Forside » Handicap » Handicap og beskæftigelse » Indsatser » Supported Employment

Supported Employment

Supported Employment (SE) er en tilgang til at støtte borgere med handicap i at opnå og fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen har vist sig virksom i forhold til at hjælpe borgere med forskellige handicap i beskæftigelse.

| Socialstyrelsen

SE er en tilgang, der retter sig mod borgere med handicap eller andre marginaliserede grupper. Formålet er, at borgeren skal opnå og fastholde en for borgeren meningsfuld beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og blive inkluderet på arbejdspladsen. Dette skal ske gennem tæt og kontinuerlig støtte af både borgeren, medarbejderne og arbejdsgiveren, før borgeren kommer i beskæftigelse og under beskæftigelsen. Tre studier illustrerer, at SE er en virksom tilgang i forhold til at hjælpe borgere med kognitive og fysiske handicap i beskæftigelse. SE kaldes også støttet arbejde eller støttet beskæftigelse, men her bruges betegnelsen Supported Employment (SE).

En tilgang med fokus på støtte før og under beskæftigelse 

SE er oprindeligt udviklet i USA og Canada, og er senere overført til en europæisk kontekst (Wehman, 2007; Tideman et al., 2015). Det er en tilgang, der anvendes i forskellige lande verden over, og i de øvrige nordiske lande er den også udbredt, mens den i Danmark er relativt ukendt. Dog har Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med tre kommuner siden 2012 afprøvet metoden Individual Placement and Support (IPS), der er en variant af SE, i Danmark.

IPS er den mest undersøgte metode inden for SE, og består af syv grundprincipper, der udgør kernen i metoden. Det er i flere studier blevet dokumenteret, at IPS er virksom i forhold til at tilvejebringe og opretholde beskæftigelse for borgere med psykiske vanskeligheder (Christensen & Nordentoft 2011). Mens IPS er én bestemt metode, der består af nogle bestemte elementer, er SE i højere grad en tilgang eller en indsats, der er sammensat af en række forskellige elementer, som tilpasses de lokale forhold. SE er blevet implementeret mange forskellige steder i verden, hvilket har ført til forskellige variationer af SE. I litteraturen om SE kan udledes fire faser, som en SE indsats forløber efter (Wehman, 2007; European Union of Supported Employment 2010; Wehman et al., 2012; Gustafsson et al., 2013; Tideman et al., 2015):

  • Inddragelse af borger i afklaringen af ønsker og mål, herunder om han eller hun vil søge beskæftigelse, hvilken form for beskæftigelse, og hvad der skal gøres for at nå de ønskede mål.
  • Udarbejdelse af jobprofil, som afklarer borgerens kompetencer, evner, styrker og svagheder, og skaber en detaljeret profil for borgeren i relation til arbejdsrelaterede spørgsmål.
  • Jobudvikling og arbejdsgiverengagement, der medvirker til at borgeren matches med en arbejdsgiver, der passer med borgerens præferencer og behov for støtte, så der opstår et minimum af barrierer på arbejdspladsen.
  • Støtte på og uden for arbejdet, for eksempel træning af kompetencer på arbejdet, tilpasning til arbejdspladsen og brug af hjælpemidler, træning af sociale kompetencer samt rådgivning til arbejdsgiver og kollegaer. Støtten vedrørende forhold uden for arbejdet kan omfatte praktiske gøremål og bolig, ansøgninger om støtte samt kontakt til sundhedsvæsenet og myndigheder.
  • Borgeren tilknyttes en jobkonsulent, der har til formål at støtte borgeren, inden denne kommer i beskæftigelse, hjælpe borgeren med at komme i beskæftigelse, og tilbyde kontinuerlig støtte mens borgeren er i beskæftigelse. Støtten fortsætter, når borgeren er kommet i beskæftigelse, så længe programmet er i gang.

Det er væsentligt, at konsulenterne der støtter borgeren under forløbet, har godt kendskab til både borgerens og arbejdsgiverens behov og ønsker, så der sikres et godt match mellem borger og arbejdsgiver. Samtidig er erfaring i detaljeret udarbejdelse af jobprofil, identifikation af mulige støtteformer, systematisk instruktion, kompenserende strategier og arbejdspladstilpasning nøgleelementer i støtten. Ligesom det er vigtig, at konsulenten arbejder ud fra et borgercentreret perspektiv og har en positiv holdning til borgerens muligheder for beskæftigelse (Wehman, 2003).

