Børn med autisme og skolevægring

Børn med autisme har generelt højere fravær fra skolen end børn uden autisme. Især børn med autisme, der også har angst, har et højt fravær. Skolevægring er en reaktion eller et symptom på, at barnet gerne vil gå i skole, men ikke magter det eller ikke kan se pointen i at komme i skole. Der findes ingen enkle løsninger på skolevægring, da problemstillingerne ofte er komplekse og sammensatte. Skole og forældre bør være opmærksomme på de tidlige tegn på, at barnet med autisme ikke trives.

Dorthe Bevensee | Socialstyrelsen

Hvad er skolevægring?

Skolevægring kan defineres som perioder af længere varighed, hvor barnet sjældent eller aldrig kommer i skole (Socialstyrelsen, 2016). Det kan også defineres som barnets forsvar mod oplevet ubehag eller urimelighed (Fleischer, 2018). Hvis man sammenstiller de to definitioner, vil fokus være på at finde ud af, hvorfor barnet har brug for at forsvare sig mod at gå i skole (Fleischer, 2018).

Skolevægring er en reaktion på, at barnet ikke har ressourcer til at imødekomme de udfordringer, som det møder i sociale sammenhænge i skolen. Der kan være mange årsager forbundet med, at et barn mistrives i en grad, så det resulterer i skolevægring (Fleischer, 2018).

Skolevægring forekommer uafhængigt af køn, evner, alder og kompetencer og opstår ofte ved overgange til fx ny klasse, skoleskift, efter sygdom og efter ferier (Havik, 2018). Barnet kan føle sig uden for det sociale liv i klassen, blive mobbet eller have forskellige former for angst, fx separations- eller socialangst og derfor mistrives i skolen (Bru et al., 2015).

Skolevægring kan opstå akut, men ofte kommer det gradvist, og kan starte med fravær en time, nogle bestemte timer eller dage, for så gradvist at øges (Bru et al., 2016).

Læs mere om angst og autisme på Vidensportalen

Omfang af skolefravær og skolevægring

Der findes få studier, der viser, hvor mange børn med autisme der har skolevægring. I Danmark er der gennemført medlemsundersøgelser i Landsforeningen Autisme, der viser, at en stor andel af børn med autisme har et højt skolefravær. I 2015 er der fortaget en undersøgelse, hvor 192 forældre har besvaret et spørgeskema om barnets fravær. Denne undersøgelse viser, at ca. 60 pct. af disse børn har kortere eller længere perioder med fravær (Havik, 2018).

Læs mere om definition af autisme på Vidensportalen

Ifølge et norsk studie fra 2017 har børn med autisme en meget stor risiko for at udvikle skolevægring. Studiet viser, at lidt over 40 pct. af børn med autisme udviser skolevægringsadfærd i den almene folkeskole. 58,5 pct. af disse børn havde fraværsadfærd i mere end fire dage i en periode på 20 dage (Munkhaugen et al., 2017). Socialstyrelsens undersøgelse af 35 VISO-sager viste, at børn med autisme med massivt skolefravær, både gik i almene folkeskoler og på specialskoler (Socialstyrelsen, 2016).

Læs om reduktion af skolefravær på Vidensportalen 

Socialstyrelsen har udarbejdet beregninger baseret på registerdata vedrørende børn og unge med autisme og deres fravær. Beregningerne viser, at

  • børn uden autisme i skoleåret 2015/2016 har et fravær på 5,5 pct.
  • børn med autisme i skoleåret 2015/2016 har et fravær på 9,7 pct. Det er især sygefraværet, men også både lovligt og ulovligt fravær, som er højere hos børn med autisme.
  • børn med autisme og angst i skoleåret 2015/2016 har det højeste fravær på i alt 17,5 pct. (Socialstyrelsen, 2020).

Socialstyrelsens egne beregninger vedrørende børn og unge med autisme

Socialstyrelsen har udarbejdet beregninger baseret på registerdata vedrørende børn og unge med autisme. Beregningerne belyser udviklingen i målgruppens størrelse samt generelle karakteristika og en række uddannelsesmæssige udfaldsmål for børn og unge med autisme sammenlignet med børn og unge uden autisme.

Læs mere om beregningerne her

Konsekvenser ved længere skolefravær

Mulige konsekvenser af skolevægring kan bl.a. på kort sigt være risiko for mere omfattende skolevægring, stress, faglige udfordringer og familiekonflikter. Mulige langsigtede konsekvenser kan bl.a. være øget risiko for svækkede sociale evner, social isolation, skolefrafald senere i uddannelsessystemet, arbejdsløshed og/eller psykiske problematikker som depression og angst (Bru el al., 2016).

Uden at kunne trække en direkte linje mellem skolefravær og videre uddannelse viser Socialstyrelsens egne beregninger, at unge med autisme i langt mindre grad end unge uden autisme fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen (Socialstyrelsen, 2020).

