Forside » Handicap » Ældre med kombineret sansetab » Opsporing og udredning

Opsporing og udredning

Høre- og synsnedsættelse hos ældre udvikler sig ofte over flere år og kan være svært at opdage. Der findes screeningsværktøjer, der kan anvendes af personale i pleje- og omsorgssektoren til at opspore kombineret sansetab hos ældre. Det er desuden væsentligt, at den ældres syn og hørelse bliver udredt i relevant regi.

Lisbet Tuxen & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Kombineret høre- og synsnedsættelse medfører alvorlig funktionsnedsættelse hos ældre. Ikke desto mindre er der mange ældre, hvis sansetab ikke opdages eller først opdages meget sent (Schneider et al., 2014) (Roets-Merken et al., 2014). Forskningen peger på, at en konsekvens kan være, at den ældre ikke får den nødvendige hjælp til at kompensere for det kombinerede sansetab, og at der ikke bliver taget hånd om de problemstillinger, der kan være en konsekvens af funktionsnedsættelsen, fx tab af socialt liv, tab af livskvalitet, kognitive problemer eller depressive følelser (Roets-Merken et al., 2014).

Det er vigtigt at identificere den kombinerede høre- og synsnedsættelse, så de rette rehabiliterende tiltag kan iværksættes for at forebygge tab af funktionsevne og nedsat livskvalitet (Roets-Merken et al., 2014) (Mortensen, 2009).

Høre- og synsspecialister bør have fokus på begge sanser

Flere studier peger på, at høre- og synsspecialister har en væsentlig opgave i forhold til at opspore kombineret sansetab hos ældre. Studierne understreger vigtigheden af, at synsspecialister ikke kun har fokus på synssansen, men også interesserer sig for høresansen, og at hørespecialister ligeledes har fokus på synssansen.

Dette er bl.a. konklusionen i et større australsk forskningsprojekt, hvor Schneider et al. har undersøgt frekvensen af hørenedsættelse blandt 300 ældre i synsrehabilitering. Studiet viser, at hovedparten af de ældre i studiet har hørenedsættelse. Ud af de 300 ældre (med en gennemsnitsalder på 85 år) er der knap 90 %, der også har et høretab. Knap 80 % har høretab på begge ører. Det svarer til fire ud af fem. Blandt deltagerne med høretab har 1/5 aldrig søgt hjælp for høretabet, og 2/5 har ikke høreapparat. De har således nogle støttebehov, som ikke bliver imødekommet. Forfatterne påpeger, at rehabilitering, der fokuserer på den ene sans, ikke er tilstrækkelig. Der er behov for en funktionel vurdering af flere sanser med henblik på tidlig opsporing og en rettidig og koordineret rehabilitering for kombineret sansetab (Schneider et al., 2014a).

Samme forskergruppe har undersøgt det potentielle behov for høretilbud blandt 300 ældre i synsrehabilitering, og har afprøvet en model for intervention i forhold til at fremme brug af høretilbud til de ældre. Studiet konkluderer, at der er behov for bedre opsporing af og tilbud til ældre med kombineret sansetab. Forfatterne peger på vigtigheden af, at professionelle inden for både høre- og synsområdet er i stand til at opspore tilfælde af kombineret sansetab, sammensætte passende rehabiliteringsløsninger og koordinere en tværfaglig indsats (Schneider et al., 2014b).

Et amerikansk studie viser, at ældre har en øget risiko for hørenedsættelse ved nogle typer synsnedsættelse. Mere specifikt viser studiet, at tre typer af low contrast acuity er signifikant forbundet med høretab. På den baggrund peger forfatterne på, at høre- og synsspecialister (audiologer, læger m.v.) bør være opmærksomme på, at nedsættelse af den ene sans kan indikere nedsættelse af den anden sans. De anbefaler derfor, at specialister på høreområdet inkluderer en simple test af low contrast acuity, og at specialister på synsområdet anvender en screeningstest af nedsat hørelse med henblik på at opspore kombineret sansetab og give mulighed for at iværksætte rehabiliterende tiltag (Schneck et al., 2011).

