaction Danmark, psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen (2020). Mailkorrespondance. Intensive Interaction Danmark. Kbh. 2020.

Nind, M. (1999). Intensive Interaction and autism: A useful approach? British Journal of Special Education. Volume 26(2): 96-102.

Tee, A. & Reed, P. (2017). Controlled study of the impact on child behaviour problems of intensive interaction for children with ASD. Journal of Research in Special Educational Needs, Vol. 17(3): 179-186.

Økonomi

Der foreligger viden om omkostninger til bl.a. uddannelse i Intensive Interaction, men der er ikke viden om eventuelle økonomiske gevinster af Intensive Interaction.

Der foreligger ikke viden om eventuelle økonomiske gevinster af Intensive Interaction af materiale fremsøgt medio 2020.

Erfaringen fra Frederiksberg Kommune er, at det kræver tid og ressourcer at lære den særlige kommunikative tilgang i Intensive Interaction. Dette betyder, at den enkelte fagperson vil have brug for øremærket tid til øvelse og læring, hvilket der skal tilføres ekstra midler til (Defactum, 2019).

Omkostninger ved uddannelse i Intensive Interaction

Uddannelse, kurser og rådgivning om Intensive Interaction afholdes i Danmark af Intensive Interaction Danmark. Prisen er forskelligt alt efter kursustype. Intensive Interaction Danmark afholder bl.a. introkurser, opfølgningskurser og kurser til koordinatorer/tovholdere for Intensive Interaction. Ligeledes kan der tilkøbes rådgivning hos Intensive Interaction Danmark, der kan afholdes enten individuelt fx i hjemmet eller med fokus på en hel institution (Intensive Interaction Danmark, 2015).

Kilder

Defactum (2019). Skolemistrivsel og social isolation hos børn og unge med autisme: Kommunale erfaringer og forebyggende indsatser. Aarhus: Defactum, Region Midtjylland.

Intensive Interaction Danmark (2015). Miniguide til Intensive Interaction: Udvikling gennem glæde og nærvær: En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med intensive interaction (pdf). Kbh.: Intensive Interaction Danmark.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Intensive InteractionIntensive Interaction udvikler sociale og kommunikative kompetencer gennem meningsfuldt samspil og aktiviteter mellem barn og fagperson eller barn og forælder. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for Intensive Interaction er personer med svære sociale og kommunikative udfordringer, herunder børn med autisme i alderen 0-18 år. Indsatsen kan anvendes med en bred målgruppe af personer med kommunikationsudfordringer. Der er ikke beskrevet eksklusionskriterier inden for den definerede målgruppe, da Intensive Interaction er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte person i målgruppen. Indsatsen kan anvendes af både fagpersoner og forældre. Intensive Interaction er klart beskrevet, i forhold til hvilke udfordringer indsatsen skal imødekomme. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Intensive Interaction kræver ikke certificering, men tid, træning og ressourcer. Indsatsen følger ikke nogen manual, idet indsatsen er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i 1:1-samspil mellem fagperson og barnet. Indsatsens bærende principper for samspil er beskrevet i en håndbog, der er oversat til dansk, hvori der også indgår viden om anvendelse af metoden i praksis. Der ses ikke en ensartet systematik i metoden eller tydelig afgrænsning af tidsinterval for indsatsen. Intensive Interaction og dens grundprincipper bygger på solid forskning i udviklings- og kommunikationspsykologi om udvikling af kommunikative evner. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Intensive Interaction anvendes i Danmark i private hjem, i kommuner og på specialinstitutioner. Der findes i begrænset mængde nedskrevne implementeringserfaringer for implementering i dansk kontekst. Intensive Interaction kræver ikke særlige fysiske rammer, redskaber eller teknologier. Indsatsen kan anvendes sideløbende med andre indsatser for den enkelte borger. Intensive Interaction er derfor tilgængelig i forhold til yderligere implementering i dansk kontekst. I håndbogen for Intensive Interaction beskrives opmærksomhedspunkter i forhold til implementering, og der gives råd til, hvordan metoden forankres i praksis. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der er begrænset forskningsmæssig viden om effekten af Intensive Interaction i forhold til målgruppen børn med autisme. Der er dog beskrevet positiv effekt gennem caseberetninger og single case-studier, hvor særligt positiv effekt i forhold til samspil og trivsel fremhæves. Det at Intensive Interaction som metode er individuelt tilrettelagt og udført, sammenholdt med målgruppens kommunikative niveau, gør det svært at designe forskningsstudier, der kan effektmåle på Intensive Interaction. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ikke fremkommet oplysninger om cost-benefit eller cost-effectiveness af Intensive Interaction i den systematiske litteratursøgning. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.