Forside » Handicap » Ældre med kombineret sansetab » Indsatser » Livsomstilling – den rette støtte på det rette tidspunkt

Livsomstilling – den rette støtte på det rette tidspunkt

Livsomstillingsmodellen er en forståelsesramme, der kan understøtte samarbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Modellen bidrager til at forstå den livsomstilling, en person gennemgår, når syn og hørelses svækkes. Et øget fokus på de forskellige faser i omstillingsprocessen kan være med til at sikre, at en person med kombineret sansetab får den rette støtte på det rette tidspunkt.

I Danmark arbejder mange praktikere inden for området erhvervet døvblindhed ud fra det tankesæt, der knytter sig til livsomstilling. Som værktøj i arbejdet med mennesker med erhvervet døvblindhed anvender de Livsomstillingsmodellen, som er en faseopdeling af den livsomstillingsproces, personer med erhvervet døvblindhed gennemgår, når de får kombineret sansetab.

Livsomstillingsmodellen er ikke en egentlig metode, og som det fremgår af afsnittet om effekt, er der ikke foretaget effektmåling eller andre former for evaluering af at arbejde ud fra dette tankesæt eller at anvende modellen i arbejdet med ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse.

Livsomstillingsmodellen er medtaget her, fordi der kun findes ganske få teoretisk eller empirisk underbyggede metoder til ældre med kombineret sansetab, og fordi det er en velbeskrevet erfaringsbaseret tilgang i forhold til personer med kombineret sansetab.

Livsomstillingsmodellen som forståelsesramme

Når en person rammes af kombineret sansetab, får det konsekvenser for hele livssituationen. Det sociale fællesskab, familielivet, arbejdslivet, fritiden m.v. ændrer sig, og både enkle hverdagssituationer og større livsprojekter og mål i livet får en anden karakter.

Ældre, som oplever, at både syn og hørelse svækkes, gennemgår en omstillingsproces fra det kombinerede sansetab viser sig, til den ældre har lært at leve med det nye livsvilkår. Ifølge Gullacksen et al. (2011) er det vigtigt, at faggrupper har indblik i livsomstillingsprocesser og har en god forståelse for, hvordan personer med en fremadskridende funktionsnedsættelse reagerer gennem forskellige faser i en langvarig og kompleks omstillingsproces. Det kan være med til at sikre et godt match mellem individets behov og omgivelsernes støtte (Gullacksen et al., 2011).

Livsomstillingsmodellen som værktøj

Livsomstillingsmodellen er et værktøj til at strukturere informationer om en persons omstillingsproces. Det er en socialpsykologisk faseopdelt model for livsomstillingsprocesser, som er udviklet af Ann-Christine Gullacksen fra Malmö Högskola. Modellen er udviklet med inspiration fra Aaron Antonovskys teori om salutogenese (de mekanismer, der udvikler sundhed). Teorien går ud på, at menneskers sundhed og trivsel fremmes af, at de er i stand til at skabe mening i livet. Et betydningsfuldt skridt for at nå dette mål er, at man kan begribe og forstå det, som sker, og det er igen en forudsætning for at kunne håndtere de problemer, som opstår.

Livsomstillingsmodellen blev oprindelig udviklet til personer med kronisk sygdom eller høretab (Gullacksen, 1998) (Gullacksen, 2002). I 2011 blev modellen videreudviklet (Gullacksen et al., 2011) til målgruppen personer med erhvervet døvblindhed. Det skete i forbindelse med et nordisk projekt, som Skandinavisk Netværk om Erhvervet Døvblindhed (SNED) gennemførte i perioden 2008-2011. Målet med projektet var at få mere nuanceret viden om, hvordan betydningsfulde faktorer som identitet, tryghed og kontrol i livet ændrer indhold og karakter igennem fire forskellige faser i omstillingsforløbet. I udviklingsprojektet blev Livsomstillingsmodellen brugt til at strukturere fokusgruppeinterviews med 15 personer med erhvervet døvblindhed fra Danmark, Norge og Sverige. Interviewene afdækker informanternes erfaringer i en tidsperiode, der strækker sig fra de første tegn på kombineret høre- og synsnedsættelse frem til slutningen af omstillingsforløbet, hvor personen har lært at leve med det kombinerede sansetab. Undersøgelsen er således en erfaringsopsamling, der bruges til at beskrive, hvad der er på spil for personer med kombineret sansetab (Gullacksen et al., 2011).