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Supported EmploymentSupported Employment (SE) er en tilgang til at støtte borgere med handicap i at opnå og fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen har vist sig virksom i forhold til at hjælpe borgere med forskellige handicap i beskæftigelse. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

SE, der oprindeligt blev udviklet til mennesker med udviklingshæmning, er siden udviklet til også at kunne anvendes til mennesker med andre handicaps.

Denne artikel bygger på undersøgelser, der har borgere med kommunikationshandicap, fysiske handicap og kognitive handicap, som primær målgruppe eller som delmålgruppe, medmindre andet er nævnt. Alle deltagerne i de her beskrevne undersøgelser var forud for deres deltagelse i SE uden beskæftigelse. Det fremgår ikke, hvor lang tid de havde været uden beskæftigelse forud for deltagelsen. 

SE blev oprindeligt udviklet til borgere med udviklingshæmning, men er senere blevet udvidet til også at være målrettet mennesker med andre funktionsnedsættelser, såsom fysiske og kognitive handicap generelt, samt især psykiske vanskeligheder, som størstedelen af forskningen i SE har haft fokus på (Tideman et al., 2015). Her er det dokumenteret, at SE og IPS er virksomme tilgange til at tilvejebringe og opretholde beskæftigelse for borgere med psykiske vanskeligheder (Crowther et al, 2001; Christensen & Nordentoft, 2011; Heffernan & Pilkington, 2011; Eplov & Korsbek, 2012).

Kilder

Christensen, Thomas & Merete Nordentoft (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom.

Crowther, R. E. et al. (2001): Helping people with severe mental illness to obtain work: systematic review, BMJ, 322, pp. 204-208.

Eplov, Lene Falgaard & Lisa Korsbek (2012): Arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med affektive sindslidelser eller angstsygdomme. Prædiktorer, prognostiske faktorer og effekt af konkrete interventioner – et systematisk litteraturstudie.

Heffernan, J. & P. Pilkington (2011): Supported employment for persons with mental illness: Systematic review of the effectiveness of individual placement and support in the UK, Journal of Mental Health, 20(4), pp. 368-380.

Tideman, Magnus et al. (2015): Långsiktiga effekter? Personer med funktionsnedsättning och deras etablering på arbetsmarknaden med stöd av Supported Employment – En uppföljning ur arbetstagarperspektiv. MISA.

Metode

SE er en tilgang, der støtter borgere med handicap i at opnå og fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Tilgangen er oprindeligt udviklet i USA og Canada og senere overført til en europæisk kontekst (Wehman, 2007; Tideman et al., 2015). SE defineres i en europæisk kontekst som tilvejebringelse af støtte til mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og andre marginaliserede grupper, for at sikre og opretholde lønnet arbejde på det ordinære arbejdsmarked (European Union of Supported Employment, 2010).

SE er ikke én bestemt metode, men en tilgang eller en indsats, der er sammensat af en række forskellige elementer, som tilpasses de lokale forhold. Der er dog en række fælles elementer og lignende faser på tværs af de forskellige former for SE. Borgeren tilknyttes en jobkonsulent, der har til formål at støtte borgeren, inden denne kommer i beskæftigelse, hjælpe borgeren med at komme i beskæftigelse, og tilbyde kontinuerlig støtte mens borgeren er i beskæftigelse. Støtten fortsætter, når borgeren er kommet i beskæftigelse, så længe programmet er i gang. Det er en grundtanke bag SE, at arbejdspladsen er det bedste sted at lære at udføre et arbejde. Søgning efter arbejde skal derfor ske tidligt i processen, og støtten skal fortsætte, mens borgeren er i beskæftigelse (Ibid.).

Faser i SE

SE tilpasses individuelt til den enkelte borger, men litteraturen om SE identificerer fire faser, som en SE indsats forløber efter (Wehman, 2007; European Union of Supported Employment 2010; Wehman et al., 2012; Gustafsson et al., 2013; Tideman et al., 2015).

