Forside » Handicap » Børn med autisme » Autisme og komorbiditet

Autisme og komorbiditet

Børn med autisme har en øget risiko for komorbiditet. Det vil sige, at de har andre vanskeligheder i tillæg til deres autisme, som fx ADHD, angst eller udviklingshæmning. Et barn med komorbiditet vil typisk opleve større udfordringer i dagligdagen, fordi vanskelighederne forstærker hinanden.

og  | Socialstyrelsen

Når autisme optræder sammen med andre udviklingsforstyrrelser eller psykiske vanskeligheder, kalder man det komorbiditet (Socialstyrelsen, 2018d). Komorbiditet er udbredt blandt børn med autisme (Kutscher, 2015). Nogle af de hyppigste tillægsvanskeligheder, der kan forekomme sammen med autisme, er epilepsi, ADHD, angst og udviklingshæmning (Matson, 2016).


Vi har i det følgende valgt at fokusere på ADHD, angst og udviklingshæmning hos børn med autisme. Disse tillægsvanskeligheder har mange overlap med autisme og kan derfor forstærke autismens symptomer og give ekstra udfordringer for barnet (Matson, 2016).

Autisme og ADHD

Socialstyrelsens registeranalyse (Socialstyrelsen 2018c) viser et stort sammenfald mellem autisme og ADHD. Cirka 1/3 af børn med autisme har også ADHD. Ud af de fem målgrupper (ADHD/ADD, angst, epilepsi, udviklingshæmning og udviklingshæmning og epilepsi), som er undersøgt i registeranalysen, er ADHD den tillægsvanskelighed, der hyppigst forekommer sammen med autisme.

Den største andel af børn, der både har autisme og ADHD, ses blandt børn med Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU) og Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (GUA), hvor cirka 39-41 pct. udover autisme også har ADHD. Blandt børn med infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom har cirka 1/3 udover autisme også har ADHD (Socialstyrelsen, 2018c).

Socialstyrelsens analyse af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser

Socialstyrelsen har udarbejdet en deskriptiv registeranalyse vedrørende børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Den omfatter en analyse af udviklingen i målgruppens størrelse samt en analyse af generelle karakteristika og en række uddannelsesmæssige udfaldsmål for børn og unge med autisme sammenlignet med børn og unge uden autisme.

Læs mere om analysen her

Autisme og/eller ADHD?

Både personer med henholdsvis ADHD og autisme har eksekutive vanskeligheder, men personer med autisme har vanskeligheder ved nogle funktioner, og omvendt har personer med ADHD vanskeligheder med andre eksekutive funktioner (Isager, 2011). De eksekutive funktioner er en samlet betegnelse for processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner. De er nødvendige for komplekse og målrettede handlinger og tænkning. Det handler om, hvad personer vil, hvordan de gør tingene og hvornår (Isager, 2011). En person med ADHD har typisk udfordringer med koncentration, overblik, problemer med at beregne, hvor lang tid ting tager, uro i kroppen, ukontrolleret tankevandring og problemer med at indgå i socialt samspil (Socialstyrelsen, 2018a).

Det kan være svært at afgøre, om et barn med autisme også har ADHD, da nogle af trækkene kan ligne hinanden (Ghaziuddin, 2005; Antshel et al., 2013; Rothenborg & Rothenborg, 2012 & Isager, 2011).

Børn med autisme kan have ADHD-lignende udfordringer med opmærksomhed og koncentration på grund af det pres, de oplever i sociale sammenhænge, hvor der er sociale normer at leve op til. Sanseudfordringer, fx lyd eller synsindtryk, kan også overtage opmærksomheden hos børn med autisme.

Når de samtidig skal bruge megen mental energi på at forholde sig til, hvad der sker omkring dem, kan de have svært ved at holde tankerne på sporet. Udfordringer som disse kan få børn med autisme til at virke fraværende og gøre det svært for dem at sidde stille og slappe af, uden at der er tale om en egentlig opmærksomhedsforstyrrelse (Rothenborg & Rothenborg, 2012; Attwood, 2008). På samme måde kan børn med ADHD have autismelignende udfordringer med social interaktion (Ghaziuddin, 2005; Isager, 2011).

