Forside » Handicap » Børn og unge med verbal dyspraksi » Indsatser » Rapid Syllable Transition Training (ReST)

Rapid Syllable Transition Training (ReST)

Rapid Syllable Transition Training (ReST) er en metode til behandling af børn med mild til moderat verbal dyspraksi. Metoden har vist gode effekter, både når taletræningen er foregået fysisk og virtuelt.

 | Socialstyrelsen

Rapid Syllable Transition Training (ReST) er en australskudviklet indsats, der træner hjernens evne til at planlægge og programmere talelyd hos børn med verbal dyspraksi. Indsatsen fokuserer på at forbedre barnets udtale af stavelser og prosodi, dvs. anvendelse af tryk, intonation og lydstyrke.

I ReST arbejder barnet med at imitere udvalgte pseudoord for sidenhen at overføre denne evne til at kunne udtale ord korrekt – både pseudoord og rigtige ord – uden at have trænet dem.

ReST er udviklet til børn, der har mild til moderat verbal dyspraksi. En gennemgang af studier viser, at ReST er bedst dokumenteret i forhold til børn i alderen 4-13 år med mild til moderat verbal dyspraksi. Studierne viser, at denne gruppe af børn har gavn af indsatsen.

ReST har i effektstudier vist sig effektiv i forhold til at forbedre barnets talefærdigheder. Der er blevet afprøvet forskellige versioner af ReST, både korte intensive forløb og længere mindre intensive forløb.
I en sammenligning mellem ReST og NDP3, der på dansk er kendt som Lydbyggeren, viser begge metoder god behandlingseffekt umiddelbart efter endt behandling, men ReST har bedre effekt, når det gælder vedligeholdelse af færdigheder på den længere bane.

I Danmark har ReST de senere år vundet frem som en af flere foretrukne indsatser til børn med verbal dyspraksi.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Rapid Syllable Transition Training (ReST)Rapid Syllable Transition Training (ReST) er en metode til behandling af børn med mild til moderat verbal dyspraksi. Metoden har vist gode effekter, både når taletræningen er foregået fysisk og virtuelt. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Læs hele artiklen

Målgruppe

Rapid Syllable Transition Training (ReST) retter sig primært mod børn i alderen 4-13 år med mild til moderat verbal dyspraksi.

Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) er udviklet til børn, der har mild til moderat verbal dyspraksi. Børnene skal kunne producere mindst fire konsonantlyde, fire vokallyde og anvende stavelser, der indeholder både konsonanter og vokaler, inden de kan modtage indsatsen (McCabe et al., 2017).

Målgruppen for ReST er 4-13-årige børn

Ifølge metodeudvikler egner ReST sig til børn i alderen 4-13 år (McCabe et al., 2017). Effekten af metoden er dog bedst dokumenteret i forhold til børn i alderen 4-12 år (Murray et al., 2014; Murray et al., 2015; McCabe et al., 2014; Thomas et al., 2014).

Læs om NDP3, også kendt som Lydbyggeren, på Vidensportalen

Verbal dyspraksi hos børn i Danmark

Der er ingen opgørelse over, hvor mange børn og unge i Danmark der modtager audiologopædisk indsats efter principperne i ReST. Men med en prævalens mellem 0,1 og 0,2 pct. og med en befolkningsstørrelse på 634.100 i alderen 4-13 år (Danmarks Statistik, 2020), vil der være i størrelsesordenen 630-1.260 børn i målgruppen 4-13 år. Heraf vil der være en gruppe, der har svær verbal dyspraksi, og som derfor typisk vil have behov for andre indsatser end ReST, fx indsatsen DTTC (Dynamic Temporal and Tactile Cueing).

Læs om DTTC på Vidensportalen

Støtteredskaber til at identificere målgruppen for ReST

I forbindelse med ReST er der udviklet en tjekliste, der kan bruges til at afgrænse målgruppen (University of Sydney, 2020).

Tjeklisten består af spørgsmål til barnets forældre og logopæden, der skal gennemføre træningen. I manualen findes desuden nogle spørgsmål og et simpelt flowchart, der kan indikere, om ReST på tidspunktet for udredningen egner sig til barnet, og i så fald hvor der bør sættes ind til en start (McCabe et al., 2017).