På baggrund af erfaringsopsamlingen fra det nordiske udviklingsprojekt, har projektgruppen udledt nogle fællestræk for, hvad der karakteriserer de fire faser.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Livsomstilling – den rette støtte på det rette tidspunktLivsomstillingsmodellen er en forståelsesramme, der kan understøtte samarbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Modellen bidrager til at forstå den livsomstilling, en person gennemgår, når syn og hørelses svækkes. Et øget fokus på de forskellige faser i omstillingsprocessen kan være med til at sikre, at en person med kombineret sansetab får den rette støtte på det rette tidspunkt. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

Livsomstillingsmodellen retter sig mod personer med et fremadskridende kombineret sansetab.

Livsomstillingsmodellen er en forståelsesramme, som er udviklet på baggrund af interviews med personer med fremadskridende kombineret sansetab i alderen 25-65 (Gullacksen et al., 2011. De interviewede har alle haft et sansetab fra barndommen. Modellen retter sig således ikke specifikt mod ældre med erhvervet døvblindhed, men tilgangen skønnes at kunne anvendes i arbejdet med ældre, der ikke tidligere har haft væsentlige problemer med syn og hørelse, og som på grund af alder oplever et kombineret sansetab i form af nedsat syn og hørelse.

Kilder

Gullacksen, Ann-Christine, Lena Göransson, Gunilla Henningsen Rönnblom, Anny Koppen, Anette Rud Jørgensen (2011): Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed – et indre arbejde over tid, Nordens Velfærdscenter.

Metode

Livsomstillingsmodellen kan understøtte arbejdet med at identificere, hvor i omstillingsforløbet en person med et fremadskridende tab af både syns- og høresans befinder sig.

Livsomstillingsmodellen og de erfaringer, der knytter sig til de forskellige faser i modellen, kan bruges af fagprofessionelle til at blive klogere på, hvor en person er i livsomstillingsprocessen, hvilken støtte personen er parat til at tage imod, og hvornår personen er parat til at tage mod støtte (Gullacksen et al., 2011).

Modellen kan også bruges som udgangspunkt for samtale med personer med kombineret sansetab – enten individuelt eller i gruppe – og dermed give fagprofessionelle mulighed for at fungere som vidensformidlere i konkrete situationer, hvor personen selv har svært ved at sætte ord på sin situation (Gullacksen et al., 2011).

Livsomstillingsmodellen kan bruges til opdage vigtige problematikker, som knytter sig til forskellige faser i omstillingsprocessen, og få indsigt i, hvad der er på spil, når de kvalifikationer og strategier, personen hidtil har brugt, ikke længere er tilstrækkelige (Gullacksen et al., 2011). Ifølge forfatterne kan praktikere dermed få et mere sikkert grundlag for at vurdere, hvad der vil være en passende støtte på et givent tidspunkt, og hvordan en person med kombineret sansetab over tid bedst støttes i at finde nye veje og strategier for at mestre hverdagen og livet i sin helhed (Gullacksen et al., 2011).

Karakteristik af faserne

Livsomstillingsmodellen indeholder fire faser:

  1. Fastholde
  2. Bearbejde/udforske
  3. Forankre
  4. Vedligeholde

Beskrivelsen af, hvad der karakteriserer faserne, bygger på fokusgruppeinterview med mennesker med erhvervet døvblindhed (Gullacksen et al., 2011). Derfor anvendes betegnelsen døvblindhed i det følgende.

