Forside » Handicap » Handicap og beskæftigelse » Aktører – ansvar og roller

Aktører – ansvar og roller

Beskæftigelsesindsatser for mennesker med handicap vil typisk være hjemlet i beskæftigelseslovgivningen. De kommunale jobcentre er derfor en væsentlig aktør og samarbejdspart for socialområdet. En mere beskæftigelsesrettet social indsats og en tæt koordinering af indsatserne på de to områder, vil kunne virke forebyggende og styrke effekten af både den sociale indsats og beskæftigelsesindsatserne.

  | Socialstyrelsen

Med Danmarks tiltrædelse af handicapkonventionens tillægsprotokol i maj 2014 forpligtede alle offentlige myndigheder i Danmark sig på at fortolke dansk ret i overensstemmelse med Handicapkonvention og afgørelserne fra Handicapkomitéen. I handicapkonventionens artikel 27 anerkender medlemsstaterne retten for personer med handicap til at arbejde på lige fod med andre. Derudover fremgår det af artiklen, at deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning. Lovgivning skal blandt andet forbyde diskrimination på grund af handicap og beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre. Herudover skal lovgivningen fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bistå personer med handicap i at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse. Lovgivningen skal også fremme ordninger for erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap (De Forenede Nationer, 1994).

Dansk lovgivning på beskæftigelsesområdet

I Danmark vil beskæftigelsesindsatser for personer med handicap typisk være hjemlet i beskæftigelseslovgivningen, herunder særligt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), Lov om en aktiv socialpolitik (LAS), Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv og Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Det er kommunerne, der har ansvaret for at realisere beskæftigelsespolitikken, og de er forpligtede til at oprette jobcentre til at varetage opgaven i praksis. De kommunale jobcentre er derfor en væsentlig aktør på dette område og er den forvaltning, der har det som egentligt formål og ansvar at understøtte, at personer med funktionsnedsættelse kommer i beskæftigelse.

En række reformer på beskæftigelsesområdet stiller i stigende grad krav om tværfaglige indsatser, hvor det beskæftigelsesmæssige mål understøttes af sociale, sundhedsmæssig og uddannelsesmæssige indsatser. I Carsten Koch udvalgets anden rapport ”Nye veje mod job” (CK2) påpeges et behov for en tværfaglig indsats, som kan håndtere de komplekse problemstillinger ud over ledighed, hvis borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal bringes tættere på beskæftigelse eller få fodfæste på uddannelsesvejen (Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015).

Der er god grund til at etablere en tæt sammenhæng mellem de sociale indsatser og de beskæftigelsesindsatser en borger modtager. Dels kan de sociale indsatser virke beskæftigelsesfremmende for borgeren og dels kan beskæftigelse være en vigtig del af selve den sociale indsats og borgerens udvikling. Ved at koordinere de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser i et parallelt forløb, kan både effekten af beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats styrkes. For eksempel kan de sociale indsatser støtte op om borgere, der potentielt kunne få gavn af en indsats på beskæftigelsesområdet, så det forebygges, at borgerens udsigt til beskæftigelse forsvinder. Her kan der især sættes fokus på borgerens almene mestring af hverdag og fritid, borgerens ressourcer og motivation samt inddragelse af familie, netværk og civilsamfund.

Formelle snitflader mellem social- og beskæftigelsesområdet

Rehabiliteringsteamet er en ramme for det tværfaglige samarbejde, som er formaliseret ved lov. Alle voksne borgere, der skal have vurderet, hvorvidt de kan indstilles til at blive visiteret til et fleksjob, tilkendt førtidspension, visiteret til et ressourceforløb eller til et jobafklaringsforløb, skal have deres sag behandlet på et rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet er sammensat af repræsentanter fra de relevante kommunale forvaltninger og skal som minimum repræsentere beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet (for unge under 30 år og ad hoc for personer over 30 år) samt regionens kliniske funktion ved en sundhedskoordinator. Teamets opgave er at afklare enkelte borgeres beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse. Der er tale om et dialog- og koordineringsforum, som afgiver anbefalinger i de sager, der behandles i teamet. Teamet indstiller til indsatsen, men den enkelte forvaltning har fortsat kompetencen til at træffe afgørelse.