1.      Inddragelse af borgeren

Den første fase rummer den indledende kontakt mellem borger og jobkonsulent. Borgerens præferencer står centralt i denne fase. Det skal her afklares, hvilke ønsker og mål borgeren har, herunder om han eller hun vil søge beskæftigelse, hvilken form for beskæftigelse, og hvad der skal gøres, for at nå de ønskede mål. Borgeren kan selv bestemme, om han eller hun vil deltage i SE, og hvordan støtten skal udformes. At borgeren er motiveret for at modtage støtte er derfor en forudsætning for at kunne deltage i SE. Det forventes, at borgeren ved udgangen af denne fase beslutter, om han eller hun ønsker at deltage i SE.

2.      Udarbejdelse af jobprofil

Formålet med næste fase er at udarbejde en jobprofil, der har til hensigt at afklare borgerens kompetencer, evner, styrker og svagheder, og skabe en detaljeret profil for borgeren i relation til arbejdsrelaterede spørgsmål. Dette involverer interview med borgeren og indsamling af information om dennes tidligere arbejde, kompetencer, præferencer og behov. I denne proces opfordres borgeren til at skabe sin egen karriere i overensstemmelse med ønsker og interesser. På baggrund af borgerens jobprofil undersøger konsulenten sammen med borgeren mulige former for beskæftigelse for borgeren. På baggrund af borgerens ønsker til job bestemmes, hvilke former for støtte borgeren har behov for, for at nå de ønskede mål, og der udarbejdes en plan for, hvordan borgeren kan komme i beskæftigelse.

3.      Jobudvikling og arbejdsgiverengagement

I denne fase matches borgeren med en arbejdsgiver, der passer med borgerens præferencer og behov for støtte, så der opstår et minimum af barrierer på arbejdspladsen. Det er ikke fast, hvem der skal lede jobsøgningen og kontakte arbejdsgivere, men borgeren skal have ejerskab til processen, uanset funktionsnedsættelse. I dette trin indgår også en udvikling af borgerens kompetencer – eksempelvis oparbejdelse af kompetencer i jobsøgning.

4.      Støtte på og uden for arbejdet

Når et relevant job er fundet, deltager borgeren ofte i et introduktionsforløb på arbejdspladsen, hvorefter borgeren kan tilknyttes arbejdspladsen permanent. Undervejs i denne proces støttes borgeren af konsulenten i at tilpasse sig den nye arbejdsplads. Niveauet, intensiteten og udformningen af den tildelte støtte, afhænger af den enkeltes behov, kompetencer og arbejdssituation. Der tilbydes løbende støtte, efter borgeren er kommet i beskæftigelse, hvilket sikrer stabilitet i ansættelsen. Støtteniveauet planlægges sammen af arbejdsgiver, borger, konsulent og medarbejdere. Der kan skelnes mellem arbejdsrelateret støtte og støtte vedrørende forhold uden for arbejdet. Den arbejdsrelaterede støtte kan være udvikling af kompetencer på arbejdet, tilpasning til arbejdspladsen og brug af hjælpemidler, udvikling af sociale kompetencer samt rådgivning til arbejdsgiver og kollegaer. Støtten vedrørende forhold uden for arbejdet kan omfatte praktiske gøremål og bolig, ansøgninger om støtte samt kontakt til sundhedsvæsenet og myndigheder. Konsulentens støtte kan også være til arbejdsgiver eller medarbejdere, hvis de eksempelvis har brug for information eller hvis der opstår problemer på arbejdspladsen. Støtten til borger, arbejdsgiver og medarbejdere skal være tilgængelig så længe det er nødvendigt.

Kilder

European Union of Supported Employment (2010): European Union of Supported Employment Toolkit.

Gustafsson, Johanna et al. (2013): The employer’s perspective on Supported Employment for people with disabilities: Successful approaches of Supported employment organizations, Journal of Vocational Rehabilitation, 38(2), pp. 99-111.

Tideman, Magnus et al. (2015): Långsiktiga effekter? Personer med funktionsnedsättning och deras etablering på arbetsmarknaden med stöd av Supported Employment – En uppföljning ur arbetstagarperspektiv. MISA.