Fase 1 Fastholde
Ifølge modellen er dette tiden, hvor personen med døvblindhed begynder at opleve forandringer og kæmper for at holde fast i det, som hidtil har fungeret, og som personen er vant til. De gradvise forringelser af sanserne kan i starten ske mere eller mindre ubevidst. Strategier rettes mod at skjule og fornægte problemer og håndtere hverdagssituationer, og mange oplever et stærkt ønske om at gendanne livet, som det var, da det fungerede.

I slutningen af denne fase kommer erkendelsen af funktionsnedsættelsen og livsforandringen, hvor det er tid for at indse at forringelsen er en kendsgerning – hvilket for en del personer kan resultere i en emotionel krise. Det er ifølge modellen først efter dette skift, at bearbejdningen af livsforandringen kan begynde (Gullacksen et al., 2011). 

Fase 2 Bearbejde/udforske
Den næste fase kan strække sig over lang tid og være meget energikrævende. Reaktionerne på erkendelsen af den nye virkelighed, giver ofte stærke følelser. Mange mærker sorg og savn efter det, som har været. Det nye i situationen er en erkendelse af, at den kombinerede høre- og synsnedsættelse vil få konsekvenser for livet fremover. Ifølge modellen er det nu, den enkelte begynder at bearbejde sin relation til døvblindheden og udforske sig selv og døvblindheden i forhold til omverdenen. Det medfører en gradvis øget bevidsthed om de sammensatte og komplekse konsekvenser af døvblindhed.

Ifølge modellen viser overgangen til næste fase sig på den måde, at den enkelte nu ved, hvordan man kan leve med døvblindheden, og kan kontrollere disse vilkår (Gullacksen et al., 2011). 

Fase 3 Forankre
Tredje fase er ifølge Livsomstillingsmodellen kendetegnet ved, at personen nu har genfundet kernen i sin identitet og har kunnet indarbejde døvblindhedens vilkår i livssituationen. Det er ofte på dette stadium i omstillingsprocessen, at familie og venner indser, at døvblindheden også påvirker dem.

Den nyvundne åbenhed giver et mere afslappet forhold til hjælpemidler og andre støtteinstanser. I takt med, at hjælpemidler og personlig støtte kan anvendes, vokser også handlerummet og mulighederne for deltagelse i socialt liv (Gullacksen et al., 2011). 

Fase 4 Vedligeholde
Nu handler det om at leve med sin funktionsnedsættelse. At ”leve med” kan ifølge Livsomstillingsmodellen betragtes som vedligeholdelsesarbejde – der er brug for løbende vedligeholdelse og konstante tilpasninger til forandring eller forværring af funktionsevne. Vedligeholdelsesarbejdet omfatter blandt andet fortsat kontakt til fagfolk, at holde sig ajour med udviklingen på det medicinske og tekniske område og disponere sine kræfter ved at planlægge og prioritere aktiviteter (Gullacksen et al., 2011). 

Karakteristikken af de forskellige faser viser ifølge forfatterne, hvor vigtigt det er, at fagfolk, der skal yde støtte, har blik for, at det fx ikke nytter at tilbyde hjælp til en person, der er i fase 1, hvor han eller hun forsøger at fornægte døvblindheden og holde fast i det, som var engang. Først når personen er på vej ud af fase 1 og begynder at erkende, at han eller hun er ramt af døvblindhed, er personen i stand til at tage imod tilbud om hjælp og støtte. Et tilbud om at lære at anvende hvid stok kan således blive afslået, hvis det fremsættes den ene måned, men blive accepteret den næste, hvis personen er kommet videre i sin livsomstillingsproces (Gullacksen et al., 2011).

Modellens begrænsninger som metode

Livsomstillingsmodellen kan bruges til at skabe dialog mellem fagprofessionelle og den enkelte borger og etablere et godt grundlag for at sikre borgeren den rette hjælp på det rette tidspunkt. I materialet om livsomstilling fremgår det dog ikke, om – og i så fald hvordan – der arbejdes med at opstille mål for den indsats, der ydes over for borgeren i forbindelse med livsomstillingen, og hvordan effekten evalueres. Det foreligger således ingen standarder for løbende og systematisk målsætning og dokumentation af resultatopnåelse ved brug af Livsomstillingsmodellen.

