Forandringskompasset tager udgangspunkt i, at problemer og ressourcer er to sider af samme sag, og at væresteder skal tage bestik af begge dimensioner i tilgangen til borgerne og i tilrettelæggelse af tilbuddet.
Forandringskompasset består af to dele, hhv. et ressourcekompas og et problemkompas, der sætter fokus på værestedsbrugernes mulige kompetencer og problemstillinger.
Ressourcekompasset består af syv ressourceområder, der vedrører borgerens spidskompetencer, uortodokse kompetencer, ressourcer til at tage ansvar for andre, ressourcer til at tage ansvar for sig selv, borgerens relationer, borgerens pålidelighed og borgerens personlige hygiejne. Samtidig er det muligt at etablere en yderligere dimension, hvis det er relevant for den enkelte værestedsbruger. Problemkompasset består af 10 problemområder relateret til borgerens somatiske tilstand, psykiske tilstand, alkoholforbrug, kriminalitet, stofmisbrug, prostitution, økonomi, boligsituation, sociale relationer og forbrug af medicin.
Der er udarbejdet en række refleksionsspørgsmål til hvert område i ressource- og problemkompasset, som skal understøtte medarbejdernes arbejde med redskaberne og hjælpe medarbejderne frem til en vurdering af borgeren på de relevante dimensioner.
Vurderingerne sker på baggrund af dialog og refleksion i medarbejdergruppen. Første skridt i vurderingen er, at hver medarbejder udfylder et ressource- og problemkompas for borgeren. Når ressource- og problemkompasset udfyldes vurderes det, om borgeren er grøn, gul eller rød på de respektive ressource- og problemområder, hvor grøn angiver, at borgeren scorer højt på det givne ressourceområde eller lavt på det givne problemområde, mens rød angiver, at borgeren scorer lavt på det givne ressourceområde eller højt på det givne problemområde.
Andet skridt i vurderingen er, at medarbejderne drøfter deres individuelle vurderinger af borgerens ressourcer og problemer med henblik på at udforme det endelige ressource- og problemkompas i fællesskab. På baggrund af det samlede forandringskompas vurderes det, om der er behov for at igangsætte initiativer eller tilbud til borgeren, og hvem der i så fald har ansvaret for at planlægge og igangsætte tilbuddet.
Specifikke anvendelsesmuligheder:
Løbende faglig refleksion og dialog er kernen i arbejdet med forandringskompasset, og redskabet er egnet til at holde fokus på forandringsarbejdet til dagligt. Redskabet kan endvidere bruges til resultatdokumentation af borgerforløb, når medarbejderne gennemfører regelmæssige vurderinger af værestedets brugere med udgangspunkt i forandringskompasset.
Specifikke målgrupper:
Socialt udsatte voksne, herunder særligt værestedsbrugere.
Styrker:
Redskabet er udviklet, så det kan bruges til at synliggøre selv små forbedringer i værestedsbrugernes situation, og herigennem bidrager redskabet til at fastholde fokus på forandringsarbejdet i sociale tilbud.
Redskabet faciliterer fælles faglig dialog mellem medarbejdere i sociale tilbud, der bidrager til at målrette indsatser til borgernes behov og udviklingspotentialer samt løbende at følge op på borgernes udvikling. Samtidig understøtter det kvalitetsudviklingsarbejdet i sociale tilbud.
Udfordringer ved anvendelsen af redskabet:
Vurderingen af borgeren er ikke egnet til sammenligning med andre borgere, men skal tjene til at danne et samlet billede af brugerens profil.
Tilgængelighed:
De små skridts metode 2.0 er offentlig tilgængelig på Landsforeningen for Væresteders hjemmeside, hvor det også er muligt at læse mere om metoden.