Wehman, Paul (2007): Supported employment and workplace supports: Overview and background. I Paul Wehman et al. (red.): Real work for real pay, pp. 117-139. Paul H Brookes.

Wehman, Paul et al. (2012): Supported Employment for Young Adults With Autism Spectrum Disorder: Preliminary Data, Research & Practice for Persons with Severe Disabilities, 37(3), pp. 160-169.

Implementering

Implementeringen af SE påvirkes af faktorer på flere niveauer. Der vil være variation i de lokale rammer, og udviklingen af et samarbejde mellem forskellige aktører er afgørende for en vellykket implementering af indsatsen.

SE er blevet implementeret mange forskellige steder i verden, hvilket har ført til forskellige variationer af SE og forskellig kvalitet af programmerne. Flere studier har opstillet kvalitetsindikatorer for SE, og undersøgt, hvad der er afgørende for, om SE lykkes med at bringe borgere med handicap i beskæftigelse, og et dansk studie har undersøgt de faktorer, der har betydning for implementering af IPS for mennesker med psykiske vanskeligheder. Studierne undersøger faktorer, der har betydning for implementeringen af SE/IPS på samfundsniveau, institutions- og forvaltningsniveau, konsulentniveau, borger- og arbejdsgiverniveau.

Samfundsniveau

National beskæftigelsespolitik og -lovgivning, tværsektorielle rammer, arbejdsmarkedets rummelighed og holdninger til handicap trækkes i litteraturen frem som faktorer, der kan have betydning for implementeringen af IPS (Bonfils, 2015). Samfundsmæssige faktorer udforskes i mindre grad i undersøgelserne, men der er ikke lovgivningsmæssige barrierer for at gennemføre SE programmer i Danmark (Spjelkavik, 2011).

Derimod kan det på baggrund af andre undersøgelser antages, at arbejdsmarkedets rummelighed og holdninger til mennesker med handicap kan være relevante at adressere i forbindelse med implementeringen. Det Centrale Handicapråd har, sammen med den daværende Enhed for Antidiskrimination under Ankestyrelsen, fået foretaget en stor holdningsundersøgelse, der bygger på svar fra 7.643 danskere. Halvdelen af svarpersonerne mener ikke, at en person der enten har ADHD, sidder i kørestol eller er døv, kan varetage det job, som de selv har, heller ikke selvom personen får oplæring og desuden har samme uddannelse, erfaring, alder med videre. Næsten 50 pct. svarer ja eller måske/ved ikke til, at det er accepta­belt, at en døv person eller en person med ADHD har lavere sandsynlig­hed for at blive ansat end en person uden handicap. Det samme gælder for 27 pct. i forhold til en kørestolsbruger (Incentive, 2015). 

Finn Amby viser i sin Ph.d. afhandling, at 55 pct. af de personaleansvarlige anslår, at ledige med handicap eller varig funktionsnedsæt­telse har begrænsede eller meget begrænsede muligheder for at blive ansat (Amby, 2014).

Institutions/forvaltningsniveau

Faktorerne på dette niveau vedrører forhold ved udbyderen af SE, eksempelvis et jobcenter. I flere studier fremhæves vigtigheden af, at udbyderen har kvalitetsstandarder, monitorerer sit eget arbejde og gør brug af data til at forbedre sin tilgang (Wehman, 2003; Bonfils, 2015). Samtidig peges på, at antallet af borgere per konsulent ikke bør overstige 25. Det danske studie af SE indikerer, at ledelsen bør sikre kompetenceudvikling hos konsulenterne, og at der skal være et systematisk fokus på supervision af konsulenterne (Bonfils, 2015).

Konsulentniveau

Undersøgelserne peger på forskellige træk ved konsulentrollen, der er vigtige for implementeringen af SE. Der peges på, at konsulenten bør have et godt kendskab til både borgerens og arbejdsgivernes behov og ønsker, så der sikres et godt match mellem borger og arbejdsgiver (Gustafsson et al., 2013; Tideman et al., 2015). Konsulenten skal have erfaring i at identificere og udvikle forskellige støtteformer på arbejdspladsen. Detaljeret udarbejdelse af jobprofil, identifikation af mulige støtteformer, systematisk instruktion, kompenserende strategier og arbejdspladstilpasning er nøgleelementer i støtten (Wehman, 2003). Konsulenten skal også arbejde ud fra et borgercentreret perspektiv og have en positiv holdning til borgerens muligheder for beskæftigelse.