Læs mere om udredning for verbal dyspraksi på Vidensportalen

Kilder

Danmarks Statistik (2020). Træk for folketallet i indsatsens målgruppe, 3. kvartal 2020. dst.dk. Tilgængelig fra: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=FOLK1A&PXSId=199114&tablestyle=&ST=SD&buttons=0.

McCabe, Patricia et al. (2014). Orthographically sensitive treatment for dysprosody in children with Childhood Apraxia of Speech using ReST intervention. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 17(2): 137-146.

McCabe, Patricia et al. (2017). Clinician Manual for Rapid Syllable Transition Treatment (pdf). Camperdown, Australia: The University of Sydney.

Murray, Elisabeth et al. (2015). A Randomized Controlled Trial for Children With Childhood Apraxia of Speech Comparing Rapid Syllable Transition Treatment and the Nuffield Dyspraxia Programme: Third Edition. Journal of Speech, Language and Hearing Research, Vol. 58(3): 669-686.

Murray, Elizabeth et al. (2014). A systematic review of treatment outcomes for children with childhood apraxia of speech. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 23(3): 486-504.

Thomas, Donna C. et al. (2014). Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for Childhood Apraxia of Speech: The effect of lower dose-frequency. Journal of Communication Disorders, Vol. 51: 29-42.

University of Sydney (2020). ReST Readiness Checklist. Tilgængelig fra: https://rest.sydney.edu.au/wp-content/uploads/2019/07/Readiness-checklist.pdf (pdf) [lokaliseret 28-10-2020].

Metode

Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) træner hjernens evne til at planlægge og programmere stavelser og medvirker derved til at forbedre barnets prosodi og talepræcision.

Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) er en australsk indsats udviklet af Patricia McCabe. Metoden går ud på at udvikle evnen til at imitere udvalgte pseudoord og sidenhen overføre denne evne til at kunne udtale ord korrekt – både pseudoord og rigtige ord – uden at have trænet dem (McCabe et al., 2017).

ReST-indsatsen baserer sig på teorier om motorisk planlægning og programmering, principper i motorisk læring, prosodi og udvælgelse af stimuli (McCabe et al., 2017).

ReST ligger således teoretisk set i tråd med andre indsatser til målgruppen fx NDP3, DTTC og PROMPT. Disse indsatser baserer sig også på motorisk læring, som går ud på at træne hjernens evne til at planlægge og udføre bevægelser, der bruges i produktion af tale.

Andre indsatser til børn og unge med verbal dyspraksi

NDP3/ Lydbyggeren

NDP3 – på dansk Lydbyggeren – egner sig til børn (4-12 år) med mild til moderat verbal dyspraksi og går ud på at forbedre barnets talepræcision.

Læs mere om NDP3/ Lydbyggeren

Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC)

DTTC egner sig til børn og unge (2-17 år) med svær verbal dyspraksi og går ud på at træne barnets kropslige fornemmelse for, hvordan talelyd produceres.

Læs mere om DTTC

PROMPT

PROMPT egner sig til børn (fra to år) med verbal dyspraksi og går ud på at træne barnets talepræcision ved at bruge taktile stimuli, der giver barnet en kropslig fornemmelse af, hvordan talelyd produceres. PROMPT har et funktionelt sigte og har særligt fokus på at træne rigtige ord og sætninger, som barnet oplever at kunne bruge direkte i dagligdagen.

Læs mere om PROMPT

ReST-manual

ReST er grundigt beskrevet i manualen Clinical Manual for Rapid Syllable Transition Treatment (ReST), som er frit tilgængelig på The University of Sydneys hjemmeside (McCabe et al., 2017). På denne hjemmeside findes også videoer, som demonstrer, hvordan taleundervisningen gennemføres trin for trin.

