Forside » Handicap » Handicap og beskæftigelse » Indsatser » IPS – Individual Placement and Support

IPS – Individual Placement and Support

Individual Placement and Support (IPS) er en principbaseret metode, som ændrer praksis for borgere, der ønsker job eller uddannelse. Disse borgere tilbydes hurtig job- eller uddannelsesplacering, støttet af en individuel tilrettet indsats ved særlig IPS-konsulent.

IPS (Individual Placement and Support) er på dansk kendt som Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS er en beskæftigelsesindsats for borgere med psykiske vanskeligheder, målrettet ansættelse på det ordinære arbejdsmarked eller opnåelse af uddannelse i almenuddannelsesinstitution. Flere randomiserede kontrollerede forsøg dokumenterer, at IPS har gode resultater ift. at støtte borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder i at opnå og fastholde job på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse.

Et typisk forløb kan kort beskrives således:

  • Hvis borgeren selv ønsker at komme i arbejde eller uddannelse, etableres der et møde mellem borger, den psykiatriske behandler og IPS-konsulent.
  • Hvis borgeren på den baggrund vælger at starte et IPS-forløb, igangsættes en hurtig afsøgning af borgerens jobpræferencer og afklaring af kompetencer.
  • Herefter etableres kontakter til relevante jobs med henblik på ordinært lønnet arbejde.
  • Arbejdstiden afpasses og justeres løbende. Jobplanen justeres tilsvarende i tæt samarbejde med den ambulante psykiatri, som varetager behandlingsplanen.
  • Borgeren får individuelt tilrettet, fleksibel støtte, så længe borgeren selv vurderer, der er et behov, også efter opstart i job eller påbegyndt uddannelse.

Typisk vil indsatsen være meget intensiv i starten og omkring etablering af job/uddannelse og nedtrappes sidst i forløbet.

Det, der virker i IPS, er kombinationen af metodens 8 grundprincipper. Den internationale forskning har påvist en klar sammenhæng mellem fidelity-scoren (modeltrofastheden) og beskæftigelseseffekter.

Kombinationen af de 8 grundprincipper fører til, at borgere med svære psykiske vanskeligheder markant oftere kan varetage jobs på det ordinære arbejdsmarked eller gennemføre uddannelse i almen uddannelsesinstitution.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

IPS – Individual Placement and SupportIndividual Placement and Support (IPS) er en principbaseret metode, som ændrer praksis for borgere, der ønsker job eller uddannelse. Disse borgere tilbydes hurtig job- eller uddannelsesplacering, støttet af en individuel tilrettet indsats ved særlig IPS-konsulent. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Unge og voksne med psykiske vanskeligheder er målgruppen for IPS. 

Mange studier har vist, at mennesker med alvorlige psykiske vanskeligheder gerne vil
arbejde. I gennemsnit siger 70 pct. af denne målgruppe, at de har dette ønske. Deres grunde til at
ønske at arbejde inkluderer

  • øget selvværd og selvtillid
  • at have noget at stå op til
  • at føle sig som en del af et fællesskab
  • at lære nye ting
  • øget indkomst (Swanson et al., 2013).

Mange mennesker fortæller, at arbejde har været en væsentlig del af deres recovery og en lige så vigtig del som al anden hjælp, de har fået (Swanson et al., 2013).

Den forskningsbaserede evidens for IPS – Individual Placement and Support er etableret netop ift. målgruppen af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, hvilket omfatter diagnoser inden for spektret skizofreni og andre psykoselidelser, bipolar sindslidelse og tilbagevendende depression (Christensen & Eplov, 2018).

Projekt Reconnect er et eksempel på en integreret uddannelses-, beskæftigelses- og psykosocial indsats for unge mellem 18 og 30 år med tegn på angst eller depression. Reconnect er udviklet med afsæt i IPS-metoden. Reconnect gennemføres og evalueres af Københavns Professionshøjskole (KP) i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Roskilde Universitet (RUC), Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune.

Læs mere om Projekt Reconnect på Reconnects hjemmeside

Sygdomsforløb påvirker uddannelsesniveau

Et stigende antal unge med psykiske vanskeligheder gennemfører ikke uddannelse efter grundskolen (Børne- og Socialministeriet, 2018).

Lidt over 35 pct. af de 18-24-årige modtagere af sociale indsatser med psykiske vanskeligheder har afbrudt en ordinær ungdomsuddannelse eller en højere uddannelse og er ikke er i gang med uddannelse (Børne- og Socialministeriet, 2018).

