Social støtte

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job tilbyder udsatte ledige en koordineret og integreret social- og beskæftigelsesrettet indsats. Erfaringer fra fem danske kommuner viser, at indsatsen hjælper flere med at få og fastholde et job.

 | Socialstyrelsen

De mest udsatte ledige har behov for en sammenhængende indsats, der tager højde for deres ofte komplekse vanskeligheder, for at opnå og bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Det er netop de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, der er målgruppen for satspuljeprojektet Social støtte i overgang til og fastholdelse af job. Projektet blev igangsat i 2017 af Socialstyrelsen i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for afprøve, om en koordineret og integreret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats kan hjælpe flere udsatte ledige med at få og fastholde et job.

Jobcentret og socialforvaltningen indgik i de fem projektkommuner et forpligtende samarbejde om at tilbyde udsatte ledige en tværfaglig og sammenhængende indsats. Indsatsen består i, at borgerne får en tværfaglig opstart og en samlet plan og hjælpes hurtigt ud på en virksomhed, der passer til den enkeltes jobmål og ønsker. Sideløbende får borgeren social støtte efter den evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI) til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i overgangen til beskæftigelse.

Rambøll Management Consulting har udarbejdet en evaluering af projektet, der viser positive effekter for borgernes trivsel og beskæftigelse. Evalueringen indeholder også en økonomisk analyse.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Social støtteSocial støtte i overgangen til og fastholdelse i job tilbyder udsatte ledige en koordineret og integreret social- og beskæftigelsesrettet indsats. Erfaringer fra fem danske kommuner viser, at indsatsen hjælper flere med at få og fastholde et job.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Målgruppen for Social støtte i overgang til og fastholdelse af job er udsatte ledige. 

Målgruppen for Social støtte i overgang til og fastholdelse af job er udsatte ledige, dvs. ledige med komplekse og sammensatte udfordringer, herunder psykiske og fysiske funktionsnedsættelser eller sociale problemer (Rambøll Management Consulting, 2021).

I projektet blev målgruppen af udsatte ledige afgrænset til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med mindst et års ledighed. For at tilstræbe en så repræsentativ indsatsgruppe som muligt blev et givent antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere inden for hver kommune tilfældigt udvalgt som potentielle deltagere. Herefter havde kommunerne mulighed for at frasortere borgere, der allerede deltog i en virksomhedsrettet indsats, borgere i fængsel og borgere, der af helbredsmæssige årsager ikke kunne deltage i indsatsen (Rambøll Management Consulting, 2021).

Indsatsgruppen var karakteriseret ved:

  • Køn. Der var en lille overvægt af kvinder (54 pct.). Deltagerne var i gennemsnit 45 år, da de startede i indsatsen.
  • Etnicitet. 19 pct. af borgerne i indsatsgruppen var ikkevestlige indvandrere eller efterkommere, mens 76 pct. var etniske danskere.
  • Uddannelsesniveau. Indsatsgruppen var karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau. 57 pct. havde grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse, mens kun 7 pct. havde en videregående uddannelse.
  • Handicapydelse. 7 pct. af borgerne i indsatsgruppen har modtaget en handicapydelse inden for 2 år, før de begynder i indsatsen. For den generelle befolkning gælder det 5 pct.
  • Tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagerne havde været uden for det ordinære arbejdsmarked i lang tid. De havde i gennemsnit været på uafbrudt kontanthjælp i over fem år op til indsatsen, og i en periode på to år op til indsatsen havde borgerne i gennemsnit været på kontanthjælp i 93 pct. af tiden, mens de havde været i beskæftigelse i 2 pct. af tiden (Rambøll Management Consulting, 2021).

Kilder

Rambøll Management Consulting (2021). Social støtte i overgang til og fastholdelse i job: Slutevaluering. Udarbejdet for Socialstyrelsen. Kbh.: Rambøll.

Metode

I Social støtte i overgang til og fastholdelse af job tilbydes udsatte ledige en koordineret og integreret social- og beskæftigelsesrettet indsats, der skal hjælpe borgeren med at få og fastholde et job. 

Indsatsen i Social støtte i overgang til og fastholdelse af job tager afsæt i ”job først-tilgangen” (supported employment), hvor udsatte ledige får hjælp til hurtigt at komme ind på en arbejdsplads, der passer til den enkeltes ønsker og behov. Sideløbende får borgeren intensiv og tidsafgrænset social støtte efter den evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI) til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i overgangen til beskæftigelse.

