Hjælpemidler

Det findes mange hjælpemidler, der kan kompensere for et kombineret syns- og høretab hos ældre.

Lisbet Tuxen & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Litteratursøgningen, som er foretaget i forbindelse med dette tema, har vist, at den forskningsbaserede viden om hjælpemidler og ældre med kombineret sansetab er begrænset. I denne artikel tages der udgangspunkt i de studier, der findes, og suppleres med rapporter fra praksisfeltet.

1+1=3

De primære hjælpemidler til personer med kombineret syns- og hørehandicap er individuelt tilpassede høreapparater og specialoptik. Disse hjælpemidler er primært designet til mennesker, der har nedsættelse af den ene sans. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke hjælpemidler der benyttes, da ældre med kombineret sansetab kan have et begrænset udbytte af hjælpemidler, hvis hjælpemidlet forudsætter den anden sans (Brennan & Bally, 2007).

Selv med optimalt tilpassede høreapparater og specialoptik er der områder, som typisk giver ældre med kombineret syns- og hørenedsættelse problemer i hverdagen, fordi den ældre ikke kan bruge synssansen til at kompensere for høretabet og vice versa. Det er blandt andet derfor man siger, at 1+1=3, når der er tale om kombineret sansetab (Videnscentret for døvblindblevne, 2010).

De problemer, som ældre med kombineret sansetab oplever, kan dog afhjælpes helt eller delvist, hvis man er opmærksom på at bruge hjælpemidler og rehabiliterende strategier, der rækker ud over høreapparat og specialoptik (Larsen og Christoffersen, 2010).

Det kan være høre- eller synshjælpemidler, der kompenserer for det kombinerede sansetab ved at udnytte andre sanser. Information kan fx gives gennem følesansen ved hjælp af taktile stimuli i form af vibration (Brennan & Bally, 2007) (Saunders & Echt, 2015) (Wittich et al., 2015).

Undervisning i brug af hjælpemidler

En vigtig forudsætning for at have glæde af hjælpemidlerne er, at den ældre med kombineret sansetab undervises i brugen af hjælpemidlerne (Larsen & Christoffersen, 2010).

I et canadisk studie (Wittich et al., 2015) undersøges evnen til at anvende forskellige former for høretekniske hjælpemidler blandt ældre med kombineret sansetab. Studiet viser, at de ældre har svært ved at anvende hjælpemidlerne rigtigt. Deres præstation afhænger af, hvilket hjælpemiddel der er tale om, opgavens kompleksitet, og hvor meget instruktion de får i brugen af hjælpemidlet. Studiet viser også, at instruktion og simpel repetition har signifikant effekt på evnen til at bruge hjælpemidlet (Wittich et al., 2015).  

Høreapparater og høretekniske hjælpemidler

Høreapparater findes i mange forskellige udgaver og skal tilpasses individuelt med hensyn til høretabets grad og art, personens muligheder for at betjene apparatet og, så vidt det er muligt, den hørehæmmedes ønsker og behov (Kjærbøl & Vestager, 2010). Det findes også forskellige former for høretekniske hjælpemidler, der sammen med et høreapparat kan lette hverdagen for en person med kombineret sansetab, eksempelvis antifeedback, som modvirker rungen af egen stemme, retningsmikrofon, som gør det lettere for personen at samtale i rum med mange mennesker, og trådløs sammenkobling med andre elektroniske enheder (Kjærbøl & Vestager, 2010).  

En mulighed for trådløs lydforstærkning er et teleslyngeanlæg. Teleslyngen overfører lyden trådløst til telespolen i høreapparatet fra en ’slynge’, dvs. en særlig ledning, som kan ligge langs væggen i lokalet, bæres om halsen eller placeres i en pude. Med et teleslyngeanlæg kan ældre med kombineret syns- og høretab få bedre udbytte af radio, cd-afspiller, tv, foredrag og kirkebesøg mv. (Larsen & Christoffersen, 2010).

