Forside » Handicap » Ældre med kombineret sansetab » Følgevirkninger

Følgevirkninger

Ældre med kombineret sansetab er udsat for en række negative følgevirkninger af fysisk og psykisk karakter. De har dårligere helbred, øget risiko for depression og er mindre socialt aktive end ældre uden sansetab.

Lisbet Tuxen & Lene Bakke Haga | Socialstyrelsen

Nedsat livskvalitet

Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem kombineret sansetab og nedsat livskvalitet.  Et australsk studie fra 2006 konkluderer, at kombineret sansetab har en negativ kumulativ effekt på både psykiske og fysiske domæner som funktionsniveau, uafhængighed og livskvalitet. Studiet er en del af en populationsbaseret kohortestudie af syn og hørelse hos ældre (Blue Mountains Eye Study – BMES), hvor 1.836 personer over 55 år deltaget. Deltagerne har gennemgået kliniske undersøgelser af syn og hørelse og udfyldt et spørgeskema om emner relateret til sundhed og livskvalitet. Emner, der dækkes i spørgeskemaet, er blandt andet mental sundhed, fysisk formåen, social deltagelse, smerter m.v. (Chia et al., 2006).

Færre sociale aktiviteter

Ældre med kombineret sansetab er mere socialt inaktive end ældre uden sansetab. Det viser en europæisk befolkningsundersøgelse om sundhed, som er gennemført i 11 europæiske lande, herunder Danmark. Social aktivitet blev undersøgt ved at spørge ind til syv forskellige typer af sociale aktiviteter, eksempelvis at arbejde frivilligt, at hjælpe en nabo eller et familiemedlem, at deltage i en lokalforening eller en religiøs forsamling. Informanterne blev vurderet som socialt aktive, hvis de kunne svare ja til mindst et af spørgsmålene. 68,6 % af de ældre med kombineret sansetab var socialt inaktive sammenlignet med halvdelen af gruppen uden sansetab (Viljanen et al., 2014).

Øget risiko for depression

Kombineret sansetab hos ældre er forbundet med øget risiko for depression. Det viser en lang række studier. Et systematisk review fra 2014 (Heine & Browning) samler op på forskning i kombineret sansetab og depression i tidsperioden 1990 til 2013. Reviewet har inkluderet otte studier, hvoraf fem fandt en signifikant øgning i depressive symptomer blandt ældre med kombineret sansetab. De tre andre studier konkluderer, at kombineret sansetab ikke øgede sandsynligheden for at udvikle depression, og at sammenhængen mellem depression og kombineret sansetab forsvandt, når de tog højde for, at depressionen kunne skyldes andre medicinske lidelser. Det systematiske review gennemgår disse studier og tager højde for eventuelle metodologiske problemer ved studierne. På baggrund af dette konkluderes det, at der er en signifikant sammenhæng mellem kombineret sansetab og psykiske og psykiatriske vanskeligheder (Heine & Browning, 2014).

Social deltagelse kan mindske risiko for depression 

To studier peger på, at deltagelse i sociale aktiviteter kan være faktorer, der mindsker risikoen for depression. Det ene studie undersøger sammenhængen mellem kombineret sansetab og depression, og om der er faktorer, der har en positiv effekt på denne sammenhæng. Ifølge studiet, som er udført i Australien, har ældre med kombineret sansetab, der deltager i sociale og mentalt stimulerende aktiviteter, færre depressive symptomer. Undersøgelsen peger på, at det at fastholde en aktiv livsstil og deltage i meningsfulde aktiviteter kan afbøde de negative konsekvenser ved det kombinerede sansetab (Kiely et al., 2013).

Det andet studie, som også er udført i Australien, bekræfter disse resultater. Studiet viser, at udover de risikofaktorer, som også gør sig gældende for andre ældre, fx alder, sundhedsstatus, funktionsevne og aktivitetsniveau, var der nogle særlige faktorer, der var afgørende for ældre med kombineret sansetab. Det var kommunikationsproblemer og sociale risikofaktorer, som i undersøgelsen er defineret som social støtte, interaktion med andre og tilfredshed med antal af sociale aktiviteter. Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke konkluderer på årsagssammenhænge. Det er således tale om risikofaktorer, som både kan skyldes depression, og som i sig selv kan lede til depression (McDonnall et al, 2009).

