Forside » Handicap » Handicap og beskæftigelse » Faktorer på borgerniveau med betydning for beskæftigelse

Faktorer på borgerniveau med betydning for beskæftigelse

Identitet samt sociale og personlige kompetencer kan være problemområder for ledige med handicap og dermed mulige løftestænger for en tilknytning til arbejdsmarkedet.

 | Socialstyrelsen

Der er forskellige forhold i støtten til borgere med handicap, der har betydning for, om de opnår beskæftigelse og fastholder denne. I forskningen peges på faktorer på forskellige niveauer: Samfundsniveau, borgerniveau, forvaltningsniveau, sagsbehandler- og konsulentniveau og på arbejdspladsniveau. Der er her fokus på borgerniveauet. Det vil sige forhold hos den enkelte borger, der kan fremstå som en barriere i forhold til at komme i beskæftigelse, samt støttemuligheder, der kan afhjælpe disse barrierer.

Læs om viden om
Faktorer på forvaltningsniveau med betydning for beskæftigelse.

Der er sat fokus på borger- og forvaltningsniveau, fordi der her er mulighed for at sætte ind med en social indsats eller at ændre organiseringen og udførelsen af denne. Det betyder ikke, at der ikke er lige så væsentlige faktorer på de øvrige niveauer, såsom fysiske og holdningsmæssige barrierer i omgivelserne, tilgængelighed til it-systemer eller manglende praktikmuligheder.

Der blev i det såkaldte Beskæftigelsesindikatorprojekt i 2012 foretaget et litteraturreview, som danner grundlag for udvælgelsen af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed for gruppen af indsatsparate kontanthjælpsmodtagere – den tidligere matchgruppe 2. En stor del af denne gruppe er i dag vurderet som aktivitetsparate uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere afhængigt af alder og uddannelsesniveau. Dette er en målgruppe, der ofte har problemer ud over ledighed, for eksempel mangelfuld uddannelsesbaggrund, helbredsproblemer, psykiske problemer og sprogproblemer, som også er problemstillinger, der er karakteristiske for en del ledige borgere med handicap (Væksthuset, 2012).

Studiet beskriver, på baggrund af eksisterende forskning, seks indikatortemaer, der i litteraturen er angivet som væsentlige problemområder for målgruppen og dermed mulige løftestænger for ikke-arbejdsmarkedsparate lediges tilknytning til arbejdsmarkedet (Væksthuset, 2012). Der er ikke tale om kausale sammenhænge i den forstand, at en afhjælpning af problemet uvægerligt fører til beskæftigelse, men altså om problemstillinger der er karakteristiske for målgruppen.

Tre af indikatortemaerne: 1) identitet, 2) sociale kompetencer samt 3) personlige kompetencer er områder, der kan udvikles i forbindelse med en socialfaglig indsats og disse behandles derfor i det efterfølgende.

Identitet

Selvtillid og selvværd er begge komponenter i begrebet identitet og udgør tilsammen den enkeltes selvopfattelse og tro på egen formåen. Identitet kan være udslagsgivende for individets egen tiltro til at kunne lykkes med sine mål og for hvilke handlinger, der giver mening. Den identitetsforståelse der præger den ledige, kan derfor være en dimension i forhold til arbejdsmarkedsparathed (Væksthuset, 2012).

Mestringsforventninger er tæt knyttet til identitet og vedrører en persons tro på egen formåen i forskellige situationer og evne til at organisere og løse problemer. Troen på sig selv i den specifikke situation er bestemmende for, hvor stor anstrengelse man gør sig, hvor lang tid man holder ud og hvor meget modgang man kan kapere. Den har også betydning for, om ens tankemønstre er nedbrydende eller opbyggende, hvor meget stress og depression man oplever i forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger og hvordan man oplever resultatet af ens handlinger (Væksthuset, 2012).

Miller- og Rollnick-studier peger på, at en persons egen opfattelse af, hvor stor sandsynligheden er for, at han eller hun kan gennemføre en given forandring, er en tilfredsstillende indikator for, at forandringen vil indtræffe (Miller og Rollnick, 2004). Længerevarende ledighed kan føre til manglende anerkendelse fra omverdenen, eller oplevelsen heraf, samt social isolation. Dette kan indvirke negativt på den enkeltes identitet, mestringsforventninger og dermed motivation til forandring (Boll og Christensen, 2002; Væksthuset, 2012).