Læs manualen på The University of Sydneys hjemmeside (pdf)

Tilrettelæggelse af ReST-forløb

ReST er tilrettelagt som et intensivt forløb bestående af 12 sessioner a 1 time. Sessionerne er fordelt med fire sessioner om ugen i tre uger (McCabe et al., 2017). Der er lavet effektstudier med både dette setup (Murray et al., 2015) og et alternativ forløb med to lektioner a én times varighed pr. uge i seks uger (Thomas et al., 2014). Begge forløb gav gode resultater, men det korte højintensive forløb over tre uger viste det bedste resultat (McCabe et al., 2017).

ReST kan både leveres ansigt til ansigt, hvor barn og logopæd mødes fysisk, og som teleundervisning, hvor barn og logopæd mødes virtuelt (Thomas et al., 2014). ReST er også afprøvet i en version, hvor halvdelen af sessionerne varetages af logopæd og halvdelen af en forælder, men med dårligere resultat end de andre former (Thomas et al., 2018). 

Fremgangsmåden i hver session fremgår af manualen Clinical Manual for Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) (McCabe et al., 2017). 

Tre træningsaspekter i ReST

I ReST er der fokus på at træne tre aspekter:

  • segmentarisk ensartethed af lyd ved at forbedre præcisionen
  • hurtig og flydende overgang fra et segment og en stavelse til den næste
  • præcis frembringelse af ”lexical stress” (tryk på stavelser) (Murray et al., 2015).

Der arbejdes hen imod præcision på alle tre aspekter samtidig (Murray et al., 2015).

Træningen tager udgangspunkt i flerstavelsespseudoord (fx la-to-mi). Formålet med at bruge pseudoord er at træne underliggende motoriske mønstre og efterligne indlæring af nye (ukendte) ord (Murray et al., 2015).

Hver behandlingssession er inddelt i to dele: en før-øvelsesfase og en øvelsesfase.

Før-øvelsesfasen

I før-øvelsesfasen introduceres de færdigheder og stimuli, der skal trænes i øvelsesfasen. Før-øvelsesfasen giver barnet mulighed for at prøve de nye færdigheder med logopædisk støtte, for på den måde at erfare hvordan ordet frembringes korrekt samt opdage eventuelle fejl (Murray et al., 2015). Målet for hver før-øvelsesfase er, at barnet skal lære at sige fem pseudoord præcist.

Øvelsesfasen

Øvelsesfasen fylder langt den største del af tiden i hver session. I hver session arbejdes der med mange øvelser, 100-120 øvelser ved hver session. Der arbejdes også med variation af de forskellige færdigheder, der trænes, samt hyppigheden og tidsmæssig forsinkelse af den feedback, som logopæden giver barnet i øvelsesfasen. Målet for øvelsesfasen er, at barnet skal kunne sige 80 pct. af de udførte øvelser med pseudoord helt præcist (Murray et al., 2015).

Selvvurderingsredskab til ReST-logopæden

Det er ikke beskrevet, hvilke særlige faglige kvalifikationer det kræver af logopæden at levere ReST. Men der er udviklet et selvvurderingsredskab, som logopæden kan anvende, for at få et billede af om der er områder, logopæden skal reflektere over eller tilegne sig viden om for at kunne levere ReST på en succesfuld måde. Dette redskab findes på University of Sydneys hjemmeside (University of Sydney, 2020).

Kilder

McCabe, Patricia et al. (2017). Clinician Manual for Rapid Syllable Transition Treatment (pdf). Camperdown, Australia: The University of Sydney.

Murray, Elisabeth et al. (2015). A Randomized Controlled Trial for Children With Childhood Apraxia of Speech Comparing Rapid Syllable Transition Treatment and the Nuffield Dyspraxia Programme: Third Edition. Journal of Speech, Language and Hearing Research, Vol. 58(3): 669-686.

Thomas, Donna C. et al. (2014). Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for Childhood Apraxia of Speech: The effect of lower dose-frequency. Journal of Communication Disorders, Vol. 51: 29-42.

Thomas, Donna C. et al. (2018). Combined clinician-parent delivery of rapid syllable transition (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. International Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 20(7): 683-698.

