Forside » Handicap » Børn og unge med verbal dyspraksi » Indsatser » PROMT: en amerikansk metode til at afhjælpe udtalevanskeligheder

PROMT: en amerikansk metode til at afhjælpe udtalevanskeligheder

PROMPT er en helhedsorienteret behandlingsmetode til at afhjælpe udtalevanskeligheder hos børn med bl.a. verbal dyspraksi. Et studie af fire børn viser, at alle børnene gør fremskridt i løbet af behandlingen, og at resultaterne bliver bedst, når der indgår taktile stimuli i behandlingen.

og | Socialstyrelsen

PROMPT metoden er udviklet af den amerikanske logopæd Deborah Hayden i slutningen af 1970’erne og er siden videreudviklet i regi af The PROMPT Institute i USA.

I PROMPT er der ikke kun fokus på at træne barnets talemotoriske færdigheder, men også barnets evne til at indgå i relationer og bruge sproget som middel til at deltage i sociale aktiviteter og fællesskaber. PROMPT har en helhedsorienteret tilgang, hvor det primære formål er at styrke barnets kommunikative færdigheder. Behandlingen har fokus på tre domæner, der alle bidrager til kommunikation: udtalemotoriske færdigheder, kognitive-lingvistiske færdigheder og sociale-emotionelle færdigheder.

Træningsaktiviteterne i PROMPT-behandlingen har et funktionelt sigte. De færdigheder, barnet tilegner sig, er anvendelige for barnet i forskellige sociale sammenhænge. Af samme grund er de ord og sætninger, som trænes, udvalgt ud fra, hvad barnet oplever som funktionelt vigtige i sin dagligdag, og træningsaktiviteterne er indlejret i sociale aktiviteter, som barnet finder interessante.    

Træningen benytter multisensorisk forstærkning. Det vil sige, at logopæden viser bevægelserne ved hjælp af mimik og gestik, så barnet kan se, hvordan talen formes, siger lyde, ord og sætninger, så barnet kan høre, hvordan talen skal lyde, og rører barnet, så barnet kan mærke, hvordan det skal føles at forme talen. Barnet tilegner sig på den måde de nye færdigheder gennem syns-, høre- og følesansen.

Et vigtigt element i PROMPT behandlingen er de taktile stimuli ("tactile-kinesthetic-proprioceptive cues"), som indebærer, at logopæden ved hjælp af bestemte berøringer i ansigtet hjælper barnet til at forme de rigtige lyde, så ordene bliver mere forståelige. En prompt betyder en påmindelse eller et stikord, og at prompte betyder at lede nogen i retning af, hvad de skal sige eller gøre (Wiktionary, 2015). I PROMPT foregår dette ved hjælp af forskellige sansestimuli, så barnet kan se, høre og føle, hvordan det selv skal forme ord og sætninger, som kan anvendes i sociale kontekster. 

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PROMT: en amerikansk metode til at afhjælpe udtalevanskelighederPROMPT er en helhedsorienteret behandlingsmetode til at afhjælpe udtalevanskeligheder hos børn med bl.a. verbal dyspraksi. Et studie af fire børn viser, at alle børnene gør fremskridt i løbet af behandlingen, og at resultaterne bliver bedst, når der indgår taktile stimuli i behandlingen. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Metode
Tildeles scoren B: Rimeligt vidensgrundlag
Implementering
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag
Effekt
Tildeles scoren C: Begrænset vidensgrundlag
Økonomi
Tildeles scoren D: Intet eller yderst sparsomt vidensgrundlag

Læs hele artiklen

Målgruppe

PROMPT egner sig til børn med sansemæssige, motoriske og fonologiske vanskeligheder.

Metoden anbefales til forskellige grupper af børn, der har det til fælles, at de har en mild til svær sansemotorisk forstyrrelse, der influerer på talen og giver vanskeligheder med udtale og prosodi.  

En af de målgrupper, PROMPT anbefales til, er børn, der er diagnosticeret med verbal dyspraksi. PROMPT kan med fordel bruges fra barnet er 2 år. Der en ingen øvre aldersgrænse (Hayden et al., 2010). 