Psykiske vanskeligheder i kombination med lavt uddannelsesniveau giver efterfølgende udfordringer ift. fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket øger risikoen for social isolation og oplevelsen af at være uden for fællesskaber. Det øger risikoen for senere at udvikle komplekse sociale problemer og fysiske sygdomme (Due et al., 2014).

Forskning viser, at risikoen for ledighed stiger i årene forud for, at en borger får en diagnose. IPS kan derfor medvirke til at forebygge længerevarende ledighed, ved at den unges første samtaler med sagsbehandler, støtte-person, behandler osv., fokuserer på at afdække og støtte op om den unges ønske og motivation for job eller uddannelse (Christensen, 2018).

Borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder og tilknytning til arbejdsmarkedet

Borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder har generelt en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning. Knapt halvdelen er uden for arbejdsmarkedet, heraf de fleste på førtidspension (Greve, 2012).

Målgruppen har markant ringere levevilkår end almenbefolkningen og stilles generelt ringere end borgere med fysiske sygdomme (Greve, 2012; Børne- og Socialministeriet, 2018; Sundhedsstyrelsen, 2020).

Tilknytning til arbejdsmarkedet spiller en væsentlig rolle i menneskers vej til recovery (Dunn et al., 2008). Mange med psykiske vanskeligheder drømmer netop om at få et job (Benjaminsen, 2019).

Men borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder er ofte marginaliserede ift. arbejdsmarkedet, bl.a. fordi der kan være en opfattelse af , at denne borgergruppe ikke magter et ordinært job på det almene arbejdsmarked (Hansson & Björkman, 2005; Marrone & Golowka, 2000; Bejerholm et al., 2015).

IPS kan derfor bidrage til afstigmatisering ved at støtte målgruppen i at blive integreret på det ordinære arbejdsmarked og i det almene uddannelsessystem. IPS kan også skabe integration i det almene lokalsamfund med deltagelse i de aktiviteter, som den enkelte selv ønsker. Den enkelte drømmer ofte om adgang til anerkendte roller som arbejdstager eller studerende (Bond et al., 2004; Bejerholm et al., 2015).

Kilder

Bejerholm, U. et al. (2015). Individual Placement and Support in Sweden: A randomized controlled trial. Nordic Journal of Psychiatry, Vol. 69(1): 57-66.

Benjaminsen, L. et al. (2019). Bag om Fællesskabsmålingen: En kvalitativ undersøgelse af social eksklusion og social deltagelse. Kbh.: VIVE.

Bond, G. R. et al. (2004). How evidencebased practices contribute to community integration. Community Mental Health Journal, Vol. 40(6): 569-588.

Bonfils, Inge Storgaard, docent, Ph.d., Københavns Professionshøjskole (2021). Interview. Københavns Professionshøjskole. Institut for Socialrådgiveruddannelse. Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet. 20. september 2021.

Børne- og Socialministeriet (2018). Socialpolitisk redegørelse 2018. København: Børne- og Socialministeriet.

Christensen, T. N. & Eplov, L. F. (2018). Inklusion: Resultater fra IPS projektet: Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) og træning i sociale og kognitive færdigheder til personer med en alvorlig sindslidelse. Kbh.: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Due, P. et al. (2014). Børn og unges mentale helbred: Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse.

Christensen, T.N (2018). Work and education among people with severe mental illness in Denmark – Incidence rates, employment trends and effects of Individual Placement and Support (IPS), cognitive remediation and work related social skills training. Ph.d.-afhandling. Kbh.: Region Hovedstadens Psykiatri.

Dunn, E. C. et al. (2008). The meaning and importance of employment to people in recovery from serious mental illness. Results of a qualitative study. Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 32(1): 59-62.

Greve, J. (red.) (2012). Et liv i periferien: Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser. København: Rockwool Fondens Forskningsenhed; Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Hansson, L. & Björkman, T. (2005). Empowerment in people with mental illness: Reliability and validity of the Swedish version of an empowerment scale. Scandinavian Journal of Caring Sciences, Vol. 19(1): 32-38.

Sundhedsstyrelsen (2020). Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats: Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år. København: Sundhedsstyrelsen.

Swanson, S.J. et al. (2013). IPS. IPS Supported Employment: En praktisk guide. Kbh.: Psykiatrisk Center København.

Metode

Formålet med IPS-indsatsen er, at mennesker med psykiske vanskeligheder kommer i arbejde på en almindelig arbejdsplads eller i uddannelse på almindelige vilkår. Indsatsen bygger på en grundlæggende værdi om, at også mennesker med svære psykiske vanskeligheder ønsker og har ressourcer til at arbejde.