University of Sydney (2020). ReST Clinician Self-Assessment. Tilgængelig fra: https://www.sydney.edu.au/health-sciences/rest-media/ReST-Clinician-Self-Assessment.pdf [lokaliseret 28-10-2020].

Implementering

Inden for de senere år er interessen for Rapid Syllable Transition Training (ReST) steget blandt logopæder, men der er ikke dokumentation for, at indsatsen anvendes i Danmark. 

Socialstyrelsens litteratursøgning i foråret 2015 og foråret 2020 har ikke resulteret i viden om, hvorvidt Rapid Syllable Transition Training (ReST) anvendes som metode i Danmark. Forskningslitteraturen giver dog viden om afprøvninger af ReST i Australien, hvor metoden også er udviklet (Murray et al., 2014; Murray et al., 2015; McCabe et al., 2014; Thomas et al., 2014).

Øget interesse, men manglende dokumentation for anvendelse af ReST i Danmark

Audiologopædisk Forening (ALF) og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA) melder, at ReST vinder frem blandt logopæder, og at indsatsen anvendes i kommunerne. Interessen spores bl.a. på den store interesse, der har været for de kurser i ReST, som Audiologopædisk Forening har udbudt i 2020, men som dog er udskudt til 2021 (Næstformand, Audiologopædisk Forening, 2020).

I hvilket omfang ReST anvendes, er dog stadig ukendt. Fra ALF og FUA er meldingen, at anvendelsen af ReST varierer meget fra kommune til kommune. ALF planlægger i samarbejde med FUA at gennemføre en kommunal spørgeskemaundersøgelse om indsatser til børn med verbal dyspraksi, herunder hvilke metoder der bliver anvendt til de lette, moderate og komplekse sager. I spørgeskemaundersøgelsen indgår også metoden DTTC (Næstformand, Audiologopædisk Forening, 2020).

Læs om DTTC på Vidensportalen

Kilder

Næstformand, Audiologopædisk Forening (2020). Interview. ALF – Audiologopædisk Forening. Viby Sjælland. Oktober 2020.

McCabe, Patricia et al. (2014). Orthographically sensitive treatment for dysprosody in children with Childhood Apraxia of Speech using ReST intervention. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 17(2): 137-146.

Murray, Elizabeth et al. (2014). A systematic review of treatment outcomes for children with childhood apraxia of speech. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 23(3): 486-504.

Murray, Elisabeth et al. (2015). A Randomized Controlled Trial for Children With Childhood Apraxia of Speech Comparing Rapid Syllable Transition Treatment and the Nuffield Dyspraxia Programme: Third Edition. Journal of Speech, Language and Hearing Research, Vol. 58(3): 669-686.

Thomas, Donna C. et al. (2014). Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for Childhood Apraxia of Speech: The effect of lower dose-frequency. Journal of Communication Disorders, Vol. 51: 29-42.

Effekt

Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) har vist gode resultater, når indsatsen leveres som et intensivt forløb over tre uger. Resultaterne er både opnået ved ansigt-til-ansigt-undervisning og virtuel undervisning. 

Flere australske effektstudier har undersøgt effekten af Rapid Syllable Transition Training (ReST). De har vist gode resultater af indsatsen, særligt når den leveres som et intensivt forløb over tre uger (Murray et al., 2014; Murray et al., 2015; Thomas et al., 2014). Studierne har både undersøgt effekten opnået ved ansigt-til-ansigt-undervisning og virtuel undervisning (Thomas et al., 2015). 

Generalisering fra trænede til utrænede pseudoord efter 3-ugers forløb

I et review over indsatser med dokumenterede behandlingseffekter (Murray et al., 2014) blev der fundet ét fase 2-studie (Ballard et al., 2010), hvor effekten af Rapid Syllable Transition Treatment (ReST) blev afprøvet på tre børn i alderen 7-10 år med mild til moderat verbal dyspraksi. Børnene modtog tre ugers intensiv behandling med ReST, og forskerne bag undersøgelsen vurderede behandlingseffekten til at være stor for alle tre børn. Ved en followupmåling to-fire uger efter behandlingens ophør var behandlingseffekten bibeholdt for to af de tre børn. Behandlingseffekten var især tydelig i forhold til børnenes evne til at generalisere det, de havde lært i forbindelse med imitation af pseudoord, til nye utrænede pseudoord, mens generaliseringen til rigtige ord var mere tvivlsom (Ballard et al., 2010; Murray et al., 2014).