Kilder


Hayden, Deborah et al (2010) PROMPT - A Tactually Grounded Model, i Williams, A. et al (ed.) (2010) Interventions for Speech Sound Disorders in Children, Paul H. Brookes Publishing Co.

The Prompt Institute (2015) 

Metode

PROMPT behandling har fokus på at træne bevægelserne i taleorganerne i retning af en normal taleproduktion, så barnet er i stand til at kommunikere på en måde, som er alderssvarende.

Hvor mange andre metoder har fokus på at træne enkeltlyde og ser det som et succesparameter, at barnet kan udtale lyde og sammensætninger af lyde korrekt eller tilnærmelsesvis korrekt, adskiller PROMPT sig ved at have fokus på at udvikle barnets tale som et middel til effektiv kommunikation i en given kontekst. I PROMPT behandling indgår der også identifikation og træning af bestemte fonemer, men træningen af fonemer har et funktionelt sigte og har som mål at styrke barnets lyst og evne til at kommunikere og indgå i socialt samspil (Dale and Hayden, 2013).  

Teoretisk grundlag for PROMPT-metoden

I PROMPT behandlingen er der fokus på tre domæner, der bidrager til kommunikation:

  • motoriske færdigheder
  • kognitive-lingvistiske færdigheder
  • sociale-emotionelle færdigheder.

PROMPT trækker således både på motorisk læringsteori, neurobiologisk teori og dynamisk systemteori (Hayden et al, 2010).

Motorisk læringsteori tager udgangspunkt i, at barnets vanskeligheder med at udtale lyde korrekt og tale med korrekt prosodi skyldes en planlægnings- og programmeringsforstyrrelse, som gør det uklart for barnet, hvad der skal til for at producere de ønskede sproglyde. Sproglydene skal derfor trænes igen og igen, så barnet får automatiseret udtalen (Hayden et al, 2010).

Neurobiologisk teori handler i denne sammenhæng primært om, at hjernen er plastisk, og at man ved hjælp af sanselige stimuli kan udvikle de dele af hjernen, der har med taleproduktion at gøre (Hayden et al, 2010)..

Dynamisk systemteori betragter motorisk udvikling som en proces for selvorganisering, som opstår i et komplekst samspil mellem en række faktorer, hvoraf nogle er iboende i barnet og andre ligger i barnets omgivelser (Hayden et al, 2010).

Fremgangsmåde

PROMPT-metoden indebærer, at logopæden først foretager en helhedsvurdering af barnets funktionsniveau og identificerer de områder, der skal afhjælpes hos det enkelte barn. Dernæst opstilles langsigtede mål for behandlingen, og endelig udpeges områder, der skal arbejdes med på kort sigt (en-fire uger). På baggrund af vurderingen udarbejder logopæd en et individuelt program til barnet, som fokuserer på barnets specifikke problemstillinger.

Vurdering af barnets funktionsniveau

I PROMPT vurderes barnets kognitive-lingvistiske og sociale-emotionelle funktionsniveau som en helhed. De værktøjer, der anbefales, er The Vineland Social-Emotional Early Childhood Scales, som bruges til at indsamle basisinformationer om barnets kognitive og sociale færdigheder, og et spørgeskema til forældrene, der er med til at afdække forældrenes forventninger til barnets fremskridt på områder, der har afgørende betydning for barnets sociale funktionsniveau. Derudover anbefales en artikulatorisk eller fonologisk test, fx Diagnostic Evaluation of Articulation and Phonology, til at klarlægge barnets aktuelle talefejl.

En PROMPT vurdering inkluderer også en vurdering af barnets udvikling og kontrol af åndedrættet, kæbens bevægelser, læbernes bevægelser, tungens bevægelser, koordination af disse bevægelser og prosodi (sprogmelodi). Vurderingen foretages ved hjælp af System Analysis Observation, som er en tjekliste, der anvendes til systematisk observation af de syv delsystemer (speech subsystems), som bruges i forbindelse med taleproduktion, og som er indbyrdes afhængige (Hayden et al., 2010). Tjeklisten kan bruges til at identificere, hvor fejlene i taleproduktionen opstår.