Gangbesvær og fald

Ældre med kombineret sansetab har oftere gangbesvær og kommer oftere til skade end ældre uden sansetab. Ifølge et amerikansk studie af 9.447 ældre, scorer ældre med kombineret sansetab dårligere end ældre uden sansetab på en række parametre. De rapporterer fire gange oftere om gangbesvær og fem gange oftere om problemer med at komme udenfor deres hjem. 38 % havde oplevet et fald i løbet af de seneste 12 måneder, hvilket var tre gange flere end ældre uden sansetab. Derudover havde 7,4 % brækket en hofte i samme tidsperiode sammenlignet med 3,8 % blandt ældre uden sansetab. Studien er et longitudinelt kohortestudie fra USA, som følger en gruppe ældre fra 1994 og frem. 9.447 ældre over 70 år deltager, hvoraf 779 har kombineret sansetab. Data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser (Crews & Campbell, 2004).

Nedsat evne til almindelig daglig livsførelse (ADL)

Ældre med kombineret sansetab er udfordret på almindelig daglig livsførelse (ADL), viser et amerikansk studie fra 2006. ADL er evnen til at klare de almindelige daglige aktiviteter i hjemmet, som eksempelvis indkøb, påklædning, madlavning m.v. Sammenlignet med ældre uden sansetab er ældre med kombineret sansetab mere udfordret. Sammenlignet med ældre, som kun har et enkelt sansetab, er billedet dog mere komplekst. Ældre med kombineret sansetab er mere udfordret på ADL end ældre med kun høretab. Denne forskel er statistisk signifikant. Ældre med kombineret sansetab er også mere udfordret end ældre med kun synstab, men forskellen her er ikke statistisk signifikant. Forskergruppen bag studiet antager, at dette skyldes, at det er synsnedsættelsen – ikke hørenedsættelsen – som udgør den største risiko for nedsat ADL. Studiet bygger på en sekundær analyse af data, som er indsamlet i en større national sundhedsundersøgelse, hvor 5.151 ældre over 70 år har gennemført fire telefoninterviews med to års mellemrum (Brennan et al., 2006).

Samme forskergruppe har undersøgt, hvilke aktiviteter ældre med kombineret sansetab er særligt udfordret på. Målgruppen scorer markant lavere end ældre uden sansetab på næsten alle de undersøgte parametre for almindelig daglig livsførelse (ADL), herunder at komme i og ud af sengen, gå i bad, tage tøj på, at gå samt at komme ud af huset. Ligeledes scorede de lavere på madlavning, indkøb, håndtering af penge, telefonering og husarbejde. De eneste aktiviteter, ældre med kombineret sansetab ikke scorede lavere på, var toiletbesøg og at spise. Forfatterne af studiet fremhæver tre områder, hvor ældre med kombineret sansetab scorer særligt lavt, dette er indkøb, madlavning og at foretage telefonopkald (Brennan et al., 2005).

Dårligere selvoplevet helbred

Ældre med kombineret sansetab har dårligere selvoplevet helbred end ældre uden sansetab. Det konkluderer to forskningsstudier.

Et studie viser, at blandt ældre med kombineret sansetab rapporterede 25 % om dårligt selvoplevet helbred sammenlignet med omkring 10 % blandt ældre, der ikke har sansetab. De havde desuden lavere aktivitetsniveau, flere sygdomme, var oftere forvirret og oplevede hukommelsesproblemer. Disse konklusioner blev draget på baggrund af en longitudinel befolkningsundersøgelse af 5.151 ældre over 70 år (Brennan et al., 2006).

Et studie fra 2013 bekræfter at ældre med kombineret sansetab rapporterer om dårligt selvoplevet helbred sammenlignet med ældre uden sansetab. Denne forskel var statistisk signifikant. Konklusionen er baseret på interviews med 430 ældre over 75 år som er identificeret fordi de deltager i enten syns- eller hørerehabilitering. Gruppen er sammenlignet med en matchende kontrolgruppe (Wahl et al., 2013).

Højere dødelighed

Ældre med kombineret sansetab har 62 % højere dødelighed end ældre uden sansetab, selv når der er korrigeret for variabler som alder, lav BMI, sygdomme m.v. Det viser en populationsbaseret kohorteundersøgelse af 2.812 personer over 50 år, hvor der er foretaget kliniske målinger af syn og hørelse (Gopinath et al., 2013).