Autisme og ADHD’s indvirkning på hinanden

Børn, der både har autisme og ADHD, kan have følgende træk: impulsivitet, tilbøjelighed til at reagere i øjeblikket og glemsomhed i forhold til regler og formaninger. Samtidig kan de have svært ved at leve sig ind i og tage hensyn til andre og være mere end almindeligt følsomme over for ændringer i planer og rutiner. De kan opleve nedsmeltninger, hvis deres rutiner ændres.

For udenforstående kan børn med autisme og ADHD opleves som egocentriske og hensynsløse. For børnene kan deres vanskeligheder betyde, at de gentagne gange oplever afvisninger og ofte bliver skældt ud, og det kan have en væsentlig negativ indvirkning på børnenes selvfølelse (Isager, 2011).

Et barn med både autisme og ADHD kan fx virke omkringfarende og fremfusende og ikke ængstelig for fremmede, men samtidig kan kontakten virke overfladisk og uden manglende øjenkontakt. På lignende vis kan barnet have en arbejdsform fx i skolen, der skifter fra impulsiv og forhastet til langsom og tvangspræget. For et barn med både autisme og ADHD kan vanskelighederne således forstærke hinanden og medføre ekstra belastning og store udfordringer i dagligdagen (Isager, 2011).

Læs om mere om ADHD og opmærksomhedsforstyrrelse på Vidensportalen

Autisme og angst

Angst

Angst er en normalt forekommende følelse, der udløses automatisk, når et menneske er i reel fare (Thompson et al., 2014). Dette kan også betegnes som alderssvarende angst, der er en naturlig del af børns udvikling, fx et mindre barns angst for at blive væk fra sine forældre (Socialstyrelsen, 2018d). Den naturlige angstreaktion kan imidlertid udvikle sig til en mere eller mindre kronisk tilstand, hvor man ikke blot reagerer på reelle farer eller stressede situationer, men også vedvarende føler angst. Her er der ikke en naturlig forklaring på angsten eller reel fare, og angsten er ude af proportioner med den faktiske trussel, som ligger i den situation eller påvirkning, personen står overfor (Kerns et al., 2017).

Læs mere om angst hos børn i Vidensportalens tema

Autisme og angst

Angst er hyppigere forekommende hos børn med autisme end hos børn uden autisme. Fobier, social angst og generaliseret angst optræder hyppigere hos personer med autisme (Kerns et al., 2017, Thompson et al., 2014; Ambo, 2014 & Sommer, 2018). I Danmark er angst diagnosticeret hos knap 12 pct. af børn og unge med autisme, men forekomsten skønnes at ligge op mod 45 pct. hos børn og unge med autisme (Socialstyrelsen, 2018c & Ambo, 2014).

Blandt børn og unge uden autisme anslås forekomsten ifølge udenlandske undersøgelser at være på 2,5 til 5 pct., og blandt børn og unge uden autisme har kun knap 1 pct. været i forbindelse med behandlingssystemet (Thastum, 2018, Socialstyrelsen, 2018c).

Angst og autismes indvirkning på hinanden

Når man taler om en højere risiko for at have autisme og angst på samme tid, taler man om, at forholdet mellem de to diagnoser går begge veje. Autisme kan forstærke og forårsage en større grad af angst, og angst kan forværre autismens symptomer. Dette kan blandt andet skyldes, at børn med autisme kan opleve, at andres handlinger virker uforudsigelige, fordi børn med autisme har en svagere forestillingsevne. Det vil sige, at de har svært ved at sætte sig i andres sted og forstå andres følelser. Jo højere funktionsniveau af autisme, desto sværere grad af angst lider personen ofte af. Dette skyldes formentlig, at børn med et højt funktionsniveau er mere opmærksomme på, at de er anderledes og ofte er ramt på deres sociale færdigheder (Ambo, 2014, Kerns et al., 2017).
Angsten kan være en forbigående tilstand hos børn med autisme, men hos nogle fortsætter angsten med at være til stede helt ind i voksenlivet (Kerns et al., 2017).

