Omfang

Beskæftigelsesfrekvensen og fastholdelsessandsynligheden er markant lavere for personer med handicap eller længerevarende helbredsproblemer end for den øvrige del af befolkning.

  | Socialstyrelsen

I denne artikel belyses omfanget af personer med handicap, som ikke er i beskæftigelse. Man har ikke nødvendigvis behov for en social beskæftigelsesindsats, fordi man ikke er i beskæftigelse og har et handicap. Statistik over beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap indikerer dog, at ledigheden har et vist omfang.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap

Af en SFI-rapport fra 2015 om udviklingen i handicap og beskæftigelse fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen er markant lavere for personer med handicap eller længerevarende helbredsproblem end for den øvrige befolkning. Blandt personer med handicap eller længerevarende helbredsproblem var den sæsonkorrigerede beskæftigelsesandel 43 pct. i 2014 mod 77 pct. blandt personer uden handicap eller længerevarende helbredsproblem (Larsen & Høgelund, 2015). Det er især blandt personer med et større handicap eller længerevarende helbredsproblem, at beskæftigelsesandelen ligger lavt. I 2014 var den på 28,4 pct., mens den for personer med et mindre handicap eller længerevarende helbredsproblem var på 64,7 pct. (Larsen & Høgelund, 2015).

Læs mere om målgruppen personer med handicap 

Hvis man ser på beskæftigelsesandelen for specifikke handicapgrupper (hjerneskader og udviklingshæmning er undtaget), viser det sig, at personer med sanse- og kommunikationshandicap har en betydelig større beskæftigelsesandel (51,7 pct.) end personer med et mobilitetshandicap (44,7 pct.) og personer med en psykisk lidelse (24,5 pct.). For personer med en sygdom som væsentligste handicap er beskæftigelsesandelen på 47,7 pct. og altså kun lidt mindre end for personer med sanse- og kommunikationshandicap (Larsen & Høgelund, 2015). 

Det er personer med mobilitetshandicaps, der antalsmæssigt udgør den største gruppe af ledige blandt personer med handicap eller længerevarende helbredsproblem. Så selvom beskæftigelsesandelen er større for denne gruppe end for personer med psykiske lidelser, er der tale om et langt større antal af personer uden beskæftigelse. Inklusion på arbejdsmarkedet for personer med psykiske lidelser er en særligt svær opgave, mens inklusionen af personer med mobilitetshandicaps er en særlig omfangsrig opgave.

Fastholdelsessandsynligheden for personer med handicap

SFI rapporten konkluderer, at personer med et handicap har sværere ved at fastholde deres job end personer uden handicap. Både personer med et mindre og personer med et større handicap eller længerevarende helbredsproblem har statistisk signifikant mindre fastholdelsessandsynlighed end personer uden handicap (Larsen & Høgelund, 2015).

Kilder

Larsen, Malene Rode & Jan Høgelund (2015): Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002-2014. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 05.10.2017