Udfordringer ved brug af høreapparater

Forskningslitteraturen peger på forskellige udfordringer ved brug af høreapparater, når man har kombineret sansetab. Nutidens høreapparater er meget små og diskrete i farverne. Det kan give mennesker med kombineret sansetab nogle synsmæssige udfordringer i forhold til brugen af apparatet, fx i forbindelse med batteriskift (Wittich et al., 2015). 

Størrelsen kan også give andre udfordringer, og studier peger på, at det også er vigtigt at have fokus på den ældres evne til at bruge sine hænder i forbindelse med hørerehabilitering. Forskning viser, at der er en stærk sammenhæng mellem udbytte af hjælpemidlet og nedsat fingerfærdighed og dermed evne til at betjene apparatet (indstille lyd, skifte batterier mv.) (Saunders & Echt, 2015). Forskning viser også, at manglende fingerfærdighed kan være en af de største barrierer for ældre i forhold til at bruge deres høreapparat. Derudover kan rysten på hænderne give udfordringer i forhold til at anvende de små høreapparater eller skifte batterier på dem (Wittich et al., 2015).

En løsning kan være at bruge en fjernbetjening til høreapparatet, som er lettere at betjene end selve apparatet.

Optiske hjælpemidler

Ældre med kombineret syns- og hørenedsættelse adskiller sig ikke særlig meget fra mennesker med synsnedsættelse alene i deres behov for optiske hjælpemidler. De har ligeledes brug for linser eller lup, der sikrer, at de kan gøre optimalt brug af restsynet.

Der kan dog være særlige forhold, man skal tage højde for, når den ældre har et kombineret sansetab. Hvis den ældre fx skal sidde tæt på tv’et for at kunne høre lyden, kan der være brug for specialoptik, der er tilpasset afstanden. Men man kan også overveje andre løsninger, der kompenserer for hørenedsættelsen, fx teleslynge (Marker, 2010).

Øvrige hjælpemidler

Nedenfor gives et overblik over andre hjælpemidler, der er nævnt i studier og/eller praksisrapporter om ældre med kombineret sansetab.

Telefoner
Telefoner med store taster og indbygget telespole, der fungerer på samme måde som en teleslynge, er meget anvendelige for ældre med kombineret syns- og hørenedsættelse (Larsen & Christoffersen, 2010).

Ur
Der er forskellige armbåndsure, som har store tydelige tal og visere, der er specielt velegnede til ældre med synsnedsættelse. Der findes også ure med punktafmærkning af urskiven, så man med fingerspidserne kan aflæse tiden. Det kan dog være svært for den ældre at lære at bruge. Hvis den ældres hørelse er tilstrækkelig, findes der ure, hvor en computerstemme fortæller, hvad klokken er. Derudover findes der vækkeure med vibrator, der kan placeres under hovedpuden (Larsen & Christoffersen, 2010).

Dørklokke og alarm
Hvis den ældre har svært ved at høre dørklokken, kan man bruge en trådløs dørklokke, der kan flyttes med derhen, hvor den ældre opholder sig. En kraftigere klokke med den rigtige tone i forhold til den enkeltes høretab kan også være en løsning, eller der kan installeres et anlæg, der overfører et tonekald fra dørklokken direkte til høreapparatet. Derudover kan en løsning være at bruge  lyskaldeanlæg, der blinker med et kraftigt og skarpt lys (Larsen & Christoffersen, 2010), eller  vibrerende døralarm (Swann, 2008b).

Afmærkning af hvidevarer
Ved at afmærke knapperne på komfur, ovn og vaskemaskine med små følbare knopper kan den ældre blive i stand til at anvende hvidevarerne på en sikker måde (Larsen & Christoffersen, 2010).

Indretning
Hensigtsmæssig indretning af de fysiske omgivelser kan kompensere for kombineret sansetab (Swann, 2008a).  

Brug af farvekontraster, fx på dørkarme, gelændere, håndtag, møbler, toiletter og køkkenservice, kan hjælpe den ældre med at navigere og anvende redskaber. Kontraststriber eller store motiver på døre kan også hjælpe med at identificere bestemte rum (Swann, 2008a).

