Målgruppen

Kombineret sansetab hos ældre kan have forskellige årsager. Hvis nedsat syn og hørelse opdages i tide, kan der iværksættes forskellige tiltag, som kan styrke den enkeltes funktionsevne og livskvalitet.

Lisbet Tuxen & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Når ældre rammes af både høre- og synsnedsættelse samtidig, vil det sige, at de ikke længere kan anvende den ene sans til at kompensere for tabet af den anden. Det indebærer, at selv en lettere hørenedsættelse og en lettere synsnedsættelse kan give alvorlige problemer i dagligdagen og påvirke vigtige funktionsområder som kommunikation, informationstilegnelse, orientering og mobilitet. De to sansenedsættelser giver tilsammen noget, der er større end summen af de enkelte dele – eller sagt på en anden måde: 1+1=3. Der er således tale om en funktionsnedsættelse, som er forskellig fra hørenedsættelse og synsnedsættelse alene, og der er derfor behov for særlige tiltag for kompensation og støtte (Socialstyrelsen 2013).

Årsager til kombineret sansetab

Den mest almindelige årsag til synsnedsættelse hos ældre skyldes aldersbetinget makuladegeneration (AMD), som er en skade på den del af nethinden, hvor det skarpe syn dannes (Klaver et al., 1998). Forandringerne medfører, at centralsynet bliver uklart og tåget, mens periferisynet oftest ikke påvirkes (Baggesen, 2010).

Andre almindelige årsager til synsnedsættelse hos ældre er grå stær (katarakt), grøn stær (glaukom), nethindekomplikation ved sukkersyge samt blodprop i hjernen, der rammer synscentret (Socialstyrelsen, 2011).

Den mest almindelige årsag til hørenedsættelse blandt ældre er, at der med alderen sker en gradvis forværring af hørelsen, som betegnes aldersrelateret hørenedsættelse eller presbyacusi (van Eyken et al., 2007). Det er ofte hørelsen i diskantområdet, altså de høje toner, som er hårdest ramt. Det er med tiden medvirkende til, at hørenedsættelsen vanskeliggør taleopfattelse (Möller, 2010). Både genetiske og miljømæssige faktorer som støj og infektioner m.v. kan bidrage til at fremskynde presbyacusi (van Eyken et al., 2007).

Nedsat syn og hørelse forværres over tid

Ældre med kombineret sansetab har oftest levet et langt liv uden nogen form for sansetab. De fleste typer af alvorlig kombineret sansetab er progredierende, hvilket vil sige, at syn og/eller hørelse forværres med tiden (Nordens velfærdscenter 2013). Den gradvise udvikling kan betyde, at man ikke lægger mærke til forandringen. Den ældre selv og deres omgivelser opdager ofte ikke, at de har et alvorligt kombineret sansetab og behov for støttende indsatser (Schneider et al., 2014) (Roets-Merken et al., 2014) (Edberg et al., 2008). Praksiserfaringer peger også på, at den ældre selv eller omgivelserne kan tænke, at det blot hører med til det at blive gammel og derfor affinder sig med situationen (Mortensen, 2009). Nogle ældre er desuden så gode til at kompensere og fungerer godt i egen bolig, fordi de er på hjemmebane og kan orientere sig – hvilket kan være medvirkende til, at omgivelserne ikke opdager, at den ældre har problemer med både syn og hørelse (Videnscentret for Døvblindblevne 2010).

Konsekvenser af kombineret sansetab

Kombineret sansetab kan medføre en række negative følgevirkninger hos ældre. De er mere socialt inaktive (Viljanen et al., 2014), har oftere nedsat livskvalitet (Chia et al., 2006) og dårligere selvoplevet helbred (Brennan et al., 2006) sammenlignet med ældre uden sansetab. Desuden har de øget risiko for depression (Heine & Browning 2014), gangbesvær og fald (Crews & Campbell, 2004), nedsat evne til daglig livsførelse (Brennan et al., 2006) samt højere dødelighed (Gopinath et al., 2013).

Læs mere om konsekvenserne af kombineret sansetab i  artiklen Følgevirkninger. 

Tidlig indsats er afgørende

Nordens Velfærdscenter påpeger, at det er afgørende, at pårørende og personale er opmærksomme på, at den ældre får undersøgt både syn og hørelse, så de rette tiltag kan iværksættes (Nordens Velfærdcenter, 2013). Hvis det kombinerede sansetab opdages, er der mange muligheder for at sætte ind med rehabiliterende tiltag.  Det afgørende er, at indsatsen sættes ind så tidligt som muligt for at forebygge tab af funktionsevne og livskvalitet (Roets-Merken et al, 2014) (Mortensen, 2009).

Læs mere om tidlig indsats i indsatsartiklen Livsomstilling

Kilder

Baggesen, Kirsten (2010): AMD - aldersrelateret makuladegeneration, i Lis Just et al. (red.): 1 + 1 = 3 - En artikelsamling, Videnscentret for Døvblindblevne.

