Arbejdet med GAS består af en række trin. I første trin fastlægger borgeren med støtte fra medarbejderen 3-5 overordnede indsatsområder, som borgeren ønsker at arbejde med. Disse overordnede områder bliver herefter styrende for indsatsens tilrettelæggelse og arbejdet med resultatdokumentation. De forskellige indsatsområder prioriteres af borgeren efter vigtighed.
I andet trin opstiller medarbejderen forud for igangsættelse af indsatsen fem resultatmålsætninger for det givne indsatsområde. De fem målsætninger opstilles på en fempunktsskala, som går fra – 2 (meget værre resultat end forventet) over 0 (forventet resultat) til + 2 (meget bedre resultat end forventet). Forventningerne til resultaterne udformes af medarbejderne, og den konkrete udmøntning af skalaen varierer derfor fra borger til borger og fra indsats til indsats. Hvis fysisk aktivitet er et indsatsområde, som borgeren har valgt, kan et forventet resultat eksempelvis være, at ”der etableres regelmæssig træning tre gange om ugen”, mens et dårligere resultat end forventet kan være, at borgeren ”træner mindre end tre gange om ugen”. Inden indsatsen igangsættes, vurderer medarbejderen, hvor borgeren placerer sig på skalaen.
I tredje trin evalueres det, om borgeren har opnået det forventede resultat efter endt indsats. Medarbejderne vurderer således for hvert indsatsområde, om borgerens resultat er dårligere end forventet, som forventet eller bedre end forventet.
Specifikke anvendelsesmuligheder:
GAS kan anvendes til individuel målfastsættelse med udgangspunkt i borgerens behov og muligheder samt til løbende evaluering af opfyldelsen af de fastsatte mål.
Specifikke målgrupper:
GAS er en metametode og kan derfor anvendes uanset målgruppe, metoder, referencerammer og pædagogiske tilgange. Redskabet kan således anvendes for alle borgergrupper og i alle situationer, hvor det giver mening at opstille individuelle mål og lave målopfølgninger. I Danmark anvendes GAS særligt inden for social- og behandlingspsykiatrien og på hjerneskadeområdet.
Styrker:
GAS er et simpelt og lettilgængeligt redskab, der tilpasses den enkelte borgers forløb eller indsats. Redskabet kan derfor bruges til dokumentation af mange forskellige indsatser og behandlingsforløb.
Udfordringer ved anvendelsen af redskabet:
Redskabet kan anvendes til opgørelse af målopfyldelse, men den individuelle skalering af målene betyder, at målopfyldelse for én borger kan være udtryk for et stort resultat, mens det for en anden kan være udtryk for et mindre resultat. Redskabet kan derfor ikke umiddelbart anvendes til opgørelse af resultater på tværs.
Tilgængelighed:
GAS kræver formel indførelse, men derudover skal medarbejderne i høj grad trække på viden og erfaringer fra det relevante fagområde, når de arbejder med redskabet, idet medarbejderen både skal være med til at vurdere, hvad der er relevante mål for borgeren, og hvilke mål borgeren kan forvente at opnå.