Kilder

Gullacksen, Ann-Christine, Lena Göransson, Gunilla Henningsen Rönnblom, Anny Koppen, Anette Rud Jørgensen (2011): Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed – et indre arbejde over tid, Nordens Velfærdscenter.

Implementering


I Danmark anvender døvblindekonsulenterne hos CFD (tidligere Center for Døve) Livsomstillingsmodellen som udgangspunkt for rådgivningsarbejdet.

CFD oplyser, at forfatterne bag Livsomstillingsmodellen (Gullacksen et al., 2011) er i gang med at udarbejde en vejledning til brug af modellen målrettet praktikere. Den bliver efter planen udgivet på norsk i begyndelsen af 2016. Ifølge CFD forventes vejledningen oversat til dansk i begyndelsen af 2016.  

Forfatterne (Gullacksen et al., 2011) peger på, at den viden, som er genereret i forbindelse med udviklingsprojektet, hvor Livsomstillingsmodellen blev afprøvet, er relevant for mange faggrupper inden for høre- og synsområdet og hos andre rehabiliteringsinstanser for ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse.

Samarbejde og god koordination på høre- og synsområdet kan ifølge forfatterne spille en vigtig rolle i den enkelte borgers omstillingsproces, fordi det gør det muligt for de professionelle, der har kontakten til den ældre, at følge og guide personen gennem perioder, der kræver tilpasning til nye livsvilkår. Et gavnligt resultat af et sådant samarbejde forudsætter ifølge forfatterne, at alle parter har viden om livsomstillingsprocesser ved erhvervet døvblindhed (Gullacksen et al., 2011). Det indebærer, at der i forbindelse med implementering skal indtænkes kompetenceudvikling af de faggrupper, som har med ældre med kombineret sansetab at gøre. 

Kilder

Gullacksen, Ann-Christine, Lena Göransson, Gunilla Henningsen Rönnblom, Anny Koppen, Anette Rud Jørgensen (2011): Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed – et indre arbejde over tid, Nordens Velfærdscenter.

Effekt

Effekt af Livsomstillingsmodellen er ikke dokumenteret.

Der er ikke foretaget effektmåling eller andre former for evaluering af anvendelsen af Livsomstillingsmodellen i arbejdet med ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse.

Kilder

Gullacksen, Ann-Christine, Lena Göransson, Gunilla Henningsen Rönnblom, Anny Koppen, Anette Rud Jørgensen (2011): Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed – et indre arbejde over tid, Nordens Velfærdscenter.

Økonomi

Der er ikke foretaget økonomiske beregninger på, hvad det indebærer at arbejde ud fra Livsomstillingsmodellen i forbindelse med rehabilitering af ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse.

Eftersom Livsomstillingsmodellen er en tilgang til arbejdet med ældre med kombineret sansetab, vil ressourcetrækket typisk være indlejret i de indsatser, der ydes over for den ældre. Det kan derfor være svært at isolere arbejdet med Livsomstillingsmodellen og give et præcist bud på økonomien.

Anvendelse af Livsomstillingsmodellen vil fordre, at de faggrupper, der arbejder med rehabilitering af ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse, kompetenceudvikles med henblik på at erhverve viden om de omstillingsprocesser, personer med kombineret høre- og synsnedsættelse står over for samt om brug af Livsomstillingsmodellen. Da kompetencerne ikke snævert er knyttet til arbejdet med ældre med kombineret sansetab, vil kompetencerne kunne anvendes over for andre målgrupper, der er karakteriseret ved et fremadskridende handicap.