Et dansk studie (Dammeyer, 2013) viser, at kun 21 % af de adspurgte voksne med erhvervet døvblindhed har modtaget rådgivning og rehabiliterende indsatser efter henvisning fra en øjen- eller høreklinik. I den forbindelse peges der på, at der i det danske sundhedssystem er brug for større opmærksomhed på kombineret sansetab og behovet for særlig rådgivning og rehabilitering (Dammeyer, 2013).

Opsporing ved hjælp af spørgeguide

Kommunale fagpersoner, der har kontakten med ældre medborgere, spiller en vigtig rolle i forbindelse med opsporing af ældre med kombineret sansetab. Det kan være medarbejdere i hjemmeplejen, visitatorer og medarbejdere, der udfører forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens § 79a.

Videnscentret for Døvblindblevne (nu Socialstyrelsen) har udviklet ’Spørgeguide om kombineret høre- og synsnedsættelse hos ældre’.

Spørgeguiden om kombineret høre- og synsnedsættelse kan downloades på Socialstyrelsens hjemmeside 

Spørgeguiden kan fx anvendes af kommunerne i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg og være med til at afdække, om den ældre har kombineret høre- og synsnedsættelse (Mortensen, 2009).

Spørgeguiden er et værktøj, som skal hjælpe med at sætte et systematisk fokus på høre- og synsnedsættelser, som ellers kan være vanskelige at opdage. Spørgeguiden er ikke udviklet til at afgøre, hvorvidt en person er døvblind eller ej. Hertil skal der en funktionel vurdering fra en person med særlig døvblindefaglig ekspertise (Socialstyrelsen, 2015).

Indhold i spørgeguiden

Spørgeguiden består af to sider med 14 enkle spørgsmål. 7 spørgsmål handler om syn, og 7 handler om hørelse. Til hvert spørgsmål er der flere svarmuligheder. Spørgsmålene i spørgeguiden sigter direkte på den ældres daglige høre- og synsfunktion, fx: ”Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i telefonen?”, ”Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt til dig, når der er baggrundsstøj, fx når der er flere personer til stede?”, ”Kan du læse undertekster på tv?” (Mortensen, 2009).

På baggrund af svarene, kan medarbejderen vurdere, om der er grundlag for videre henvisning til fagfolk, der har specialviden om kombineret sansetab, dets konsekvenser og rehabiliterende indsatser.

Validering af spørgeguiden

Den danske spørgeguide er ikke blevet valideret. Det er derimod den norske, som ligger til grund for den danske. I et norsk studie (Lyng & Svingen, 2001) foretages en evaluering af en screeningsmetode til at identificere ældre med alvorligt, kombineret sansetab. Metoden består af en selvrapporteret  vurdering af syn og hørelse, som foretages ved hjælp af spørgeguiden og standardiseret interview. De subjektive vurderinger af syn og hørelse blev valideret i forhold til objektive mål på synsstyrke, kontrastfølsomhed og læsefærdigheder samt rentone- og taleaudiometri. Deltagerne gennemgik også en klinisk vurdering af en erfaren døvblindekonsulent (Lyng & Svingen, 2001).   

I alt blev 719 ældre personer undersøgt med spørgeguiden. Ud af disse havde 65 personer tegn på kombineret sansetab. 33 af disse gennemførte interview og testning. Studiet konkluderer på baggrund af de statiske sammenfald mellem de subjektive vurderinger og objektive målinger, at metoden er valid med tilstrækkelig sensitivitet til at identificere alvorligt, kombineret sansetab hos ældre. Konklusionen er desuden, at metoden kan anvendes af personale i pleje og omsorgssektoren (Lyng & Svingen, 2001). 

