Forside » Handicap » Børn med epilepsi » Indsatser » Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) – også et værktøj på epilepsiområdet

Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) – også et værktøj på epilepsiområdet

Kognitiv Adfærdsterapi eller CBT er en relativt velunderbygget indsats i forhold til at reducere og bearbejde de negative psykosociale konsekvenser, som en diagnose eller funktionsnedsættelse kan have for den enkelte. Flere studier viser også, at CBT har god effekt på epilepsiområdet.

| Socialstyrelsen

Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) kan ses som en samlebetegnelse, som bruges til at beskrive en række forskellige interventioner, der dog ofte deler en række fælles centrale træk. Generelt kan det siges, at der i alle former for CBT fokuseres på forholdet mellem:

  • kognition (hvad vi tænker)
  • følelser (hvordan vi føler)
  • adfærd (hvad vi gør)

I CBT forstås psykiske problemstillinger som noget, der afviger fra det normale i den kognitive bearbejdning – og som indebærer kognitive forvrængninger eller mangler. Det påvirker følelser og adfærd. Angst ses som et udtryk for sådanne forvrængninger eller mangler (Stallard, 2006; Stallard, 2007).

Formålet med CBT er at ”rette” og omstrukturere uhensigtsmæssige negative tanker og antagelser, så følelser og adfærd faktisk afspejler og passer til situationen. Derudover er formålet at øge evnen til at løse problemer, så varige forbedringer i barnets hverdag sikres (Leth & Hoff Esbjørn, 2012; Stallard, 2007).

Oprindeligt blev CBT udviklet til arbejdet med at reducere angst og depression. Metoden har dog vist sig at have mange flere anvendelsesmuligheder. CBT findes i forskellige udformninger og kan foregå både individuelt, gruppebaseret eller i familiens regi.

Læs mere om CBT på Vidensportalens tema om børn med angst

Læs hele artiklen

Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) og epilepsi

CBT på epilepsiområdet består i korte træk af 5 elementer:

  1. Psykoedukation for børnene/ de unge og deres forældre
  2. Somatiske mestringsfærdigheder
  3. Kognitiv omstrukturering
  4. Eksponering
  5. Opfølgning og indøvning

Angst og depression er ganske hyppigt forekommende og desværre også underdiagnosticerede problematik i forbindelse med børn og unge med epilepsi (IOM, 2012; Berg AT, 2011). 

Læs mere om målgruppen børn med epilepsi

På epilepsiområdet findes der også forholdsvis omfattende dokumentation for positive effekter af CBT i forbindelse med epilepsi. Flere veldokumenterede metoder bygger i deres grundlag på CBT. Her skitseres kort 3 af disse CBT-baserede indsatser (Jones, 2014).

Ud over de præsenterede indsatser findes der flere indsatser, som ligeledes hviler på CBT. Effektstudierne af dem er dog af ældre dato, og præsenteres derfor ikke i denne artikel. De omtalte effektstudier inkluderer følgende, som også fremgår af kildelisten:

  • Tieffenberg et al. (2000): “A randomized field trial of ACINDES: a child-centered training model for children with chronic illnesses (asthma and epilepsy)”. Journal of Urban Health 2000; 77:280–97
  • Lewis et al. (1990): “Randomized trial of a program to enhance the competencies of children with epilepsy”. Epilepsia 1990; 31:101–9.
  • Lewis et al. (1991): “Impact of the children's epilepsy program on parents”. Epilepsia 1991; 32: 365–74.  

Kilder

Berg, AT. (2011): Epilepsy, cognition and behavior: The clinical picture. Epilepsia, 52 (suppl 1), pp 7-12

Institute of Medicine - IOM (2012): Epilepsy Across the Spectrum: Promoting Health and UnderstandingInstitute of Medicine of the National Academies. 

Leth, I. & B. Hoff Esbjørn (2012): Angst hos børn - Kognitiv terapi i teori og praksis: En håndbog for professionelle. Dansk psykologisk forlag.

Lewis et al. (1990): “Randomized trial of a program to enhance the competencies of children with epilepsy”. Epilepsia 31: pp. 101–9.

Lewis et al. (1991): “Impact of the children's epilepsy program on parents”. Epilepsia 1, pp. 365–74.

Stallard, P. (2007): Vejledning til Gode tanker gode følelser - Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge. Dansk psykologisk forlag.