Ca. 34 pct. af unge med autisme i alderen 18-25 år har pr. 1. oktober 2016 gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, hvorimod tallet for unge uden autisme i samme aldersgruppe er ca. 73 pct. Ca. 16 pct. af personer med autisme i alderen 25-45 år har pr. 1. oktober 2018 gennemført eller er i gang med en videregående uddannelse, hvilket gør sig gældende for ca. 42 pct. af personer uden autisme i samme aldersgruppe (Socialstyrelsen, 2018).

Komplekse grunde til skolefravær

Mange børn som ikke kommer i skole, vil gerne i skole, men magter det ikke. Det kan skyldes sammenfald af flere forhold som fx ny vikar, emneuge, skoleskift, larm, mobning, for store sociale krav og lav grad af forudsigelighed i barnets skoledag (Bru et al., 2016). Erfaringer fra praksis viser bl.a. også at nogle børn med autisme, som ikke kommer i skole, gerne vil lære noget og uddannes, men har negative erfaringer med skolen, der præger forventningerne til skolen og undervisningen.

Situationer, der er uforudsigelige, og hvor barnet føler sig utryg og oplever lav grad af kontrol, fx tidspres med hyppige overgange, kan føre til, at barnet med autisme stresses (Bru et al., 2016). Særligt overgange/skift stiller høje krav til barnets fleksibilitet og forudsætter, at barnet kan omstille sig fra en situation til en anden ny og ukendt situation. De første tegn på skolevægring ses ofte ved overgange, og det er derfor vigtigt at forberede børnene ved overgange, så angsten for det ukendte mindskes, og der skabes tryghed hos barnet (Fleischer, 2018).

En undersøgelse af 35 VISO sager har identificeret en række årsager til skolevægring hos børn med autisme, bl.a.:

  • utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbud
  • at forældrene mangler de nødvendige mestringsstrategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov 
  • at barnets specifikke udfordringer spiller en central rolle i en række forløb, hvor skolevægringen angives at være knyttet til stress, angst og svage sociale kompetencer (Socialstyrelsen, 2020).

Læs mere om Socialstyrelsens undersøgelse af 35 VISO-sager på Socialstyrelsens hjemmeside 

Opmærksomhed på tidlige tegn på skolevægring

Forældre oplever ofte, at støtten ydes for sent i forløbet (Bru, et al., 2016).

For at kunne yde rettidig og relevant hjælp og støtte for at stoppe fraværet er det vigtigt, at fraværet bliver opdaget tidligt i forløbet. En tidlig indsats er afgørende, da kompleksiteten øges med alderen og kan udvikle sig til mere alvorlige problematikker (Havik, 2018). Det kan hænge sammen med, at krav om faglige præstationer og gruppearbejde øges, og at de sociale relationer ofte bliver mere komplekse i teenageårene (Knudsen & Østergaard, 2017).

Det er derfor vigtigt, at både lærere og forældre er opmærksomme på tidlige tegn, som fx at barnet med autisme giver udtryk for ondt i maven, hovedpine eller kvalme. Er der psykosomatiske tegn, forsvinder de ofte, når barnet får lov til at slippe for at gå i skole, fx i ferier og weekender (Havik, 2018).

Overgange er ofte udfordrende for barnet med autisme. Barnet kan udvise en undgåelsesadfærd, og undgår det ubehagelige nu og her eller undgår angst, fx ved at sige at det gør ondt et eller andet sted for så enten at kunne blive hjemme eller fritages i en time fremfor at komme i skole og fx blive mobbet (Fleischer, 2018).

Magter barnet med autisme ikke at komme tilbage efter ferie eller helligdage, kan det også være tidlige tegn på, at barnet ikke trives. Øget fravær kan føre til mere fravær og måske til skolevægring, og barnet kan komme ind i en negativ spiral, som de skal have hjælp til at bryde (Havik, 2018).

Udredning af årsager til skolevægring

Lærere og forældre bør ved de tidlige tegn undersøge, hvad der ligger til grund for, at barnet med autisme ikke magter at komme i skole (Bru et al., 2016). Fraværet kan være relateret til omstændigheder i skolen, i familien eller barnet selv. Venner i eller uden for skolen kan også have indflydelse på fraværet (Havik, 2018).

Der findes ingen enkle løsninger på skolevægring eller længerevarende fravær for børn med autisme, da årsagerne er individuelle, sammensatte og kontekstafhængige (Socialstyrelsen, 2016).

Hurtig og grundig udredning er vigtig

Lang tids fravær øger kompleksiteten, og det kan være vanskeligt sent i forløbet at finde årsagerne til fraværet og dermed også den rigtige intervention (Havik, 2018). Det er afgørende med en hurtig og grundig udredning, så de personlige, relationelle og systemiske faktorer, der har betydning for udvikling af skolevægring, afdækkes og afhjælpes med virksomme interventioner (Knudsen & Østergaard, 2017).

