Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) har vist gode resultater, når indsatsen leveres som et intensivt forløb over tre uger. Resultaterne er både opnået ved ansigt-til-ansigt-undervisning og virtuel undervisning.
Flere australske effektstudier har undersøgt effekten af Rapid Syllable Transition Training (ReST). De har vist gode resultater af indsatsen, særligt når den leveres som et intensivt forløb over tre uger (Murray et al., 2014; Murray et al., 2015; Thomas et al., 2014). Studierne har både undersøgt effekten opnået ved ansigt-til-ansigt-undervisning og virtuel undervisning (Thomas et al., 2015).
Generalisering fra trænede til utrænede pseudoord efter 3-ugers forløb
I et review over indsatser med dokumenterede behandlingseffekter (Murray et al., 2014) blev der fundet ét fase 2-studie (Ballard et al., 2010), hvor effekten af Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) blev afprøvet på tre børn i alderen 7-10 år med mild til moderat verbal dyspraksi. Børnene modtog tre ugers intensiv behandling med ReST, og forskerne bag undersøgelsen vurderede behandlingseffekten til at være stor for alle tre børn. Ved en followupmåling to-fire uger efter behandlingens ophør var behandlingseffekten bibeholdt for to af de tre børn. Behandlingseffekten var især tydelig i forhold til børnenes evne til at generalisere det, de havde lært i forbindelse med imitation af pseudoord, til nye utrænede pseudoord, mens generaliseringen til rigtige ord var mere tvivlsom (Ballard et al., 2010; Murray et al., 2014).
Forbedring af produktion af tryk efter 3-ugers forløb
I et studie udført af McCabe et al. (2014) blev ReST afprøvet i et single-case-design med fire børn i alderen fem-otte år med verbal dyspraksi. Børnene modtog fire undervisningsgange a en time i tre uger, hvor børnene trænede udtale af 100 tilfældigt udvalgte to-stavelses-pseudoord. Studiet undersøgte
- udviklingen i børnenes evne til at anvende ”lexical stress” (tryk på stavelser) i de øvede pseudoord
- om behandlingseffekten blev bibeholdt op til fire uger efter behandlingens ophør
- om behandlingseffekten ville betyde forbedring i generalisering af udtale (McCabe et al., 2014).
Før- og eftermålingen viste en positiv udvikling for alle børnene i forhold til at kunne producere ”lexical stress” (tryk) og ”segmental accuracy” (nøjagtighed i rækkefølgen af udtale af lyde og lydsammensætninger). Behandlingseffekten og varigheden af den samt generaliseringsevne varierede dog en del fra barn til barn (McCabe et al., 2014).
Højfrekvent træning i tre uger giver bedre effekt end lavfrekvent træning i seks uger
Et studie udført af Thomas et al. (2014) testede et knapt så intensivt forløb som i de to foregående studier. Der deltog fire børn i alderen fire-otte år med verbal dyspraksi. Børnene modtog to ugentlige undervisningsgange a én time i seks uger. Studiet undersøgte udviklingen i børnenes evne til at tilegne sig nye udtalefærdigheder, generalisere disse færdigheder til nye utrænede ord og bibeholde færdighederne en uge, fire uger og fire måneder efter endt behandling. Studiet viste, at alle fire børn forbedrede deres færdigheder i behandlingsperioden, og ved opfølgning fire måneder senere var forbedringerne stabilt vedligeholdt, men ikke forbedret yderligere (Thomas et al., 2014).
Resultaterne blev sammenlignet med behandlingseffekter fra tidligere studier (bl.a. Ballard et al., 2010), hvor ReST blev leveret som treugersforløb med fire ugentlige undervisningsgange a én time. Thomas et al. (2014) konkluderer, at højfrekvent ReST-behandling med fire gange én time om ugen i tre uger har en mindre, men signifikant bedre effekt sammenlignet med lavfrekvent ReST-behandling med to gange pr. uge i seks uger (Thomas et al., 2014).
RCT-studie sammenligner ReST og indsatsen NDP3
Murray et al. (2015) sammenligner i et RCT-studie indsatsen ReST med NDP3, der på dansk er kendt som Lydbyggeren. Der deltog 26 børn i alderen 4-12 år i studiet, hvoraf den ene halvdel fik ReST, mens den anden halvdel fik NDP3. Forløbet bestod af fire ugentlige undervisningsgange a en time i tre uger.
På baggrund af studiets resultater konkluderede forskerne, at begge behandlingstilgange havde en stor behandlingseffekt, men at ReST-metoden havde bedre resultater, når det gælder om at vedligeholde effekten af behandlingen ved followup fire måneder efter behandlingens afslutning (Murray et al., 2015).
Læs om NDP3 på Vidensportalen
Virtuel udgave af ReST har samme positive effekt som fysisk udgave
Thomas et al. (2015) har undersøgt, om den virtuelle udgave af ReST har samme effekt som den fysiske udgave, hvor barn og logopæd er fysisk til stede i samme rum. For at kunne sammenligne de to formater blev den virtuelle udgave af ReST tilrettelagt på samme måde som den traditionelle undervisning med fire ugentlige undervisningsgange a en time i tre uger. Den virtuelle udgave af ReST blev leveret gennem videokonferencesystemet Adobe Connect. Der deltog fem børn i alderen 5-11 år i undersøgelsen (Thomas et al., 2015).