Et hollandsk studie (Roets-Merken et al., 2014) undersøger validitet og reliabilitet af den engelske version af den norskudviklede spørgeguide. I studiet afprøves spørgeguiden på 56 personer over 65 år, der alle modtager ældrepleje. Screeningen sammenlignes med objektive målinger af syn og hørelse for at fastslå forekomsten af kombineret syns- og høretab ud fra standardiserede kriterier. Konklusionen på studiet er, at spørgeguiden er et validt og troværdigt værktøj til opsporing af ældre med kombineret sansetab. Studiet konkluderer også, at værktøjet er nemt at bruge for plejepersonalet. Forfatterne tager dog visse forbehold for resultaterne vedrørende validitet og reliabilitet, blandt andet på grund af det lille deltagerantal i studiet (Roets-Merken et al, 2014).

Udredning 

Før der iværksættes tiltag, bør ældre med kombineret sansetab være udredt relevant og hensigtsmæssigt af specialister i sundhedsvæsenet. Nedsat syn og hørelse kan være relateret til specifikke sygdomme og funktionsnedsættelser, som er tilgængelige for behandling og kompenserende indsatser. Andre eventuelle konkurrerende sygdomme bør også være udredt i sundhedsvæsenet.

I praksis vil det typisk være en speciallæge i øjensygdomme og speciallæge i øre-næse-halssygdomme, der foretager udredningen. Speciallægen foretager diagnostik af relevante sygdomme og identificerer eventuelle behandlingsmuligheder. Hvis behandling skal foregå et andet sted end i speciallægepraksis, kan speciallægen henvise videre til relevant sygehusafdeling. En række øjensygdomme optræder hyppigere med stigende alder, ligesom hørenedsættelse er hyppigere med stigende alder.

Derudover har flertallet af kommunerne driftsaftale med CFDs døvblindekonsulentordning (tidligere Center for Døve), som tilbyder udredning og rådgivning af ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse. Døvblindekonsulenternes rådgivning retter sig også mod pårørende og fagfolk, der er i kontakt med døvblinde.

Rådgivning til mennesker med kombineret høre- og synsnedsættelse kan desuden gives af kommunikationscentre, synscentraler og høreinstitutter.

Kilder

Dammeyer, Jesper (2013): Characteristics of a Danish population of adults with acquired deafblindness receiving rehabilitation services, The British Journal of Visual Impairment, 31(3), 189 – 197.

Edberg, P. O., Ulla P. Wahlquist, Birgitta Larsby & Mathias Hällgren (2008): Allvarlig kombination av hörsel- och synnedsättning hos personer över 65 år.

Lyng, Kolbein & Else Marie Svingen (2001): Kartlegging av alvorlig, kombinert sansetap hos eldre – evaluering av sjekklistebasert screeningsmetodikk, NOVA Rapport 9/01.

Mortensen, Ole (2009): Fokus på dobbelt sansetab ved forebyggende hjemmebesøg, Sygeplejersken 1/2009.

Roets-Merken, Lieve M., Syste U. Zuidema, Myrra Vernooij-Dassen & Gertrudis Kempen (2014): Screening for hearing, visual and sensory impairment in older adults using behavioural cues: A validation study, International Journal of Nursing Studies, 51(11), 1434 – 1440.

Schneck, Marilyn E., Lori A. Lott, Gunilla Haegerstrom-Portnoy & John A Brabyn (2011): Association between hearing and vision impairments in older adults, Ophthalmic & Physiological Optics, 32(1), 45 – 52.

Schneider, Julie M., Catherine M. McMahon, Bamini Gopinath, Annette Kifley, Rebecca Barton, Paul Mitchell, Stephen R. Leeder & Jie Jin Wang (2014a): Dual sensory impairment and hearing aid use among clients attending low-vision services in Australia: The vision-hearing project, Journal of Aging and Health 2014, 26(2), 231 – 249.

Schneider, Julie M., Moira Dunsmore, Catherine M. McMahon, Bamini Gopinath, Annette Kifley, Paul Mitchell (2014b): Improving access to hearing services for people with low vision: piloting a ”hearing screening and education model” of intervention, Ear and hearing 35:4, 153 – 161.

Socialstyrelsen (2015): Spørgeguide – et enkelt opsporingsværktøj, Socialstyrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 18.03.2016