Internationale studier har fundet evidens for, at mestringsforventning er en væsentlig prædiktor for arbejde, idet tiltroen til at kunne magte det, der skal til, for at komme ud af ledigheden, har stor betydning for jobsandsynligheden (Christensen og Nordentoft, 2011). Ligeledes har danske studier vist, at målbevidstheden hos individet hænger sammen med jobsandsynligheden (Eskelinen og Olesen, 2010; Væksthuset, 2012).

Der er fundet belæg for, at empowermentorienterede tilgange, der faciliterer skabelse af håb, inddrager borgeren og bygger på fælles beslutninger, har stor betydning for den enkeltes motivation til at foretage valg, der retter sig mod arbejdsmarkedet (Christensen og Nordentoft, 2011).     

I en undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres selvfortællinger om eget arbejdslivsperspektiv, peges der på, at ændringer i fortællinger, eller mangel på samme, ser ud til at være afhængige af, hvordan kontanthjælpsmodtageren positionerer sig i forhold til indsatsen og hvordan samspillet mellem sagsbehandler og den ledige har været. Her er der tale om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageren oplever selv at træffe valg og at påvirke indsatsens udformning, eller om vedkommende oplever at blive undertrykt eller fastlåst af udefrakommende beslutninger og handlinger, som han eller hun står magtesløs over for. Det er derfor væsentligt, at den ledige kan se en ide med indsatsen og at der skabes en fælles forståelse af problemer og løsninger. Det skaber drivkraft i forhold til forandringen (Eskelinen og Olesen, 2010).

For mennesker med handicap er mestringen af selve handicappet en væsentlig faktor, for at komme i beskæftigelse. Danske Handicaporganisationer er i samarbejde med fire jobcentre og ni handicaporganisationer i gang med projektet ”Mening og mestring”. I projektet udvikles og afprøves psykoedukation som metode for borgere med kognitive funktionsnedsættelser, med det formål at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Derudover kan nævnes projektet Joborienteret mestringsforløb, der er afviklet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, i samarbejde tre jobcentrene samt den private psykologiske og psykiatriske klinik PPclinic. Der er i projektet udviklet og afprøvet et samlet koncept for et joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere. Projektet er evalueret af Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden, og beskrevet i inspirationskataloget Inspiration til organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere (Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden, 2013).

Sociale kompetencer

Sociale kompetencer, forstået som evnen til at begå sig på et arbejdsmarked, herunder at kunne gennemskue og handle på baggrund af normer og uskrevne regler for opførsel og omgang med kollegaer og ledere, er afgørende for evnen til at samarbejde og skabe kontakter (Væksthuset, 2012). Mangelfulde eller fraværende sociale kompetencer er en væsentlig barriere i forhold til arbejdsmarkedet for en stor gruppe borgere. For eksempel virker evnen til at kunne kommunikere om egne behov og begrænsninger arbejdsfastholdende (Discus, 2011). Ligeledes er personlig hygiejne, mødestabilitet, viden om hvordan man indgår i sociale relationer, evnen til at forstå og reflektere over sociale relationer samt indstilling og evne til at udføre social handlen, væsentlige elementer i en social relationsopbygning og fastholdelse. Dertil er der dokumenteret sammenhæng mellem det at have et socialt netværk og et job, hvilket kan tyde på, at begrænset socialt netværk betyder lavere jobsandsynlighed (Larsen og Pedersen, 2009). 

Social færdighedstræning er en målrettet, systematisk og pædagogisk metode til at udvikle, vedligeholde og forbedre sociale færdigheder, såsom kommunikative færdigheder, evne til konfliktløsning, medansvar, mestring og identificering af tidlige symptomer (Christensen og Nordentoft, 2011). Internationale evidensbaserede studier viser, at træning af sociale færdigheder i kombination med en hurtig udplacering på en arbejdsplads med støtte (Individual Placement and Support (IPS)), skaber langt højere effekt beskæftigelsesmæssigt, end hvis man begynder indsatsen med en lang forberedende indsats i et beskyttet miljø (Ibid.). IPS er en variation af Supported Employment.

