Definition

Sociale beskæftigelsesindsatser for mennesker med handicap hjemles i Serviceloven og kan enten stå alene, være del af en større sammenhængende indsats, der går på tværs af flere forvaltninger eller være del af en større social indsats med andre mål end beskæftigelse.

  | Socialstyrelsen

Der er mange begreber og forståelser i spil, når der bredt tales om handicap og beskæftigelse. I denne artikel er defineret tre af disse: Handicap, beskæftigelse og beskæftigelsesindsatser, ligesom det er afgrænset, hvad der her menes med beskæftigelsesunderstøttede indsatser på socialområdet.

Handicap

Handicapbegrebet anvendes her i overensstemmelse med FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede, hvor betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Hermed rettes fokus på relationen mellem mennesker med funktionsnedsættelser og de omgivelser, de skal deltage i. Betegnelsen funktionsnedsættelse dækker over forskellige funktionsmæssige begrænsninger hos individet, hvorimod handicappet er forårsaget af mangler ved omgivelserne af betydning for muligheden for at deltage i de samfundsmæssige aktiviteter. Funktionsnedsættelserne udgør kun et handicap i relation til de barrierer, der måtte være i omgivelserne. Der kan opnås lige muligheder ved, at der kompenseres for handicappet (De forenede Nationer, 1994).

I artiklen om den systematiske litteratursøgning fremgår  det, hvilke specifikke handicaps der er søgt forskning på. I de tilfælde, hvor den anvendte forskningslitteratur anvender et andet handicapbegreb end det, der her er defineret, er der redegjort for dette i de artikler, hvor forskningen anvendes. 

Læs mere om den systematisk litteratursøgning.

Beskæftigelse

Ifølge socialebegreber.dk er beskæftigelse: ”En handling, der består i at deltage i alle aspekter af et arbejde, erhverv eller anden form for beskæftigelse som ansat på fuldtid eller deltid eller som selvstændig” (Socialebegreber.dk, 2016). 

Inden for dansk lovgivning er det muligt at være i beskæftigelse på forskellige vilkår. I dette tema afgrænses beskæftigelse til at være ansættelse eller selvstændig virksomhed på det ordinære arbejdsmarked på almindelige eller særlige vilkår. Ved særlige vilkår forstås ansættelser, der afviger fra de almindelige vilkår ved, at der kan medfølge et offentligt løntilskud, at jobbet kan være midlertidigt, eller at arbejdstid, præstationskrav og løn er anderledes (Jørgensen et al., 2006). Herunder medregnes støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, for eksempel i form af løntilskudsjob, fleksjob eller skånejob efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik samt ansættelse med anvendelse af de kompenserende ordninger for personer med funktionsnedsættelse efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv. Herudover medregnes delvis raskmelding efter Lov om Sygedagpenge (Specialfunktionen Job og Handicap, 2016; Danmarks Statistik, 2014).

Beskyttet beskæftigelse efter § 103 i Lov om Social Service indgår ikke i temaet. Beskyttet beskæftigelse er ansættelse på særlige vilkår af personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning, som for eksempel fleksjob eller skånejob (Lov om Social Service, Kap. 19, §103, 2016).

Beskæftigelsesunderstøttende indsatser på socialområdet

I overensstemmelse med socialebegreber.dk defineres beskæftigelsesindsatser som en: ”… indsats, hvor fokus er på at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.” (Socialebegreber.dk, 2016). En beskæftigelsesindsats vil typisk være hjemlet i beskæftigelseslovgivningen, og som eksempler på beskæftigelsesindsatser nævnes: ”… delvis raskmelding, virksomhedspraktik, fleksjob, hjælpemidler, mentor, job med løntilskud mv.” (Socialebegreber.dk, 2016).   

I dette tema er der fokus på sociale indsatser, der har som mål, at mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Derfor afgrænses de beskæftigelsesunderstøttende indsatser til sociale indsatser, der har til formål at få personer med handicap i beskæftigelse, fastholde dem i beskæftigelse eller gøre dem arbejdsmarkeds- eller jobparate. Desuden skal de sociale indsatser kunne hjemles i Serviceloven, hvorved det impliceres, at selve indsatsen indeholder et socialfagligt element.

De beskæftigelsesunderstøttende sociale indsatser kan stå alene eller være del af en større sammenhængende indsats, der går på tværs af flere forvaltninger. Dette kan for eksempel være i forbindelse med ressourceforløb efter Lov om en Aktiv Beskæftigelse eller andre helhedsorienterede og tværfaglige indsatser, som eventuelt også involverer sundheds- og uddannelsesområdet. Derudover kan den sociale beskæftigelsesunderstøttende indsats være del af en større social indsats med andre mål end beskæftigelse.

Indsatserne er også afgrænset i forhold til det fokus, der er for indsatsen. Målet for alle indsatserne er, at mennesker med handicap nærmer sig, opnår eller fastholder beskæftigelse, men der kan være faktorer på forskellige niveauer, som har betydning for, om dette opnås. Forskningen peger således på faktorer på forskellige niveauer, som har betydning for, om borgere med handicap kommer i beskæftigelse og fastholder beskæftigelse. Der kan være tale om: Samfundsniveau, borgerniveau, forvaltningsniveau, sagsbehandlerniveau, konsulentniveau og arbejdspladsniveau.

I dette tema er fokus på de faktorer, der vedrører forvaltningsniveauet, herunder sagsbehandlere og konsulenter, samt på borgerniveauet. Det vil sige, at faktorer på arbejdspladsen, i erhvervslivet, på det politiske niveau eller det generelle samfundsniveau ikke er medtaget.

Læs Vidensportalens artikel om Faktorer på borgerniveau med betydning for beskæftigelse

Læs Vidensportalens artikel om Faktorer på forvaltningsniveau med betydning for beskæftigelse

Kilder

Danmarks Statistik (2014): ”Kommuner har mange i støttet beskæftigelse”, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 352, 1. juli 2014

De Forenede Nationer (1994): FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede.

Jørgensen, Martin S. et al. (2006): Job på særlige vilkår. Overblik over viden på området. SFI.

Socialebegreber.dk (hentet 5. april 2016)

Specialfunktionen Job og Handicap (hentet 5. april 2016)

Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) LBK nr. 1284 af 17/11/2015 (hentet på Retsinformation d. 5. april 2016)

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) LBK nr. 807 af 01/07/2015, (hentet på Retsinformation d. 5. april 2016)

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. LBK nr. 727 af 07/07/2009 (hentet på Retsinformation d. 5. april 2016)

Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge LBK nr. 48 af 13/01/2016 (hentet på Retsinformation 5. april 2016)

 

Publiceret: 02.06.2016. Sidst opdateret: 08.09.2016