Forbedring af produktion af tryk efter 3-ugers forløb

I et studie udført af McCabe et al. (2014) blev ReST afprøvet i et single-case-design med fire børn i alderen fem-otte år med verbal dyspraksi. Børnene modtog fire undervisningsgange a en time i tre uger, hvor børnene trænede udtale af 100 tilfældigt udvalgte to-stavelses-pseudoord. Studiet undersøgte

  • udviklingen i børnenes evne til at anvende ”lexical stress” (tryk på stavelser) i de øvede pseudoord
  • om behandlingseffekten blev bibeholdt op til fire uger efter behandlingens ophør
  • om behandlingseffekten ville betyde forbedring i generalisering af udtale (McCabe et al., 2014).

Før- og eftermålingen viste en positiv udvikling for alle børnene i forhold til at kunne producere ”lexical stress” (tryk) og ”segmental accuracy” (nøjagtighed i rækkefølgen af udtale af lyde og lydsammensætninger). Behandlingseffekten og varigheden af den samt generaliseringsevne varierede dog en del fra barn til barn (McCabe et al., 2014).

Højfrekvent træning i tre uger giver bedre effekt end lavfrekvent træning i seks uger

Et studie udført af Thomas et al. (2014) testede et knapt så intensivt forløb som i de to foregående studier. Der deltog fire børn i alderen fire-otte år med verbal dyspraksi. Børnene modtog to ugentlige undervisningsgange a én time i seks uger. Studiet undersøgte udviklingen i børnenes evne til at tilegne sig nye udtalefærdigheder, generalisere disse færdigheder til nye utrænede ord og bibeholde færdighederne en uge, fire uger og fire måneder efter endt behandling. Studiet viste, at alle fire børn forbedrede deres færdigheder i behandlingsperioden, og ved opfølgning fire måneder senere var forbedringerne stabilt vedligeholdt, men ikke forbedret yderligere (Thomas et al., 2014).

Resultaterne blev sammenlignet med behandlingseffekter fra tidligere studier (bl.a. Ballard et al., 2010), hvor ReST blev leveret som treugersforløb med fire ugentlige undervisningsgange a én time. Thomas et al. (2014) konkluderer, at højfrekvent ReST-behandling med fire gange én time om ugen i tre uger har en mindre, men signifikant bedre effekt sammenlignet med lavfrekvent ReST-behandling med to gange pr. uge i seks uger (Thomas et al., 2014).

RCT-studie sammenligner ReST og indsatsen NDP3

Murray et al. (2015) sammenligner i et RCT-studie indsatsen ReST med NDP3, der på dansk er kendt som Lydbyggeren. Der deltog 26 børn i alderen 4-12 år i studiet, hvoraf den ene halvdel fik ReST, mens den anden halvdel fik NDP3. Forløbet bestod af fire ugentlige undervisningsgange a en time i tre uger.
På baggrund af studiets resultater konkluderede forskerne, at begge behandlingstilgange havde en stor behandlingseffekt, men at ReST-metoden havde bedre resultater, når det gælder om at vedligeholde effekten af behandlingen ved followup fire måneder efter behandlingens afslutning (Murray et al., 2015).

Læs om NDP3 på Vidensportalen

Virtuel udgave af ReST har samme positive effekt som fysisk udgave

Thomas et al. (2015) har undersøgt, om den virtuelle udgave af ReST har samme effekt som den fysiske udgave, hvor barn og logopæd er fysisk til stede i samme rum. For at kunne sammenligne de to formater blev den virtuelle udgave af ReST tilrettelagt på samme måde som den traditionelle undervisning med fire ugentlige undervisningsgange a en time i tre uger. Den virtuelle udgave af ReST blev leveret gennem videokonferencesystemet Adobe Connect. Der deltog fem børn i alderen 5-11 år i undersøgelsen (Thomas et al., 2015).