Læs om Supported Employment

Personlige kompetencer

Personlige kompetencer vedrører evnen til at kunne forstå sig selv, tackle egne følelser og mærke egne grænser og behov, men også de funktioner som påvirker den enkeltes evne til at udøve selvorganisering, problemløsning og selvregulering i form af disciplin, selvkontrol og vedholdenhed. Når mangelfulde personlige kompetencer påvirker struktur og stabilitet i hverdagen og fører til dårlig økonomi, ustabile boligforhold, problemer med familie og netværk samt manglende hverdagsmestring, kan det blive en udfordring i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (Væksthuset, 2012).

Der findes ikke studier, som direkte påviser sammenhæng mellem tilstedeværelsen af personlige kompetencer, struktur og stabilitet i hverdagen og jobsandsynlighed, men der er indikationer på, at støtte til disse funktioner fremmer muligheden for at opnå eller fastholde beskæftigelse. I et dansk studie af brugen af sociale mentorer som frivilligt tilbud til borgere med midlertidige psykiske lidelser, opnåede eller fastholdt størstedelen af de involverede job eller uddannelse. De sociale mentorer bidrog til at få struktur på hverdagen, den ledige kunne varetage øvrige opgaver, som at overholde aftaler, søge job, passe kurser eller uddannelse, hvilket igen øgede chancen for beskæftigelse eller forebyggede tilkendelse af førtidspension (Discus, 2011; LG Insight, 2011).

Flere nationale studier peger på koordination af tilbud og forskellige krav fra offentlige instanser som afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Dette gør sig særligt gældende for mennesker med flere eller komplekse sociale problemer (Discus, 2011, COWI, 2009). Et studie af kontanthjælpsmodtagere med funktionsnedsættelser viser, at det er afgørende, at der sker en sammenhængende indsats mellem forskellige instanser og myndigheder, da det ellers kan bremse borgerens progression frem mod beskæftigelse (New Insight, 2009).

Læs om Betaprojektmodellen for mere viden om en effektfuld model for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med henblik på arbejdsrettet rehabilitering.

Behovet for at have fokus på udviklingen af både sociale og personlige kompetencer ses ofte hos mennesker med psykiske, mentale og kognitive handicaps. For eksempel kan krav om fleksibilitet, selvstændighed, overblik, indlevelse og sociale kompetencer være en udfordring for unge og voksne med ADHD.

Læs om Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, hvor disse udfordringer og mulige indsatser bliver adresseret.

Læs om Mennesker med ADHD

Andre eksempler på målgrupper, hvor det kan være særligt vigtigt at have fokus på udviklingen af de sociale og personlige kompetencer, er mennesker med Cerebral parese, erhvervet hjerneskade eller Autisme. Find mere viden om disse målgruppers udfordringer og sociale indsatser, der kan afhjælpe disse, i andre temaer på Vidensportalen:

Læs om Børn og unge med cerebral parese

Læs om Voksne med erhvervet hjerneskade


Læs om Mennesker med autisme

Kilder

Boll, J. og T. Christensen (2002): Ledige kontanthjælpsmodtagere på vestegnen. (SFI)

Christensen, T og M. Nordentoft, (2011): Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom

COWI (2009): Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til uddannelse og job. Rapport udarbejdet for Beskæftigelsesregion Midtjylland og Region Midtjylland.

Danske Handicaporganisationer: Mening og mestring ( hentet 8. juni 2016) 

Discus (2011): En dynamisk tilgang til borgeren. Desk research af 11 nyere analyser-9: hvordan bringes kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed i job eller uddannelse? Rapport udarbejdet for Beskæftigelsesregion Syddanmark.

Eskelinen, L. og Olesen (2010): Beskæftigelsesindsatsen og dens virkning set fra kontanthjælpsmodtagernes perspektiv. AKF

Larsen, C. Albrekt og J. J. Pedersen (2009): Ledighedspardokset: information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet. Frydenlund Academic.

LG Insight (2011): Analyse af førtidspensionsområdet i Aarhus. Særligt fokus på unge under 30 år på førtidspension. Rapport udarbejdet for Aarhus kommune.

Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden (2013): Inspiration til organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

Miller, W.R. og S. Rollnick (2004): Motivationssamtalen (kan lånes via bibliotek.dk.) Hans Reitzels Forlag.

New Insight (2009): Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Rapport udarbejdet for det Lokale Beskæftigelsesråd i Københavns Kommune.

Væksthuset (2012): Litteraturreview i forbindelse med beskæftigelsesindikatorprojektet. Væksthuset. 

Publiceret: 15.08.2016. Sidst opdateret: 17.10.2016