Brennan, Mark, Ya-ping Su & Amy Horowitz (2006): Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults (kan lånes via bibliotek.dk), Journal of Rehabilitation Research and Development, 43(6), pp. 777 – 792.

Chia, Ee-Munn, Paul Mitchell, Elena Rochtchina, Suriya Foran, Maryanne Golding & Jie Jin Wang  (2006): Association Between Vision and Hearing Impairments and Their Combined Effects on Quality of Life, Arch Ophthalmol, 124(10), pp. 1465 – 1470.

Crews, John E. & Vincent A. Campbell (2004): Vision Impairment and Hearing Loss Among Community-Dwelling Older Americans: Implications for Health and Functioning (kan lånes via bibliotek.dk), American Journal of Public Health, 94(5), pp. 823 – 829.

Dammeyer, Jesper (2014): Deafblindness – A review of the literature (kan lånes via bibliotek.dk), Scandinavian Journal of Public Health, 42, pp. 554 – 562.

Edberg, P. O., Ulla P. Wahlquist, Birgitta Larsby & Mathias Hällgren (2008): Allvarlig kombination av hörsel- och synnedsättning hos personer över 65 år.

Gopinath, Bamini, Julie Schneider, Catherine McMahon, George Burlutsky, Stephen Leeder & Paul Mitchell (2013): Dual Sensory Impairment in Older Adults Increases the Risk of Mortality - A Population-Based Study (kan lånes via bibliotek.dk), PloS ONE, 8 (3).

Heine, Chyrisse & Colette J. Browning (2014): Mental health and dual sensory loss in older adults: A systematic review, Frontiers in Aging Neuroscience, 6.

Klaver, Caroline C. W., Roger C. W. Wolfs, Johannes R. Vingerling, Albert Hofman, Paulus T. V. M. de Jong (1998): Age-Specific Prevalence and Causes of Blindness and Visual Impairment in an Older Population The Rotterdam, Archives of Ophthalmology, 116 (5), pp. 653 – 658.

Lin, Michael Y., Peter R. Gutierrez, Katie L. Stone, Kristine Yaffe, Kristine E. Ensrud & Howard A. Fink (2004): Vision impairment and combined vision and hearing impairment predict cognitive and functional decline in older women. Journal of the American Geriatrics Society, 52(12), pp. 1996 – 2002.

Nordens Velfærdscenter (2013): Et godt ældreliv med kombineret sansetab.

Möller, Claes (2010): Får alle hørenedsættelse på deres gamle dage? - om aldersrelateret hørenedsættelse, i Lis Just et al. (red.): 1 + 1 = 3 - En artikelsamling, Videnscentret for Døvblindblevne.

Roets-Merken, Lieve M., Syste U. Zuidema, Myrra Vernooij-Dassen & Gertrudis Kempen (2014): Screening for hearing, visual and sensory impairment in older adults using behavioural cues: A validation study, International Journal of Nursing Studies, 51(11), pp. 1434 – 1440.

Schneider, Julie M., Catherine M. McMahon, Bamini Gopinath, Annette Kifley, Rebecca Barton, Paul Mitchell, Stephen R. Leeder & Jie Jin Wang (2014a): Dual sensory impairment and hearing aid use among clients attending low-vision services in Australia: The vision-hearing project, Journal of Aging and Health 2014, 26(2), pp. 231 – 249.

Schneider, Julie M., Moira Dunsmore, Catherine M. McMahon, Bamini Gopinath, Annette Kifley, Paul Mitchell (2014b): Improving access to hearing services for people with low vision: piloting a ”hearing screening and education model” of intervention, Ear and hearing 35(4), pp. 153 – 161.

Socialstyrelsen (2011): Ældre og Synshandicap - Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder, 

Tay, Tien, Jie Jin Wang, Annette Kifley, Richard I. Lindley, Philip Newall & Paul Mitchell (2006): Sensory and cognitive association in older persons: Findings from an older Australian population, Gerontology 52, pp. 386 – 394.

Valentijn, Susanne A. M., Martin P. J. van Boxtel, Susan A. H. van Hooren, Hans Bosma, Henny Beckers, Rudolf Ponds, Jelle Jolles (2005): Change in sensory functioning predicts change in cognitive functioning: Results from a 6-year follow-up in the Maastricht Aging Study, Journal og the American Geriatrics Society, 53(3), pp. 374 – 380.

Van Eyken, Els, Guy van Camp, G., & Lut van Laer (2007): The complexity of age-related hearing impairment: Contributing environmental and genetic factors. Audiology and Neurotology, 12, pp. 345 – 358.

Videnscentret for Døvblindblevne (2010): 1+1=3 en artikelsamling om ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse.

Viljanen, Anne, Timo Törmäkangas, Sonja Vestergaard  & Karen Andersen-Ranberg (2014): Dual sensory loss and social participation in older Europeans, European Journal of Ageing, 11 (2), pp. 155 – 167.

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 18.03.2016