Opstilling af langsigtede og kortsigtede mål/fokusområder

Efter at have vurderet barnets funktionsniveau udvælger og prioriterer logopæden tre motoriske delsystemer af tale (åndedræt, kæbe, læber, tunge, koordinering og prosody), der skal være gennemgående fokus på at forandre.

Dernæst opstiller logopæden minimum tre langsigtede og tre kortsigtede mål, der ligger inden for den overordnede ramme, der handler om funktionel kommunikation, som styrker barnets udtalemotoriske færdigheder, kognitive-lingvistiske færdigheder og sociale-emotionelle færdigheder, og som samtidig adresserer de tre fokusområder (Hayden et al, 2010).

Omfang af behandlingen

Anbefalingen til et PROMPT træningsforløb lyder på én til to sessioner om ugen over 12-16 uger (Hayden et al, 2010). Frekvensen afhænger dog af sværhedsgraden af barnets vanskeligheder. For børn med mild til moderat verbal dyspraksi anbefales et maximum på to sessioner om ugen, hvor barnet er trukket ud af de naturlige omgivelser. For børn med moderat til svær verbal dyspraksi er PROMPT mest effektiv, hvis træningen foregår i barnets naturlige omgivelser som fx hjem, daginstitution eller skole (Hayden et al, 2010). Efter fire til otte sessioner bør den professionelle kunne se positive forandringer i barnets taleproduktion.

PROMPT træning kan både foregå individuelt og i grupper. Længden på en individuel session bør være 30-60 minutter, men en gruppesession kan være på op til to timer (Hayden et al, 2010).

Indhold i behandlingssessionerne
I hver behandlingssession indgår der tre til fire aktiviteter, der afspejler det overordnede fokus på kommunikation og målsætningerne. Derudover skal øves turtagning, så ordet går på skift mellem barnet og logopæd en.

Selve behandlingen omfatter taktile-kinæstetiske stimuli understøttet af visuelle og auditive stimuli og er et supplement til den verbale feedback.  Brugen af taktile stimuli går ud på, at logopæd en hjælper barnet til at tale mere forståeligt, ved at ’modellere’ barnets kæbe og læber, så lyde, ord og sætninger bliver produceret korrekt. Dermed får barnet en kropslig påmindelse om, hvordan de korrekte lyde formes.

I bogen Interventions for Speech Sound Disorders in Children (Hayden et al, 2010) er der en DVD, der viser, hvordan en PROMPT session typisk foregår.       

Materialer

Da PROMPT træning er knyttet til dagligdag aktiviteter, er der ingen specifikke anbefalinger til materialer. Man kan bruge legetøj, bøger og andet, der findes i barnets naturlige omgivelser (Hayden et al, 2010). Der findes dog materialer, der er specifik designet til PROMPT, fx computersoftware (se www.smartalk.info)

Faglige forudsætninger for at arbejde med PROMPT

For at kunne gennemføre PROMPT træning kræves særlig viden om tilgangen og teknikken. The PROMPT Institute tilbyder certificering i metoden (se www.promptinstitute.com) (Hayden et al, 2010).

Et vigtigt element i PROMPT er involvering af personer i barnets netværk. Disse personer behøver ikke certificering, men har behov for support fra de certificerede PROMPT behandlere (Hayden et al, 2010).

Kilder


Dale, Philip S. and Deborah A. Hayden, (2013) Treating Speech Subsystems in Childhood Apraxia of Speech With Tactual Stimuli: The PROMPT Approach, American Journal of Speech Language Pathology, Vol. 22, 4, s 644-661

Hayden, Deborah et al (2010) PROMPT - A Tactually Grounded Model i Williams, A. Lynn, Sharynne McLeod and Rebecca J. McCauley (ed) (2010) Interventions for Speech Sound Disorders in Children, Paul H. Brookes Publishing Co.

The Prompt Institute (2015) 

Implementering

I Danmark har PROMPT hidtil ikke været anvendt i behandling af børn med verbal dyspraksi, men der er så småt ved at opstå interesse for metoden.

Ifølge Paulin en der en begyndende interesse for PROMPT metoden i Danmark (Paulin, 2015).