Vedrørende arbejdsmarkedet peges på, at konsulenten skal have et godt kendskab til arbejdsmarkedet og blandt andet være med til at sikre, at borgeren starter i et prøveforløb, hvor arbejdsgiveren kan se borgeren an (Gustafsson et al., 2013). Konsulenten skal samtidig være fleksibel og tilgængelig for både borger og arbejdsgiver (Gustafsson et al., 2013; Bonfils, 2015; Tideman et al., 2015). At konsulenterne besidder de nødvendige kompetencer, er derfor væsentligt, for at sikre en succesfuld implementering af SE.

Borgerniveau

Det er en forudsætning for deltagelse i programmet, at borgeren er motiveret for at deltage og ønsker beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ligesom det er et kerneelement i SE, at borgeren får mulighed for at gøre sine egne valg og oplever, at han eller hun har kontrol over støtten (Tideman et al., 2015). Arbejdsgiverne fremhæver, at det er vigtigt, at både borger og konsulent er åbne omkring borgerens funktionsnedsættelse (Gustafsson et al., 2013).

Arbejdsmarkedsniveau

På arbejdsmarkedsniveau er det væsentligt, at borgeren får mulighed for at starte i et introduktionsforløb, hvor borgeren har den fornødne tid til at komme ind i arbejdet (Tideman et al., 2015). På sigt er det hensigten, at borgeren skal arbejde under samme vilkår, som de andre på arbejdspladsen, og at borgeren opnår en, ud fra egen forståelse, meningsfuld ansættelse. Borgeren bør komme i en beskæftigelse, der understøtter interaktion med kollegaer, så borgeren integreres på arbejdspladsen (Wehman, 2003). Det er væsentligt for borgerens fastholdelse, at der udvikles relationer til de øvrige ansatte på arbejdspladsen, og den støtte borgeren modtager på arbejdspladsen bør komme fra arbejdsgiveren og de ansatte på arbejdspladsen i så høj grad som muligt (Tideman et al., 2015).

Kilder

Amby, Finn (2014): Målgruppen der forsvandt - En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse. Institut for statskundskab (kan lånes via bibliotek.dk). Aalborg Universitet.

Bonfils, Inge Storgaard (2015): Beskæftigelsesrettede indsatser for mennesker med psykiske lidelse – et pilotstudie. Institut for Socialt Arbejde, Metropol.

Gustafsson, Johanna et al. (2013): The employer’s perspective on Supported Employment for people with disabilities: Successful approaches of Supported employment organizations, Journal of Vocational Rehabilitation, 38(2), pp. 99-111.

Incentive (2015): Befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap. Enhed for Antidiskrimination & Det Centrale Handicapråd.

Spjelkavik, Øystein (2011): Supported Employment i Norden. Arbeidsforskningsinstituttet.

Tideman, Magnus et al. (2015): Långsiktiga effekter? Personer med funktionsnedsättning och deras etablering på arbetsmarknaden med stöd av Supported Employment – En uppföljning ur arbetstagarperspektiv. MISA.

Wehman, Paul (2003): Competitive Employment. Has It Become the “First choice” Yet?, Journal of Disability Policy Studies, 14(3), pp. 163-173.

Effekt

Forskellige undersøgelser viser, at SE er virksom i forhold at hjælpe borgere med forskellige handicap i at opnå og opretholde beskæftigelse.

I et svensk kvasieksperiment, hvor 185 borgere med handicap (både fysiske, psykiske og kognitive handicap), indgik i et SE program i mindst fire måneder, mens 40 borgere med tilsvarende handicap ikke indgik i et SE program, men modtog en anden form for arbejdsrettet rehabilitering, undersøges betydningen af SE på borgernes beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at de borgere der indgik i SE programmet, var i ordinær beskæftigelse i højere grad end borgere, der ikke indgik i et SE programmet. To år efter interventionen var omkring 63 pct. af borgerne, der indgik i programmet i beskæftigelse, mens det samme var tilfældet for 34 pct. af de borgere, der ikke indgik i programmet. Samtidig kom borgerne, der indgik i programmet, hurtigere i beskæftigelse. Borgerne, der var en del af SE programmet, havde en højere indkomst, og de modtog mindre understøttelse end borgerne, der ikke var en del af programmet (Germundsson et al., 2012). SE er således en tilgang, der i en svensk kontekst har vist sig virksom i forhold til at hjælpe borgere med handicap i ordinær beskæftigelse.

