PROMPT behandling har fokus på at træne bevægelserne i taleorganerne i retning af en normal taleproduktion, så barnet er i stand til at kommunikere på en måde, som er alderssvarende.
Hvor mange andre metoder har fokus på at træne enkeltlyde og ser det som et succesparameter, at barnet kan udtale lyde og sammensætninger af lyde korrekt eller tilnærmelsesvis korrekt, adskiller PROMPT sig ved at have fokus på at udvikle barnets tale som et middel til effektiv kommunikation i en given kontekst. I PROMPT behandling indgår der også identifikation og træning af bestemte fonemer, men træningen af fonemer har et funktionelt sigte og har som mål at styrke barnets lyst og evne til at kommunikere og indgå i socialt samspil (Dale & Hayden, 2013).
Teoretisk grundlag for PROMPT-metoden
I PROMPT behandlingen er der fokus på tre domæner, der bidrager til kommunikation:
- motoriske færdigheder
- kognitive-lingvistiske færdigheder
- sociale-emotionelle færdigheder.
PROMPT trækker således både på motorisk læringsteori, neurobiologisk teori og dynamisk systemteori (Hayden et al., 2010).
Motorisk læringsteori tager udgangspunkt i, at barnets vanskeligheder med at udtale lyde korrekt og tale med korrekt prosodi skyldes en planlægnings- og programmeringsforstyrrelse, som gør det uklart for barnet, hvad der skal til for at producere de ønskede sproglyde. Sproglydene skal derfor trænes igen og igen, så barnet får automatiseret udtalen (Hayden et al., 2010).
Neurobiologisk teori handler i denne sammenhæng primært om, at hjernen er plastisk, og at man ved hjælp af sanselige stimuli kan udvikle de dele af hjernen, der har med taleproduktion at gøre (Hayden et al., 2010).
Dynamisk systemteori betragter motorisk udvikling som en proces for selvorganisering, som opstår i et komplekst samspil mellem en række faktorer, hvoraf nogle er iboende i barnet og andre ligger i barnets omgivelser (Hayden et al., 2010).
Fremgangsmåde
PROMPT-metoden indebærer, at logopæden først foretager en helhedsvurdering af barnets funktionsniveau og identificerer de områder, der skal afhjælpes hos det enkelte barn. Dernæst opstilles langsigtede mål for behandlingen, og endelig udpeges områder, der skal arbejdes med på kort sigt (en-fire uger). På baggrund af vurderingen udarbejder logopæd en et individuelt program til barnet, som fokuserer på barnets specifikke problemstillinger.
Vurdering af barnets funktionsniveau
I PROMPT vurderes barnets kognitive-lingvistiske og sociale-emotionelle funktionsniveau som en helhed. De værktøjer, der anbefales, er The Vineland Social-Emotional Early Childhood Scales, som bruges til at indsamle basisinformationer om barnets kognitive og sociale færdigheder, og et spørgeskema til forældrene, der er med til at afdække forældrenes forventninger til barnets fremskridt på områder, der har afgørende betydning for barnets sociale funktionsniveau. Derudover anbefales en artikulatorisk eller fonologisk test, fx Diagnostic Evaluation of Articulation and Phonology, til at klarlægge barnets aktuelle talefejl.
En PROMPT vurdering inkluderer også en vurdering af barnets udvikling og kontrol af åndedrættet, kæbens bevægelser, læbernes bevægelser, tungens bevægelser, koordination af disse bevægelser og prosodi (sprogmelodi). Vurderingen foretages ved hjælp af System Analysis Observation, som er en tjekliste, der anvendes til systematisk observation af de syv delsystemer (speech subsystems), som bruges i forbindelse med taleproduktion, og som er indbyrdes afhængige (Hayden et al., 2010). Tjeklisten kan bruges til at identificere, hvor fejlene i taleproduktionen opstår.
Opstilling af langsigtede og kortsigtede mål/fokusområder
Efter at have vurderet barnets funktionsniveau udvælger og prioriterer logopæden tre motoriske delsystemer af tale (åndedræt, kæbe, læber, tunge, koordinering og prosody), der skal være gennemgående fokus på at forandre.
Dernæst opstiller logopæden minimum tre langsigtede og tre kortsigtede mål, der ligger inden for den overordnede ramme, der handler om funktionel kommunikation, som styrker barnets udtalemotoriske færdigheder, kognitive-lingvistiske færdigheder og sociale-emotionelle færdigheder, og som samtidig adresserer de tre fokusområder (Hayden et al., 2010).
Omfang af behandlingen
Anbefalingen til et PROMPT træningsforløb lyder på én til to sessioner om ugen over 12-16 uger (Hayden et al., 2010). Frekvensen afhænger dog af sværhedsgraden af barnets vanskeligheder. For børn med mild til moderat verbal dyspraksi anbefales et maximum på to sessioner om ugen, hvor barnet er trukket ud af de naturlige omgivelser. For børn med moderat til svær verbal dyspraksi er PROMPT mest effektiv, hvis træningen foregår i barnets naturlige omgivelser som fx hjem, daginstitution eller skole (Hayden et al., 2010). Efter fire til otte sessioner bør den professionelle kunne se positive forandringer i barnets taleproduktion.
PROMPT træning kan både foregå individuelt og i grupper. Længden på en individuel session bør være 30-60 minutter, men en gruppesession kan være på op til to timer (Hayden et al., 2010).
Indhold i behandlingssessionerne
I hver behandlingssession indgår der tre til fire aktiviteter, der afspejler det overordnede fokus på kommunikation og målsætningerne. Derudover skal øves turtagning, så ordet går på skift mellem barnet og logopæd en.
Selve behandlingen omfatter taktile-kinæstetiske stimuli understøttet af visuelle og auditive stimuli og er et supplement til den verbale feedback. Brugen af taktile stimuli går ud på, at logopæd en hjælper barnet til at tale mere forståeligt, ved at ’modellere’ barnets kæbe og læber, så lyde, ord og sætninger bliver produceret korrekt. Dermed får barnet en kropslig påmindelse om, hvordan de korrekte lyde formes.
I bogen Interventions for Speech Sound Disorders in Children (Hayden et al., 2010) er der en DVD, der viser, hvordan en PROMPT session typisk foregår.
Materialer
Da PROMPT træning er knyttet til dagligdag aktiviteter, er der ingen specifikke anbefalinger til materialer. Man kan bruge legetøj, bøger og andet, der findes i barnets naturlige omgivelser (Hayden et al., 2010). Der findes dog materialer, der er specifik designet til PROMPT, fx computersoftware (se www.smartalk.info)
Faglige forudsætninger for at arbejde med PROMPT
For at kunne gennemføre PROMPT træning kræves særlig viden om tilgangen og teknikken. The PROMPT Institute tilbyder certificering i metoden (se www.promptinstitute.com) (Hayden et al., 2010).
Et vigtigt element i PROMPT er involvering af personer i barnets netværk. Disse personer behøver ikke certificering, men har behov for support fra de certificerede PROMPT behandlere (Hayden et al., 2010).
Kilder
Dale, Philip S. & Hayden, Deborah A. (2013). Treating Speech Subsystems in Childhood Apraxia of Speech With Tactual Stimuli: The PROMPT Approach, American Journal of Speech Language Pathology, Vol. 22, 4, s 644-661
Hayden, Deborah et al. (2010). PROMPT - A Tactually Grounded Model i Williams, A. Lynn, Sharynne McLeod and Rebecca J. McCauley (ed) (2010) Interventions for Speech Sound Disorders in Children, Paul H. Brookes Publishing Co.
The Prompt Institute (2015)