Der er udviklet en samle indsatsmodel, der sikrer en koordineret og integreret indsats med jobfokus og støtte i overgangen til beskæftigelse. Modellen består af seks kerneelementer som skitseret i nedenstående figur.

Figur 1. Indsatsmodellen

Indsatsmodellen
Figur 1 viser indsatsmodellens seks kernelementer fordelt på tre hovedpunkter: opstart og plan, opfølgning og koordinering samt indsats og støtte.

Kilde: Socialstyrelsen, 2020.

Indsatsmodellens seks kerneelementer: uddybning af figur 1

Opstart og plan

1. Indsatsen starter med et eller flere tværfagligt opstartsmøder mellem borger, CTI-medarbejder, virksomhedskonsulent og sagsbehandler fra hhv. jobcentret og socialområdet.
2. På mødet foretager det tværfaglige team og borgeren en afklaring af borgerens ønsker og behov. Herefter udarbejder de sammen en tværfaglig og individuel plan for borgerens forløb med definition af borgerens mål for en hverdag med job (Rambøll Management Consulting, 2021).

Opfølgning og koordinering

3. Under virksomhedsforløbet følger det tværfaglige team løbende op på forløbet. De involverede medarbejdere justerer planen efter behov i tæt samarbejde med borgeren (Rambøll Management Consulting, 2021).

Indsats og støtte

4. Virksomhedskonsulenten har til opgave at etablere et individuelt virksomhedsmatch, der passer til borgerens behov, jobønsker og mål for en hverdag med job.
5. Kort før borgerens opstart i virksomhedsforløbet påbegynder CTI-støtten, hvor borgeren får hjælp til at mestre en hverdag med job.
6. Virksomhedskonsulenten indgår en arbejdsaftale med arbejdsgiver og borger med fokus på ordinære timer og progression i virksomhedspraktikken. Aftalen kan indeholde arbejdstimer, skånebehov, mål og delmål for progression mod ordinære timer (Rambøll Management Consulting, 2021).

Critical Time Intervention (CTI)

I indsatsen modtager borgeren støtte fra en mentor eller bostøtte, der er uddannet i den recovery-orienterede og evidensbaserede metode Critical Time Intervention (CTI). CTI-metoden er en fleksibel, intensiv og tidsafgrænset indsats, der anvendes til udsatte borgere, der har behov for støtte i særlige kritiske overgange, her i overgangen fra ledighed til beskæftigelse.

CTI-metoden er kendetegnet ved individuelt tilpassede forløb:

  • der tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
  • der er tidsbegrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus
  • der er funderet på et empowerment- og recovery-orienteret perspektiv (Socialstyrelsen, 2020).

CTI-forløbet er opdelt i tre lige lange faser. Varigheden af faserne afhænger af, om støtten gives efter lov om social service (SEL § 85 eller § 82 B) eller lov om aktiv beskæftigelse (LAB kap. 26) (Bekendtgørelse af lov om social service, 2021; Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2019). For SEL § 82 B og LAB 31 B er der ofte tale om seksmånedersforløb, mens bevillinger efter SEL § 85 beror på en konkret individuel vurdering.

Socialstyrelsen har udarbejdet en manual om anvendelse af CTI i overgangen fra ledighed til beskæftigelse.

Hent CTI-manualen på Socialstyrelsens hjemmeside

Læs mere om CTI generelt

Kilder

Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr 1548 af 01/07/2021. Tilgængelig fra https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1548 [lokaliseret 10-12-2021].

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LOV nr 548 af 07/05/2019. Tilgængelig fra https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548 [lokaliseret 10-12-2021].

Rambøll Management Consulting (2021). Social støtte i overgang til og fastholdelse i job: Slutevaluering. Kbh.: Rambøll.

Socialstyrelsen (2020). CTI metodemanual: Social støtte i overgang til og fastholdelse i job. Odense: Socialstyrelsen.

Implementering

Implementering af Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job forudsætter, at der er fokus på organisering, ledelse, kompetencer og udvikling af et fælles mindset på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. 

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job er udviklet af Socialstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og afprøvet i fem danske kommuner i 2018-2020.

Forudsætninger for implementering: fire centrale vilkår

Rambøll har i 2021 udarbejdet en evaluering af Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job, herunder kommunernes implementering af indsatsen. Evalueringen peger på, at det i implementeringen er vigtigt at have fokus på fire centrale vilkår:

  1. Mindset.
  2. Organisering
  3. Kompetencer
  4. Ledelse (Rambøll Management Consulting, 2021).

Figur 2. Fire vilkår for implementeringen

Figur 2 viser fire vilkår for implementering: 1.	Mindset2.	Organisering3.	Kompetencer4.	Ledelse.