Angstens udtryk hos børn med autisme

Angst hos børn med autisme kommer ofte til udtryk på en anderledes måde end hos børn uden autisme. Hvor børn uden autisme ofte er angste for fx separation fra forældrene og har ofte mere generaliseret angst, så kan børn med autisme ofte have angst for ting, man ikke normalt ville forestille sig kunne udløse angst hos børn, fx chokoladeknapper, mænd med skæg eller toiletter (Kerns et al., 2017 & Matson, 2016).

Hos børn med autisme, som har angst handler angsten ikke så meget om at have vanskeligheder med at slå til socialt. Det kan hænge sammen med, at disse børn ikke har samme forståelse af, at de bliver iagttaget og vurderet i sociale kontekster. Børn med angst, der ikke har autisme, har ofte en udpræget angst for, at andre vurderer dem som utilstrækkelige i sociale sammenhænge, det vi kalder social fobi (Kerns et al., 2017).

Børn med autisme har derimod ofte angst for brud på rutiner og uforudsete situationer, formentlig fordi de har svært ved at håndtere forandringer og uforudsigelighed (Kerns et al., 2017). Barnet kan også være angst for at gå i skole, og det kan føre til problemer med længerevarende fravær med sociale og faglige vanskeligheder til følge (Bru et al., 2016).

Andre forklaringer på, at angst er mere udbredt hos børn med autisme kan være svagere forestillingsevne, der betyder, at de har større modstand over for ukendte ting og derfor viser undgåelsesadfærd, dvs. forsøger at undgå nye og uventede situationer (Ambo, 2014). Børn med autisme kan opleve forstærkede sanseindtryk og føle sig sansemæssigt overvældede, hvilket ikke altid er udtryk for angst i traditionel forstand, men kan udarte til undvigelsesadfærd og forventningsangst over for ukendte situationer (Ambo, 2014, Sommer, 2018).

Et barn med autisme og vanskeligheder med social kommunikation kan også have risiko for angst på grund af vanskeligheder med at mærke og give udtryk for følelser og personlige problemer (Matson, 2016).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer, der umiddelbart ikke peger på angst, fx søvnproblemer, selvskadende adfærd og aggression, kan dække over angst (Matson, 2016).

Læs om børn med autisme og skolevægring i Vidensportalens artikel

Autisme og udviklingshæmning

Udviklingshæmning er meget udbredt blandt personer med autisme (Matson, 2016).

  • Ifølge tal fra Socialstyrelsens Registeranalyse ses det, at 15,58 pct. af børn med autisme også er diagnosticeret med udviklingshæmning, hvor tallet for børn uden autisme er 0,41 pct. 
  • Fem målgrupper (ADHD/ADD, angst, epilepsi, udviklingshæmning og epilepsi), som forekommer hyppigt sammen med autisme, er undersøgt i Socialstyrelsens registeranalyse 2018, der viser tallene for de børn og unge, der har været i forbindelse med behandlingssystemet. Her er udviklingshæmning den næstehyppigste tilstand, der forekommer sammen med autisme (Socialstyrelsen, 2018c). 

Udviklingshæmning forekommer oftest hos personer med en sværere grad af autisme (Matson, 2016).

Forekomsten af autisme stiger også med graden af udviklingshæmning (Matson, 2016 & Kaufmanas et al., 2014). Det ses også, at udviklingshæmning forekommer hyppigere hos børn med infantil autisme (27 pct.) end hos børn med Aspergers Syndrom (1 pct.) (Socialstyrelsen, 2018c).

Hvad er udviklingshæmning?

Den mest udbredte forståelse af udviklingshæmning tager udgangspunkt i børnenes intelligensniveau, hvor et barn regnes for udviklingshæmmet, hvis barnet har en intelligenskvotient på under 70 (Socialstyrelsen, 2015). Personer med udviklingshæmning udvikler sig ikke i samme grad eller samme takt som andre. De kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder svarer sjældent til det, der ses hos jævnaldrende (Socialstyrelsen, 2018b). Børn med udviklingshæmning kan have nogle af de samme symptomer som børn med autisme, fx forsinket sprogudvikling, stereotype bevægelser og ringe evne til at interagere socialt (Matson, 2016).

