Dynamic Temporal and Tactile Cuing (DTTC) er udviklet til børn med verbal dyspraksi, men bygger på principper og metoder som oprindeligt er udviklet til voksne med erhvervet apraksi.
Dynamic Temporal and Tactile Cuing (DTTC) er en metode, som integrerer forskellige stimuli i arbejdet med verbal dyspraksi. Der arbejdes med imitation efter princippet ‘se mig, hør godt efter, og sig så, hvad jeg siger’. Der arbejdes endvidere med taktile og gestiske (fx tegn med hånden) stimuli og prosodi. DTTC er særligt velegnet til børn med svær verbal dyspraksi (Murray et al., 2014).
Målgruppe
Dynamic Temporal and Tactile Cuing (DTTC) er udviklet til børn med verbal dyspraksi og er særligt velegnet til børn med svære artikulationsproblemer og prosodiske vanskeligheder. I reviewet af Murray et al. (2014) har i alt 13 børn i alderen 3:4 til 12:8 år modtaget behandling efter DTTC metoden. I andre artikler vi har fundet om anvendelse af metoden beskriver forskere/behandlere indsatser til i alt ni børn fra 2:7 til 17 år (Maas et al., 2012; Ragner, 2013; Fog-Poulsen, 2013; Engström, 2013; Westerlind, 2013).
Metode
DTTC er en modificeret udgave af en otte trins model, der oprindeligt er udviklet til voksne med erhvervet apraksi. De otte trin er (Bowen, 2014):
- Imitation
- Hvis barnet ikke kan imitere, så siger logopæd og barn ordet i kor, hvor vokalen trækkes ud (forlænges)
- Afkortning af vokallængden – for at ordet skal lyde mere naturligt
- Gradvis forøgelse af talehastigheden til det normale.
- Gradvis reduktion af logopædens stemmestyrke. Eventuelt mimer logopæden, så barnet gradvist overtager styringen selv
- Direkte imitation, hvor barnet ser på logopædens ansigt, mens en auditiv ’model’ anvendes
- Introduktion af en 1-2 sekunders stimulus-response forsinkelse. Anvendes når barnet kan imitere logopædens model med normal hastighed og prosodi
- Spontan tale, fx ved at logopæden spørger barnet, om hvad et billede forestiller.
Barnet skal have opmærksomheden rettet på hvordan ordet lyder og hvordan munden ser ud, når man artikulerer. Barnet skal derfor være i stand til følge logopædens mundbevægelser og tale. For at opnå en effektiv behandling begynder man at arbejde med ganske få ord - og jo sværere verbal dyspraksi, jo færre antal ord. De enkelte ord repeteres mange gange i bestemte blokke (15-30 gange). Når barnet kan gentage ordet flere gange uden hjælp fra logopæden, går man videre med forskellige variationer af stimuliene for at øge forudsætningerne for den talemotoriske indlæring. Først ved at mindske antallet af gentagelser indenfor hver blok, så barnet lidt efter lidt bare siger et ord én gang, derefter arbejder barnet og logopæden med ordet, hvor der anvendes forskellig prosodi, forskellige kropsstillinger (fx siddende, stående og gående) og i kombination med andre ord (Engström, 2013). Der kan endvidere anvendes taktile stimuli (berøring af området omkring munden) og/eller gestik (fx tegn med hånden) for at skærpe præcisionen af barnets artikulation, ligesom teknikker fra Melodic Intonation Therapy kan anvendes i arbejdet med prosodi (Bowen, 2014). Westerlind har endvidere arbejdet med sensorisk stimulering med anvendelse af en elektrisk tandbørste i forbindelse med DTTC-behandling (Westerlind, 2013).
Når barnet er i stand til at selvstændigt at bruge ordet i forskellige sammenhænge, flyttes det til generaliseringsfasen, hvor ordet trænes hjemme sammen med forældrene (Engström, 2013).