Kilde: Rambøll Management Consulting, 2021.

Mindset

Et fælles mindset på tværs af social- og beskæftigelsesområdet er et nødvendigt grundlag for at skabe det rette tværfaglige samarbejde. Det er vigtigt, at medarbejderne har kendskab til hinandens fagligheder, er enige om indsatsens mål og delmål, tror på at borgeren kan lykkedes af komme i job og har en fælles forståelse for at indsatsen bygger på recovery-orientering og et jobrettet fokus (Rambøll Management Consulting, 2021).

Organisering

Indsatsmodellen kræver et tæt, tværgående samarbejde mellem beskæftigelses- og socialområdet. Det har derfor centralt, at kommunerne har fokus på at organisere sig på en måde, der understøtter et tværgående samarbejde, hvor de forskellige faggrupper har mulighed for sparring om borgerens forløb. Organisering af samarbejdet understøttes af klare arbejdsgangsbeskrivelser, rollefordeling og samarbejdsflader (Rambøll Management Consulting, 2021).

Kompetencer

En stærk bevidsthed og kompetencer i egen faglighed, og en forståelse af andres faglighed skaber en fælles retning for indsatsen. Kommunerne bør have erfaring med at etablere fora, hvor faglige synspunkter og tilgange er blevet drøftet på tværs af beskæftigelses- og socialområdet (Rambøll Management Consulting, 2021).

Ledelse

Et tværfagligt ledelsesfokus og -opbakning er en forudsætning for at implementere indsatsen. Det kræver, at ledelsen sætter en retning for samarbejdet, foretager en tydelig prioritering af opgaver og styrker koordineringen og samarbejdet på lederniveau, fx ved fælles ledermøder mellem beskæftigelses- og socialområdet (Rambøll Management Consulting, 2021).

Læs mere om at organisere sammenhængende indsatser på social- og beskæftigelsesområdet 

Implementering af indsatsens kerneelementer: Seks opmærksomhedspunkter

Evalueringen peger på seks opmærksomhedspunkter i implementeringen af indsatsmodellens kerneelementer:

  1. Tværfaglig og helhedsorienteret opstart med borgeren
  2. Individuel plan med definition af borgerens mål for en hverdag med job
  3. Løbende tværfaglig opfølgning på individuelt plan
  4. Individuelt virksomhedsmatch med fokus på borgerens mål for en hverdag med job
  5. Støtte til mestring af en hverdag med job (CTI-støtte)
  6. Fokus på ordinære timer og progression i virksomhedspraktik (arbejdsaftale).

Tværfaglig og helhedsorienteret opstart med borger

  • De rette medarbejdere skal deltage på opstartsmødet, så mødet har en tværfaglig repræsentation.
  • En bred helhedsorienteret udredning sikrer, at borgeren modtager den rette støtte (Rambøll Management Consulting, 2021).

Individuel plan med definition af borgerens mål for en hverdag med job

  • Den individuelle plan skal bygge på en høj grad af borgersamarbejde og indeholde et klart jobmål.
  • Borgeren skal drøfte jobønsker og mål med et bredt udsnit af medarbejdere forud for opstart i virksomhedspraktik (Rambøll Management Consulting, 2021).

Løbende tværfaglig opfølgning på individuel plan

  • Der skal ske en tæt koordination mellem virksomhedskonsulent og CTI-medarbejder for at sikre sammenhæng imellem virksomhedspraktik og CTI-støtte.
  • Borgeren skal løbende inddrages ift. ændring i sin plan (Rambøll Management Consulting, 2021).

Individuelt virksomhedsmatch med fokus på borgerens mål for en hverdag med job

  • Det individuelle virksomhedsmatch skal passe til borgerens jobønsker og mål.
  • Lang tid fra opstartssamtale til virksomhedspraktik er et grundvilkår, da der skal skabes det rette match mellem borger og arbejdsplads (Rambøll Management Consulting, 2021).

Støtte til mestring af en hverdag med job (CTI-støtte)

  • Hyppigheden og intensiteten af CTI-forløbet skal være aftagende, men støttebehovet hos borgeren kan variere over tid, og der skal derfor være en høj grad af fleksibilitet i støtten (Rambøll Management Consulting, 2021).

Fokus på ordinære timer og progression i virksomhedspraktik (arbejdsaftale)

  • Fokus på ordinære timer og progression giver borgeren anerkendelse, motivation og tro på, at job er muligt, og at der i indsatsen er fokus på justering af praktikforløbet, så det passer til borgerens og virksomhedens behov (Rambøll Management Consulting, 2021).

