Konsekvenser ved længere skolefravær
Mulige konsekvenser af skolevægring kan bl.a. på kort sigt være risiko for mere omfattende skolevægring, stress, faglige udfordringer og familiekonflikter. Mulige langsigtede konsekvenser kan bl.a. være øget risiko for svækkede sociale evner, social isolation, skolefrafald senere i uddannelsessystemet, arbejdsløshed og/eller psykiske problematikker som depression og angst (Bru el al., 2016).
Uden at kunne trække en direkte linje mellem skolefravær og videre uddannelse viser Socialstyrelsens egne beregninger, at unge med autisme i langt mindre grad end unge uden autisme fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen (Socialstyrelsen, 2020).
Ca. 34 pct. af unge med autisme i alderen 18-25 år har pr. 1. oktober 2016 gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, hvorimod tallet for unge uden autisme i samme aldersgruppe er ca. 73 pct. Ca. 16 pct. af personer med autisme i alderen 25-45 år har pr. 1. oktober 2018 gennemført eller er i gang med en videregående uddannelse, hvilket gør sig gældende for ca. 42 pct. af personer uden autisme i samme aldersgruppe (Socialstyrelsen, 2018).
Komplekse grunde til skolefravær
Mange børn som ikke kommer i skole, vil gerne i skole, men magter det ikke. Det kan skyldes sammenfald af flere forhold som fx ny vikar, emneuge, skoleskift, larm, mobning, for store sociale krav og lav grad af forudsigelighed i barnets skoledag (Bru et al., 2016). Erfaringer fra praksis viser bl.a. også at nogle børn med autisme, som ikke kommer i skole, gerne vil lære noget og uddannes, men har negative erfaringer med skolen, der præger forventningerne til skolen og undervisningen.
Situationer, der er uforudsigelige, og hvor barnet føler sig utryg og oplever lav grad af kontrol, fx tidspres med hyppige overgange, kan føre til, at barnet med autisme stresses (Bru et al., 2016). Særligt overgange/skift stiller høje krav til barnets fleksibilitet og forudsætter, at barnet kan omstille sig fra en situation til en anden ny og ukendt situation. De første tegn på skolevægring ses ofte ved overgange, og det er derfor vigtigt at forberede børnene ved overgange, så angsten for det ukendte mindskes, og der skabes tryghed hos barnet (Fleischer, 2018).
En undersøgelse af 35 VISO sager har identificeret en række årsager til skolevægring hos børn med autisme, bl.a.:
- utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbud
- at forældrene mangler de nødvendige mestringsstrategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov
- at barnets specifikke udfordringer spiller en central rolle i en række forløb, hvor skolevægringen angives at være knyttet til stress, angst og svage sociale kompetencer (Socialstyrelsen, 2020).
Læs mere om Socialstyrelsens undersøgelse af 35 VISO-sager på Socialstyrelsens hjemmeside
Opmærksomhed på tidlige tegn på skolevægring
Forældre oplever ofte, at støtten ydes for sent i forløbet (Bru, et al., 2016).
For at kunne yde rettidig og relevant hjælp og støtte for at stoppe fraværet er det vigtigt, at fraværet bliver opdaget tidligt i forløbet. En tidlig indsats er afgørende, da kompleksiteten øges med alderen og kan udvikle sig til mere alvorlige problematikker (Havik, 2018). Det kan hænge sammen med, at krav om faglige præstationer og gruppearbejde øges, og at de sociale relationer ofte bliver mere komplekse i teenageårene (Knudsen & Østergaard, 2017).
Det er derfor vigtigt, at både lærere og forældre er opmærksomme på tidlige tegn, som fx at barnet med autisme giver udtryk for ondt i maven, hovedpine eller kvalme. Er der psykosomatiske tegn, forsvinder de ofte, når barnet får lov til at slippe for at gå i skole, fx i ferier og weekender (Havik, 2018).
Overgange er ofte udfordrende for barnet med autisme. Barnet kan udvise en undgåelsesadfærd, og undgår det ubehagelige nu og her eller undgår angst, fx ved at sige at det gør ondt et eller andet sted for så enten at kunne blive hjemme eller fritages i en time fremfor at komme i skole og fx blive mobbet (Fleischer, 2018).
Magter barnet med autisme ikke at komme tilbage efter ferie eller helligdage, kan det også være tidlige tegn på, at barnet ikke trives. Øget fravær kan føre til mere fravær og måske til skolevægring, og barnet kan komme ind i en negativ spiral, som de skal have hjælp til at bryde (Havik, 2018).
Udredning af årsager til skolevægring
Lærere og forældre bør ved de tidlige tegn undersøge, hvad der ligger til grund for, at barnet med autisme ikke magter at komme i skole (Bru et al., 2016). Fraværet kan være relateret til omstændigheder i skolen, i familien eller barnet selv. Venner i eller uden for skolen kan også have indflydelse på fraværet (Havik, 2018).
Der findes ingen enkle løsninger på skolevægring eller længerevarende fravær for børn med autisme, da årsagerne er individuelle, sammensatte og kontekstafhængige (Socialstyrelsen, 2016).