IPS er en metode inden for den beskæftigelsesrettede tilgang, der kaldes Supported Employment eller støttet beskæftigelse. Supported Employment er udviklet i USA til en bred målgruppe, mens IPS er målrettet borgere med psykiske vanskeligheder. 

Supported employment og IPS kan ses som en bevægelse væk fra den traditionelle arbejdsmåde “Train then place” til den nyere arbejdsmåde ”Place then train”.

"Train then place""Place then train"
"Train then place" træner borgeren i de nødvendige færdigheder, indtil borgeren kan håndtere funktionsnedsættelsen. Herefter tilbydes borgeren støtte til indslusning på det ordinære arbejdsmarked. "Train then place" er en traditionel arbejdsmåde. "Place then train" er en nyere arbejdsmåde, hvor borgeren tilbydes støtte og træning på jobbet. "Place then train" er et afgørende element i IPS. 

I den traditionelle arbejdsmåde “Train then place” er strategien at træne borgeren i de nødvendige færdigheder i beskyttede omgivelser, indtil borgeren her kan håndtere funktionsnedsættelsen. Først når borgeren har vist sig at kunne håndtere funktionsnedsættelsen i beskyttede omgivelser, tilbydes borgeren støtte til langsom indslusning på det ordinære arbejdsmarked, det almene uddannelsessystem eller lokalsamfundets almene boligområder. Denne traditionelle arbejdsmåde ”Train then place” kaldes også for ”Trappetrinsmodellen”. Trappetrinsmodellen baseres på ideen om, at holdbar udvikling sker et skridt ad gangen (Corrigan, 2001).

IPS som jobskabelsesmetode

Supported employment og IPS er kendetegnet ved hurtig jobstart og intensiv støtte/træning på selve jobbet – også kaldet job først-tilgangen (”Place then train”). Dette er et afgørende element i IPS’ succes som jobskabelsesmetode. Tid er en særlig vigtig faktor ift. en vellykket arbejdsmarkedsrehabilitering. Forskning viser, at sandsynligheden for tilknytning til arbejdsmarkedet falder med den tid, aktøren befinder sig uden for arbejdsmarkedet. Tiden uden for arbejdsmarkedet øger dermed risikoen for, at aktøren sidder fast i langtidsledighed. I takt med at tiden går, mister den ledige aktør kompetencer, og det bliver vanskeligere at vende tilbage (Graversen et al., 2007; Ursin & Eriksen, 2007).

IPS-principperne

IPS-metoden bygger på otte principper. Principperne guider en fagprofessionel praksis, som sikrer hurtig jobskabelse på det ordinære arbejdsmarked. I IPS arbejdes efter principperne:

  1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
  2. Alle kan deltage, ingen bliver ekskluderet.
  3. Jobsøgning starter hurtigt efter inkludering i forløbet.
  4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling.
  5. Indsatsen er baseret på IPS-kandidaternes egne præferencer og valg.
  6. Støtten under beskæftigelse varer, så længe der er behov for det.
  7. Borgeren vejledes om sociale ydelser og arbejde.
  8. IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet, baseret på kandidaternes ønsker til job (Drake et al., 2012; Swanson et al., 2013; IPS Center, 2017).

IPS-indsatser med høj trofasthed ift. de otte grundprincipper har konsekvent vist god effekt i lodtrækningsstudier på tværs af mange lande. Det er derfor sandsynliggjort, at den dokumenterede effekt kan opnås, hvis IPS implementeres modeltro.

I Danmark kan der dog være behov for tilpasninger til den originale amerikanske model, da den danske organisering i psykiatrien og jobcentrene er anderledes, og da mange kommuner er for små til selv at kunne have et helt IPS-team. Ved implementeringen af IPS er det muligt at måle, hvor metodetrofast ens praksis er, gennem en såkaldt fidelitetsmåling.

Du kan læse mere om fidelitetsmåling under afsnittet Implementering.

Hvis man løbende måler på effekten af sin IPS-inspirerede indsats, vil man ad denne vej få en indikation af, hvor langt man er nået med implementeringen af IPS.

Du kan læse mere i afsnittet Effekt nedenfor.

Modeltro implementering af IPS er under alle omstændigheder en proces over tid, tilrettet ift. den lokale kontekst.