Stallard, P. (2006): Gode tanker gode følelser - Kognitiv adfærdsterapi: Arbejdsbog for børn og unge. Dansk psykologisk forlag.

Tieffenberg et al. (2000): “A randomized field trial of ACINDES: a child-centered training model for children with chronic illnesses (asthma and epilepsy)”. Journal of Urban Health; 77 pp. 280–97

CBT indsatser til børn og unge med epilepsi

Camp Cope-A-Lot (CCAL)

Målgruppe: Børn (8-13 år) med epilepsi og angst

Metode: CCAL er et computerbaseret 12-ugers program med et modul om ugen. Programmets første 6 moduler fokuserer på færdighedstræning som fx afslapningsøvelser, identificering af tanker og følelser, problemløsning og selvbelønning. Den computerbaserede træning varer ca. 30 minutter, hvorefter en terapeut gennemgår emnerne via konkrete eksempler og øvelser. Modul 7-12 fokuserer på overførelse fra teori til praksis, hvor børnene i samarbejde med terapeuten skal anvende de færdigheder, de har lært, på konkrete situationer, som præsenteres via små videosekvenser.   

Implementering: Computertræningsprogrammet gennemføres i et undervisningslokale med en kognitiv adfærdsterapeut som gennemgående underviser.

Effekt: Et enkelt studie har undersøgt CCAL’s effekt (Jones et al., 2014). Studiet viste, at børnene via indsatsen opnåede fald i social fobi, forbedret selvbillede og generel forbedret trivsel i fx klassen og andre sociale sammenhænge.

Økonomi: Der er i søgningen ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet med CCAL, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden (Blocher et al., 2013; Jones et al., 2014).

Coping with Epilepsy: A Group Program for Teens

Målgruppe: Unge med epilepsi og normalt kognitivt funktionsniveau.

Metode: Gruppeindsats, som er inddelt i 6 moduler. Indsatsen varer en enkelt dag á 6 timer ved fysisk fremmøde eller 6 gange én time via en webbaseret løsning. Modulerne dækker emner som fakta om epilepsi, genkendelse af følelser og mestring af disse, at lytte til sine tanker, tankefælder, indstillinger og handlinger, som hjælper og konkrete øvelser.

Implementering: Undervisningen varetages af to socialrådgivere.

Effekt: Et enkelt studie har påvist positive effekt hos deltagerne i forhold til generel trivsel (målt via SDQ-skema). Ligeledes har deltagerens forældre rapporteret om en øget generel trivsel hos den unge efter indsatsen.

Økonomi: Der er i søgningen ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet med Coping with Epilepsy, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden (Carbone et al., 2014).

Forebyggelse af depression hos unge med epilepsi

Målgruppe: Unge mellem 13-19 år med epilepsi.

Metode: CBT udført som enkeltmandsterapi over 8 ugentlige sessioner og herefter som 4 månedlige sessioner med fokus på indøvelse og repetition af kognitive teknikker.

Implementering: Der findes ikke nogen viden om implementeringen af netop denne indsats, udover at den beskrives som CBT.

Effekt: Via et kontrolgruppedesign er det påvist, at indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen oplevede et signifikant fald i symptomer på depression og et tilsvarende løft i forhold til generel trivsel og livskvalitet.

Økonomi: Der er i søgningen ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet indsatsen, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden (Martinovic et al., 2006).

Kilder

Blocher et al. (2013): “Computer-assisted cognitive behavioral therapy for children with epilepsy and anxiety: A pilot study”. Epilepsy & Behavior 04; 27 (1): pp. 70-76

Carbone et al. (2014): “Improving the mental health of adolescents with epilepsy through a group cognitive behavioral therapy program”. Epilepsy & Behavior 10; 39: pp. 130-134

Jones et al. (2014): “Social anxiety and self-concept in children with epilepsy: a pilot intervention study”. Seizure10; 23 (9): pp. 780-785

Jones, J. E. (2014): “Treating anxiety disorders in children and adolescents with epilepsy”. Epilepsy & Behavior 39, pp. 137-142.

Martinovic et al. (2006): “Preventing depression in adolescents with epilepsy”. Epilepsy & Behavior 12;9 (4) pp. 619-624

Publiceret: 29.09.2016. Sidst opdateret: 26.09.2017