Undersøgelsen viste, at ReST leveret som virtuel undervisning har samme positive effekt som undervisning leveret ansigt til ansigt. Alle fem børn viste signifikant forbedring af deres udtale af de imiterede pseudoord, der var udvalgt som øveobjekter. De viste også signifikant forbedring af deres evne til at generalisere det, de havde lært, til tilsvarende pseudoord og rigtige ord, som de ikke have øvet. På baggrund af studiets resultater konkluderer forskerne, at der er samme gevinster at hente i begge udgaver af ReST, men at der er brug for større studier for at kunne konkludere dette mere entydigt (Thomas et al., 2015).

Forældrenes opfattelse af virtuel ReST

I forbindelse med afprøvningen af den virtuelle version af ReST gennemførte Thomas et al. (2015) en interviewundersøgelse af forældrenes opfattelse af og erfaringer med indsatsen. Interviewundersøgelsen indgår i senere studie, hvor Thomas et al. (2018b) undersøger forældrenes tilfredshed med ReST leveret i to forskellige formater: virtuel ReST og kombineret ReST leveret af både logopæd og forælder (Thomas et al., 2018b).

Blandt de fem forældre, hvis børn fik virtuel ReST, var den gennemgående erfaring:

  • at ReST som virtuel undervisning er meget nemmere
  • at tekniske udfordringer er til at løse
  • at den virtuelle undervisning har andre begrænsninger (Thomas et al., 2018b).

ReST leveret af både logopæder og forældre

I et nyere studie (Thomas et al., 2018a) har fem børn i alderen 5-11 år modtaget en version af ReST, hvor halvdelen af de 12 sessioner blev leveret af en logopæd, og halvdelen af sessionerne blev leveret af en forælder, der er oplært i indsatsen. Oplæringen af forælderen foregår

  • gennem en forældremanual
  • gennem forælderens observation af en undervisningssession, varetaget af logopæden
  • gennem instruktion (Thomas et al., 2018a).

Studiet undersøger både barnets progression og selve implementeringen af den indsats, som forælderen leverer. Ud af de fem børn i studiet

  • havde to børn god effekt af indsatsen
  • havde to delvis effekt
  • havde det sidste barn ingen effekt (Thomas et al., 2018a).

På baggrund af studiets resultater konkluderede forskerne, at denne form for logopæd-forælder-leverede ReST ikke er lige så effektiv som ReST leveret kun af logopæd. De konkluderer også, at der er brug for studier i større målstok for at få et mere nuanceret billede af, hvilke faktorer der har indvirkning på resultatet (Thomas et al., 2018a). 

Forældrenes erfaringer med ReST leveret af både logopæd og forælder

Thomas et al. (2018b) har på baggrund af de to studier med hhv. virtuel ReST (Thomas et al., 2015) og kombineret ReST (Thomas et al., 2018a) undersøgt forældrenes opfattelse af og erfaringer med ReST leveret som ansigt-til-ansigt-undervisning, hvor logopæden står for halvdelen af sessionerne og forældrene selv for den anden halvdel (Thomas et al., 2018b). Det er sket gennem interviews med forældrene.

Blandt de forældre, hvis børn fik virtuel ReST, var den gennemgående erfaring:

  • at træningen bare skal overstås
  • at forældre ikke oplevede, at de var gode til at levere indsatsen
  • at barnet ikke brød sig om, at forælderen var dets terapeut (Thomas et al., 2018b).

På baggrund af interviewundersøgelsen konkluderede forskerne, at logopæder skal være varsomme med den kombinerede indsats, hvor forældrene selv står for halvdelen af træningen, hvorimod der er perspektiver i ReST leveret som en virtuel indsats (Thomas et al., 2018b).

Monitorering af effekt

University of Sydney har på deres hjemmeside lagt værktøjer ud til monitorering af effekt. Der er tale om skabeloner til datasheets og grafer, der kan vise barnets fremskridt i forbindelse med taleundervisningen (University of Sydney, 2020).