IPS-konsulentens rolle og opgaver

Indsatsen IPS styres af uddannede IPS-konsulenter. IPS-konsulenten har en afgørende rolle i at etablere et godt match mellem borgeren og arbejdspladsen eller uddannelsesstedet. Valget af arbejdsplads skal tage udgangspunkt i deltagerens ønsker og drømme.

IPS-konsulentens fokus på borgerens ønsker og behov

Sideløbende tilbydes borgeren intensiv støtte fra af IPS-konsulenten til at varetage og fastholde jobbet. Borgerne skal have oplevelsen af at have mødt en fagprofessionel, som tror, at de kan lykkes og selv kan træffe beslutninger om, hvordan deres tilværelse skal forme sig. Til det formål trænes IPS-konsulenten på flere måder, bl.a. i brugen af effektive spørgeteknikker som aktiv lytning, fokus på ressourcer og det at undgå diskussioner og afrunde møder på god vis. Borgeren kan få støtte fra IPS-konsulenten, så længe der er behov for det (IPS Center, 2017).

IPS-konsulenten som koordinator

IPS-konsulenten har desuden en vigtig rolle med

  • at oplyse om relevante dele af social- og beskæftigelseslovgivningen
  • åbent at drøfte sygdom og krise
  • at udarbejde beskæftigelsesplan
  • at indsamle oplysninger om den enkelte borgers interesser, arbejdserfaringer og mestringsstrategier (Swanson, 2011; IPS Center, 2017).

IPS-konsulenten har meget udgående aktivitet; tager borgeren med på arbejdspladsbesøg og til møder med den ambulante psykiatri og taler, med borgerens tilladelse, med tidligere arbejdsgivere, familie og venner mv. (IPS Center, 2017).

Denne koordinerende funktion er central for metodens effekt. Det er veldokumenteret, at koordineringen omkring målgruppen generelt opleves som mangelfuld (Iversen et al., 2018). IPS-indsatser løfter imidlertid kvaliteten af koordineringen. Dette skyldes, at et centralt kerneelement i IPS netop er målrettet at fremme velkoordinerede indsatser med omdrejningspunkt i borgerens egne ønsker og mål. Heri ligger metodens recovery-orientering (Iversen et al., 2018).

Læs mere om recovery på Vidensportalen

Kilder

Corrigan, P.W. (2001). Place‐Then‐Train: An Alternative Service Paradigm for Persons With Psychiatric Disabilities. Clinical Psychology Science and Practice, Vol. 8(3): 334-349.

Drake, R.E. et al. (2012). Individual Placement and Support: An Evidence-Based Approach To Supported Employment. New York: Oxford University Press.

Graversen, B. K. et al. (2007). Hurtigt i gang: Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Kbh.: SFI.

IPSCenter Danmark (2017). Manual. Brug af IPS modellen Individuelt Planlagt Job Med Støtte. Odense: IPSCenter Danmark.

Iversen, K. et al. (2018). Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet. Rapport. Kbh.: VIVE.

Swanson, S.J. (2011) Supported Employment: Applying the Individual Placement and Support (IPS) Model to Help Clients Compete in the Workforce. Minnesota: Hazelden.

Swanson, S.J. et al. (2013). IPS. IPS Supported Employment: En praktisk guide. Kbh.: Psykiatrisk Center København.

Ursin, H. & Eriksen, H. (2007). Cognitive Activation Theory of Stress, Sensitization, and Common Health Complaints. I: Csermely, P. et al (red.), Stress Responses in Biology and Medicine (s. 304-310). Serie: Annals of the New York Academy of Sciences, Vol. 1113(1).

Implementering

IPS forudsætter udvikling af gode relationer på tværs af kommune, lokale arbejdsgivere og psykiatrien. En række jobcentre arbejder med IPS. 

Implementering og trofasthed mod metoden

Ved implementeringen af IPS er det muligt at måle, hvor metodetrofast praksis er ved en såkaldt fidelitetsmåling. Her kan der anvendes et særligt fidelitetsskema (Swanson & Becker, 2015).

Fidelitetsskemaet spørger ind til flere centrale kerneelementer i IPS såsom:

  • caseload på maksimalt 25 borgere
  • om indsatsen er integreret i psykiatrien
  • om IPS-konsulenten er en del af det psykiatriske team
  • om der er fuld chef- og ledelsesopbakning i kommune og region
  • om første arbejdsgiverkontakt sker inden for 30 dage
  • om der sker jobmatch på baggrund af borgerens egne præferencer
  • om IPS-konsulenten udvikler relationer med arbejdsgivere gennem flere personlige besøg
  • om IPS-konsulenten finder ordinære job, som er permanente frem for midlertidige
  • om borgeren som minimum aflønnes med mindstelønnen
  • om IPS-konsulenten tilbyder individuel støtte til borger og arbejdsgiver
  • om IPS-konsulenten mindst anvender 65 pct. af den samlede arbejdstid uden for kontoret mv. (Swanson & Becker, 2015).