Forskellige overflader i gulvbelægningen kan bruges til at skabe taktile kontraster og dermed bedre navigation. Man kan fx bruge samme belægning på alle trapper og en anden på gulve (Swann, 2008a).

Tydelige visuelle markeringer med fx piktogrammer eller taktile markeringer, fx som afslutning af et trappegelænder, kan også hjælpe den ældre til at navigere. Alarmknapper skal være tydelige med blindskrift eller taktil markering (Swann, 2008a).  

En bevidst brug af lys, fx på trapper, kan bruges til at mindske faldrisiko. God akustik og reduktion af baggrundsstøj er også en hjælp for mennesker med kombineret sansetab (Swann, 2008a).

Kontaktperson

En kontaktperson kan også være et ’hjælpemiddel’, der kan bidrage til, at den ældre kan deltage i aktiviteter og socialt liv.

Ifølge Servicelovens § 98 har døvblinde, det vil sige mennesker med en alvorlig kombineret syns- og hørenedsættelse (se definition), ret til hjælp fra en kontaktperson. Hensigten med kontaktpersonordningen er at give personer med døvblindhed (også ældre) mulighed for hjælp til at bryde deres isolation og bidrage til, at de kan leve så normalt som muligt. Kontaktpersonen ansættes af kommunen og fungerer som øjne og ører for personen med døvblindhed i forbindelse med indkøb, fritidsaktiviteter, læsning af avis og post, bankærinder m.v. Antallet af kontaktpersontimer afhænger af personen med døvblindheds aktivitetsniveau og behov. Personen med døvblindhed afgør selv, hvad timernes skal anvendes til (Mortensen, 2009).  

Kilder

Brennan, Mark & Scott J. Bally (2007): Psychosocial Adaptations to Dual Sensory Loss in Middle and Late Adulthood (kan lånes via bibliotek.dk), Trends in Amplification, 11(4).

Kjærbøl, Erik & Vibeke Vesterager (2010): Høreapparater, i Lis Just et al. (red.): 1 + 1 = 3 - En artikelsamling, Videnscentret for Døvblindblevne.

Larsen, Karen & Mette Christoffersen (2010) Kompenserende hjælpemidler, i Lis Just et al. (red.): 1 + 1 = 3 - En artikelsamling, Videnscentret for Døvblindblevne.

Marker, Jette (2010): Optiske hjælpemidler, i Lis Just et al. (red.): 1 + 1 = 3 - En artikelsamling, Videnscentret for Døvblindblevne.

Mortensen, Ole (2009): Fokus på dobbelt sansetab ved forebyggende hjemmebesøg, Sygeplejersken 1/2009.

Mortensen, Ole E. & Bettina U. Møller (2011): Når syn og hørelse svigter samtidigt!, i VOS, 2/2011.

Saunders, Gabrielle H. & Katharina V. Echt (2007): An Overview of Dual Sensory Impairment in Older Adults: Perspectives for Rehabilitation, Dual Sensory Loss in Middle and Late Adulthood, Trends in Amplification, 11(4).

Servicestyrelsen (2011a): Når syn og hørelse svigter, 3. udgave, Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri, Servicestyrelsen.

Servicestyrelsen (2011b): God kommunikation med ældre med syns- og/eller hørenedsættelse, 3. udgave, Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri, Servicestyrelsen,og Videncenter på Ældreområdet, Professionshøjskolen Metropol.

Swann, Julie (2008a): Dual sensory loss: the effect of the care home environment, Nursing & Residential Care, 10(5).

Swann, Julie (2008b): Understanding visual and auditory loss, Nursing & Residential Care, 10(4).

Videnscentret for døvblindblevne (2010): Kombineret høre- og synsnedsættelse hos ældre, i Lis Just et al. (red.): 1 + 1 = 3 - En artikelsamling, Videnscentret for Døvblindblevne.

Videnscentret for Døvblindblevne (2006): Det er ikke så svært, revidering af rapport fra 1998.

Wittich, Walter, Kenneth Southall & Aaron Johnson (2015): Usability of assistive listening devices by older adults with low vision, Disability and Rehabilitation: Assistive Technology, Early Online 1-8.

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 20.02.2017