Forside » Handicap » Handicap og beskæftigelse » Faktorer på forvaltningsniveau med betydning for beskæftigelse

Faktorer på forvaltningsniveau med betydning for beskæftigelse

En grundig udredning af borgeren og det rigtige match mellem arbejdstager og arbejdsgiver, en place-then-train tilgang, hvor borgeren hurtigt kommer i beskæftigelse samt individuel, systematisk, koordineret og vedvarende støtte er faktorer, der har betydning for, om mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.

| Socialstyrelsen

Der er forskellige forhold i støtten til borgere med handicap, der har betydning for, om de kommer i beskæftigelse og fastholder denne. Forskning peger på faktorer på forskellige niveauer: Samfundsniveau, borgerniveau, forvaltningsniveau, sagsbehandler eller konsulentniveau og arbejdspladsniveau. Der er her fokus på forvaltningsniveauet.

Læs om Faktorer på borgerniveau med betydning for beskæftigelse

Der er sat fokus på borger- og forvaltningsniveau, fordi der her er mulighed for at sætte ind med en social indsats eller at ændre organiseringen og udførelsen af denne. Det betyder ikke, at der ikke er lige så væsentlige faktorer på de øvrige niveauer, såsom fysiske og holdningsmæssige barrierer i omgivelserne, tilgængelighed til it-systemer eller manglende praktikmuligheder.

Der er tre forhold, som undersøgelser viser, har betydning for, om borgere med handicap kommer i beskæftigelse og fastholder beskæftigelse:

  • Matchning og intensiv støtte i starten
  • Systematisk, vedvarende og individuelt tilpasset støtte
  • Koordination og tværfaglighed

Der er ikke nogen kausal sammenhæng mellem de pågældende forhold og beskæftigelse for borgere med handicap. De tre forhold kan alle genfindes som elementer i indsatser, der har vist sig virksomme i forhold til at hjælpe borgere med handicap i beskæftigelse. Alle forhold er ikke dokumenteret virksomme over for alle borgere uafhængigt af handicap og sværhedsgraden af dette, men medmindre andet er nævnt, er det forhold, der går igen for forskellige grupper borgere med handicap.

Matchning og intensiv støtte i starten

Flere undersøgelser peger på vigtigheden af en grundig udredning af borgeren og dennes forudsætninger. Udredningen sikrer, at borgerens behov og kompetencer matcher med behovene hos en eventuel arbejdsgiver og øger sandsynligheden for, at borgere med handicap kommer i beskæftigelse (Gustafsson et al., 2013; Roulstone et al., 2014). Samtidig peger undersøgelser på, at en tilgang der betegnes som place-then-train, hvor borgeren hurtigt kommer i beskæftigelse og modtager støtte på arbejdspladsen, er mere virksom i forhold til at hjælpe borgere med handicap i beskæftigelse end tilgange, hvor borgeren modtager støtte inden borgeren kommer ud på arbejdsmarkedet (Germundsson et al., 2012; Wehman et al., 2012; Coleman et al., 2013; Markussen & Røed, 2014). Støtten skal samtidig være intensiv i starten af et forløb, hvor støtten kan omfatte udredning og matchning, hjælp til tilpasning på arbejdspladsen samt støtte til brug af hjælpemidler (Butterworth et al., 2012; Wehman et al., 2012; Coleman et al. 2013;Roulstone et al., 2013). Intensiteten af støtten kan afhænge af sværhedsgraden af funktionsnedsættelsen, i og med at borgere med større handicap kan have behov for længerevarende og mere intensiv støtte. Omkostningerne til støtten vil derfor være størst i starten, men undersøgelserne peger på, at dette kan betale sig på længere sigt, i og med at borgerne opnår en højere beskæftigelsesgrad og højere løn (Butterworth et al., 2012; Wehman et al., 2012; Roulstone et al., 2013).

Læs om Supported Employment, som har fokus på indsatser, hvor netop disse elementer er væsentlige.

Selvom udredningen for mange borgere med fordel kan foregå parallelt med indsatsen, er der også borgere, hvor en grundig udredning forud for virksomhedsplaceringen er nødvendig. Det gælder for eksempel borgere med alvorlig synsnedsættelse, hvor det er afgørende, at udredningen er sket inden den virksomhedsrettede indsats igangsættes, og at borgeren selv forstår betydningen af sit handicap og hvordan det påvirker dennes arbejdsevne. Udredningen af borgere med handicap kræver ofte et tæt og koordineret samarbejde med sundhedsvæsenet, psykiatrien og specialtilbud i forhold til særlige handicaps, som for eksempel ADHD-centre, hjerneskadecentre og ordblinde- og kommunikationscentre. Ligeledes kan en hurtig og effektiv visitation til kompenserende ordninger, som for eksempel hjælpemidler, arbejdspladsindretning og afklaring af transport til og fra virksomheden, være vigtig for at virksomhedsplaceringen kan realiseres. Her kan det være effektiviserende at anvende allerede eksisterende dokumentation fra eksempelvis børne- eller socialområdet.