Et amerikansk kohortestudie, hvor borgere med autismespektrum blev fulgt over en periode på to år, indikerer, at SE også er en virksom metode i forhold til at hjælpe borgere med autismespektrum i beskæftigelse. 27 af de 33 deltagere med autismespektrum, der deltog i et SE program, kom i ordinær beskæftigelse under deltagelsen i programmet, der varede op til 23 måneder. Studiet viste, at deltagerne i starten af deres ansættelse havde behov for støtte med høj intensitet på jobbet, men at behovet for støtte faldt over tid. Det indikerer, at SE kan medvirke til at gøre borgere med autismespektrum mere uafhængige og medvirke til, at de fastholdes i beskæftigelse over længere tid (Wehman et al., 2012).

I et amerikansk randomiseret kontrolleret forsøg blev effekterne af SE for borgere med rygskader undersøgt. Studiet viser, at 25,9 pct. af borgerne, der deltog i et SE program i løbet af en 12 måneders periode, kom i og fastholdt ordinær beskæftigelse, mens det samme var tilfældet for 10,5 pct. af deltagerne i kontrolgruppen, der deltog i traditionel arbejdsrettet rehabilitering (Ottomanelli et al., 2014).

De tre studier illustrerer dermed, at SE er en virksom tilgang i forhold til at hjælpe borgere med kognitive og fysiske handicap i beskæftigelse. De positive resultater, som det er dokumenteret, at SE og IPS har på borgere med psykiske vanskeligheder, går således igen for borgere med kommunikationshandicap, kognitive handicap og fysiske handicap.

I en meta-analyse blev betydningen af IPS koblet til baggrundskarakteristika såsom klasse, alder, køn, etnicitet og erfaring undersøgt, og analysen viser, at IPS havde positive effekter på borgernes beskæftigelse og fastholdelse på tværs af borgernes baggrundskarakteristika. Undersøgelsen viser dermed, at forskelle i køn, alder og etnicitet ikke spiller nogen afgørende rolle i forhold til, hvorvidt IPS er virkningsfuld (Campbell et al., 2011).

Kilder

Campbell, Kikuko et al. (2011): Who benefits from supported employment: a meta-analytic study, Schizophrenia Bulletin, 37(2), pp. 370-80.

Germundsson, Per, et al. (2012): Disability and supported employment: impact on employment, income and allowances, International journal of rehabilitation research, 35(5), pp. 263-269.

Ottomanelli, Lisa et al. (2014): Individual Placement and Support (IPS) in Physical Rehabilitation and Medicine: The VA Spinal Cord Injury Experience, Psychiatric Rehabilitation Journal, 37(2), pp. 110-112.

Wehman, Paul et al. (2012): Supported Employment for Young Adults With Autism Spectrum Disorder: Preliminary Data, Research & Practice for Persons with Severe Disabilities, 37(3), pp. 160-169.

Økonomi

Undersøgelser af SE i en amerikansk kontekst finder, at udgifterne til at tilvejebringe SE er lavere end udgifterne til at tilvejebringe beskyttet beskæftigelse.

Yderligere viser de amerikanske undersøgelser, at borgere, der er kommet i beskæftigelse gennem et SE program, oppebærer en højere indkomst per måned end borgere i beskyttet beskæftigelse. Undersøgelserne viser også, at udgifterne til borgere i SE var lavere per time de arbejdede, og at de tjente mere per time de arbejdede end borgere i beskyttet beskæftigelse (Cimera, 2011a; 2011b). Samtidig viser amerikanske cost-effectiveness analyser af SE, at der er samfundsøkonomiske gevinster ved implementering af SE, men at disse også afhænger af lokale forhold (Cimera, 2009; 2010).