Ressourceforløb

Målgruppen for ressourceforløb er borgere med betydelige og komplekse problemer ud over ledighed, som er i risiko for at komme på førtidspension og dermed med stor sandsynlighed være varigt ude af arbejdsmarkedet. Målgruppen for ressourceforløb er i høj grad karakteriseret ved at have en nedsat funktionsevne, idet 49 pct. har nedsat psykisk funktionsevne, 43 pct. har nedsat fysisk funktionsevne og 8 pct. er hæmmet af sociale forhold (Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015).

Et ressourceforløb kan bestå af tilbud eller hjælp på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet, der har til formål at bringe borgeren tættere på det fastsatte beskæftigelsesmål. Carsten Koch udvalget henviser til Rambølls analyse af 168 ressourceforløb, der viser, at de fleste indsatser i ressourceforløbene igangsættes på sundhedsområdet (47 pct.), mens der igangsættes færre indsatser på beskæftigelsesområdet (30 pct.) og socialområdet (23 pct.) (Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015). 

Borgere der tildeles et ressourceforløb, tildeles samtidig en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren har til opgave, sammen med borgeren, at udarbejde planen for ressourceforløbet, varetage den løbende opfølgning, koordinering og justering af indsatsen samt at bistå borgeren med at gennemføre indsatsen og nå uddannelses- og beskæftigelsesmålene. Funktionen kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, for eksempel sundheds- eller socialforvaltningen.

Jobafklaringsforløb

Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om ressourceforløb, men tildeles sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter forlængelsesmulighederne. Målet med jobafklaringsforløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Den sygemeldte får en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Borgeren får en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk (Beskæftigelsesministeriet a, 2016)

Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal også have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Her får den enkelte også ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder (Beskæftigelsesministeriet b, 2016). Formen på dette tværfaglige samarbejde er ikke formaliseret ved lov, men afhænger af den enkelte kommunes egne retningslinjer for samarbejdet. Helhedsorienteringen kan med fordel understøttes af, at der udarbejdes en helhedsorientret vurdering af borgerens behov og én samlet handleplan for borgeren på tværs af forvaltninger og sektorer.

Derudover foregår der et omfattende både formelt og uformelt tværsektorielt samarbejde med fokus på at understøtte, at personer med handicap kommer i og fastholder beskæftigelse. Her vil de specifikke handicaporganisationer, konkrete socialøkonomiske virksomheder, specialtilbud, rehabiliteringscentre og sundhedssektoren skulle inddrages efter behov. Det er lige så afgørende for kvaliteten og effekten af indsatsen, at den koordineres på disse niveauer, som på forvaltningsniveau, samt at den understøtter såvel inklusion som fastholdelse i beskæftigelse. 

Beskæftigelsesunderstøttende indsatser på socialområdet

Serviceloven indeholder ikke én specifik indgang til indsatser, der kan understøtte, at borgeren kommer i beskæftigelse. Beskæftigelsesunderstøttende indsatser for personer med funktionsnedsættelser reguleres som udgangspunkt gennem de generelle bestemmelser på handicapområdet og det er den enkelte borgers aktuelle vanskeligheder, der afgør, hvilke paragraffer og dermed indsatser, der er relevante.

Beskæftigelsesunderstøttende indsatser, der kan hjemles i Serviceloven samt visiteres af den kommunale socialforvaltning, vil som oftest være del af en bredere social indsats eller del af en større sammenhængende beskæftigelsesindsats, der går på tværs af flere forvaltninger. Dette kan eksempelvis gøre sig gældende for ressourceforløb efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre helhedsorienterede og tværfaglige indsatser, som også involverer sundheds- og uddannelsesområdet. Beskæftigelsesunderstøttende indsatser på socialområdet skal derfor tænkes i tæt og koordineret sammenhæng til de øvrige indsatser, der gives til personer med funktionsnedsættelser.

Indsatser på beskæftigelsesområdet for mennesker med handicap

I beskæftigelseslovgivningen findes en lang række beskæftigelsesrettede ordninger, der kan understøtte indsatsen for opnåelse og fastholdelse af beskæftigelse samt fjerne de barrierer, som funktionsnedsættelsen medfører. Eksempler på indhold i en beskæftigelsesindsats er delvis raskmelding, virksomhedspraktik, fleksjob, hjælpemidler, personlig assistance, mentor og job med løntilskud.