Det kræver certificering for at arbejde med metoden. Denne certificering indebærer, at man følger en bestemt fremgangsmåde og anvender bestemte teknikker i træningen med barnet.

Ifølge The Prompt Institutes hjemmeside (The Prompt Institute, 2015) kræver det, at man gennemgår fire kurser for at blive kvalificeret til at forstå og anvende PROMPT teknikken til fulde:

  1. Introduktion til PROMPT - tre dages intensiv workshop, hvor deltagerne introduceres til metoden og lærer at anvende teknikkerne.
  2. Praktisk anvendelse af PROMPT teknik – tre dages kursus, hvor deltagerne får uddybet kendskabet til metoden, og hvordan den overføres til praksis.
  3. Selvstudieprojekt – projektarbejde, hvor deltagerne træner og anvender PROMPT metoden i praksis. Projektet bedømmes af certificeret PROMPT instruktør.
  4. PROMPT certificering – selvstudieprojekt, hvor deltagerne planlægger et behandlingsforløb med alle de elementer, der indgår i PROMPT behandling.     

Kilder

Paulin, Mette (2015), Interview, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Odense, juni 2015

The Prompt Institute (2015) 

Effekt

Forskerne bag reviewet over interventionsstudier for verbal dyspraksi (Murray et al., 2014) betegner PROMPT som havende ’potentiel suggestive evidence’ (potentielt mulig effekt).

I Socialstyrelsens litteratursøgning forår 2015 er der fremkommet to studier, der har undersøgt effekten af PROMPT anvendt i behandling af børn med verbal dyspraksi:

Dale and Hayden-studiet

Dette studie undersøgte effekten af PROMPT-metoden anvendt i behandling af børn med verbal dyspraksi (Dale and Hayden, 2013). Studiet er beskrevet i en artikel i American Journal of Speech-Language Pathology i 2013.

Fire børn, der er diagnostiseret med verbal dyspraksi, indgår i studiet. Børnene var mellem 3 år og 6 måneder og 4 år og 8 måneder. Alle børnene modtog 8 ugers behandling med 2 ugentlige sessioner – i alt 16 gange.

To af børnene modtog fuld PROMPT behandling, det vil sige behandling, der omfatter alle PROMPT komponenter inkl. taktile stimuli i alle otte uger. To af børnene fik PROMPT behandling uden taktile stimuli de første 4 uger og derefter fuld PROMPT behandling i fire uger.  

Studiet giver svar på følgende tre spørgsmål:

  1. Hvad er effekten af 16 sessioner (otte uger) med fuld PROMPT behandling i forhold til en behandling, der består af otte sessioner (fire uger) med PROMPT behandling uden taktile stimuli og otte sessioner (fire uger) med fuld PROMPT behandling? - Undersøgelsen viser, at begge behandlingsforløb resulterer i væsentlige forbedringer i forhold til de opstillede mål. Men undersøgelsen tyder også på, at PROMPT uden taktile stimuli er mindre effektiv end fuld PROMPT behandling. Det ser dog ud til, at det, at børnene i anden halvdel af behandlingsforløbet får den fulde PROMPT behandling med taktile stimuli kompenserer for dette.  
  2. Hvad er effekten af fuld PROMPT behandling sammenlignet med PROMPT behandling uden taktile stimuli efter de første otte sessioner (fire uger)? - Undersøgelsen viste, at der er en svag tendens til, at behandlingen med taktile stimuli er mere effektiv end behandlingen uden taktile stimuli.
  3. Hvad har det betydet for de børn, der fik PROMPT behandling uden taktile stimuli de første otte sessioner (fire uger), at behandlingen er blevet udvidet til også at omfatte taktile stimuli de sidste otte sessioner (fire uger)?    

Undersøgelsen viste, at begge børn responderer positivt på, at der bliver tilføjet taktile stimuli til behandlingen. 