Evalueringen af Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job findes på Socialstyrelsens hjemmeside

Inspiration til implementering af indsatsen

Socialstyrelsen har udgivet en guide, der kan inspirere kommuner til at tilbyde udsatte ledige en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses- og socialområdet. Guiden beskriver konkrete erfaringer med tiltag, der skaber gode rammer for en tværfaglig indsats, og giver eksempler på, hvordan disse tiltag kan omsættes i praksis, fx arbejdet med den fælles plan, individuelt jobmatch og CTI-støtte.

Se guiden på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Rambøll Management Consulting (2021). Social støtte i overgang til og fastholdelse i job: Slutevaluering. Udarbejdet for Socialstyrelsen. Kbh.: Rambøll. 

Effekt

Evalueringen viser, at en koordineret og jobrettet indsats hjælper flere udsatte ledige i job og øger deres trivsel.

Rambøll har udarbejdet en evaluering af projekt Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job, der bl.a. belyser effekterne af indsatsen.

Evalueringens hovedkonklusioner er, at flere borgere kommer i job, og at borgerens trivsel øges.

Flere borgere kommer i job

Evalueringens hovedkonklusioner er bl.a., at indsatsen har en positiv, signifikant effekt på, at borgerne kommer i både ordinær beskæftigelse og støttet beskæftigelse, såsom fleksjob og løntilskud. Fx er 20 pct. af indsatsgruppen i ordinær beskæftigelse efter et år. I kontrolgruppen drejer det sig om 11 pct. Det svarer til, at 82 pct. flere borgere er kommet i job (Rambøll Management Consulting, 2021).

Figur 3 sammenligner beskæftigelsen hos borgere, der modtog indsatsen, med kontrolgruppens beskæftigelse et år efter indsatsens afslutning.

Figur 3. Borgernes afgangsrater til ordinær beskæftigelse

Figur 3 viser indsatsgruppens afgangsrater til ordinær beskæftigelse sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke modtog indsatsen. De borgere, der modtog indsatsen har en højere beskæftigelsesgrad end kontrolgruppen.

Indsatsen har desuden en positiv, signifikant effekt på borgernes deltagelse i virksomhedsrettet indsats. 80 pct. af indsatsgruppen og 41 pct. af kontrolgruppen har deltaget i en virksomhedsrettet indsats (Rambøll Management Consulting, 2021).

Borgerens trivsel øges

Borgerne oplever en højere trivsel. I løbet af indsatsperioden stiger borgernes trivsel i gennemsnit fra 49 til 57 point på en skala fra 1-100 (WHO5). Evalueringen finder en positiv sammenhæng mellem borgernes overgang til job og udvikling i borgernes trivsel, arbejdsmarkedsparathed og tro på egne evner. Isoleret set ses der dog ikke en stigning i indsatsgruppen arbejdsmarkedsparathed eller tro på egne evner (Rambøll Management Consulting, 2021).

Kilder

Rambøll Management Consulting (2021). Social støtte i overgang til og fastholdelse i job: Slutevaluering. Udarbejdet for Socialstyrelsen. Kbh.: Rambøll.

Økonomi

Rambølls slutevaluering fra 2021 viser, at Social støtte i overgang til og fastholdelse i job medfører økonomiske gevinster, der skyldes et fald i socialpædagogisk støtte og en stigning i borgernes arbejdsmarkedstilknytning. Samtidig er der betydelige omkostninger ved indsatsen som følge af den intensive støtte.

Rambøll har udarbejdet en økonomisk analyse af indsatsmodellen i Social støtte i overgang til og fastholdelse i job.

Omkostninger

Analysen viser, at de gennemsnitlige etableringsomkostninger ved indsatsen udgør 439.900 kr., som dækker over kompetenceudvikling af medarbejdere og omkostninger forbundet med administrative opgaver (Rambøll Management Consulting, 2021).

Indsatsen koster i gennemsnit 87.500 kr. at drive pr. borger. Omkostninger dækker bl.a. over omkostninger forbundet med administrative opgaver, der er relateret til den løbende drift af indsatsen samt tids- og ressourceforbruget forbundet med både den virksomhedsrettede indsats og CTI-støtten (Rambøll Management Consulting, 2021).

De samlede omkostninger forbundet med indsatsen er således 91.800 kr. pr. deltagende borger (Rambøll Management Consulting, 2021).

Økonomiske resultater

I evalueringen opstiller Rambøll fire scenarier for indsatsens økonomiske nettoresultater. Hvert scenarie repræsenterer en arketype på en borger, som oplever forskellig grader ad effekt af at have deltaget i indsatsen.