 

En anden undersøgelse bekræfter, at dødeligheden er højere, men nuancerer billedet ved at skelne mellem mænd og kvinder. Det konkluderes her, at mænd med kombineret sansetab har en signifikant højere dødelighed end mænd uden sansetab, også efter, at det er korrigeret for variabler som uddannelsesniveau, BMI, rygevaner, sygdomme m.v. For kvinder var der en forskel før disse variable blev indregnet, mens forskellen ikke længere var statistisk signifikant efter variablerne blev indregnet. Konklusionerne er draget på baggrund af en populationsbaseret kohortestudie med 4.926 ældre over 67 år. Det er benyttet kliniske målinger af syn og hørelse (Fischer et al., 2014).

 

Litteratur

Brennan, Mark, Amy Horowitz & Ya-Ping Su (2005): Dual Sensory Loss and Its Impact on Everyday Competence (kan lånes via bibliotek.dk), The Gerontologist, 2005, 45(3), pp. 337-346.

Brennan, Mark, Ya-ping Su & Amy Horowitz (2006): Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults, Journal of Rehabilitation Research and Development, 43(6), pp. 777 – 792.

Chia, Ee-Munn, Paul Mitchell, Elena Rochtchina, Suriya Foran, Maryanne Golding & Jie Jin Wang  (2006): Association Between Vision and Hearing Impairments and Their Combined Effects on Quality of Life, Arch Ophthalmol, 124(10), pp. 1465 – 1470.

Crews, John E. & Vincent A. Campbell (2004): Vision Impairment and Hearing Loss Among Community-Dwelling Older Americans: Implications for Health and Functioning, American Journal of Public Health, 94(5), pp. 823 – 829

Fischer, Diana, Chuan-Ming Li, May S. Chiu, Christa L. Themann, Hannes Petersen, Fridbert Jónasson, Pálmi V. Jónsson, Johanna Eyrun Sverrisdottir, Melissa Garcia, Tamara B. Harris, Lenore J. Launer, Gudny Eiriksdottir, Vilmundur Gudnason, Howard J. Hoffman & Mary Frances Cotch (2014): Impairments in Hearing and Vision Impact on Mortality in Older People - The AGES-Reykjavik Study, Age Ageing, 43 (1), pp. 69 – 76.

Gopinath, Bamini, Julie Schneider, Catherine McMahon, George Burlutsky, Stephen Leeder & Paul Mitchell (2013): Dual Sensory Impairment in Older Adults Increases the Risk of Mortality - A Population-Based Study, PloS ONE, 8 (3).

Harada, Sei, Yuji Nishiwaki, Takehiro Michikawa, Yuriko Kikuchi, Satoko Iwasawa, Makiko Nakano, Ai Ishigami, Hideyuki Saito & Toru Takebayashi (2008): Gender difference in the relationships between vision and hearing impairments and negative well-being (kan lånes via bibliotek.dk),  Preventive Medicine: An International Journal Devoted to Practice and Theory, 47 (4), pp. 433 – 437.

Heine, Chyrisse & Colette J. Browning (2014): Mental health and dual sensory loss in older adults: A systematic review (kan lånes via bibliotek.dk), Frontiers in Aging Neuroscience, 6.

Kiely, Kim M., Kaarin J. Anstey & Mary A. Luszcz (2013): Dual Sensory Loss and Depression: the Importance of Hearing Loss, Adls and Social Engagement, Gerontologist, 53, pp. 591 – 591.

McDonnall, Michele Capella (2009): Risk factors for depression among older adults with dual sensory loss, Aging & Mental Health, 13 (4), pp. 569 – 576.

Viljanen, Anne, Timo Törmäkangas, Sonja Vestergaard  & Karen Andersen-Ranberg (2014): Dual sensory loss and social participation in older Europeans (kan lånes via bibliotek.dk), European Journal of Ageing, 11 (2), pp. 155 – 167.

Wahl, Hans-Werner, Vera Heyl, Philipp M. Drapaniotis, Karl Hörmann, Jost B. Jonas, Peter K. Plinkert & Klaus Rohrschneider (2013): Severe vision and hearing impairment and successful aging: A multidimensional view (kan lånes via bibliotek.dk), The Gerontologist, 53 (6), pp. 950 – 962.

Publiceret: 31.10.2013. Sidst opdateret: 18.03.2016