Organisering og kapacitetsopbygning

Som nævnt er mange kommuner for små til selv at kunne etablere et helt IPS-team. Her vil IPS-konsulenten fx indgå i et ungeteam, jobafklaringsteam etc. I kommuner, hvor der er etableret et IPS-team, vil IPS-konsulenterne være organiseret omkring en teamleder. IPS-teamet sikrer samarbejde, sparring, og at IPS-manual og principper følges. IPS-konsulenten har et maksimalt caseload på 25 borgere.

IPS-indsatsen bevilliges typisk af jobcentret og udføres i samarbejde med regionen. Jobcentret kan også vælge at købe sig til forløb hos ekstern leverandør, der har specialiseret sig i IPS-forløb.

Derfor er det vigtigt, at IPS-konsulenten imødekommer borgerens ønsker til job eller uddannelsestype. Deltagerne vil således modtage en individualiseret ”skræddersyet” støtte og være på forskellige steder i processen og dermed også have forskelligt behov for støtte.

Den individualiserede støtte forudsætter, at det lokale erhvervsliv ser en interesse i samlet set at stille en bred vifte af jobtyper til rådighed for IPS-kandidaterne.

Implementering i praksis: Hjørring Kommune

Som et led i Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering blev det i 2017 besluttet at etablere en IPS-indsats for borgere med psykiske vanskeligheder. Allerede i 2011 besluttede Hjørring Kommune, at virksomhederne skulle tilbydes ”En indgang til jobcentret”, hvilket betød, at alle virksomheder skulle tilbydes en virksomhedskonsulent som fast samarbejdspartner.

”En indgang til jobcentret” har været en stor succes for både virksomheder, jobcentret og ift. implementeringen af IPS. Gennem hyppige besøg mellem virksomhedskonsulent og arbejdsgiver opbygges en god relation. Nogle besøg handler om systematisk indsamling af informationer/vurderinger til kommunens ”jobbarometer” for virksomhederne i kommunen.

Jobbarometeret giver et hurtigt overblik over, hvilke brancher som forventes at mangle medarbejdere på kort og længere sigt. Det afgørende er en høj hyppighed af besøg og dialog mellem virksomhedskonsulent og arbejdsgiver. I IPS-samarbejdet deltager virksomhedskonsulenterne i en trepartssamtale med en borger og en IPS-konsulent, hvor der sparres om gode veje ind på jobmarkedet. På baggrund af trepartssamtalen matcher konsulenten en borger med den rette virksomhed, hvorefter IPS-konsulenten tager over og følger op på forløbet (Hjørring Kommune, 2015; Grøntved, 2021).

Ungegarantien

På politisk initiativ har kommunens chefniveau udviklet en aftale med mere end hundrede lokale virksomheder. Virksomhederne i Ungegarantien garanterer, at de vil hjælpe alle unge, der henvender sig til dem, med at forfølge deres positive destination. Det betyder, at hvis en virksomhed ikke selv har mulighed for at tilbyde den unge job eller læreplads, så forpligter virksomheden sig til at guide den unge videre til en anden aktør i Ungestrategien. Det kan fx være en kontakt til en virksomhed i eget netværk, en UU-vejleder, en virksomhedskonsulent mv.

Læs mere om Ungegarantien på Ungegarantiens hjemmeside

Borgerens behov i fokus

Hjørring Kommune har indgået en aftale om samarbejde med Psykiatrien i Region Nordjylland, så den kommunale IPS-konsulent indgår i ”Patientens Team” på sygehuset. ”Patientens Team” samarbejder med alle relevante fagprofessionelle, interne såvel som eksterne, efter borgerens individuelle behov. De typiske samarbejdspartnere er behandlere og støttepersoner i psykiatrien, egen læge, støttepersoner i den kommunale socialpsykiatri, misbrugsbehandlere, personligt netværk (familie og/eller nære venner mv.).

En særlig udfordring for implementeringen er, når fagprofessionelle har ideen om, at borgere først skal være raske, før de kan tilbydes job. Derfor har Hjørring Kommune og IPS-konsulenterne et tæt samarbejde med ledelserne i kommune og region på alle niveauer. Det er et arbejde, som bl.a. indebærer et generelt oplysningsarbejde om det vidensgrundlag, som IPS baseres på (Birkehold, 2021).