I beregningerne af scenarierne indgår en række inputs og antagelser, herunder indsatsens omkostninger, indsatsens effekt og indsatsens langsigtede resultater, dvs. ændringer i borgernes aktiviteter og ydelser i form af socialpædagogisk støtte, kontanthjælp og skatteindtægter som følge af beskæftigelse (Rambøll Management Consulting, 2021).

I figur 4 ses de budgetøkonomiske nettoresultater af hvert af de fire scenarier fordelt på henholdsvis stat og kommune. Figuren viser, at effekten af indsatsen skal føre til en relativt stor ændring i borgerens ydelser og aktiviteter, hvis det skal opveje de omkostninger, der er forbundet med indsatsen (Rambøll Management Consulting, 2021).

Et væsentligt forbehold ved beregningen er, at der ikke er medregnet sparede omkostninger til indsatser, der bortfalder, når deltagerne modtager indsatsen, fx indsatser på beskæftigelses- og sundhedsområdet. I eksempelberegningen tages der desuden ikke højde for værdien af øget trivsel eller livskvalitet for borgerne (Socialstyrelsen, 2021).

Figur 4. Fire scenarier for indsatsens økonomiske nettoresultater

ABCD
I alt -91.800 kr. 12.600 kr. 92.800 kr. 138.100 kr.
Kommune -91.800 kr. -26.600 kr. 27.400 kr. 59.700 kr.
Stat 0 kr. 39.200 kr. 65.400 kr. 78.400 kr.

Kilder

Rambøll Management Consulting (2021). Social støtte i overgang til og fastholdelse i job: Slutevaluering. Udarbejdet for Socialstyrelsen. Kbh.: Rambøll.

Socialstyrelsen (2021). Interne beregninger på det potentielle budgetøkonomiske nettoresultat af Social Støtte i overgang til og fastholdelse af job. Odense: Socialstyrelsen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Social støtteSocial støtte i overgangen til og fastholdelse i job tilbyder udsatte ledige en koordineret og integreret social- og beskæftigelsesrettet indsats. Erfaringer fra fem danske kommuner viser, at indsatsen hjælper flere med at få og fastholde et job.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Der er klare inklusionskriterier. Målgruppen er udsatte ledige defineret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Målgruppen er kendetegnet ved at have komplekse og sammensatte problemer, der kan omfatte sociale problemer, psykiske og fysiske udfordringer, lavt uddannelsesniveau og begrænset erhvervserfaring. Målgruppen for indsatsen er meget bred, og der er ikke beskrevet tydelige eksklusionskriterier. Man bør derfor være opmærksom på, hvordan indsatsen kan tilrettelægges i forhold til borgere med særlige udfordringer eller kombinationer af udfordringer. Der er ikke et screeningsværktøj til udvælgelse af deltagere. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Indsatsmodellen bygger på to anerkendte tilgange: Supported Employment (SE) og Critical Time Intervention (CTI). CTI-indsatsen følger en metodemanual, der sikrer fidelitet i udførelsen. Der er udarbejdet en samlet indsatsmodel, der beskriver borgerens forløb, aktiviteter og medarbejdernes faglige funktioner. Der er en forandringsteori for modellen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Indsatsen er implementeret i fem danske kommuner. Der er udarbejdet en implementeringsevaluering, som beskriver centrale forudsætninger og opmærksomhedspunkter for implementeringen. Implementeringserfaringerne kan i nogen grad overføres til andre kommuner, da indsatsen var organiseret på forskellig vis i kommunerne. Rekruttering af medarbejdere til indsatsen er ikke beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er gennemført en effektmåling af indsatsens beskæftigelseseffekter med en kontrolgruppe konstrueret ved brug af matchning. Effektmålingen finder en positiv, statistisk signifikant effekt på borgernes afgang til beskæftigelse. Der er desuden gennemført en løbende målinger af borgernes trivsel og tro på egne evner baseret på borgernes egne besvarelser samt måling af borgerens arbejdsmarkedsparathed baseret på borgerens og CTI-medarbejdernes vurdering. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er udarbejdet en vurderingen af de gennemsnitlige omkostninger indsatsen på tværs af de deltagende kommuner. Der er desuden udarbejdet en budgetøkonomisk analyse baseret på fire scenarier. Hvert scenarie repræsenterer en arketype på en borger, som oplever forskellig grader af effekt af at have deltaget i indsatsen. Analysen er baseret på en række antagelser om borgernes arbejdsmarkedstilknytning og forbrug af offentlige ydelser, og ikke de faktiske resultater af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren D.