Den største udgift til SE ligger i starten af et forløb, da timer til konsulenter oftest er den største udgift. Konsulenterne skal ofte bruge meget tid på støtte i starten, men over tid falder behovet for støtte og dermed også udgifterne (Cimera, 2008; Wehman et al., 2012).

Kilder

Cimera, Robert Evert (2008): “The cost-trends of supported versus sheltered employment”, Journal of Vocational Rehabilitation, 28(1), pp. 15-20.

Cimera, Robert Evert (2009): Supported employment’s cost-efficiency to tax-payers: 2002 to 2007, Research and Practice for Persons with Severe Disabilities, 34(2), pp. 13-20.

Cimera, Robert Evert (2010): The national cost-efficiency of supported employees with intellectual disabilities: 2002 to 2007, American Journal on Intellectual and Developmental Disabilities, 115(1), pp. 19-29.

Cimera, Robert Evert (2011a): Does being in sheltered workshops improve the employment outcomes of supported employees with intellectual disabilities?, Journal of Vocational Rehabilitation, 35(1), pp. 21-27.

Cimera, Robert Evert (2011b): Supported versus sheltered employment: Cumulative costs, hours worked, and wages earned, Journal of Vocational Rehabilitation, 35(2), pp. 85-92.

Wehman, Paul et al. (2012): Supported Employment for Young Adults With Autism Spectrum Disorder: Preliminary Data. Research & Practice for Persons with Severe Disabilities, 37(3), pp. 160-169.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Supported EmploymentSupported Employment (SE) er en tilgang til at støtte borgere med handicap i at opnå og fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen har vist sig virksom i forhold til at hjælpe borgere med forskellige handicap i beskæftigelse. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for SE er borgere med kommunikationshandicap, fysiske handicap og kognitive handicap. Indsatsen er blevet afprøvet for borgere med forskellige former for handicap og har vist sig virksom i forhold til at hjælpe borgere med autismespektrum og rygskader i beskæftigelse. Det fremgår ikke, hvilke undergrupper SE er virksom for, og om der er nogle undergrupper, den er mere virksom for end andre. Det er ikke beskrevet, hvordan deltagerne er blevet visiteret til deltagelse i programmet. Det er klart beskrevet, at indsatsen har til formål at hjælpe målgruppen i beskæftigelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
SE er en tilgang snarere end en metode/indsats og vurderingen af vidensgrundlaget bag SE er dermed foretaget ud fra at det er en tilgang, der vurderes. SE er sammensat af en række forskellige elementer, som tilpasses de lokale forhold. Der er dog en række fælles elementer og lignende faser, der går igen i beskrivelserne. Der foreligger klare beskrivelser af de væsentlige elementer og SE bygger på teoretiske antagelser om, at arbejdspladsen er det bedste sted at lære at udføre et arbejde og at motivation er væsentlig for at deltage i programmet. Det er beskrevet hvilke faglige og personlige kompetencer konsulenterne bør besidde. Der er imidlertid ikke en fast skabelon for tilgangen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
SE er ikke implementeret i dansk kontekst, men er afprøvet og har vist sig virksom i Sverige. Der eksisterer implementeringsevalueringer af IPS, der har en anden målgruppe end SE, mens der ikke er gennemført deciderede implementeringsevalueringer af SE. Der kan imidlertid af beskrivelserne af SE udledes nogle forhold, som er af betydning for implementering; blandt andet forhold på institutions/forvaltningsniveau og på konsulentniveau. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der er gennemført tre undersøgelser af effekterne af SE, hvoraf den ene undersøgelse er svensk, mens de to øvrige er amerikanske. Den ene amerikanske undersøgelse er et randomiseret, kontrolleret forsøg mens det andet er et kohortestudie. Det svenske studie er et kvasieksperiment. Undersøgelserne vurderes til at være valide og alle tre undersøgelser udviser signifikant positive effekter på beskæftigelse. Deltagerantallet i undersøgelserne er ikke højt. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er kun foretaget økonomiske analyser af SE i en amerikansk kontekst. Disse analyser viser, at der er samfundsøkonomiske gevinster ved SE i en amerikansk kontekst, men at disse også afhænger af lokale forhold. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 22.08.2016