Det virksomme i Hjørring Kommune

Det, der sikrer en vellykket implementering af IPS i Hjørring Kommune, er kommunens samlede anvendelse af metodens 8 kerneelementer. Herunder kan især Hjørring Kommunes samarbejdsaftale med Psykiatrien i Region Nordjylland fremhæves som afgørende for modeltro implementering. Det er også værd at fremhæve Hjørrings Kommunes beslutning om at tilbyde virksomhederne en lettilgængelig og ubureaukratisk ”En indgang til jobcentret”. Her tilbydes hver virksomhed ”deres egen” virksomhedskonsulent, som bliver et kendt og lettilgængeligt ansigt. Endelig kan Hjørring Kommunes beslutning om årligt at lade en ekstern leverandør måle, hvor metodetrofast IPS anvendes, fremhæves som afgørende blivende forankring.

Udbredelse i Danmark

I foråret 2021 gennemførte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) en survey blandt alle landets jobcentre om IPS-indsatsen. Surveyen viste, at 32 jobcentre angiver at arbejde med IPS, hvorimod 31 jobcentre ikke arbejder med IPS. Jobcentrene angiver at have flere borgere i målgruppen for IPS-indsatsen, end de har borgere, som modtager indsatsen. STAR angiver således et potentiale for yderligere udbredelse (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2021).

Kilder

Birkehold, Torben, Seniorkonsulent, Hjørring Kommune (2021). Telefoninterview ved specialkonsulent Finn Blickfeldt Juliussen, Socialstyrelsen. 10/07/2021.

Grøntved S. G. & Birkeholm, T. (2021). Evaluering af IPS-indsatsen: Indsats for borgere med psykiske diagnoser og psykisk sårbare. Hjørring: Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune (2015). Hjørringmetoden: Arbejdsrettet rehabilitering i teori og praksis. Hjørring: Hjørring Kommune.

IPSCenter Danmark (2017). Manual. Brug af IPS modellen Individuelt Planlagt Job Med Støtte. Odense: IPSCenter Danmark.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) (2021, 15. september). Mange kommuner er i gang med Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), men der er også potentiale for yderligere udbredelse og forankring. Tilgængelig fra: https://flereskalmed.star.dk/om-indsatsen/nyheder-fra-flere-skal-med/mange-kommuner-er-i-gang-med-individuelt-planlagt-job-med-stoette-ips-men-der-er-ogsaa-potentiale-for-yderligere-udbredelse-og-forankring/ [lokaliseret 04-03-2022]

Swanson, S. J. & Becker, D. R. (red). (2015). Supported Employment: Applying the Individual Placement and Support (IPS) Model to help clients compete in the workforce. Center City, Minnesota: Dartmouth PRC-Hazelden.

Effekt

Der er en positiv effekt af IPS i Danmark. Derudover viser studier, at borgere i IPS-forløb får øget brugertilfredshed og livskvalitet. 

Der er stærk international evidens for, at IPS er væsentligt mere effektiv end traditionel arbejdstræning, når man måler på målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

I 2008 blev IPS RCT-testet og sammenlignet med traditionelle træningsenheder af høj kvalitet i seks europæiske lande. Undersøgelsen viste, at IPS-støttede borgere havde dobbelt så stor sandsynlighed for ansættelse (55 pct. ift. 28 pct.) og fastholdt jobbet signifikant længere, end borgere der ikke fik støtte gennem IPS (Burns & Catty, 2008).

De totale omkostninger ved IPS var generelt lavere end den lokale nationale standardindsats i løbet af de første seks måneder. De borgere, som opnåede ansættelse, fik i mindre grad brug for indlæggelse (Burns & Catty, 2008).

IPS er også RCT-testet i skandinavisk velfærdskontekst. I Sverige (2015), Norge (2018) og i Danmark (2017).

RCT-studierne har i alle tilfælde fulgt IPS-praksisser, som har været integreret i den ambulante psykiatriske behandling.

Positiv effekt af IPS i Danmark

I perioden 2012-2017 blev der i Danmark gennemført et klinisk randomiseret effektstudie (RCT-studie) med IPS-indsatsen. Forsøget fandt sted i København, Frederiksberg, Odense og Silkeborg (Christensen & Eplov, 2018).