Undersøgelsen viste, at ReST leveret som virtuel undervisning har samme positive effekt som undervisning leveret ansigt til ansigt. Alle fem børn viste signifikant forbedring af deres udtale af de imiterede pseudoord, der var udvalgt som øveobjekter. De viste også signifikant forbedring af deres evne til at generalisere det, de havde lært, til tilsvarende pseudoord og rigtige ord, som de ikke have øvet. På baggrund af studiets resultater konkluderer forskerne, at der er samme gevinster at hente i begge udgaver af ReST, men at der er brug for større studier for at kunne konkludere dette mere entydigt (Thomas et al., 2015).
Forældrenes opfattelse af virtuel ReST
I forbindelse med afprøvningen af den virtuelle version af ReST gennemførte Thomas et al. (2015) en interviewundersøgelse af forældrenes opfattelse af og erfaringer med indsatsen. Interviewundersøgelsen indgår i senere studie, hvor Thomas et al. (2018b) undersøger forældrenes tilfredshed med ReST leveret i to forskellige formater: virtuel ReST og kombineret ReST leveret af både logopæd og forælder (Thomas et al., 2018b).
Blandt de fem forældre, hvis børn fik virtuel ReST, var den gennemgående erfaring:
- at ReST som virtuel undervisning er meget nemmere
- at tekniske udfordringer er til at løse
- at den virtuelle undervisning har andre begrænsninger (Thomas et al., 2018b).
ReST leveret af både logopæder og forældre
I et nyere studie (Thomas et al., 2018a) har fem børn i alderen 5-11 år modtaget en version af ReST, hvor halvdelen af de 12 sessioner blev leveret af en logopæd, og halvdelen af sessionerne blev leveret af en forælder, der er oplært i indsatsen. Oplæringen af forælderen foregår
- gennem en forældremanual
- gennem forælderens observation af en undervisningssession, varetaget af logopæden
- gennem instruktion (Thomas et al., 2018a).
Studiet undersøger både barnets progression og selve implementeringen af den indsats, som forælderen leverer. Ud af de fem børn i studiet
- havde to børn god effekt af indsatsen
- havde to delvis effekt
- havde det sidste barn ingen effekt (Thomas et al., 2018a).
På baggrund af studiets resultater konkluderede forskerne, at denne form for logopæd-forælder-leverede ReST ikke er lige så effektiv som ReST leveret kun af logopæd. De konkluderer også, at der er brug for studier i større målstok for at få et mere nuanceret billede af, hvilke faktorer der har indvirkning på resultatet (Thomas et al., 2018a).
Forældrenes erfaringer med ReST leveret af både logopæd og forælder
Thomas et al. (2018b) har på baggrund af de to studier med hhv. virtuel ReST (Thomas et al., 2015) og kombineret ReST (Thomas et al., 2018a) undersøgt forældrenes opfattelse af og erfaringer med ReST leveret som ansigt-til-ansigt-undervisning, hvor logopæden står for halvdelen af sessionerne og forældrene selv for den anden halvdel (Thomas et al., 2018b). Det er sket gennem interviews med forældrene.
Blandt de forældre, hvis børn fik virtuel ReST, var den gennemgående erfaring:
- at træningen bare skal overstås
- at forældre ikke oplevede, at de var gode til at levere indsatsen
- at barnet ikke brød sig om, at forælderen var dets terapeut (Thomas et al., 2018b).
På baggrund af interviewundersøgelsen konkluderede forskerne, at logopæder skal være varsomme med den kombinerede indsats, hvor forældrene selv står for halvdelen af træningen, hvorimod der er perspektiver i ReST leveret som en virtuel indsats (Thomas et al., 2018b).
Monitorering af effekt
University of Sydney har på deres hjemmeside lagt værktøjer ud til monitorering af effekt. Der er tale om skabeloner til datasheets og grafer, der kan vise barnets fremskridt i forbindelse med taleundervisningen (University of Sydney, 2020).
I manualen til metoden er der også en kort beskrivelse af, hvordan man kan måle fremskridt. Ud over at anvende ”probe testing”, hvor logopæden fortløbende evaluerer barnets fremskridt, anbefaler manualen brug af udtaletest og inkonsistenstest (McCabe et al., 2017).
Kilder
Ballard, Kirrie J. et al. (2010). A Treatment for Dysprosody in Childhood Apraxia of Speech. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, Vol. 53(5): 1227-1245.
McCabe, Patricia et al. (2014). Orthographically sensitive treatment for dysprosody in children with Childhood Apraxia of Speech using ReST intervention. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 17(2): 137-146.
McCabe, Patricia et al. (2017). Clinician Manual for Rapid Syllable Transition Treatment (pdf). Camperdown, Australia: The University of Sydney.
Murray, Elisabeth et al. (2015). A Randomized Controlled Trial for Children With Childhood Apraxia of Speech Comparing Rapid Syllable Transition Treatment and the Nuffield Dyspraxia Programme: Third Edition. Journal of Speech, Language and Hearing Research, Vol. 58(3): 669-686.
Murray, Elizabeth et al. (2014). A systematic review of treatment outcomes for children with childhood apraxia of speech. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 23(3): 486-504.
Thomas, Donna C. et al. (2014). Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for Childhood Apraxia of Speech: The effect of lower dose-frequency. Journal of Communication Disorders, Vol. 51: 29-42.
Thomas, Donna C. et al. (2015). Telehealth delivery of Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. International Journal of Language and Communication Disorders, Vol. 51(6): 654-671.
Thomas, Donna C. et al. (2018a). Combined clinician-parent delivery of rapid syllable transition (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. International Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 20(7): 683-698.
Thomas, Donna C. et al. (2018b). Parent experiences of variations in service delivery of Rapid Syllable Transition (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 21(6): 391-401.
University of Sydney (2020). Resources. Tilgængelig fra: https://rest.sydney.edu.au/resources/ [lokaliseret november 2020].