Kilder

Gullacksen, Ann-Christine, Lena Göransson, Gunilla Henningsen Rönnblom, Anny Koppen, Anette Rud Jørgensen (2011): Livsomstilling ved kombineret syns- og hørenedsættelse/døvblindhed – et indre arbejde over tid, Nordens Velfærdscenter.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Livsomstilling – den rette støtte på det rette tidspunktLivsomstillingsmodellen er en forståelsesramme, der kan understøtte samarbejdet med personer med erhvervet døvblindhed. Modellen bidrager til at forstå den livsomstilling, en person gennemgår, når syn og hørelses svækkes. Et øget fokus på de forskellige faser i omstillingsprocessen kan være med til at sikre, at en person med kombineret sansetab får den rette støtte på det rette tidspunkt. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Livsomstilling er ikke en indsats, men en tilgang eller en forståelsesramme som professionelle, der arbejder med borgere med erhvervet døvblindhed, kan anvende. Målgruppen for tilgangen – borgere med erhvervet døvblindhed – er tydeligt defineret i Livsomstillingsmodellen. Der er ikke udviklet screeningsværktøjer til at udrede, hvorvidt en borger er omfattet af målgruppen. Det foreligger dog klare inklusionskriterier i form af den nordiske definition af døvblindhed, som er en funktionel definition, der anvendes af praktikere på døvblindeområdet i de nordiske lande. Det er klart beskrevet, hvilke behov eller problemer tilgangen kan bidrage til at opfylde eller løse. Det beskrives ligeledes, hvordan tilgangen kan påvirke andre forhold i borgerens hverdag og livssituation. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
Livsomstillingsmodellen bygger på et teoretisk fundament, der er klart beskrevet, og som er baseret på anerkendte teorier om accept og coping i forbindelse med handicap og kroniske sygdomme. Modellen er desuden baseret på empiriske data i form af en kvalitativ undersøgelse af personer med døvblindheds oplevelse af livsomstillingsprocessen samt relevant praktikererfaring fra de skandinaviske lande. Tilgangen og de forskellige faser, borgeren gennemgår i erkendelsen af funktionstabet, er velbeskrevet. Konkrete aktiviteter er ikke beskrevet, hvilket hænger sammen med, at der er tale om en metode til at indsamle viden, som bruges til at tilrettelægge individuelle forløb. Forandringsteorien for Livsomstillingsmodellen er ikke beskrevet, men fremgår implicit af beskrivelsen, idet modellen skal bidrage til at sikre bedre dialog og samarbejde og dermed et bedre fundament for at yde den rette hjælp på det rette tidspunkt. Det er imidlertid ikke beskrevet, hvordan der arbejdes med at opstille borgerrettede mål for den indsats, der ydes i forbindelse med livsomstillingen og evaluere gevinst og effekt af indsatsen. Det foreligger således ingen standarder for løbende og systematisk dokumentation af resultatopnåelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren C.
Implementering
Livsomstillingsmodellen er implementeret i en dansk kontekst, idet døvblindekonsulenterne i den landsdækkende rådgivningsfunktion på CFD anvender modellen som udgangspunkt for rådgivningsarbejdet. Det er beskrevet, hvordan arbejdet med livsomstilling kan organiseres på tværs af faggrupper. Der peges på, at det vil gavne det tværfaglige samarbejde, hvis personale med kontakt til mennesker med kombineret sansetab undervises i livsomstilling og brug af Livsomstillingsmodellen. En sådan kompetenceudvikling vil bidrage til, at alle omkring personen med kombineret sansetab får en fælles forståelse af de omstillingsprocesser, disse personer gennemgår over tid. Det vil også bidrage til fælles sprogbrug. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren B.
Effekt
Der foreligger ikke nedskrevet viden, der underbygger, at anvendelse af Livsomstillingsmodellen har en positiv effekt. Det betyder ikke, at den ikke har en effekt, men at der ikke er foretaget effektmålinger af nogen art. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.
Økonomi
Der er ikke udarbejdet økonomiske evalueringer af omkostninger ved at implementere eller anvende Livsomstillingsmodellen. Da der er tale om et mindset, der skal læres, vil det først og fremmest være tale om udgifter forbundet med kompetenceudvikling. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 25.08.2015. Sidst opdateret: 19.06.2017