Samlet set viste undersøgelsen, at alle fire børn gjorde markante fremskridt i løbet af behandlingen. Resultaterne var bedst, når taktile stimuli var inkluderet i behandlingen. Den største forbedring viste sig i måling af forståelighed og evne til at generalisere fra lyde og ord, som børnene trænede målrettet, til andre lyde og ord, der ikke er blevet arbejdet målrettet med. Derudover viste målinger, at børnene var i stand til at overføre forbedrede sociale færdigheder fra behandlingssituationen til sociale situationer i dagligdagen.        

I artiklen peger forfatterne også på, at det er mere effektivt med to gange behandling om ugen over en længere periode frem for fx fem gange om ugen i en kortere periode.

Forfatterne af artiklen peger selv på, at studiet viser gode resultater af PROMPT, men tager samtidig forbehold for resultaterne på grund af det lille antal deltagere (fire) i studiet. De understreger, at der skal yderligere undersøgelser til for at kunne dokumentere effekt af PROMPT (Dale and Hayden, 2013). 

Kadis et al-studiet

Dette er et canadisk studie, der undersøgte, om der sker ændringer i dele af hjernen hos børn med verbal dyspraksi, når de modtager intensiv PROMPT behandling (Kadis et al, 2014). Det er ifølge forfatterne det første studie, der beskæftiger sig med erfaringsafhængig strukturel plasticitet i hjernen hos børn med udtalevanskeligheder. Studiet er beskrevet i en artikel i det neurovidenskabelige tidsskrift Brain Topography: A Journal of Cerebral Function and dynamics og er offentliggjort i 2014

Studiet undersøgte ændringer i den del af hjernen, der kaldes Wernickes område, som har med taleproduktion at gøre. Wernickes område er placeret i tindingelappen i venstre side af hjernen (left posterior superior temporal gyrus).

I studiet deltog 28 børn i alderen 3-6 år. Ud af de 28 børn, havde 14 (9 drenge og 5 piger) verbal dyspraksi, mens de resterende 14 (8 drenge og 6 piger) udgjorde kontrolgruppen.  Børnene med verbal dyspraksi var rekrutteret fra The Speech and Stuttering Institute i Toronto, Canada, hvor de var i behandling for deres taleforstyrrelse. Børnene i kontrolgruppen blev rekrutteret blandt tilfældigt udvalgte børn uden kendte vanskeligheder.

Undersøgelsesperioden var på i alt 10 uger. I den første uge blev der foretaget en baselinevurdering af alle 28 børn. Denne måling bestod af en kognitiv vurdering og en MR scanning af hjernen. Børnene med verbal dyspraksi fik desuden foretaget en vurdering af deres tale.

De 14 børn med verbal dyspraksi modtog herefter et kort intensivt behandlingsforløb (otte uger/16 sessioner med opfølgende hjemmeopgaver) efter PROMPT metoden. Herefter blev børnene igen scannet, og børnene med verbal dyspraksi fik desuden foretaget en ny vurdering af deres tale. Alle vurderinger blev foretaget ved hjælp af standardiserede testredskaber.

Baselinemålingen viste, at børnene med verbal dyspraksi havde markant tykkere venstre supramarginal gyrus (del af isselappen i venstre hjernehalvdel) end børnene i kontrolgruppen. Hvorfor børnene med verbal dyspraksi har en tykkere venstre supramarginal gyri er ikke klart, men det kunne ifølge forfatterne indikere en umodenhed eller forstyrret udvikling i barnets hjerne.

Efter otte ugers PROMPT behandling kunne man måle, at Wernickes område blev markant tyndere hos børnene med verbal dyspraksi. Herudover berettede alle forældre til børnene med verbal dyspraksi, at PROMPT-behandlingen havde gavnet børnenes taleudvikling.

Venstre submarginal gyrus og Wernickes område ligger ved siden af hinanden i hjernen, og begge områder er involveret i sansemotorikken og er afgørende for taleforståelse og taleproduktion.

Studiet konkluderer, at der er noget der tyder på, at PROMPT behandling fremmer udvikling af det sansemotoriske system, der kontrollerer taleproduktion, og at det hænger sammen med modning i form af fortynding af Wernickes område (Kadis et al, 2014).