Hurtig og grundig udredning er vigtig
Lang tids fravær øger kompleksiteten, og det kan være vanskeligt sent i forløbet at finde årsagerne til fraværet og dermed også den rigtige intervention (Havik, 2018). Det er afgørende med en hurtig og grundig udredning, så de personlige, relationelle og systemiske faktorer, der har betydning for udvikling af skolevægring, afdækkes og afhjælpes med virksomme interventioner (Knudsen & Østergaard, 2017).
Jo længere tid barnet er væk fra skole, desto længere tid tager det at vende tilbage. Derfor bør skolen kontakte forældrene ved en bekymrende fraværsadfærd. Både sociale, faglige og organisatoriske tiltag kan være nødvendige i en tidlig intervention (Bru et al., 2016). Erfaringer fra praksis viser blandt andet, at det rette miljø med den rette forståelse af den komplekse situation, kan speede processen op og barnet vender hurtigere tilbage til skolen.
Udredningen kan ifølge Metodecentret bl.a. omfatte:
- samtaler med forældre og barn
- en kortlægning af barnets styrker og udfordringer
- fraværsmønster
- afprøvede interventioner
- barnets skolehistorik
- en sundhedsundersøgelse
- psykiatrisk udredning (Knudsen & Østergaard, 2017).
Samarbejde mellem skole og forældre
En række beskyttende faktorer og risikofaktorer kan have betydning for udvikling af skolevægring hos børn med autisme. Det virker beskyttende, når der arbejdes med en helhedsorienteret indsats med et tæt forældresamarbejde, hvor forældrenes viden om barnet bringes i spil (Socialstyrelsen, 2016).
Skolen og forældrene bør have en aftale om, at forældrene altid giver besked, når barnet ikke kommer i skole, og giver besked om årsagen til fraværet. Forældre oplever ofte, at de får skylden for barnets skolevægring (Bru et al., 2016 & Socialstyrelsen, 2016). Det er vigtigt at fratage forældrene skylden og samarbejde med dem og barnet, så de forskellige perspektiver kan blive belyst. Samarbejdet med forældrene bør ses som en ressource til, at barnet trygt og gradvist kan vende tilbage til skolen efter et langt fravær. Målene for en tilbagekomst skal være realistiske og skal ikke forceres.
Ansvar og roller bør være tydelige, så alle ved, hvad de skal gøre, og indsatsen skal være koordineret og med kontinuerlig evaluering (Bru et al. 2016).
Kompetencer hos lærerne
Fagpersoner bør have viden om børn med autisme, så de kan spore mistrivsel blandt børnene i en klasse. Det er afgørende, at lærerne ved, hvordan de skal håndtere tidlige tegn på skolevægring, og kender de forskellige årsager til skolevægring. Det kan være med til at øge trivslen hos et barn med autisme, hvis fagpersoner omkring barnet har fokus på at støtte barnet i at skabe og bibeholde venskaber og på at udvikle barnets kommunikations- og mestringsstrategier (Socialstyrelsen, 2016).
Metoder, der styrker barnets sociale kompetencer, kan være hjælpsomme, fx social tænkning, hvor barnet bl.a. lærer at tage andres perspektiv og lærer, at andre påvirkes af den adfærd, de selv udviser (Winner, 2013).
Et norsk studie viser, at dårlig klasseledelse har betydning for udvikling af skolevægring, hvorimod god klasseledelse er en beskyttende faktor (Knudsen og Østergaard, 2017). Flere studier viser, at en god relation mellem lærer og elev har betydning for skolefravær, idet en god relation kan øge barnets motivation, arbejdsindsats og samarbejdsadfærd og give barnet en oplevelse af, at skolearbejdet giver mening og dermed bidrage til mestring og trivsel (Bru et al. 2016).
Manglende viden om og opmærksomhed på skolevægring, og hvordan det håndteres, kan føre til, at der ikke gribes ind i tide, og at fraværet tilskrives dovenskab eller kedsomhed (Knudsen & Østergaard, 2017).
En metode som Barnets Stemme, hvor fokus er på, at få barnet til selv at give sit syn på udfordringer og løsninger, kan støtte op om det enkelte barns trivsel.
Læs mere om Barnets Stemme på Socialstyrelsens hjemmeside
Kilder
Bru, Edvin et al. (2016). Psykisk helse i skolen. Oslo: Universitetsforlaget.
Fleischer, Anne Vibeke (2018). Jeg vil ikke i skole. Dansk Psykologisk Forlag.
Havik, Trude (2018). Skolefravær- Å forstå og håndtere skolefravær og skolevegring. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Knudsen, Maria Hussak & Møller, Simon Østergaard (2017). Problematisk skolefravær og skolevægring. Årsager og behandling – en litteraturgennemgang. Aarhus: Metodecentret.
Munkhaugen et al. (2017). School refusal behaviour: Are children and adolescents with autism spectrum disorder at a higher risk? Research in Autism Spectre Disorders, Vol. 41 (42): 31-38.
Socialstyrelsen (2016). Børn med autisme og skolevægring. Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2020). Socialstyrelsens egne beregninger vedrørende børn og unge med autisme. Odense: Socialstyrelsen.
Winner, Michelle Garcia (2013). Social tænkning: At lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at agere socialt. Kbh.: Pressto.