I manualen til metoden er der også en kort beskrivelse af, hvordan man kan måle fremskridt. Ud over at anvende ”probe testing”, hvor logopæden fortløbende evaluerer barnets fremskridt, anbefaler manualen brug af udtaletest og inkonsistenstest (McCabe et al., 2017).

Kilder

Ballard, Kirrie J. et al. (2010). A Treatment for Dysprosody in Childhood Apraxia of Speech. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, Vol. 53(5): 1227-1245.

McCabe, Patricia et al. (2014). Orthographically sensitive treatment for dysprosody in children with Childhood Apraxia of Speech using ReST intervention. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 17(2): 137-146.

McCabe, Patricia et al. (2017). Clinician Manual for Rapid Syllable Transition Treatment (pdf). Camperdown, Australia: The University of Sydney.

Murray, Elisabeth et al. (2015). A Randomized Controlled Trial for Children With Childhood Apraxia of Speech Comparing Rapid Syllable Transition Treatment and the Nuffield Dyspraxia Programme: Third Edition. Journal of Speech, Language and Hearing Research, Vol. 58(3): 669-686.

Murray, Elizabeth et al. (2014). A systematic review of treatment outcomes for children with childhood apraxia of speech. American Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 23(3): 486-504.

Thomas, Donna C. et al. (2014). Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for Childhood Apraxia of Speech: The effect of lower dose-frequency. Journal of Communication Disorders, Vol. 51: 29-42.

Thomas, Donna C. et al. (2015). Telehealth delivery of Rapid Syllable Transitions (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. International Journal of Language and Communication Disorders, Vol. 51(6): 654-671.

Thomas, Donna C. et al. (2018a). Combined clinician-parent delivery of rapid syllable transition (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. International Journal of Speech-Language Pathology, Vol. 20(7): 683-698.

Thomas, Donna C. et al. (2018b). Parent experiences of variations in service delivery of Rapid Syllable Transition (ReST) treatment for childhood apraxia of speech. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 21(6): 391-401.

University of Sydney (2020). Resources. Tilgængelig fra: https://rest.sydney.edu.au/resources/ [lokaliseret november 2020].

Økonomi

Der foreligger ikke viden om omkostninger og økonomiske gevinster ved
indsatsen Rapid Syllable Transition Treatment (ReST).

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som Socialstyrelsen har foretaget i foråret 2015 og foråret 2020, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.

I Forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi findes økonomiske scenarieanalyser, der kan give en indikation af omkostningerne ved ReST.

Se Forløbsbeskrivelsen for børn med verbal dyspraksi på Socialstyrelsens hjemmeside

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Rapid Syllable Transition Training (ReST)Rapid Syllable Transition Training (ReST) er en metode til behandling af børn med mild til moderat verbal dyspraksi. Metoden har vist gode effekter, både når taletræningen er foregået fysisk og virtuelt. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for ReST og de problemstillinger hos målgruppen, som indsatsen adresserer, er klart beskrevet. Det er beskrevet, hvad der findes af redskaber til afgrænsning af målgruppen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren A.
Metode
ReST bygger på aktuelt bedste viden. Det er tydeligt beskrevet, hvilke effekter indsatsen tilstræber. Det er beskrevet, hvordan man kan måle de fremskridt, barnet gør. Forløbet af indsatsen og de enkelte aktiviteter i indsatsen er beskrevet i manualiseret form. Derudover er det beskrevet, hvilken faglighed indsatsen kræver. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren A.
Implementering
Indsatsen er moden til en dansk kontekst og anvendes i flere kommuner, men der er ingen beskrevne erfaringer fra Danmark eller de andre nordiske lande. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
Der foreligger viden, der underbygger, at indsatsen har en positiv effekt. Denne viden er bl.a. fremkommet gennem RCT-studie. Der foreligger også viden om effekt af forskellige versioner af indsatsen (fysisk/virtuel). Der indgår ikke danske eller nordiske studier i vurderingen af effekten. Sideeffekter af indsatsen er ikke dokumenteret. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der foreligger ingen vurderinger af omkostninger ved indsatsen, ligesom der ikke er foretaget cost-effectiveness-analyser. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.