Systematisk, vedvarende og individuelt tilpasset støtte

Flere af de tilgange, der har vist sig virksomme i forhold til at få borgere med handicap i beskæftigelse, er bygget op om et systematisk, men samtidig individuelt tilpasset, forløb for den enkelte borger (Roulstone et al., 2014; Schandelmaier et al., 2012; Vermeulen et al., 2011; Wehman et al., 2012). I disse forløb udarbejdes en individuel plan, der tager udgangspunkt i borgerens kompetencer og behov, og forløbet har indbygget faste møder mellem borger og konsulenter eller tværfaglige teams. Støtten til borgeren er vedvarende og tilgængelig så længe som nødvendigt, og konsulenterne, der yder støtten, er uddannede i at hjælpe borgere med handicap i arbejde (Roulstone et al., 2014; Vermeulen et al., 2011; Wehman et al., 2012). Dette gør sig også gældende for de indsatser, der beskrives i artiklen Supported Employment.

Læs om Supported Empolyment

Koordination og tværfaglighed

Der er indikationer på, at en arbejdsrettet rehabiliteringsmodel, hvor fagprofessionelle fra forskellige forvaltninger og/eller organisationer samarbejder i en tværfaglig rehabiliteringsgruppe, er en virksom model i forhold til at få borgere med handicap i beskæftigelse. Dette ses blandt andet i artiklen om Betaprojektmodellen.

Læs om Betaprojektmodellen

Andre undersøgelser af forskellige målgrupper viser også, at indsatser, hvor borgerne modtager støtte fra et tværfagligt rehabiliteringsteam, er virksomme i forhold til at hjælpe borgere med handicap i beskæftigelse (Schandelmaier et al., 2012; Streibelt & Bethge, 2014; Verhoef et al., 2014). I en meta-analyse af borgere der er sygemeldte som følge af rygproblemer, undersøges effekten af Return To Work (RTW) koordination, forstået som en proces, hvor en individuelt planlagt RTW plan implementeres af et koordinerende team eller en koordinerende sagsbehandler. Meta-analysen viser, at RTW koordinationen har en signifikant positiv effekt på antallet af borgere med rygproblemer, der vender tilbage til beskæftigelse, sammenlignet med borgere med rygproblemer, der modtager almindelig støtte (Schandelmaier et al., 2012). Undersøgelserne indikerer således, at det, at den arbejdsrettede rehabilitering er tværfaglig og koordineret mellem de forskellige aktører, er et forhold, der har betydning for borgernes beskæftigelse.

Overordnet bør støtten til borgere med handicap bygge på en grundig vurdering af borgernes kompetencer, for at sikre et match mellem arbejdstagers kompetencer og arbejdsgiveres behov. Støtten skal være individuel, systematisk, koordineret og langvarig, og der er indikationer på, at en tilgang, hvor man kommer i job og efterfølgende modtager træning, er virksom i forhold til at hjælpe borgere med handicap i arbejde.

Kilder

Butterworth, John et al. (2012): Improving the employment outcomes of job seekers with intellectual and developmental disabilities: A training and mentoring intervention for employment consultants, Journal of Rehabilitation, 78(2), pp. 20-29.

Coleman, Nick et al. (2013): What works for whom in helping disabled people into work?. Department for Work & Pensions.

Germundsson, Per et al. (2012): Disability and supported employment: impact on employment, income and allowances, International journal of rehabilitation research, 35(5), pp. 263-269.

Gustafsson, Johanna et al. (2013): The employer’s perspective on Supported Employment for people with disabilities: Successful approaches of Supported employment organizations, Journal of Vocational Rehabilitation, 38, pp. 99-111.

Markussen, Simen & Knut Røed (2014): The impacts of vocational rehabilitation, Labour Economics, 31, pp. 1-13.

Roulstone, Alan et al. (2014): Flexible and personalized? An evaluation of a UK tailored employment support programme for jobseekers with enduring mental health problems and learning difficulties, Scandinavian Journal of Disability Research, 16(1), pp. 14-28.

Schandelmaier, Stefan et al. (2012): Return to Work Coordination Programmes for Work Disability: A Meta-Analysis of Randomised Controlled Trials, PLOS one, 11(7), pp. 1-13.

Streibelt, Marco & Matthias Bethge (2014): Effects of intensified work-related multidisciplinary rehabilitation on occupational participation: a randomized-controlled trial in patients with chronic musculoskeletal disorders, International Journal of Rehabilitation Research, 37(1), pp. 61-66.

Verhoef, Joan A. C. et al. (2014): Improved Occupational Performance of Young Adults with a Physical Disability After a Vocational Rehabilitation Intervention, Journal of Occupational Rehabilitation, 24(1), pp. 42-51.

Vermeulen, Sylvia J. et al. (2011): A participatory Return-to-Work Intervention for Temporary Agency Workers and Unemployed Workers Sick-Listed Due to Musculoskeletal Disorders: Results of a Randomized Controlled Trial, Journal of Occupational Rehabilitation, 21(3), pp. 313-324.

Wehman, Paul et al. (2012): Supported Employment for Young Adults With Autism Spectrum Disorder: Preliminary Data, Research & Practice for Persons with Severe Disabilities, 37(3), pp. 160-169.

Publiceret: 15.08.2016. Sidst opdateret: 06.03.2017