I alt blev 720 borgere med svære psykiatriske diagnoser, som fx skizofreni, tilfældigt allokeret til enten IPS eller standardindsats. Resultatopgørelsen viste:

  • at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var 13 pct. flere deltagere i IPS-gruppen (59,9 pct.), der kom i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne i standardindsatsen (46,5 pct.)
  • at 38 pct. af deltagerne opnåede ordinær beskæftigelse i IPS-gruppen sammenlignet med 28 pct. i kontrolgruppen
  • at deltagerne i IPS-gruppen var signifikant mere tilfredse med den behandling, de havde modtaget målt med Client Satisfaction Scale (Christensen & Eplov, 2018).

Et dansk prædiktorstudie fra 2021 viste, at det, der har den største betydning for, om en borger med alvorlig sindslidelse opnår beskæftigelse, er, om de tidligere har været i beskæftigelse, og deres motivation for forandring (Christensen et al., 2021).

IPS: Høj deltagertilfredshed

Deltagerne i IPS-gruppen var desuden signifikant mere tilfredse med indsatsen, end de patienter som fik tilbudt standardindsatsen i kontrolgruppen. Endelig havde deltagerne, som fik tilbudt IPS i indsatsgruppen flere timer i job eller uddannelse, end deltagerne som fik tilbudt standardindsatsen i kontrolgruppen (Christensen & Eplov, 2018).

Det danske IPS-forsøg blev ledet fra den regionale psykiatri, som rekrutterede patienter i behandling – patienter, som alle havde et ønske om at komme i job eller uddannelse. Resultaterne var så meget desto mere overbevisende, fordi de involverede patienter på tidspunktet i deres behandling blev karakteriseret ved et lavt socialt og kognitivt funktionsniveau og desuden begrænset arbejdshistorik (Christensen & Eplov, 2018).

Kilder

Burns, T. & Catty, J. (2008). IPS in Europe: The EQOLISE trial. Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 31(4): 313-317.

Christensen T. N. et al. (2021). Sundhedsøkonomisk analyse af interventionerne i Inklusions projektet - IPS/IPSE og IPS-MA- indsatserne. Kbh.: Copenhagen Research Center For Mental Health, Core & Dache, Danish Centre For Health Economics.

Christensen, T. N. & Eplov, L. F. (2018). Inklusion: Resultater fra IPS projektet: Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) og træning i sociale og kognitive færdigheder til personer med en alvorlig sindslidelse. Kbh.: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Økonomi

Danske undersøgelser har vist positive samfundsøkonomiske gevinster ved at anvende IPS-metoden til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser i job eller uddannelse. 

Psykiatriske diagnoser tegner sig for i alt 25 pct. af den totale sygdomsbyrde efterfulgt af kræft og kredsløbssygdomme, som hver står for henholdsvis 17 pct. og 15 pct. (Sundhedsstyrelsen, 2018).

Bl.a. derfor er der stor interesse for tilgange, metoder og redskaber, som kan medvirke til at gøre indsatser til målgruppen mere effektive ift. prognosen for recovery og rehabilitering. I den sammenhæng skiller IPS sig markant ud fra andre metoder. De borgere, som tilbydes IPS, får efterfølgende væsentlig mindre behov for social- og sundhedsydelser (Christensen et al., 2021).

Dansk sundhedsøkonomisk analyse

En dansk sundhedsøkonomisk analyse fra 2021 viser, at borgere, som fik tilbudt IPS og IPSE (IPS suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder), kom signifikant mere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse over den 18-måneders opfølgningsperiode. Derudover opnåede de to grupper en statistisk signifikant samfundsøkonomisk besparelse på 71.562 kr. (IPS sammenlignet med standardindsats) og 54.660 kr. (IPSE sammenlignet med standardindsats) (Christensen et al., 2021).

Borgerne i de to IPS grupper arbejdede eller studerede flere timer end gennemsnittet med en samfundsøkonomisk besparelse ift. standardindsatser i jobcentret (Christensen et al., 2021).

På den baggrund udsendte Beskæftigelsesministeriet i 2021 en pressemeddelelse, som fastslog, at IPS ift. standardindsats betyder færre udgifter til indsatser i jobcentret, sociale indsatser og mindre brug af det psykiatriske sundhedsvæsen med færre indlæggelser, ambulante besøg og færre skadestuebesøg. Beskæftigelsesministeriet konkluderer, at besparelsen bliver forstærket af en højere produktionsgevinst, fordi deltagerne i IPS også kommer mere i arbejde (Beskæftigelsesministeriet, 2021).