Kilder


Dale, Philip S. and Deborah A. Hayden, (2013) Treating Speech Subsystems in Childhood Apraxia of Speech With Tactual Stimuli: The PROMPT Approach, American Journal of Speech Language Pathology, Vol. 22, 4, s 644-661

Kadis, Darren S. et al (2014) Cortical Thickness in Children Receiving Intensive Therapy for Idiopathic Apraxia of Speech, Brain Topography (Kan lånes via bibliotek.dk) : A Journal of Cerebral Function and dynamics, 2014, Vol. 27, 2, s. 240-247

Murray, Elizabeth et al (2014) A Systematic Review of Treatment Outcomes for Children with Childhood Apraxia of Speech, American Journal of Speech Language Pathology, Vol. 23, 4, s. 486-504

Økonomi

Der er i den systematiske søgning om verbal dyspraksi ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet med verbal dyspraksi med PROMPT, eller dokumenterer cost-benefit af metoden.

Omkostninger til certificering

For at blive kvalificeret til at forestå og anvende PROMT teknikken, anbefaler The Prompt Institute, at man gennemgår fire kurser. Omkostningerne til disse kurser fremgår af hjemmesiden (The Prompt Institute, 2015):

  1. Introduktion til PROMPT - tre dages intensiv workshop, hvor deltagerne introduceres til metoden og lærer at anvende teknikkerne. Kurset udbydes i USA og flere europæiske lande, fx Belgien, Italien og Portugal. Kurset koster mellem 600 og 925 US $ afhængig af sted (The Prompt Institute, 2015)
  2. Praktisk anvendelse af PROMPT teknik – tre dages kursus, hvor deltagerne får uddybet kendskabet til metoden, og hvordan den overføres til praksis. Kurset udbydes i flere lande, men ikke i Europa. Det koster mellem 600 og 700 US $ afhængig af sted (The Prompt Institute, 2015)
  3. Selvstudieprojekt – projektarbejde, hvor deltagerne træner og anvender PROMPT metoden i praksis. Projektet bedømmes af certificeret PROMPT instruktør. Dette koster 175 UD $ (The Prompt Institute, 2015)
  4. PROMPT certificering – selvstudieprojekt, hvor deltagerne planlægger et behandlingsforløb med alle de elementer, der indgår i PROMPT behandling. Projektet afsluttes med certificering. Bedømmelse af projekt koster 400 US $ (125 US $ for re-eksamen) (The Prompt Institute, 2015)

En PROMPT certificering koster således i størrelsesordenen 1.775 – 2.200 US $ (The Prompt Institute, 2015). Dertil kommer arbejdstid, rejseudgifter mv.

Omkostninger til selve behandlingen

Da behandlingen ikke er implementeret i Danmark, kan vi pt. ikke lave beregning på omkostningerne til behandling af et barn med verbal dyspraksi ved hjælp af PROMPT metoden.

Men tager vi udgangspunkt i Hayden et al, vil et behandlingsforløb være på 12-16 uger med én til to sessioner om ugen. Frekvensen afhænger dog af sværhedsgraden af barnets vanskeligheder. Forløbet kan bestå af individuel træning eller træning i grupper. En individuel træningssession er på 30-60 minutter, mens en gruppesession kan være på op til to timer (Hayden et al, 2010).

Tager vi udgangspunkt i designet fra de to studier (Dale, 2013) (Kadis, 2014), vil et kort behandlingsforløb bestå af 12-16 sessioner på otte uger.

Ifølge Prompt Institutes hjemmeside varer et behandlingsforløb med PROMPT metoden mellem 3 måneder og 3 år afhængig af det enkelte barn. Frekvensen vil være en times behandling pr. uge (The Prompt Institute, 2015).

Kilder

Dale, Philip S. and Deborah A. Hayden, (2013) Treating Speech Subsystems in Childhood Apraxia of Speech With Tactual Stimuli: The PROMPT Approach, American Journal of Speech Language Pathology, Vol. 22, 4, s 644-661

Hayden, Deborah et al (2010) PROMPT - A Tactually Grounded Model i Williams, A. Lynn, Sharynne McLeod and Rebecca J. McCauley (ed) (2010) Interventions for Speech Sound Disorders in Children, Paul H. Brookes Publishing Co.