Læs mere om udviklingshæmning på Socialstyrelsens hjemmeside

Hvad betyder udviklingshæmning for børn med autisme?

Børn med både autisme og udviklingshæmning har typisk svære udfordringer med kommunikation og stereotyp adfærd. Adfærden, fx bevægelser, er ofte mere stereotyp, jo lavere IQ personen har. Børn med autisme og udviklingshæmning har også typisk vanskeligheder med adfærd, der omhandler selvhjælpsfærdigheder, fx opbygning af selvstændighed, dagligt liv og sociale relationer, og de kan have problemer med at agere socialt. En faktor, der kan betyde, at de ikke bliver i stand til at leve uafhængigt af andre i deres voksne liv (Matson, 2016).

Børn med autisme med eller uden udviklingshæmning viser i høj grad de samme symptomer, men det er værd at bemærke, at nogle symptomer kommer forskelligt til udtryk, alt efter hvilket intellektuelt funktionsniveau barnet har. Børn, som har udviklingshæmning i tillæg til autisme, viser en højere grad af stereotyp motorisk adfærd og selvskadende adfærd, typer af adfærd, der ofte ses også hos børn med udviklingshæmning uden autisme. Børn med autisme men uden udviklingshæmning, viser derimod i højere grad tendens til at fordybe sig i særlige interesser (Matson, 2016). Et træk, der ofte ses hos børn med Aspergers syndrom, som kun sjældent har ledsagende udviklingshæmning (Attwood, 2008).

Læs om de forskellige autismediagnoser på Vidensportalen

Kilder

Ambo, Monica Adelheid (2014). Angst og AutismeVidencenter Autisme vol. 7: 7-8. Landsforeningen Autisme.

Antshel, Kevin et al. (2013). The comorbidity of ADHD and autism spectrum disorder. Expert Review of Neurotherapeutics, Vol. 13 (10): 1117-1128.

Attwood, Tony (2008). Autismespektrumforstyrrelse, niveau 1 (Aspergers Syndrom) og behandling. I: Kutscher, Martin (Red.) (2015), Børn med blandingsdiagnoser: ADHD, indlæringsvanskeligheder, autisme, Tourettes syndrom, angst med mere. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Bru, Edvin et al. (2016). Psykisk helse i skolen. Universitetsforlaget.

Ghaziuddin, Mohammad (2005). Mental Health Aspects of Autism and Asperger Syndrome. London & Philadelphia: Jessica Kingsley Publishers.

Isager, Torben (2011). ADHD og autismespektrumforstyrrelser. I: Thomsen, Per & Dorte Damm (Red.) (2011), Et liv i kaos. Om Voksne med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag

Kaufmanas, Charlotte Holmer et al. (2014). Mennesker med autisme: Sociale indsatser, der virker. Socialstyrelsen.

Kerns, Connor et al. (2017). Anxiety in Children and Adolescents with Autism Spectrum Disorder. Evidence-Based Assessment and Treatment. Academic Press.

Kutscher, Martin (2015). Børn med blandingsdiagnoser: ADHD, indlæringsvanskeligheder, autisme, Tourettes syndrom, angst med mere. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Matson, Johnny (2016). Comorbid Conditions Among Children with Autism Spectum Disorders. Springer International Publishing.

Rothenborg, Jeanette R. & Rothenborg, Michael (2012). Vejen videre – når dit barn har autisme. København: Pressto.

Socialstyrelsen (2015). Definitioner og kriterier. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018a). National ADHD-handleplan – det sociale område. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018b). Om udviklingshæmning. Odense: Socialstyrelsen. 

Socialstyrelsen (2018c). Registeranalyse af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Intern analyse. Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018d, 31. oktober). Komorbiditet. Odense: Socialstyrelsen. 

Sommer, Christina (2018). Autisme og angst. Videncenter Autisme. Landsforeningen Autisme.

Thastum, Mikael (2018). Angstlidelse hos børn. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, Vol. 55 (1): 6-19, 112.

Thompson, E. Davis et al. (Red.) (2014). Handbook of Autism and Anxiety. Cham: Springer International Publishing.

Publiceret: 18.12.2018. Sidst opdateret: 06.03.2019