Kilder

Beskæftigelsesministeriet (2021, 9. februar). Beskæftigelsesrettet indsats hjælper ledige med psykiske lidelser og kan give en samfundsøkonomisk milliongevinst. Tilgængelig fra: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/beskaeftigelsesrettet-indsats-hjaelper-ledige-med-psykiske-lidelser-og-kan-give-en-samfundsoekonomisk-milliongevinst/ [lokaliseret 04-03-2022].

Christensen T. N. et al. (2021). Sundhedsøkonomisk analyse af interventionerne i Inklusions projektet - IPS/IPSE og IPS-MA- indsatserne. Kbh.: Copenhagen Research Center For Mental Health, Core & Dache, Danish Centre For Health Economics.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

IPS – Individual Placement and SupportIndividual Placement and Support (IPS) er en principbaseret metode, som ændrer praksis for borgere, der ønsker job eller uddannelse. Disse borgere tilbydes hurtig job- eller uddannelsesplacering, støttet af en individuel tilrettet indsats ved særlig IPS-konsulent. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for IPS – Individual Placement and Support er borgere med psykiske vanskeligheder, som selv ønsker job eller uddannelse. Målgruppen har et ønske om at opnå beskæftigelse og har en ide til, hvilket slags job eller hvilken slags uddannelse der kunne være relevant. Den forskningsbaserede evidens for IPS er etableret netop i forhold til målgruppen af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, hvilket omfatter diagnoser inden for spektret skizofreni og andre psykoselidelser, bipolar sindslidelse og tilbagevendende depression. IPS har i praksis vist sig at være gavnlig for andre typer af problemstillinger også. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
For IPS – Individual Placement and Support er der et nationalt og internationalt sæt af principper/kerneelementer, udgivet i en manual og testet i praksis i mange år, i mange kontekster, herunder en dansk og skandinavisk kontekst (Sverige, Norge). Metoden IPS indgår i tilgangen Supported employment. Supported employment og IPS kan ligesom supported housing og metoden CTI ses som en bevægelse væk fra den traditionelle arbejdsmåde “Train then place” til den nyere arbejdsmåde ”Place then train”. ”Place-then-train”, Supported employment og IPS er kendetegnet ved hurtig jobstart og intensiv støtte og træning på selve jobbet. IPS-metoden bygger på otte principper. Indsatsen IPS styres af uddannede IPS-konsulenter. IPS-konsulenten har meget udgående aktivitet, tager borgeren med på arbejdspladsbesøg og til møder med den ambulante psykiatri og taler med borgerens tilladelse med tidligere arbejdsgivere, familie og venner mv. Fidelitetsmåling er mulig gennem hele indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Ved implementeringen af IPS er det muligt at måle, hvor metodetrofast praksis er, ved en såkaldt fidelitetsmåling. Her kan der anvendes et særligt fidelitetsskema. Manualen til implementering beskriver også, hvad der skal til i forhold til organisering og kapacitetsopbygning. Det bliver detaljeret beskrevet, hvordan borgeren bliver mødt af den samme konsulent, hvordan IPS-konsulenten, kommunen eller regionen tager afsæt i den enkelte borgers drømme, og hvordan fagpersonen interesserer sig specifikt for, hvilket job og hvilken uddannelse borgeren drømmer om. Folk skal således være personligt motiverede. Førende danske IPS-kommmuner, fx Hjørring – laver systematisk IPS-fidelitetsmålinger én gang årligt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren A.
Effekt
Der er stærk international evidens for, at IPS er væsentligt mere effektiv end traditionel arbejdstræning, når man måler på målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. I 2008 blev IPS RCT-testet og sammenlignet med traditionelle træningsenheder af høj kvalitet i seks europæiske lande. Undersøgelsen viste, at IPS-støttede borgere havde dobbelt så stor sandsynlighed for ansættelse (55 pct. ift. 28 pct.) og fastholdt jobbet signifikant længere, end borgere der ikke fik støtte gennem IPS. Der er også stærke, nyere studier fra en skandinavisk kontekst (Danmark, Sverige og Norge). Det danske RCT-studie er solidt underbygget. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren A.
Økonomi
En dansk sundhedsøkonomisk analyse fra 2021 viser, at borgere, som fik tilbudt IPS og IPSE (IPS suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder), kom signifikant mere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse over den 18-måneders opfølgningsperiode. Derudover opnåede de to grupper en statistisk signifikant samfundsøkonomisk besparelse på 71.562 kr. (IPS sammenlignet med standardindsats) og 54.660 kr. (IPSE sammenlignet med standardindsats). På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren A.