Som det fremgår af temaets indsatsartikel om programmet Supported Employment, er den forudgående kompetenceafklaring af borgeren og arbejdet med at sikre det rette match mellem borger og virksomhed i forbindelse med virksomhedspraktik og løntilskud, lige så væsentlig som selve indsatsen. Hvert jobcenter har mindst én nøgleperson på handicapområdet, med det formål at sikre, at alle medarbejdere i jobcentret kan yde en målrettet indsats og løbende er opdaterede med viden om job og handicap. Nøglepersonen fungerer som bindeled mellem jobcentret og Specialfunktionen Job & Handicap, der er en vejledningsenhed under Beskæftigelsesministeriet (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016).

Læs mere om Supported Employment

Der findes en række kompenserende ordninger, som har fokus på at kompensere for funktionsnedsættelsen, så den ikke udgør et handicap i forhold til at opnå og fastholde beskæftigelse.

En person med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for det handicap, han eller hun har i forbindelse med sin arbejdsfunktion. De kompenserende hjælpemidler kan både være arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet med ordningen er at gøre det muligt for en person med handicap at udføre sit arbejde på lige fod med andre medarbejdere (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016).

Personlig assistance

Personlig assistance ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for personlig assistance, til at udføre bestemte dele af de daglige arbejdsopgaver. Der kan være tale om støtte i forbindelse med de arbejdsfunktioner, som personen med handicappet eller funktionsnedsættelsen ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe, tage specifikke løft, læse op, fungere som sekretær, tolke for døve samt føre bil i arbejdsrelaterede situationer. Hvor personlig assistance sigter på at løse problemer i forbindelse med en konkret arbejdsopgave, som vanskeliggøres af en funktionsnedsættelse, er det formålet med mentorstøtte at forbedre personens generelle betingelser for at udføre et job (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016).

Fortrinsadgang

Fortrinsadgang for personer med handicap giver mulighed for at komme til jobsamtale på offentligt opslåede stillinger. En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap til jobsamtale, hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav til jobbet og ønsker at anvende fortrinsadgang. Hvis ansøgeren, der har benyttet sig af muligheden for fortrinsadgang, ikke får stillingen, skal arbejdsgiver sende en redegørelse til jobcentret. Det er så jobcentrets rolle at gennemføre en forhandling med arbejdsgiveren, for at sikre, at personen ikke er afvist på grund af funktionsnedsættelsen, og at ansøgerens kompetencer er indgået i vurderingen (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016).

Isbryderordningen

Isbryderordningen er en særlig form for ansættelse med løntilskud i op til 12 måneder for nyuddannede med funktionsnedsættelse, som har færdiggjort en kompetencegivende uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for de seneste to år. Her er der ikke krav om ledighed forud for ansættelsen. Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen har kvalificeret til (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016).

Herudover kan der bevilliges indsatser og tiltag, der har til formål at forhindre, at en ansat må sygemeldes eller fratræde jobbet. Eksempelvis § 56-aftale via overenskomstens sociale kapitler med nedsat arbejdstid, omplacering og omlægning af arbejdsopgaver. Disse indsatser hjemles i Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven), Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv eller Lov om sygedagpenge (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016).       

Kilder

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. LBK nr. 1349 af 16.12.2008 (hentet på Retsinformation d. 23.05.2016)

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. LBK nr. 727 af 07.07.2009 (hentet på Retsinformation 05.04.2016)

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr. 48 af 13/01/2016 (hentet 05.04.2016)

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) LBK nr. 807 af 01/07/2015, (hentet på Retsinformation d. 05.04.2016)

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik (LAS) LBK nr. 806 af 01/07/2015 (hentet på Retsinformation 05.04.2016)

Beskæftigelsesministeriet a (hentet 04.05.2016)

Beskæftigelsesministeriet b (hentet 04.05-2016)

De Forenede Nationer (1994): FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede.

Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats (Carsten Koch-udvalget) (2015) Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Nye veje mod job – for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.

Specialfunktionen Job og Handicap (hentet 05.04.2016)

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 05.10.2017