Kadis, Darren S. et al (2014) Cortical Thickness in Children Receiving Intensive Therapy for Idiopathic Apraxia of Speech, Brain Topography: A Journal of Cerebral Function and dynamics, 2014, Vol. 27, 2, s. 240-247

The Prompt Institute (2015) Hjemmeside, www.promptinstitute.com

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

PROMT: en amerikansk metode til at afhjælpe udtalevanskelighederPROMPT er en helhedsorienteret behandlingsmetode til at afhjælpe udtalevanskeligheder hos børn med bl.a. verbal dyspraksi. Et studie af fire børn viser, at alle børnene gør fremskridt i løbet af behandlingen, og at resultaterne bliver bedst, når der indgår taktile stimuli i behandlingen. ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Det er rimeligt beskrevet hvilken alder og funktionsniveau, målgruppen for PROMT skal have, for at profitere af indsatsen. Der er tydelige inklusionskriterier, men ikke tydelige eksklusionskriterier. Forskellige støtteredskaber er præsenteret i materialet, og med disse kan målgruppen med en vis grad af sikkerhed identificeres. Det er ikke beskrevet, hvordan man sikrer rekruttering/visitation til metoden, ligesom erfaringer med forældrenes motivation heller ikke er beskrevet. Det er klart beskrevet, hvilket problem, metoden skal løse. Udover at forældrene skal afsætte tid til at træne med barnet i dagligdags gøremål, fremgår det ikke, hvordan metoden påvirker andre forhold af barnets/forældrenes hverdag. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
PROMT er som metode begrundet i relevant teori, og der foreligger begrænset forskning, som dokumenterer metodens effekt. Der er ikke eksplicit udarbejdet forandringsterori for metoden, men implicit er der, idet det fremgår, at metoden er logisk sammenhængende: der følges jævnligt op på metodens implementering, og metoden tilpasses løbende det enkelte barn. Der er beskrevet tidsmæssigt begrænsede forløb, men det fremgår ikke, hvorvidt det må forventes, at et behandlingsforløb må gentages. Metodens aktiviteter er beskrevet, ligesom medarbejdernes faglige uddannelse er præciseret. De nødvendige uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud er beskrevet – uddannelsen foretages via PROMPT Institute i USA. Det er beskrevet hvilke redskaber som kan anvendes i udførelsen af metoden, men der er ikke krav om anvendelse af specifikke redskaber. Der henvises dog i materialet om PROMT til en hjemmeside, hvor specifikke redskaber er præsenteret. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Metoden er amerikansk, og man skal certificeres for at anvende metoden. Der er ikke beskrevet danske erfaringer med metoden og heller ikke, om den matcher faglige kulturer og værdier i Danmark. Der mangler altså viden om, hvorvidt og med hvilke tilpasninger metoden vil kunne anvendes i Danmark. Det er beskrevet, at behandling kan ydes individuelt og i gruppe af faguddannet person (logopæd), suppleret med involvering af barnets netværk. Væsentlige forudsætninger (udover uddannelsesmæssige), barrierer eller kontekstuelle forudsætninger er ikke beskrevet. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der er foretaget før- og eftermålinger på centrale variable af PROMT behandlingen. Der er ikke tale om en omfattende dokumentation af behandlingseffekt, men de beskrevne resultater i to undersøgelser med i alt 32 børn viser, at behandlingsindsatsen giver lovende resultater. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Det er kun delvist beskrevet, hvilke ressourcer, metoden kræver. Ifølge PROMPT Institute kan et behandlingsforløb tage fra 3 måneder op til 3 år med en ugentlig session af 60 minutters varighed. Det er ikke nærmere beskrevet, hvilke faktiske omkostninger, der knytter sig til metoden, og der er ikke anført, om der er lavet en økonomisk evaluering af indsatsen. Vidensgrundlaget for indsatsens økonomi tager udgangspunkt i den amerikanske kontekst, og det er tvivlsomt, hvorvidt oplysningerne kan overføres direkte til den danske kontekst. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.

Publiceret: 25.08.2015. Sidst opdateret: 19.06.2017