Jo længere tid barnet er væk fra skole, desto længere tid tager det at vende tilbage. Derfor bør skolen kontakte forældrene ved en bekymrende fraværsadfærd. Både sociale, faglige og organisatoriske tiltag kan være nødvendige i en tidlig intervention (Bru et al., 2016). Erfaringer fra praksis viser blandt andet, at det rette miljø med den rette forståelse af den komplekse situation, kan speede processen op og barnet vender hurtigere tilbage til skolen.

Udredningen kan ifølge Metodecentret bl.a. omfatte:

  • samtaler med forældre og barn
  • en kortlægning af barnets styrker og udfordringer
  • fraværsmønster 
  • afprøvede interventioner
  • barnets skolehistorik 
  • en sundhedsundersøgelse 
  • psykiatrisk udredning (Knudsen & Østergaard, 2017).

Samarbejde mellem skole og forældre

En række beskyttende faktorer og risikofaktorer kan have betydning for udvikling af skolevægring hos børn med autisme. Det virker beskyttende, når der arbejdes med en helhedsorienteret indsats med et tæt forældresamarbejde, hvor forældrenes viden om barnet bringes i spil (Socialstyrelsen, 2016).

Skolen og forældrene bør have en aftale om, at forældrene altid giver besked, når barnet ikke kommer i skole, og giver besked om årsagen til fraværet. Forældre oplever ofte, at de får skylden for barnets skolevægring (Bru et al., 2016 & Socialstyrelsen, 2016). Det er vigtigt at fratage forældrene skylden og samarbejde med dem og barnet, så de forskellige perspektiver kan blive belyst. Samarbejdet med forældrene bør ses som en ressource til, at barnet trygt og gradvist kan vende tilbage til skolen efter et langt fravær. Målene for en tilbagekomst skal være realistiske og skal ikke forceres.

Ansvar og roller bør være tydelige, så alle ved, hvad de skal gøre, og indsatsen skal være koordineret og med kontinuerlig evaluering (Bru et al. 2016).

Kompetencer hos lærerne

Fagpersoner bør have viden om børn med autisme, så de kan spore mistrivsel blandt børnene i en klasse. Det er afgørende, at lærerne ved, hvordan de skal håndtere tidlige tegn på skolevægring, og kender de forskellige årsager til skolevægring. Det kan være med til at øge trivslen hos et barn med autisme, hvis fagpersoner omkring barnet har fokus på at støtte barnet i at skabe og bibeholde venskaber og på at udvikle barnets kommunikations- og mestringsstrategier (Socialstyrelsen, 2016).

Metoder, der styrker barnets sociale kompetencer, kan være hjælpsomme, fx social tænkning, hvor barnet bl.a. lærer at tage andres perspektiv og lærer, at andre påvirkes af den adfærd, de selv udviser (Winner, 2013).

Et norsk studie viser, at dårlig klasseledelse har betydning for udvikling af skolevægring, hvorimod god klasseledelse er en beskyttende faktor (Knudsen og Østergaard, 2017). Flere studier viser, at en god relation mellem lærer og elev har betydning for skolefravær, idet en god relation kan øge barnets motivation, arbejdsindsats og samarbejdsadfærd og give barnet en oplevelse af, at skolearbejdet giver mening og dermed bidrage til mestring og trivsel (Bru et al. 2016).

Manglende viden om og opmærksomhed på skolevægring, og hvordan det håndteres, kan føre til, at der ikke gribes ind i tide, og at fraværet tilskrives dovenskab eller kedsomhed (Knudsen & Østergaard, 2017).

En metode som Barnets Stemme, hvor fokus er på, at få barnet til selv at give sit syn på udfordringer og løsninger, kan støtte op om det enkelte barns trivsel.

Læs mere om Barnets Stemme på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Bru, Edvin et al. (2016). Psykisk helse i skolen. Oslo: Universitetsforlaget.

Fleischer, Anne Vibeke (2018). Jeg vil ikke i skole. Dansk Psykologisk Forlag.

Havik, Trude (2018). Skolefravær- Å forstå og håndtere skolefravær og skolevegring. Oslo: Gyldendal Akademisk.

Knudsen, Maria Hussak & Møller, Simon Østergaard (2017). Problematisk skolefravær og skolevægring. Årsager og behandling – en litteraturgennemgang. Aarhus: Metodecentret.

Munkhaugen et al. (2017). School refusal behaviour: Are children and adolescents with autism spectrum disorder at a higher risk? Research in Autism Spectre Disorders, Vol. 41 (42): 31-38.

Socialstyrelsen (2016). Børn med autisme og skolevægring. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2020). Socialstyrelsens egne beregninger vedrørende børn og unge med autisme. Odense: Socialstyrelsen.

Winner, Michelle Garcia (2013). Social tænkning: At lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at agere socialt. Kbh.: Pressto.

Senest opdateret 07-01-2020