Implementering
Socialstyrelsens søgning forår 2015 har ikke resulteret i viden om, hvorvidt DTTC anvendes som metode i Danmark. Dog er metoden beskrevet anvendt på Institut for Kommunikation og Handicap i Aarhus som del af en behandlingsindsats overfor en 3-årig pige, man havde mistanke om havde verbal og oral dyspraksi (Fog-Poulsen, 2013).
Metoden er i sin oprindelige form beskrevet i E. A. Strand et al (2006) som et seks ugers forløb med 10 ugentlige sessioner á 30 minutter hver. Som en del af en undersøgelse af feedback frekvens i behandling anvendte Maas et al DTTC-metoden i en modificeret udgave, nemlig som tre én-timers behandling pr. uge i to gange fire uger. Den totale varighed af dette forløb var 16 uger fra baseline til follow-up: To ugers baseline, fire ugers behandling, to ugers vedligeholdelse, fire ugers behandling, to ugers vedligeholdelse og follow up efter to uger igen (Maas et al., 2012).
Effekt
I reviewet har Murray et al opgjort effekten af indsatsen i de fire forskellige studier, der har anvendt DTTC-metoden. To af studierne (med samlet set tre børn) viste en meget stor behandlingseffekt, mens to af studierne med i alt otte børn viste en mindre eller en tvivlsom effekt. Samlet set vurderer forfatterne behandlingseffekten til at være moderat. Fem ud af syv børn havde bibeholdt effekten ved follow up 2-4 uger efter behandlingens ophør. Med hensyn til generalisering af behandlingseffekten til utrænede ord tolkes resultaterne som havende fra mindre og tvivlsom til moderat effekt (Murray et al., 2014).
Økonomi
Der er i den systematiske søgning om verbal dyspraksi ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet med verbal dyspraksi med DTTC-metoden eller dokumenterer cost-benefit af metoden.
Kilder
Bowen, Caroline (2014). Dynamic Temporal & Tactile Cueing for Speech Motor Learning,
Engström, Åsa (2013). Behandling av två barn med verbal dyspraxia enligt Dynamic temporal and Tactile Cuing (DTTC). En multiple fallstudie, i McAllister, A. (ed) (2013) Oral and Verbal Apraxia in Children, Assessment, intervention and outcome, Linköping Universitet
Fog-Poulsen, Birgitta (2013). Speech-facilitation oral motor treatment of a suspected childhood apraxia of speech and oral apraxia in a 3-year old girl. A case study, i McAllister, A. (ed) (2013) Oral and Verbal Apraxia in Children, Assessment, intervention and outcome, Linköping Universitet
Maas, Edwin et al. (2012). Feedback frequency in treatment for childhood apraxia of speech, American Journal of Speech-language path, American Journal of Speech-language pathology (kan lånes gennem bibliotek.dk) , Vol. 21, s. 239-257
Murray, Elisabeth et al. (2014). A Systematic Review of Treatment Outcomes for Children with Childhood Apraxia of Speech (kan lånes gennem bibliotek.dk), American Journal Speech Language Pathology, Vol. 23, 4, s. 486-504
Ragnar, Catarina (2013). Evaluation of intensive Dynamic temporal and Tactil Cuing therapy for a 17-year-old male with verbal dyspraxia, intellectual disability and ADHD. A case study, i McAllister, A. (ed) (2013) Oral and Verbal Apraxia in Children, Assessment, intervention and outcome, Linköping Universitet
Strand, Edythe A. et al. ( 2006). Treatment of severe childhood apraxia of speech: A treatment efficacy study, Journal of medical Speech-Language Pathology, Vol. 14, s. 297-307
Westerlind, Vanessa (2013). Sensorisk stimulans med eldtandborsta och DTTC. En kombinerad behandling i två steg tillämpat på en 3-årig flicka med förmodad verbal dyspraxi, i McAllister, A.i McAllister, A. (ed) (2013) Oral and Verbal Apraxia in Children, Assessment, intervention and outcome, Linköping Universitet