Målgruppe

Personer med handicap er gennemsnitligt ældre end resten af befolkningen. Flere kvinder end mænd har et handicap og færre har gennemført en kompetencegivende uddannelse end befolkningen som helhed. En større andel har en erhvervsuddannelse og færre en lang videregående uddannelse.

  | Socialstyrelsen

Den overordnede målgruppe for de beskæftigelsesunderstøttende sociale indsatser er afgrænset til personer i den erhvervsaktive alder med et fysisk eller psykisk handicap.  Handicappet skal have et omfang, der betyder, at de har behov for en social beskæftigelsesunderstøttende indsats, for at opnå eller fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked på almindelige eller særlige vilkår.

Mere specifikt afgrænses målgruppen til at omfatte personer med:

  • Kommunikationshandicap (hørenedsættelse, stammen, synsnedsættelse, medfødt og erhvervet døvblindhed, tale- og sproghandicap, ordblindhed)
  • Kognitive handicap (opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrum, epilepsi, cerebral parese, hjerneskader)
  • Bevægelseshandicap (gigtlidelser, osteoporose, trafik- og ulykkesskadede, muskelskeletsygdomme, rygmarvsbrok, rygmarvsskade og cerebral parese)   
  • Sjældne handicap.

Karakteristika ved målgruppen

SFI har siden 2002 udgivet fem rapporter om udviklingen i handicap og beskæftigelse. Rapporterne benytter sig af et relationelt handicapbegreb, hvor der skelnes mellem en funktionsnedsættelse og et handicap. Det er først i mødet med omgivelserne, at det afgøres, om funktionsnedsættelsen indebærer et handicap. Der er tale om et handicap, hvis der i mødet med omgivelserne er aktiviteter, personen med funktionsnedsættelse ikke kan deltage i, som personer uden handicap kan deltage i (Larsen & Høgelund, 2015).

I rapporterne beror vurderingen af, hvorvidt funktionsnedsættelse udgør et handicap, på respondenternes selvvurdering. Personerne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de har et længerevarende helbredsproblem eller handicap, og i bekræftende fald er de blevet spurgt til størrelsen af dette og hvilken type handicap eller længerevarende helbredsproblem, der er tale om (Larsen & Høgelund, 2015).

SFI’s handicapbegreb er derfor bredere end handicapbegrebet i dette tema, hvor personer med udelukkende psykiske handicaps eller længerevarende sygdom ikke er omfattet. Det er ikke muligt på baggrund af rapporterne at sige noget om, hvorvidt personerne med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem har behov for en beskæftigelsesindsats. Rapporten giver dog et billede af omfang og karakteristika ved gruppen, som kan danne grundlag for en målretning af de sociale beskæftigelsesunderstøttende indsatser.

Af den seneste SFI rapport fra 2015 fremgår det, at ca. 17 pct. af den danske befolkning i alderen 16-64 år i første kvartal 2014 havde et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem, hvilket svarer til ca. 600.000 personer (Larsen & Høgelund, 2015).

Typer af handicap

Gruppen af personer med et selvvurderet mobilitetshandicap (problemer med arme, hænder, ben, fødder, ryg eller nakke) udgør 40,9 pct. af den samlede andel af personerne med selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem. 2,7 pct. udgøres af personer med selvvurderet sanse- eller kommunikationshandicaps (synsnedsættelse, hørenedsættelse og talebesvær). Personer med selvvurderet psykisk sygdom eller sindslidelse udgør 13,9 pct., mens personer med selvvurderet udviklingshæmning eller hjerneskade udgør 2,4 pct. af den samlede andel af personerne med selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem. Den resterende gruppe på 40 pct. omfatter sygdomme som diabetes, epilepsi, astma, parkinsons, kræft og hiv (Larsen & Høgelund, 2015).

Det er således personer med mobilitetshandicaps, der udgør den største gruppe af personerne med handicap eller længerevarende helbredsproblemer, og inden for denne gruppe er det problemer med ryg eller nakke, der er mest udbredt (Larsen & Høgelund, 2015).    

Køn og uddannelsesbaggrund

Ud af befolkningen i alderen 16-64 år uden selvvurderet handicap, udgør kvinder 48,3 pct., mens mænd udgør 51,7 pct. De tilsvarende tal for befolkningen i alderen 16-64 år med selvvurderet handicap er 56,2 pct. og 43,8 pct. (Larsen & Høgelund, 2015).

I forhold til uddannelse har 46,1 pct. af alle personer med selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem ikke nogen kompetencegivende uddannelse sammenlignet med 38,3 pct. blandt personer uden selvvurderet handicap. Samlet set har personer med selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem et lavere uddannelsesniveau i form af længst fuldførte uddannelse.

Ses der isoleret på gruppen af personer med et selvvurderet større handicap eller længerevarende helbredsproblem, bliver kendetegnene for gruppen af personer med selvvurderet handicap yderligere forstærket. 57,5 pct. er kvinder og 50,6 pct. er i aldersgruppen 50-64 år. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse er 48,5 pct., 37,2 pct. har en erhvervsuddannelse og 3 pct. har en lang videregående uddannelse (Larsen & Høgelund, 2015).     

Kilder

Larsen, Malene Rode og Jan Høgelund (2015): Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002-2014. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 15.08.2016